8. december 2015 – For første gang har Rusland affyret krydsermissiler fra en ubåd imod ISIS-mål i Syrien. Ubåden Rostov-ved-Don affyrede et uspecificeret antal Kalibr krydsermissiler, mens den var neddykket. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu sagde til præsident Putin, at både Israel og USA blev adviseret på forhånd om affyringen, hvilket er blevet bekræftet af Pentagons pressesekretær Peter Cook under en pressebriefing her til eftermiddag. Putin bemærkede, at Kalibr krydsermissilet kan armeres med både konventionelle og atomare sprænghoveder og tilføjede, at han håber, atomsprænghoveder »aldrig vil blive nødvendige«.

I øvrigt rapporterede Shoigu, at russiske krigsfly med base i Latakia og Tu-22M Backfire bombefly med base i det sydlige Rusland har fløjet 300 sortier og ramt 600 mål i løbet af de seneste tre dage, og alle sortierne har været ledsaget af Su-30SM kampfly.

Efter fuldstændigt at være blevet taget på sengen af den russiske præsident Putins strategiske flankeoperation i Syrien, som annonceredes den 30. september, har Det britiske Imperium og præsident Obama lanceret en igangværende række direkte militære angreb og provokationer imod Rusland, som eskalerer for hver dag, der går. Dette har de gjort gennem helejede datterselskaber såsom ISIS (der mere ligner en gren af Londons Dope, Inc.), den tyrkiske regering, Saudi Arabien osv. Tag denne korte kronologiske oversigt i betragtning:

* 31. okt.: Ruslands Metrojet sprænges i luften over Sinai af ISIS.

* 24. nov.: Tyrkiet nedskyder et russisk SU-24 over Syrien, med klar godkendelse og forudgående ondskabsfuld hensigt fra Obamas side. Tirsdag modtog præsident Putin flyets sorte boks, som det lykkedes russiske og syriske styrker at bjærge, og meddelte, at den kun vil blive åbnet under internationale eksperters tilstedeværelse, og at den ville vise, at flyet var blevet ramt i syrisk luftrum.

* 1. dec.: Den amerikanske forsvarsminister Ash Carter annoncerede deployeringen af yderligere amerikanske specialstyrker i Irak, under den irakiske regerings højlydte protester.

* 3. dec.: Tyrkiske tropper invaderede det nordlige Irak under den irakiske regerings skingre protester, igen med klar opbakning fra Obama. Dette eskalerede den 7. dec., da der rapporteredes om yderligere tyrkiske tropper, der gik ind i området, hvilket bragte tallet op på 900 iflg. guvernøren for provinsen Ninive, rapporterer Sputnik. Tyrkiet har nægtet at trække sine troper tilbage; deres eneste »indrømmelse« har været endnu ikke at sende yderligere 350 tropper, der er opstillet på grænsen, ind.

* 6. dec.: USA bombede en syrisk militærbase i Syrien og dræbte tre soldater; et yderligere amerikansk bombeangreb dræbte 32 civile. Forsvarsministeriet har afvist ansvaret for angrebet på militærbasen og har modargumenteret med, at russerne gjorde det.

Finnian Cunningham, den anti-britiske, irske, politiske analytiker, hvis artikler jævnligt udgives i de russiske medier, opsummerede situationen i en artikel den 7. dec. i RT: »På trods af de absurde benægtelser, så er den barske konklusion den, at NATO er i krig med Syrien … gennem forlængelse betyder dette, at NATO også har bevæget sig over i en krigstilstand imod Rusland, som den syriske præsident Bashar al-Assads regerings allierede.« Cunningham konkluderede: »Det ser ud, som om Washington er parat til at starte en verdenskrig.«

Og den russiske militærekspert Vladimir Bogatyrev gav et interview til Radio Sputnik den 7. dec., hvor han sagde, at Tyrkiets indrykning i det nordlige Irak er en provokation, de er koordineret med den amerikanske regering. »Vi er gået ind i en helt ny fase i kampen mod Daesh [ISIS] … Det er afgjort en tyrkisk provokation. Og den var selvfølgelig koordineret med USA.«

Men alle disse provokationer på vegne af briterne og Obama går op imod Putins stålsatte beslutning og hans igangværende flankering af provokationerne. Tirsdag meddelte Putin og hans forsvarsminister Shoigu, at Rusland havde lanceret krydsermissiler imod ISIS fra en russisk ubåd i Middelhavet. Putin tilføjede, at missilerne kan armeres med enten et konventionelt sprænghoved eller et atomsprænghoved, men at han håbede, atomsprænghoveder »aldrig vil blive nødvendige«.

3. december, 2015 – Xi Jinping er i Sydafrika, hvor han og hans stab har underskrevet 26 aftaler til en samlet værdi af $6.5 mia. med præsident Jacob Zuma og afrikanske virksomheder. BD-Live rapporterer fra Sydafrika, at handelsaftalerne omfatter:

China Industrial Development Corporation og Beijing Auto Works underskrev en kontrakt til $835 mio., den største af aftalerne, om at bygge en bilfabrik i Sydafrika, hvis produkter skal sælges til andre afrikanske lande. Den forventes at skabe 2.500 direkte og 7.500 indirekte jobs.

• China Development Bank tilvejebringer en lånefacilitet på $500 mio. til det sydafrikanske elektricitetsselskab, Eskom, til understøttelse af forsyningsselskabets infrastrukturplan.
• Transnet sikrede en $2.5mia. finansieringsgaranti fra China Export Credit Insurance Corporation, oven i et tidligere $2.5mia. bilateralt lån fra China Development Bank, til finansiering af jernbane-, havne- og pipeline-projekter. China North Rail og China South Rail vandt sidste år en kontrakt om at bygge mere end halvdelen af 1064 lokomotiver på Transnets anskaffelsesprogram.

I morgen holder Xi åbningstalen ved det andet topmøde i Forum for Kina-Afrika Samarbejde (FOCAC), der finder sted 4.-5. december i Johannesburg, Sydafrika. Den forudgående FOCAC konference fandt sted i Beijing i 2006. Efter den første fandt sted i år 2000 i Beijing med præsident Jiang Zemin, har der siden været afholdt en FOCAC ministeriel konference hvert tredje år. FOCAC-topmøderne og -konferencerne har fokuseret på fortsat forbedring af samarbejdet mellem Kina og Afrika, et samarbejde, der i mellemtiden er vokset hurtigt.

Efter at have tilbragt en dag ved COP21 konferencen, blev Xi hilst varmt velkommen i Zimbabwe, hvor han mødtes med præsident Mugabe, og underskrev flere aftaler om infrastruktur, finansiering og kultur. I en artikel af Xi publiceret i Zimbabwe Herald, stod der, at de tætte bånd mellem Kina og Zimbabwe er en hjørnesten i Kinas udenrigspolitik. Kinesiske investeringer i Zimbabwe er steget hurtigt, fra $600 mio. i 2013 til bilateral handel for $1.24 mia. i 2014.

Det kinesiske engagement i afrikansk udvikling, som demonstreredes ved Xis besøg i Zimbabwe og Sydafrika, viser, at historierne i den vestlige presse om en forestående negativ indvirkning på Kinesisk udviklingsbistand grundet en afmatning i Kinas vækstrater, endnu ikke har berørt Kinas engagement i Afrika.

Foto: Zimbabwes Robert Mugabe hilser Kinas Xi Jinping velkommen.

4. december 2015 – I sin åbningstale til topmødet for statsoverhoveder ved det andet Kinesisk-Afrikanske Samarbejdsforum (FOCAC), der begyndte i dag i Johannesburg, Sydafrika, annoncerede præsident Xi Jinping en pakke til $60 mia. i udviklingsbistand og hjælp til Afrika fordelt på ti forskellige programmer over de næste tre år. Topmødets tema, der på forhånd var godkendt af Xi og værten, den sydafrikanske præsident Jacob Zuma, er opbygning af relationer mellem Afrika og Kina, baseret på win-win samarbejde om fælles udvikling. Formålet for topmødet er at uddybe og opgradere det kinesisk-afrikanske samarbejde.

