FN’s Sikkerhedsråd vedtager resolution imod ISIS
21. november 2015 – FN’s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt en resolution i går, der opfordrer »alle lande, der kan, til at bringe krigen mod terrorisme til det af Islamisk Stat kontrollerede territorium i Syrien og Irak og knuse dens sikre opholdssteder, med en advarsel om, at gruppen har til hensigt at udføre yderligere terrorangreb som dem, der hærgede i Paris og Beirut i sidste uge«, iflg. FN’s pressemeddelelse. Den advarede om, at Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL), eller Da’esh, som den også kaldes, »har evnen til og hensigten om at gennemføre« yderligere angreb og opfordrede »medlemslande, der har evnen til det, til at tage alle nødvendige forholdsregler, under overholdelse af international lov, og, i særdeleshed, internationale menneskerettigheder og lov om flygtninge og humanitære love.
Ifølge Wall Street Journal blev den russiske resolution, der blev fremstillet (i FN) den 18. nov., og som var en omskrivning af en resolution, som Rusland oprindeligt indgav sidste september, ikke engang diskuteret. Unavngivne vestlige diplomater klagede over, at den var »for bred« i sin definition af terrorister, og selvfølgelig, at den ville »tillade« Bashar al-Assads regering at forblive ved magten. Som svar herpå lovede Ruslands ambassadør til FN Vitaly Churkin, at Rusland ville fortsætte sin indsats for at forelægge Rådet sin resolution og anklagede, at forsøget fra »visse medlemmer af Rådets side« på at blokere den er »politisk kortsynet«.
»Det er umuligt at bekæmpe terrorister med en hånd og i realiteten spille sammen med dem med den anden hånd, idet ens handlinger styres af opportunistiske motiver. Det er vores plan at fortsætte med aktivt at arbejde for at koordinere vores udkast til resolutionen med det formål, at den snarest muligt kan blive vedtaget«, sagde Churkin.