Tyskland: Merkel advarer, fjendtlighed mod flygtninge kan udløse krig

3. november 2015– Under et angiveligt turbulent CDU-møde i Darmstadt, hvor kansler Angela Merkel mødte stærk kritik af sin flygtningepolitik, advarede hun i sin 30 min. lange hovedtale mod at opføre pigtrådshegn og udstationere bevæbnede styrker imod indstrømningen af flygtninge langs grænserne, som f.eks. mellem Ungarn og Serbien. Hun sagde, at dette allerede nu fremprovokerede spændinger mellem lande dér, og at det endda kunne føre til væbnet konflikt – krige på Balkan, som i 1990’erne.

Ungarn har bekostet tre gange så meget på hegnet end på hjælp til flygtninge. Og hvis flygtninge ikke længere kan komme ind i ungarsk territorium, finder de alligevel andre ruter. Indstrømningen af flygtninge til Tyskland vil blive dæmpet noget, men vil ikke stoppe. Merkel opfordrede til afholdelse af en haste-krisekonference mellem Balkanlandene for at håndtere udfordringerne på en human måde.

De store, tyske medier forfølger i mellemtiden et »Merkel-gate« for fuld udblæsning: alt imens weekendens udgave af Frankfurter Allgemeine Zeitung anklagede Merkel for at ofre de kristne, europæiske værdier til fordel for de islamiske indtrængende, der bestormer Europa i form af flygtninge, så har Schweiz’ finansavis Neue Zürcher Zeitung en helsides artikel i dag, skrevet af tidligere mangeårige chefredaktør for Bildzeitung Hans-Hermann Tiedje med overskriften »Merkeldämmerung« (Merkel-dæmringen«), der siger, at Merkels politiske ende alligevel vil komme – hvad enten hun indrømmer, at flygtningepolitikken var en fejltagelse eller ej. Desuden bemærkede Hesse-Tv, med en rapport om Merkels optræden i Darmstadt i går, at hun var ret afslappet, til trods for, at hun nu har det meste af sit eget parti imod sig, og hendes egen finansminister Wolfgang Schäuble står i døren, parat til at overtage. Også vidt rapporteret i medierne: FDP-politiker Florian Rentsch kræver en national folkeafstemning om flygtningespørgsmålet, som han er overbevist om vil gå imod Merkel.