Xi sagde, at fremdriften i Afrikas rivende vækst ”ikke er til at stoppe.” I løbet af de sidste 15 år er omfanget af den afrikansk-kinesiske handel vokset fra $10 mia. til $220 mia., og de direkte kinesiske investeringer i Afrika er steget fra $500 mio. til $30 mia. Det kraftigt stigende antal infrastrukturprojekter, som Kina sammen med afrikanske lande engagerer sig i, eksemplificerer det win-win samarbejde, som Xi i dag baserede sine forslag på. Zuma bifaldt den hastigt voksende fællesindsats, der nu gør Kina til Afrikas største handelspartner.

Xi er på sin syvende rejse til Afrika. Dette er hans anden rejse, siden han blev statsoverhoved. Han annoncerede Kinas planer om et win-win samarbejde med Afrika på et tidspunkt, hvor afrikanske lande kæmper med et fald i indtægter, der skyldes prisfaldet på de råvarer, de sælger. På grund af manglende industrialisering er Afrika i stor udstrækning afhængig af at sælge disse råvarer.

Xis engagement i udvikling og samarbejde knuser de nedslående påstande fra de førhen industrialiserede, vestlige lande, som hævder, at den ubetydelige nedgang i den kinesiske økonomis vækstrate vil resultere i en katastrofe for Afrika.

Xis tilbud inkluderer rentefrie lån til $5 mia., og $35 mia. i lån med favorabel rentesats. Det kinesiske samarbejde vil omfatte programmer for landbrug, industrialisering, sundhed, kultur, sikkerhed og reduktion af fattigdom. Der er afsat nødhjælp til EUR143 mio. til lande, der har haft en dårlig høst som følge af El Niño. Xi sagde også, at ikke-rentebærende gæld for de fattigste lande vil blive eftergivet ved udgangen af året.

Xi sagde, at Kina vil give $60mio. til den Afrikanske Union til finansiering af fredsbevarende operationer. Zimbabwes præsident Robert Mugabe, præsident for den Afrikanske Union, karakteriserede Xis forslagspakke som ”historisk”. Afrikanske iagttagere anser Kina for at være Afrikas mest velegnede partner, fordi de ved, at den kinesiske udviklingsstrategi ikke vil ofre Afrikas langsigtede interesser.

Foto: Reception i FOCAC. Xi Jinping til venstre i billedet, Jacob Zuma ses til højre.

4. december, 2015 – Som et led i deres helhedsplan for krigsførelse imod BRIKS  har briterne nu en ny plan for at omvælte den sydafrikanske regering. Den blev annonceret af den sydafrikanske veteran-journalist og britiske agent Allister Sparks 2. december på websiden Business Day (BDlive.co.za) i artiklen ”Ønskes: blød exitstrategi for Zuma – før 2019”. Sparks insisterer på, at Zuma må gå af nu. Fordi Zuma har forvaltet økonomien så dårligt (han nævner intet om globalt kollaps), at ”vi” ikke har råd til at lade ham afslutte sin valgperiode.

Sparks siger, at forhindringen ligger i Zumas frygt for, at de mange anklager om korruption vil vende tilbage og hjemsøge ham, når han forlader posten. Derfor må det regerende ANC og den Demokratiske Alliance enes om at ændre forfatningen, for at bemyndige den nye præsident til at give Zuma amnesti, som den amerikanske præsident Gerald Ford gjorde for Richard Nixon efter Watergate-skandalen. Sparks håber, at Zuma vil blive erstattet af vicepræsident Cyril Ramaphosa, som ikke er kendt for at støtte hverken kernekraft eller BRIKS:

Men som Sparks ved, er præsident Zuma ikke interesseret i en exit, ”blød” eller på anden vis. Så hvad taler han om? Eller snarere, hvad er det han ikke taler om?

Den britiske plan er at tvinge ANC til at droppe Zuma ved at mobilisere maksimal støtte til deres sydafrikanske Mussolini, Julius (”Juju”) Malema, der talte i Royal Institute of International Affairs (Chatham House) få dage før Sparks’ erklæring. Invitationen til at tale i Chatham House svarer til at blive ’salvet’ af oligarkiet som et aktiv. Malema talte den 25. november til Oxford Unionen, den hæderkronede debatselskab ved Oxford Universitet, før han den 27. november holdt sin tale i Chatham House, hvor han desuden deltog i en dialog med Financial Times’ nyhedsredaktør Alec Russell. I London talte han også med nogle af de multinationale selskaber og holdt en tale i Sydafrikas Handelskammer. Den britisk styrede sydafrikanske Mail & Guardian rapporterede: ”Malema var et ’hit’ i Storbritannien.

Malema, en intetvidende bølle, svindler og Louis Vuitton-revolutionær, har opbygget sit angivelige ”marxistiske” parti, De Økonomiske Frihedskæmpere (EFF), på omfordelings-demagogi med støtte fra Winnie Mandela og økonomisk støtte fra velhavende sorte sydafrikanere med forbindelser til London og Wall Street. De har også holdt ham ude af fængsel. Ved valget i 2014 dukkede EFF frem som en national kraft med 25 ud af de 400 sæder i Nationalforsamlingen; i provinsvalgene vandt det dengang mere end 8 % af stemmerne i Free State, og mere end 10 % i Gauteng. Malema er en effektiv demagog.

Inden for den samme tidsramme, som Malemas besøg i Storbritannien og Sparks’ annoncering af regimeskifte fandt sted, aflagde Prins Harry fra 30. november til 3. december i Sydafrika et officielt besøg, der, som han sagde, var ”på vegne af Dronningen”. Kongelige besøg er sjældne, og har som regel et u-annonceret politisk formål. Harry mødtes i en time med præsident Zuma den 3. december, efter at han den 1. december mødtes med den pensionerede anglikanske ærkebiskop Desmond Tutu, der nu er erklæret modstander til ANC. Dronningen gjorde fornylig Tutu til æresmedlem af Order of the Companions of Honor.

Foto: Jacob Zuma møder Prins Harry under dennes officielle besøg i Sydafrika.

Med formand Tom Gillesberg

6. december 2015 – Talsperson fra det kinesiske Udenrigsministerium Hua Chunying responderede den 4. dec. på spørgsmål om den russiske præsident Putins bemærkninger dagen før i sin tale til nationen, og til Ruslands rolle i Syrien:

»Kinas holdning er konsekvent og klar. Vi er modstandere af alle former for terrorisme og anvendelse af dobbelte standarder i spørgsmålet om kontra-terrorisme. Vi mener, at det internationale samfund bør gennemføre samarbejde omkring kontra-terrorisme efter formålene og principperne i FN’s Charter, så vel som efter andre anerkendte grundlæggende normer, der styrer internationale relationer. Alle parter bør opgradere samarbejde og kommunikation, indsnævre uoverensstemmelser og vedtage omfattende forholdsregler for således at skabe synergi i kampen mod terrorisme. Det internationale samfund bør seriøst gennemføre FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner for kontra-terrorisme og gennemføre mere effektivt samarbejde i felter, såsom at afskære terroristernes finansiering.

Lederne af Kina og Rusland er nået frem til en stor konsensus omkring en gensidig tilpasning af det Økonomiske Silkevejsbælte og den Eurasiske Økonomiske Union«, tilføjede hun.

