Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

IMF ændrer sine regler for at skade Rusland og BRIKS

IMF ændrer sine regler for at skade Rusland og BRIKS
image_pdfimage_print

9. december, 2015 – IMF ændrede i tirsdags reglerne for sin (giftige) udlånsvirksomhed, for derved eksplicit at give Ukraine mulighed for ikke at tilbagebetale sin gæld til Rusland. IMF forsøger stadigvæk at komme på en formulering af “rationalet” bag ændringen, men det står klart, at London og Washington har indgået aftale om, at konfrontation med Rusland må være enhver ”vestlig” institutions opgave.

IMF udsendte følgende: “IMF’s bestyrelse mødtes i dag og aftalte at ændre den nuværende politik vedrørende nul-tolerance over for restance til statens kreditorer. Vi vil i de kommende dage komme med de detaljerede forskrifter for rækkevidden af, og rationalet bag, denne ændring i vores politik”.

For indeværende vil reglen alene berøre Ukraine og Rusland.

IMF har tidligere ændret sine regler for at gøre det muligt at udlåne ”med restancer” til Ukraine – dvs., at låne dem yderligere penge, selvom de ikke tilbagebetalte gamle IMF-lån. Så begyndte IMF’s direktør Christine Lagarde personligt at forhandle med Ukraines kreditorer om afskrivninger af landets udenlandsgæld – hvilket, som det er blevet bemærket, er det modsatte af IMF’s politik i forhold til Grækenland, og sker til trods for, at Ukraines økonomi og valuta er kuldsejlet mere og mere. Ukraines præsident Poroshenko og premierministeren, Victoria Nulands ”mand Yats”, brugte åbenlyst de tidligere IMF låne-udbetalinger til at finansiere militærets krig med Rusland.

Erklæringen fra i dag betyder, at nationer, der misligholder gæld til andre lande, stadig vil kunne modtage nye IMF lån. Ukraine har – ikke tilfældigt – meddelt, at det ikke vil honorere sin gæld til Rusland på $3 mia., der forfalder ved årets udgang, (og har nægtet at forhandle en gældssanering, som Rusland ellers har tilbudt).

Wall Street Journal nævner, at Rusland har afvist Ukraines forslag om at ’nedbarbere’ gældsforpligtelsen på de $3 mia., alt imens Ukraine afviste et russisk modtilbud med krav om, at Ukraine skal betale hele beløbet, men over en længere tidsramme. ”Dette dødvande truede IMF’s ’redningspakke’ (bailout) til Ukraine, samt andre vestlige hjælpeindsatser for fondens finansiering, inklusiv fra USA og Europa,” siger Wall Street Journal.

“Jeg vil gerne minde om, at kun Rusland har tilbudt at hjælpe Ukraines økonomi og for to år siden gav et lån til landet, der ellers ikke havde adgang til eksterne markeder”, sagde den russiske finansminister Anton Siluanov til journalister i tirsdags. IMF’s beslutning om at ændre sin udlånspolitik er blevet truffet ”for at skade Rusland, og for at legalisere Kievs muligheder for ikke at tilbagebetale sine lån”, sagde han, idet han kaldte beslutningen ”fremtvunget og forudindtaget”.

En kommentator ved RT TV sagde, at dette træk repræsenterer en politik fra USA’s side for at opdele verdens valutaer i to blokke: en dollar-blok (japanske yen, euro, pund), og for hvilken det gælder, at gæld SKAL tilbagebetales, og alle andre, udtrykkeligt refereret til som lån i BRIKS-valutaer, for hvilke det gælder, at tilbagebetaling er valgfrit.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*