Tyskland: Brandenburg-minister: Uddan flygtninge til at blive faglærte arbejdere
5. november 2015 – Umiddelbart forud for dagens hastekrisemøde i Berlin om flygtningekrisen sagde ministerpræsident for Brandenburg, Dietmar Wiodke, at det, der var et presserende behov for, var at uddanne flygtninge til specialarbejdere/faglærte arbejdere på samme måde, som man gjorde det med østtyskere efter den tyske genforening: »Vi har behov for et program af samme art, som vi havde i Østtyskland for 20-25 år siden … Vi har brug for et program til opkvalificering af disse mennesker, der kommer til os, et beskæftigelsesprogram.«
Woidke, der er socialdemokrat, tilføjede, at »det ville give et stærkt signal, hvis vi begyndte at drøfte hovedudfordringerne i de kommende måneder og år, og det er integrationen af disse mennesker, og dette vil ikke løse sig selv på en nat.« Den finansiering, som forbundsregeringen har stillet til rådighed for 800.000 flygtninge, udgør 2 mia. euro, sagde Woidke, og med det totale, forventede antal flygtninge på 1 mio. mennesker eller flere ved årets udgang, må yderligere finansiering findes.