Hua Chunying var udtrykkelig med hensyn til et andet spørgsmål, om, hvorvidt Kina var modstander af Ruslands rolle i Syrien, eftersom det ikke skete via FN:

»Med hensyn til Ruslands kontra-terrorisme-kampagne i Syrien har Kina bemærket, at den blev lanceret efter anmodning fra den syriske regering og havde til hensigt at bekæmpe terroristernes styrker i selve Syrien. Den kinesiske side forstår og støtter altid handlinger for kontra-terrorisme, der er på linje med international lov og sker med godkendelse fra den berørte regering … Samtidig mener Kina, at de relevante parter seriøst bør gennemføre FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner for kontra-terrorisme og fuldt og helt lade FN spille en førende rolle. Præsident Putin opfordrede faktisk også i sin tale til nationen til oprettelsen af en forenet front imod terrorisme i FN’s regi.«

6. december 2015 – Den syriske præsident Bashar Assad advarede igen i dag, i et interview udgivet af Londons Sunday Times, de europæiske nationer om disses aktuelle, katastrofale kurs og pegede som en modsætning på det, Rusland gør:

»De [Rusland] ønsker at beskytte Syrien, Irak, regionen – og endda Europa. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at de beskytter Europa i dag.« Men det, de europæiske nationer gør sammen med USA, hvor de bomber i Syrien uden hans regerings tilladelse, er ulovligt, sagde Assad, og er kun med til at få ISIS-canceren til at vokse.

»Vi ved lige fra begyndelsen, at Storbritannien og Frankrig var spydhoveder i støtten til terroristerne i Syrien, lige fra konfliktens begyndelse«, sagde han. »Vi ved, at de ikke har denne vilje, selv hvis vi vil gå tilbage til kapitlet om militær deltagelse i koalitionen, må den være omfattende, det må være fra luften, fra jorden, for at have samarbejde med tropperne på jorden, de nationale styrker, for at denne indgriben eller deltagelse skal være lovlig. Det er kun lovligt, hvis deltagelsen er i samarbejde med den legitime regering i Syrien. Så jeg ville sige, at de ikke har viljen og de har ikke visionen om, hvordan de skal nedkæmpe terrorismen …

Så jeg ville sige, for det første, så vil de ikke skabe nogen resultater. For det andet vil det blive skadeligt og ulovligt, og det vil støtte terrorisme, som det, der skete efter at koalitionen begyndte sin operation for et år eller så siden, for dette er ligesom en cancer. Man kan ikke skære i canceren. Man må fjerne den. Denne form for operation er ligesom at skære i canceren, som vil få den til at spredes hurtigere i kroppen.«

Assad gentog ikke desto mindre sit tidligere tilbud om at samarbejde med enhver, der er seriøs omkring at ødelægge ISIS: »Hvis de er parat – seriøst og oprigtigt – til at bekæmpe terrorisme, byder vi ethvert land eller enhver regering, enhver politisk indsats, velkommen; i den henseende er vi ikke radikale, vi er pragmatiske.«

6. december 2015 – Den ISIS-allierede Recep Erdogans tyrkiske regering deployeres af Obamaregeringen og briterne for at forsøge at provokere den russiske præsident Putin ind i deres fælde med en konflikt, der eskalerer til atomkrig.

De 150 tyrkiske tropper og 25 tanks, der i denne weekend uindbudt gik ind i det nordlige Irak, er »lige ved siden af Mosul og lige imellem kurderne og ISIS«, direkte på smuglerruten for illegal ISIS-råolie ind i Tyrkiet fra Irak, skrev Tyler Durden i ZeroHedge.com den 5. dec. Den tyrkiske avis Hurriyet tilføjede, at det er planen, at »Tyrkiet får en permanent militærbase i Bashiqa-regionen i Mosul«.

Den irakiske regering protesterede i går over, at den tyrkiske handling var en »invasion« og krævede deres omgående tilbagetrækning og optrappede i dag med en erklæring fra premierministerens kontor, der lød: »Hvis en tilbagetrækning af disse styrker ikke finder sted inden for 48 timer, har Irak ret til at tage alle tilgængelige muligheder i anvendelse, inklusive at ty til FN’s Sikkerhedsråd.« Foreløbig har Tyrkiet kun svaret lakonisk, at det har suspenderet alle yderligere troppeoverførsler.

I betragtning af disse udviklinger spørger Durden: »Dette er sluttelig endnu en optrapning fra Erdogan, og timing, sted og vage forklaringer rejser alle mulige spørgsmål om, hvad disse 150 tropper og 25 tanks foretager sig, men man kan være sikker på, at, hvis Bagdad irettesætter Washington og giver grønt lys til russisk rekognoscering og luftangreb i Irak, vil vi snart finde ud af det.«

Med et par nye hændelser mellem Tyrkiet og Rusland tilbageholdt Tyrkiet tidligere på ugen fire russiske handelsskibe i den tyrkiske havn Samsun pga. angivelige »manglende dokumenter« og overtrædelse af sikkerheden. Tre af de fire skibe blev frigivet den 4. dec., men et skib er fortsat tilbageholdt. Den tyrkiske handling kom iflg. rapporterne efter russerne tilbageholdt fem tyrkiske skibe i Novorossiysk, der siden alle er blevet frigivet. Og det Tyrkiske Udenrigsministerium har protesteret over, at en russisk soldat i går svingede med en raket-affyrer på sin skulder på dækket af et russisk skib under dets passage gennem Bosporus, der deler Istanbul i to.

Foto: Tyrkiets statsminister Recep Tayyup Erdogan.

»Det, vi har her, er et problem, der umiddelbart kan spores til det terrorregime, der ramte Paris og andre dele af Frankrig for nylig. Vi har nu i USA, i mindre skala, den samme type operation med en arabisk gruppe for panik, og som begår massemord. De massemord, der styres af Tyrkiet og andre netop nu, er en del af den samme ting, som nu dræber amerikanere i USA på samme basis. Og grunden til, at dette finder sted, er Barack Obama, der har magt til at håndtere dette problem, men ikke gør det. Man kan derfor ikke klage over disse ting, hvis man ikke handler med de midler, der er til rådighed, for at korrigere problemet.«

»Der sker det, at politiets styrker har nogen indsigt i dette her, men den form for indsigt, der behøves, bliver ikke leveret! USA’s præsident er ansvarlig for at håndtere dette, for denne bølge af terror, der smittede fra Frankrig, som kom fra Saudi Arabien oprindeligt, derfra, rammer nu USA, og enten ved USA’s præsidentskab det, eller også er det så dumt, at det ikke ved det.«

»Nogen bør gøre noget ved det. Det her vil blive værre. Men hvis man ikke sørger for at blive dette særlige tilfælde af terror kvit – for dette er kun en del af en plan for at skabe massiv uro, på denne måde, internt i USA, så vel som andre steder.«

»Så derfor gør Obama ikke sit job! Obama handler ikke for at redde amerikanske borgeres liv. Og det er den eneste måde at få ram på det her. Lad være med at kommentere det: Korriger det.«

»Vi er kommet til et tidspunkt, hvor vi ikke simplet hen kan løse et problem ad gangen. Vi må erkende, at hele planeten, under Det britiske Imperiums indflydelse, som sådan; det var Det britiske Imperium, der organiserede de generelle krige i forrige århundrede; [den amerikanske] borgerkrigen var et produkt af dette samme problem.«

»Problemet er således, at vi simpelt hen må rense op i dette rod.«

Senere i diskussionen gentog LaRouche:

»Denne præsident må fjernes fra embedet, fordi han terroriserer hele USA’s befolkning, og han er derfor ikke skikket til at være USA’s præsident.«

LaRouches lederskab overlapper den voksende afsky i landet mod Obamas løgne, og hans afsindige fremstød mod en atomar konfrontation med Rusland og Kina – som på det seneste bruger Erdogans regering i Tyrkiet til at lancere den ene provokation efter den anden imod Rusland. Den 4. dec. var Melon-Scaifes Pittsburgh Tribune Review den seneste avis, der tog spalteskriver Charles Hurts artikel i Washington Times op, hvor denne rejser spørgsmålet om det nødvendige i at aktivere det 25. forfatningstillæg imod en præsident Obama, de er ansvarlig for, at ISIS nu »kommer til Amerika«. Andre medier, såsom Boston Herald, er oprørte over Obamas håndtering af San Bernadino-skyderiet og skriver: »Vold på arbejdspladsen? Virkelig?«

Men det er kun få mennesker i USA, der endnu forstår dybden af de forandringer, der kræves for at løse disse problemer – såsom den presserende forlængelse af Verdenslandbroen ud i hvert eneste hjørne af planeten, inklusive i det krigshærgede Mellemøsten. De har heller ikke overvejet den menneskelige kreativitets enestående egenskaber, der ligger uden for de dagligdags vaner med »praktisk tankegang«, og som er nødvendige for at få denne revolutionerende transformation til at ske.

