Leder, 17. november 2015:
Gør en ende på den anglo-saudiske
terrorakse – før den dræber igen
Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.
Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.
Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«
Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.
Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.
Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.
Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:
»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.
Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?
Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!
Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«
(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)
Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.