17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.
I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«
Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.
Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.
I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«
Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«
Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.
På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.
Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.
Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.
Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.
Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.
Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.
Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.
Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.
Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«
Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.
Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament
Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.