Her kommer LaRouches Manhattan-projekt ind, som netop tager dette afgørende spørgsmål op. Som LaRouche erklærede i sin ’Samtale omkring Pejsen’:

»Sådan noget som en evolutionær proces inden for udvikling af menneskelig kultur eksisterer ikke. Der er virkninger, der finder sted på bestemte tider. Men så kollapser hele kulturen pludselig, den forsvinder, den bliver slagtet. Senere kommer der så en anden person og stimulerer til noget nyt, og giver således menneskeheden en ny chance for at gøre fremskridt.«

»Det er vores opgave at forstå dette spørgsmål om fremskridt, og fremskridt er ikke en evolutionær proces. Det er altid en revolutionær proces, det er aldrig evolutionært! Og alle, der bare sidder og venter på en revolutionær proces, narrer sig selv. En sådan form for revolution må være en genial handling, der ligesom kommer ud af intetheden. Og jeg leder efter folk, der vil gøre den slags arbejde og blive til de genier, der vil forårsage, at fremtiden bliver genfødt.«

4. december 2015 – Stifter af og international præsident for Schiller Instituttet Helga Zepp-LaRouche talte ved to arrangementer i Tokyo den 2. december, hvor hun leverede et klart budslab til 400 japanske erhvervsledere om, at Verdenslandbroen er den eneste måde, hvorpå krigens og geopolitikkens tyranni, og den igangværende krise i Mellemøsten, kan afsluttes. Om morgenen talte fr. Zepp-LaRouche til Asia Innovation Forums syvende årsmøde, med 300 unge, japanske igangsættere og med Noboyuki Idei, fhv. formand og leder af Sony Corporation og nuværende stifter og leder af Quantum Leaps, såvel som også stifter af Asia Innovators’ Initiative, som vært.

I sin omfattende fremlæggelse advarede fr. Zepp-LaRouche om det globale mønster med regionale krige, det let kan føre til en global katastrofe, inklusive en ny konflikt mellem supermagter, og hun understregede, at den eneste måde, hvorpå begivenhedsforløbet kunne ændres, var gennem fundamentalt at ændre paradigmerne for tankegangen. Hun gennemgik i detaljer Verdenslandbroen og identificerede de store, globale projekter, der kan transformere verden, og nævnte den kinesiske præsident Xi Jinpings »Ét bælte, én vej« som frøet til en global renæssance. Efter en detaljeret gennemgang af de umiddelbart gennemførlige, store projekter, udlagde hun idéen om menneskeheden som en enestående art, der har evnen til at skabe en fremtid gennem skabende opdagelser. Hun forklarede konceptet i Alexander Hamiltons og Henry og Mathew Careys Amerikanske, økonomiske System, og hun forklarede, hvordan disse ideer bredte sig i hele verden i det 19. århundrede og skabte de moderne nationer Tyskland under kansler Otto von Bismarck og Japan under Meiji-restorationen.

Sammen med fr. Zepp-LaRouche bestod ekspertpanelet desuden af fhv. IMF-direktør, Dominique Strauss-Kahn; fhv. chef for det statslige russiske jernbaneselskab, og medstifter af Rhodos Dialog mellem Civilisationer, Vladimir Yakunin; og Paolo Nogueira Batista jr., den tidligere brasilianske direktør for IMF, som nu er vicepræsident for den Nye Udviklingsbank, der er grundlagt af BRIKS og har hovedkvarter i Shanghai. Panelets ordstyrer var Daisuke Kotegawa, en fhv. topembedsmand i det japanske Finansministerium, der også var Japans direktør for IMF på tidspunktet for finanskrisen i 2007-2009.

Under sin fremlæggelse støttede dr. Yakunin kraftigt fr. Zepp-LaRouches forslag til Verdenslandbroen, og han bemærkede, at Ruslands politik for Eurasiske Udviklingskorridorer og Kinas politik for ’Ét bælte, én vej’ var helt igennem forenelige og repræsenterede det »ny paradigme« i tankegang, som der er så hårdt og presserende brug for, for at forhindre krige, der skabes af det døende, neo-liberalistiske system. Han understregede, at præsidenterne Putin og Xi havde forpligtet sig engagerende til russisk-kinesisk samarbejde for at virkeliggøre disse eurasiske infrastruktur-forbindelser.

Under sine indledende bemærkninger gik Strauss-Kahn i detaljer med den igangværende krise i det globale finanssystem og erkendte, at nedskæringspolitikken (’nøjsomhedspolitikken’) var en fiasko og måtte erstattes af en model for vækst, alt imens han medgav, at der ikke er nogen reel støtte til en levedygtig ændring af politikken internt i de globale, dominerende finansinstitutioner i dag.

Om eftermiddagen talte fr. Zepp-LaRouche ved en separat begivenhed, der var sponsoreret af Canon Institute for Globale Studier og havde deltagelse af 100 topledere fra de største, japanske industriselskaber og finansinstitutioner, såvel som fra den japanske regerings oversøiske investeringsagenturer og -fonde. EIR-redaktør Jeffrey Steinberg talte ligeledes til Canon Institute-forsamlingen, hvor han fremlagde et detaljeret billede af den reelle proces med økonomisk og samfundsmæssigt sammenbrud i USA.

Fr. Zepp-LaRouche fremlagde sin præsentation af Verdenslandbroen[1] som den eneste måde, hvorpå det geopolitiske fremstød for verdenskrig kan besejres.

Nogueira Batista fremlagde en dybdegående rapport om den Nye Udviklingsbanks fremskridt og planerne om at begynde at udstede udviklingslån i april 2016. Han gennemgik historien om BRIKS-landenes lancering af den Nye Udviklingsbank som respons på »Washington-institutionernes« – IMF’s og Verdensbankens – ynkelige fiasko mht. at gennemføre reformer i kølvandet på det finansielle kollaps i 2008.

[1] Se Helga Zepp-LaRouches tale her på hjemmesiden, senere.

Den 1. december, 2015 – Flere personer har i de seneste dage udtalt og afsløret den svindel, der er forbundet med Obamas og briternes aktuelle handlinger i Syrien, samt udstillet truslen om en altomfattende krig; man er tæt ved ligeud at sige ’få galningen ud’(af det Hvide Hus, -red.), før det er for sent. Tidligere præsidentkandidat Pat Buchanan, en pensioneret amerikansk oberst, og en professor ved Bath Universitetet i Storbritannien er tre eksempler på sådanne kommentatorer.

Buchanan konkluderer i sin artikel med titlen: ”Er vi ved at snuble ind i en krig med Rusland?”, således: ”Som tingene står i dag, støtter Putin de amerikansk-franske angreb på ISIS. Men hvis vi følger tyrkerne, og begynder at hjælpe de oprørere, der angriber den syriske hær, kunne vi befinde os ansigt til ansigt i en konfrontation med Rusland, hvor vore NATO allierede ikke er med os. Er der nogen, der har gennemtænkt dette?”

