Medvedev: Tyrkiets nedskydning af
det russiske fly var en casus belli,
men vi valgte ikke at respondere symmetrisk
10. december 2015 – Den russiske premierminister Dmitry Medvedev sagde i et Tv-interview i går, at Tyrkiets nedskydning af det russiske Su-24 bombefly i Syrien den 24. nov. var tilstrækkelig »casus belli« til at begynde en krig, men Rusland valgte ikke at gøre det.
»Det var et direkte angreb på en fremmed stat. I den nuværende situation er en krig det værste, der kunne ske. Derfor blev der taget en beslutning om ikke at levere et symmetrisk svar til det, tyrkerne havde gjort«, forklarede han. »Vi var dog nødt til at gøre dem begribeligt, at de vil stå til ansvar for deres handlinger. Af præcis denne årsag, og for at beskytte vore borgeres sikkerhed, blev de relevante beslutninger truffet.«
Man bør indse, at Ruslands handlinger faktisk ikke er sanktioner, men snarere den russiske stats »beskyttende reaktion«, sagde Medvedev.