USA: Usædvanlig begivenhed på Capitol Hill advarer om
Obamas atomkrigsprovokationer mod Rusland

4. november 2015 – Et usædvanligt, offentligt møde fandt sted her til eftermiddag på Capitol Hill, Washington, USA, som advarede om farerne ved, at Obamas provokationer imod Rusland fører til atomkrig. Begivenheden var arrangeret af kongresmedlem John Conyers (D-Mich.), som er alderspræsident, dvs. det længst siddende medlem, i Repræsentanternes Hus. Flere andre kongresmedlemmer deltog i mødet, og mødepanelet inkluderede en række eksperter, herunder Stephen Cohen, Jack Matlock og Joseph Pepper.

Antallet af mødedeltagere var imponerende, og der var kun ståpladser. Kongresmedlem Alan Grayson åbnede arrangementet med at påminde tilhørerne om den Kolde Krigs dage, hvor skolebørn måtte gå i beskyttelsesrum og afholde øvelser om, hvad de skulle gøre i tilfælde af atomkrig. Grayson advarede om, at amerikanerne, som følge af Obamas provokationer imod Rusland, var på vej tilbage til samme slags fare.

I sine åbningsbemærkninger advarede kongresmedlem Conyers om, at dæmoniseringen af præsident Putin og Rusland førte tilbage til den Kolde Krigs mørkeste stunder og kunne føre til atomkrig.

Tidligere amerikansk ambassadør til Sovjetunionen Jack Matlock, der for blot to uger siden sad på podiet, da den russiske præsident Putin talte ved Valdai-klubbens årlige begivenhed i Sotji, Rusland, gennemgik den beskidte historie med USA’s krænkelse af aftaler med Rusland, NATO’s provokationer med udvidelsen mod øst, osv. Cohen støttede op om Matlock ved at advare om, at hvis NATO etablerer flere baser op ad den russiske grænse, eller endnu et land, der grænser op til Rusland, indlemmes i NATO, så vil det betyde krig. Cohen citerede tidligere ambassadør til Moskva Michael McFaul som en af de fanatiske provocateurs imod Rusland. Alle talerne advarede om, at den største fare vil være, hvis der ikke er nogen, der går til modstand imod dette sindssyge fremstød for krig.

Joseph Pepper, en tidligere direktør for store, amerikanske selskaber, sagde, at også han var et barn af den Kolde Krig og beskyttelsesrummene, og han krævede, at der kom en nedtoning af hade-retorikken imod præsident Putin, med referencer til denne som værende en Hitler eller en Satan. Obama trækker røde linjer for Tredje Verdenskrig overalt, advarede han.

Både Matlock og Cohen bemærkede, at Obamas provokationer imod Rusland allerede har ført til brud mellem Tyskland og USA og til, at Tyskland allierer sig mere med Rusland. Cohen advarede om, at, med mindre, der kommer en modstand mod Obamas galskab, der kan trænge ham tilbage, så kunne der hurtigt ske en udvikling, hvor der vil være en alliance mellem Tyskland, Rusland og Kina, og hvor USA står fuldstændig isoleret tilbage.

På et tidspunkt under forløbet kom kongresmedlem Walter Jones gående ind i salen, hvor høringen fandt sted, og Conyers bad ham omgående om at tilslutte sig ham på podiet. Jones fik en stående ovation fra tilhørerne.

Denne begivenhed har intet fortilfælde på Capitol Hill og afspejler et voksende oprør imod Obamas krigsgalskab, som man må udnytte til sidste hvid. Livlige debatter med LPAC-aktivister fandt sted, så snart arrangementet sluttede, med mange af deltagerne som mangeårige kontakter, inklusive folk som Ray McGovern, der har talt ved Schiller Institut-konferencer i både New York og Tyskland. Denne begivenhed repræsenterer et enormt potentiale for et udbrud.