Professor David Miller havde følgende overskrift på sin artikel: ”Hvordan stopper vi terrorisme? Ved at stoppe med at begå terrorisme.” I det skotske dagblad National, skriver Miller, at ”det første, de vestlige nationer skal gøre, hvis de ønsker at stoppe terrorisme, er at stoppe med at begå den. Hemmelige bortførelser, tortur, snigmord på udvalgte personer med drone eller special-kommando, samt massedrab på civile, forårsager terror og skaber terrorister.” Vi ved, at Daesh (ISIS) er et afkom af Blair-regeringens katastrofale invasion af Irak. Ideen om, at Daesh og andre drives af islamisk ekstremistisk ideologi, støttes ikke af dokumentation fra frontlinjen. Lydia Wilson fra ’Center for the Resolution of Intractable Conflict’ ved Oxford Universitet, rapporterer om oplevelsen med at interviewe Daesh-krigsfanger i Irak. Hun citerer en fange, der formulerer sine grunde til at kæmpe således: ”Amerikanerne kom,” sagde han. ”De fjernede Saddam, men de fratog os også vores sikkerhed. Jeg brød mig ikke om Saddam, vi sultede dengang, men i det mindste havde vi ikke krig. Borgerkrigen startede, da I kom hertil.”

I Spectator skriver pensioneret oberst Andrew J. Bacevich, nu ansat ved Boston Universitetet, i en artikel med overskriften ”Vi foregiver at være i krig: Hvorfor det ikke løser problemet at bombe ISIS”:

”Selv suppleret med kommandoraids, træningsmissioner og generøs uddeling af våben til lokale styrker, beløber de opnåede resultater for de mange fløjne bombetogter, mængden af brugt ammunition og de ramte mål, sig tilsammen ikke til meget mere end militært småstikkeri. I USA har luftangrebenes indlysende mangel på effektivitet udløst opfordringer til en decideret invasion. Eksperter i den krigeriske kategori, af hvilke de fleste gik forkert af Irakkrigen i 2003, insisterer på, at blot 10.000 eller 20.000 landtropper – maksimalt 50.000! – hurtigt vil kunne gøre det af med Islamisk Stat som en kampstyrke. Garanteret sejr. Intet problem …”

”Knus ISIS, hvad enten det sker med bombning eller landtropper, og problemerne vil stadig være der. Et nyt ISIS, under et andet navn, men sandsynligvis under samme flag, vil dukke op i stedet, meget lig den måde, hvorpå ISIS selv dukkede op af asken fra al-Qaeda i Irak …
”Intervention tjener typisk til at skærpe situationen og fremprovokere yderligere modstand. Fremfor at slukke radikalismens flammer, ender vi med at nære dem …

”At de vestlige regeringer pr. refleks vil hjemsøge regionen med yderligere vold, repræsenterer ikke en politik, men derimod en opgivelse af politik. Det er på høje tid at tænke anderledes”, konkluderede han.

I løbet af de 10 dage, siden Tyrkiets nedskydning af det russiske bombefly … , har de barske kendsgerninger, som hr. LaRouche har advaret om i årevis, hævdet sig meget levende, og på uigendrivelig måde: at, under denne præsidents fortsatte politik befinder verden sig kun en hårs bredde fra en fuldt optrappet atomkrig, en krig, der kunne bryde ud, hvornår det skal være, og en krig, der ville blive absolut uden fortilfælde mht. det omfang af død og ødelæggelse, som en sådan krig ville udløse. Engelsk udskrift.

Utilize Your Unique Human Potential To Contribute
  To the Creation of a Higher State of Existence for Mankind! 
International Webcast for December 4, 2015

MATTHEW OGDEN: Good evening. It’s December 4, 2015. You’re
watching our regular Friday evening webcast here from
larouchepac.com. My name is Mathew Ogden, and I will be your host
here this evening. I’m joined in the studio tonight by Jeffrey
Steinberg from {Executive Intelligence Review}, and by Benjamin
Deniston from the LaRouche PAC Science Team. And the three of us
did have an opportunity to meet with both Lyndon and Helga
LaRouche earlier today, and what we present here tonight will be
informed as a reflection of the outcome of that discussion.
We meet here tonight under very urgent circumstances. In the
10 days since the shooting-down of the Russian fighter jet by
Turkey over Syrian territory, the stark reality of what Mr.
LaRouche has been warning about for years has asserted itself
very vividly, and in an indisputable way: that under the
continued policies of this President, the world is currently only
a hair’s breadth away from all-out thermonuclear war, a war which
could occur any hour of any day, and one whose consequences would
be absolutely unprecedented in the magnitude of death and
devastation which such a war would unleash.
As Mr. LaRouche was very forthright in the hours following
that incident on Nov. 24, and was echoed and confirmed later by
Russian Foreign Minister Sergey Lavrov, Turkey was by no means
acting alone in the decision to take this incredibly provocative
action, but must have possessed some sort of prior agreement
directly from the United States to shoot this Russian plane
down-the very first such direct military action against a Russian
military aircraft by a NATO member country in over 60 years, and
one taken with the obvious foreknowledge of everything that such
an attack implies in terms of the rapid chain of escalation of
response, and counter-response, which can very quickly, under
these circumstances, lead to the issuance of a command for the
launch of a nuclear strike.
Thus, as Mr. LaRouche has not ceased to warn in very clear
terms, every day that Obama has his finger on the red button of
the United States strategic nuclear arsenal, is a day of
existential danger to the entirety of the human race.
Now in the aftermath of this incident, the dire urgency of
this grim reality has begun to sink in. We saw the article that
we mentioned last week in {Politico} magazine on Nov. 27, by
Bruce Blair, a nuclear security expert at Princeton University,
and one of the cofounders of the Global Zero movement for the
elimination of nuclear arms. The article was titled “Could
U.S.-Russian Tensions Go Nuclear?”, and described in detail the
so-called launch-on-warning status which have the nuclear weapons
of both Russia and the United States on hair-trigger alert in
which the decision to launch a full-scale nuclear barrage by
either side, must be made within a matter of mere minutes, if not
mere seconds. The author, Bruce Blair, says the following:
“The public doesn’t realize just how little time exists for
our leaders to make a decision to use nuclear weapons, even
today. And if anything, the atmosphere has become even more
hair-trigger. A launch order is the length of a tweet. Missile
crews in turn transmit a short stream of computer signals that
immediately ignite the rocket engines of many hundreds of
land-based missiles. For the United States, this takes one
minute. Given the 1 to 30 minute flight times of attacking
missiles, 11 for submarines lurking off the other side’s coasts,
and 30 minutes for rockets flying over the poles to the other
side of the planet, nuclear decision-making under
launch-on-warning, the process from warning to decision to
action, is extremely rushed, emotionally charged, and pro forma,
driven by check lists. I describe it as the rote enactment of a
prepared script. In some scenarios after only a 3 minute
assessment of early warning data, the U.S. President receives a
30 second briefing on his nuclear response options, and their
consequences. He then has a few minutes — 12 at most — more
likely 3 to 6, to choose one option.”
The author also quotes President Reagan, who in his memoirs
complained of having “only 6 minutes to decide how to respond to
a blip on a radar scope, and decide whether or not to release
Armageddon.” — which, parenthetically, is why President Reagan
decided to take up Mr. LaRouche’s proposal for a joint
U.S.-Russian space-based missile defense system, the so-called
Strategic Defense Initiative, to render nuclear missiles impotent
and obsolete. But as we well know, Barack Obama is definitely no
Ronald Reagan.
Now in addition to this article by Bruce Blair, yesterday
former Defense Secretary William Perry, said in a very
significant presentation which he made in Washington, D.C., the
following: “The U.S. is on the brink of kicking off a new nuclear
arms race that will elevate the risk of nuclear apocalypse to
Cold War levels. ” He said, “We’re now at the precipice, maybe I
should say the brink, of a new arms race,” and called for the
dismantling of the ICBM component of the so-called nuclear triad.
And he went on to say, “the risk of nuclear war is exacerbated by
the dismantling of the relationship between Russia and the U.S.
that had been formed after the fall of the Soviet Union. Without
clear military to military communication between those two
nations, the risk of conflict increases. I probably would not
have said this 10 years ago,” he said. But today we now face the
kind of dangers of a nuclear event like we had during the Cold
War, an accidental war. I see an imperative, therefore, to stop
this damn nuclear arms race from accelerating again.”
And finally, we have the confrontation by Congresswoman ,
Democratic Congresswoman Tulsi Gabbard, during a hearing of the
House Armed Services Committee, of Obama’s Defense Secretary
Ashton Carter, which we’re going to play a video clip for you in
just one minute. Representative Gabbard’s remarks were covered
quite extensively in the press, under headlines such as “Tulsi
Gabbard says, Obama Policies could trigger war with Russia,”
which was in the Huffington Post, and “Democratic Congresswoman
Warns, Obama Could Drag the U.S. into a devastating nuclear war
with Russia,” Daily Mail. What you’re about to hear Congresswoman
Gabbard say, also echoes statements that she made a few days
earlier in a CNN interview, after having returned from Paris, in
which she warned that Obama’s policies in Syria ” put the United
States and Russia into a head-to-head conflict, with the
possibility that one side will shoot down the other’s planes,
kicking of what is much larger, potentially world war, and a
nuclear war between the United States and Russia, and she said,
“We’ve got to ask ourselves: what will the costs of this be? The
devastation to the American people and to the world, and for
what? What’s the benefit? Why are we trying to do this in Syria?
Why are we trying to go to war with Russia over this disagreement
concerning the overthrowing of the Syrian government of Bashar
al-Assad. It’s crazy.”
So let’s see this short video clip of Congresswoman Tulsi
Gabbard and Ash Carter:

GABBARD: The policy to overthrow the Syrian government of
Assad has thrown us into a potential direct head to head military
conflict with Russia. I have some important questions along this
line. How many nuclear warheads does Russia have aimed at the
U.S., and how many does the U.S. have aimed at Russia?

CARTER: Congresswoman, I will get you those precise numbers
as best we know them. Let me just summarize it by the fact that
we have a, I’m confident, a strong, safe, secure, reliable
deterrent. But it’s also true that Russia, like the Soviet Union
that precedes it, has a massive nuclear arsenal.

GABBARD: Right. And it would be accurate to say that both of
our countries have the capacity to launch these nuclear weapons
within minutes?

CARTER: We do.

GABBARD: I’ve seen pictures, films, and images from Nagasaki
and Hiroshima; I know you have as well. And I presume you would
agree with me that nuclear war would be devastating to the
American people; the amount of suffering that it would cause and
the devastation to our families, our children, our communities,
our planet, our future generations is difficult to imagine. So,
I’m wondering if there’s been an assessment done on how many
lives would be lost and the damage that would be done if this
nuclear war between our two countries were to occur?

CARTER: Congresswoman, I’ve been doing this for a long time,
including during the Cold War, and working on nuclear weapons
since the beginning of my career. And to answer your question,
there have been estimates made right along. When there was a
Soviet Union, then a Russia, and it’s a very simple story; it is
as you say. Nuclear war would be an absolutely unprecedented, and
result in a catastrophic destruction; that is why deterrence is
so important, that’s why prudence in the field of nuclear matters
by leaders all over the world is so essential.

GABBARD: So the fact that we now have our F-15s patrolling
the Turkey-Syria border with a primary air-to-air combat
operation; there’s no air-to-air combat against ISIS. They don’t
have any air assets. So, I can only presume that the purpose of
these planes would be to target Russian planes; is that accurate?

CARTER: Congresswoman, let me answer the point you began
with, which is we have a different view, a very different view
from Russia about what would be constructive for them to do in
Syria. We have that disagreement; we can’t align ourselves with
what they’re doing. We’re opposing and want them to change what
they’re doing in Syria. That’s not the same as the United States
and Russia clashing; I think that the Chairman and his
counterpart in Russia just talked yesterday about making sure
that we didn’t by accident have any incident involving US and
Russian forces. So, we have a sharp disagreement there, but
that’s not the same as blundering into an armed situation with
one another.

GABBARD: But that sharp disagreement — sorry, sir, I only
have a minute here — that sharp disagreement with two
diametrically opposed objectives. One, the US seeking to
overthrow the Syrian government of Assad, Russia seeking to
uphold the Syrian government of Assad, creates that potential;
that strong potential and that strong likelihood for that
head-to-head combat, or that head-to-head military conflict. And
Russia’s installation of their anti-aircraft missile defense
system increases that possibility of whether it’s intentional or
even an accidental event, where one side may shoot down the other
side’s plane. And that’s really where the potential is for this
devastating nuclear war, for something that could blow up into
something much larger.

CARTER: I have to correct something, Congresswoman, that you
said; which is that I would characterize Russia’s prospective
differently. And by the way, what they say and what they do are
two different things. What they said they were going to do was
fight ISIL and pursue a political transition; and not support
Assad endlessly, but instead, try to pursue a political solution.
What they’ve done militarily has had the effect of supporting
Assad, no question about it. And they haven’t gone after ISIL,
they’ve gone after moderate — that’s our source of disagreement.
We’re having that disagreement and trying to get them to come
around; that is what Secretary Kerry is doing, to a more
reasonable and constructive position. But at the same time, as
the Chairman’s efforts indicate — and the Russians agree with
this intent on avoiding an accidental situation in the air over
Syria.

OGDEN: Having seen that, the question that you must ask is,
what is the necessary action that must be taken to defuse this
very real and immediate threat of thermonuclear war which
threatens us as a direct consequence of Obama’s policies, both in
Syria and elsewhere. And I’m going to ask Jeff to come to the
podium to address this question; but as Mr. LaRouche has
repeatedly said, the only guarantee is for responsible parties in
this country to take the Constitutional action necessary to
remove Barack Obama from the Presidency of the United States,
specifically through the activation of the 25th Amendment to the
US Constitution. Which stipulates that if the President is deemed
mentally incapable of serving in the role of Commander in Chief,
he can be removed and replaced through the predetermined line of
succession. Mr. LaRouche has been calling for this measure to be
taken for a number of years; but just this week, discussion of
this measure has exploded into the mainstream press, including
very significantly in an editorial that was published in the
{Washington Times} by staff writer Charles Hurt, which was
titled, “Has the President Lost His Ability to Discharge the
Powers and Duties of Office?” The editorial begins by asking,
“Has our President officially lost his ability to discharge the
powers and duties of his office? Anyone who listened to President
Obama speak to reporters in Paris on Tuesday, would reasonably
conclude that it is high time to start drawing up the papers to
transmit to Congress for his removal.” And after describing in
detail the rambling and largely incoherent performance by Obama
during his press conference in Paris earlier this week, the
author concludes by stating the following: “Someone alert the
Senate Pro Tem; somebody call the Speaker of the House, and let’s
all dust off the 25th Amendment.”
So Jeff, with all this evidence of a growing acknowledgement
in public discussion of the danger which Mr. LaRouche has been
warning about for years, of world war resulting from the
continuation of Obama’s policies, what can you tell us about what
the discussion is among responsible persons behind the scenes,
and what must be done now to remove this imminent threat of a
global thermonuclear war?

JEFFREY STEINBERG: Thanks, Matt. I think it’s important to
take note of the fact that the {Washington Times} did publish
that Charles Hurt piece, but that there were other commentaries
along exactly the same lines. There was a similar editorial
comment, picking up on the {Washington Times} story in the
{Washington Enquirer}; and in both cases, there were references
to a series of commentaries that appeared recently in the
{Washington Post}, which is generally thought of — along with
the {New York Times} as one of the mainstays of the liberal
establishment media apparatus. You had Richard Cohen and Dana
Milbank, two of the senior regular {Washington Post} editorial
columnists taking note of the fact that President Obama was
completely disoriented and when his teleprompter broke down
during the course of his presentations in Paris, he stammered and
staggered 336 times in a speech that ran a total of 13 minutes.
Never mind that the gathered world leaders were told that they
had a firm 5-minute limitation on their speeches. It may have
taken the President 13 minutes to deliver a 5-minute address; I
haven’t reviewed the text, or timed it or anything. But clearly,
he is suffering from severe mental exhaustion, a breakdown;
someone who — as Lyndon LaRouche identified as early as April of
2009 — suffers from a form of extreme narcissism, can’t avoid
the reality that the world is going in a very different direction
than his narcissistic delusions would have him believe.
Just prior to the attacks in Paris, on the 13th of November,
the President issued a statement saying that ISIS was contained
and on the way to being defeated, and didn’t pose a threat.
Earlier he had called them “the junior varsity of terrorism.” I
think reality tells us something quite different.
Earlier this week, he said that there is no measurable
security threat, here, inside the United States. And what we saw
happen in San Bernardino, California several days ago, clearly
demonstrates that that was not an accurate reflection of reality.
The response of the White House has been to put pressure on FBI
Director, [James] Comey, and on the media, to hold back from
drawing the obvious conclusion, that virtually anybody in their
right mind has drawn, from even the media coverage of that San
Bernardino incident, namely, that it was a pre-meditated
terrorist attack. It’s very much reminiscent of what happened on
September 11th, 2012, when President Obama ordered a false
statement, a patently absurd false statement, about the attack in
Benghazi [Libya] that led to the murder of U.S. Ambassador Chris
Stevens and three other American officials. And that, of course,
is still an issue that’s pending before the House [Select
Committee on Benghazi].  So, we’re clearly dealing with a
situation where the President’s grip on reality is slipping
precipitously.
Under similar circumstances, back in the early 1970s,
members of President Richard Nixon’s own political party, were
grounded enough in reality that they were willing to recognize
that Nixon was “losing it” mentally, and represented a grave
danger to the survival of the United States, and they were
seriously contemplating invoking the recently-ratified 25th
Amendment, that provides for the immediate removal of the
President of the United States. These recent articles, published
this week, have openly said that Vice-President Joe Biden should
reach out to Speaker of the House Paul Ryan, and similarly
consult with the Cabinet, and consider invoking the 25th
Amendment. That process can remove Obama from office within a
matter of {hours}. And so, we’re here in a situation. We’ve seen
the developments. We’ve saw the Tulsi Gabbard exchange with
Ashton Carter.
And, I think it’s noteworthy, that the statements that Matt
just quoted from, from former Defense Secretary Bill Perry, have
very much bearing on the situation, because Perry and Ash Carter
have jointly written a number of articles in military journals.
They’re very very close. One could almost say that Perry is
Ashton Carter’s mentor. So, if you’ve got someone like Perry
alarmed enough to come out publicly — and really, in a sense,
reverse his own statements of the recent years — and say we’ve
got to get in synch with the Russians, and you hold that up
against what Carter is saying as an official spokesman for the
Administration, putting the onus on Russia, and really refusing
to directly address the issues that were raised by Congresswoman
Gabbard, you get an idea that there is a disconnect from reality,
with respect to the most pressing and dangerous issue facing
mankind today, which is the question, “Are we close to the kind
of incident that could get out of control and lead to nuclear
war?”
Nobody in the Administration is talking about what the
consequences and implications are, of the fact that President
Obama {publicly, after the fact}, endorsed the actions of the
Turkish government in shooting down that Russian Su-24 over the
border area between Turkey and Syria. I’m told by leading U.S.
military and intelligence contacts that there’s unanimous
agreement among the leading countries of NATO, including the U.S.
military, and all of the major European militaries, that,
basically, the Turks had no business shooting down that Russian
plane; it was an act of {absolute provocation}. If Turkey was not
a member of NATO, with that Article 5 mandate for collective
security backing them up, without the idea that [President]
Erdogan had, that he had the full backing of President Obama,
it’s very unlikely that he would have even remotely considered
ordering the bombing of that Russian plane.
Now, what is the aftermath of that action by Turkey? From a
strictly military standpoint, as we talked about this last week,
leading figures within the U.S. military and intelligence
command, immediately got on the horn with their Russian
counterparts. And there was an agreement reached that this would
not be, in and of itself, a trigger for an all-out war in the
region, a war between Russia and Turkey. President Putin
refrained from any direct military retaliation against Turkey.
And that’s a good thing.
What Russia {did} however do, as Representative Gabbard
referenced, Russia has deployed their S-400 Air Defense Systems
to the airbase in Latakia Province inside Syria. That airbase is
32 miles from the Turkish border. The S-400 Air Defense Systems
have a range of 250 miles. In order words, Russia has the ability
to knock out Turkish aircraft 200 miles {inside} Turkish
territory. That’s an area in which U.S. fighter planes and drones
are also operating.
The Russians have now equipped all of their entire range of
Su fighter planes with air-to-air missile capabilities, so that
you’ve got both American and Russian, and now you’ve got the
added complexities of British and French, perhaps soon German,
planes, all flying within that same general airspace.
So, to say that we are not in a situation where the
conflict, even if it’s a disagreement over policy toward Syria,
that this doesn’t represent a hair-trigger situation for a war
that could directly involve U.S. and Russian forces, not
surrogates, but direct U.S. and Russian military forces, would be
an absolute denial of reality.
Now, a number of military thinkers have come out with
measures that could be taken to mitigate the risk. There are
those, including [ret.] German General [Harald] Kujat, who’ve
called for the re-convening of the NATO-Russia Council, to create
a mechanism for coordination between NATO and Russia, in which
the Syria-Turkey issue would be one element of it. Former top DIA
official and retired U.S. Army Colonel, [W.] Patrick Lang, in his
widely-read website, has said that Turkey should be suspended
from NATO, because their irresponsible behavior could, by itself,
be a trigger for general war. There are proposals, reflected by
[U.S. and Russian nuclear security expert] Bruce Blair; reflected
by Gen. [James] Cartwright, who was the former vice-chairman of
the Joint Chiefs of Staff [and] former head of the U.S. Strategic
Command, our nuclear triad; along with Russian [Maj.] Gen.
[Vladimir] Dvorkin, who was the chief intelligence analyst for
Russia’s strategic rocket force — who’ve all said, “Let’s
immediately abandon launch-on-warning. We’ve got to, basically,
create an alternative to this hair-trigger situation, where a
decision about global nuclear annihilation, has to be made in a
matter of seconds.”
The reality is, that there is another option. It’s the
option that was referenced in the {Washington Times} and the
{Washington Examiner}, and even implicitly in the {Washington
Post}. And it’s the option that Lyndon LaRouche has been
discussing {for a very long time}. You’ve got to {remove} one of
the most crucial factors that continues this threat, which is the
continuation of President Barack Obama in office. The 25th
Amendment is there. His behavior in Paris, his erratic behavior,
has caused alarm bells to go off all over the place, and the
question that’s got to be posed, is: “Are {you}, Member of
Congress; are {you}, American Citizen, willing to run the risk of
maintaining a President in office, who may very well be “losing
it” mentally, and who certainly has exhibited a policy of hatred
towards Russia

and particularly towards President Putin, that under the present
circumstances poses a grave danger of general war, a war that
could be a nuclear war.
So, that’s the question on the table. And now that Mr.
LaRouche is no longer the only leading American political voice
openly talking about immediately invoking the 25th Amendment,
maybe it’s time for a serious national debate and dialogue on
that issue to put the kind of pressure on Vice-President Biden,
Secretary Kerry, Speaker of the House Paul Ryan, to not run the
risk, to not play, to use a bad analogy, Russian roulette, with
nuclear warheads, and the barrel of a gun, when the survival of
humanity is at stake.
We are really now in a very different place than we even
were a few weeks ago. The actions taken by Erdogan have brought
us to that moment of hair-trigger, and while there are many
things that could be done to ameliorate that danger, the fact is
that none of them are possible so long as President Obama is in
office. So the tools are right there. The 25th Amendment can be
activated on a moment’s notice. We could have a regime change,
purely constitutional, here in the United States, as a measure of
caution against someone in a state of mental breakdown, being in
a position of having his finger on the nuclear trigger. And I see
no justification whatsoever for running the risk of mankind’s
survival, of waiting another day to activate that potential.

OGDEN: Thank you very much, Jeff. Now, I’m just going to
pose the institutional question for this evening, and Jeff will
deliver what Mr. LaRouche’s response was to this, as well as
Helga LaRouche’s insights. The question reads as follows: “Mr.
LaRouche, the German Bundestag has voted to support the U.S.
coalition military operations in Syria against the Islamic State,
and the British Parliament has also taken similar action. What is
your view of German and British involvement in the fight against
the Islamic state in Syria?”

STEINBERG: Well, I think that one thing that’s obvious, the
first comment from Mr. LaRouche on this was, yes, we’ve got to
defeat the Islamic State. It’s got to be done, and there’s got to
be an alliance of countries involved in doing that, and with
that, he said, of course always be cautious. You can never trust
the British.
Now, the fact of the matter is that there are measures that
could be taken, that would lead to the crushing of the Islamic
State, to the taking back of Raqqa, their nominal capital, to the
ouster of the Islamic State from Mosul–the military options are
all quite clear and are being openly discussed, and are being
proposed around the tables all over the place. Seal the border
with Turkey. The Erdogan government in Turkey through the son
Balal Erdogan, son of the president, has been the major source of
black market revenue for the Islamic State, since the very
beginning. We know that there are massive black market oil deals
going on between ISIS and the Turkish black market, which is
really the mafia underbelly of Erdogan’s AKP Party, and the MIT,
which is the Turkish equivalent of the CIA, run by one of
Erdogan’s very close associates.
So, you can seal the borders. You can start the economic
squeeze against the Islamic State. You could create a single
joint military command operation fully integrating Russia, into
whatever other military operations are going to be run. President
Hollande of France, when he was in Washington, and then in Moscow
last week, specifically proposed that there be a consolidated
unified air campaign against ISIS, and that on the ground the
Syrian army be integrated with some of the rebel groups that are
strictly made up of former Syrian military personnel-some element
of the Free Syrian Army, in particular. That kind of ground
force, maybe with some other assistance from the Iraqi military,
along with a massive air campaign, through a single unified
command, could wipe out the Islamic State, at least in so far as
it’s operating out of a major safe haven territory in Syria and
Iraq.
The problem, however, as has been demonstrated by Paris, by
San Bernardino now this week here in the United States–on a much
lower scale, of course– by the bombing of the Metro jet, Russian
metro jet over the Sinai, by the suicide bombings in Southern
Beirut, all of these things indicate that you’re dealing with a
much larger problem that’s not going to be solved overnight. You
can crush the nominal Islamic State militarily, but you’ve got to
address a much more fundamental issue, which is that the
policies, the geo-political policies coming out of the leading
Western powers-the United States, particularly Great Britain,
France to a degree, certainly Saudi Arabia, Qatar, Kuwait, the
United Arab Emirates, Turkey- there’s been a long-standing policy
of promoting the Saudi-Wahhabi neo-Salafist agenda, and spreading
this disease, this Dark Age ideology, all over the globe.
You have large swaths of territory in the Middle East, in
North Africa, in other parts of Asia, that are ungovernable, and
have been turned into no-man’s lands as the result of the
prolonged policies– I would say that it’s the Twentieth and
Twenty-First Centuries’ Thirty Years War, except it began
operationally in 1979, when Jimmy Carter and Brzezinski were
still in office, when there was a presidential finding
authorizing the assembling of the Islamist mujahideen to drive
the Soviet Red Army out of Afghanistan, except, of course, that
operation began 6 months before the Soviets even went into
Afghanistan.
So, we’re in the throes of a multi-generational process of
creating Dark Age conditions in many parts of the planet. If you
were born 35 years ago in Afghanistan, you’ve never lived under
anything other than 30 Years’ War conditions of violence and
chaos. And don’t say that Afghanistan was always like that,
there’s nothing you can do about it. That’s emphatically not
true. Throughout the postwar period, the 50s, 60s, and 70s, the
United States’ presence in Afghanistan was largely through the
Army Corps of Engineers, the Peace Corps, and other organizations
like that, and the place was relatively peaceful and stable. It
was not the world’s opium production capital. So, the point is
that there are alternative policies that must be enacted to
really defeat this Dark Age phenomenon.
The Chinese have adopted the One Belt/One Road policy of
developing vast corridors of infrastructure, of industrial and
agricultural expansion, of water management, throughout much of
Eurasia. For that program to work, it’s going to be urgent that
we achieve stability in places like Syria and Iraq, and in many
parts of North Africa. So, the real question here is, if you’re
prepared to commit to defeating the phenomenon that ISIS right
now is the most visible representation of, you’ve got to be
prepared to fundamentally change your thinking. You’ve got to be
willing to abandon geo-politics, altogether. Abandon the British
Empire, because this policy of permanent warfare across this
great big crescent running from North Africa through the Middle
East and Central Asia, all along the southern borders of the
former Soviet Union into Western China,–that’s a British
geo-political policy. It was called the Bernard Lewis plan back
in the 1970s, of spreading fundamentalist chaos along that entire
what they called crescent (arc) of crisis.
That program hasn’t changed. It’s British geo-politics at
its worst. It’s population warfare at its worst. And those
policies must be abandoned all together. There was even a
commentary this week in the {Wall Street Journal} of all places,
asking the question of whether or not China’s New Silk Road
policy might not be the key to saving the situation in Syria and
Iraq, and throughout that region. You’ve got to give people hope
that there is a viable prospect for a future, if you’re going to
get those leading strata within Syrian society back from Europe,
where they were driven out by ISIS; back into Syria to rebuild
their country. They’ve got to know that there is a commitment to
a kind of a global Marshall Plan, which the Chinese have proposed
as part of their One Belt/One Road policy. I had the privilege,
earlier this week, of being in Tokyo, attending two conferences.
One where Helga Zepp-LaRouche spoke about the urgent need to
avoid the war dangers by the United States and other western
countries, by becoming fully involved and committed to working in
conjunction with China and the other BRICS countries on this One
Belt/One Road policy. We’ve got to build development corridors
from areas that are now strictly war zones. I spoke at a second
conference earlier this week with Mrs. LaRouche in Tokyo; and we
both took up this question very strongly. You need a new paradigm
of thinking; you need to think at the level of real human beings
who uniquely are capable of thinking about the future. Of
creating a new future; not one that’s defined by the geopolitics
of population war, but one that’s defined by scientific
advancement, by the betterment of all mankind. So, the issue on
the table is, you can defeat ISIS militarily with some readily
available tool; especially if you drop the war confrontation with
Russia, and get into an alliance with Russia, which means getting
Obama out of office under the 25th Amendment. It’s doable, but
you’re not going to solve the deeper underlying problem of the
consequences of the last 35 years or more of this hideous
geopolitics of pitting one nation, one people against another,
promoting irrationalism and fundamentalism. You’ve got to
basically roll up your shirt sleeves and begin real development
of the kind that China has correctly defined as the win-win
policy of the future.

At this conference, there was a leading representative from
Russia, Dr. Yakunin, who said that the Russians have concluded
that their Eurasian development plan for major infrastructure
projects, is completely compatible with China’s One Belt/One Road
policy. India, as a leading BRICS country, is fully on board with
that prospect. We’re about to develop a plan and publish it in
the coming days, for the United States to become fully integrated
into this global World Land-Bridge policy. But this requires an
overhaul of thinking; and that overhaul of thinking is now long
overdue, because the very survival of mankind is literally on the
table is we don’t make that change.
So, we’ve got a much bigger challenge and a much bigger
agenda. Even if we’re serious about defeating the Islamic State
and other manifestations of this Dark Age policy. It’s going to
have to be done through a vast change in thinking, and a return
to real human thinking about what kinds of projects can insure
not just the survival, but the betterment of mankind going into
the future.

OGDEN: Thank you, Jeff. Just by way of quick introduction of
Ben Deniston, who’s going to conclude our broadcast here tonight,
I want to pick up here directly off of what Jeff just ended with.
As those who have been following the website this week know; and
who had the chance to participate last night in the Fireside Chat
with Mr. LaRouche, Mr. LaRouche’s emphasis has been one of saying
that this entire Dark Age situation which we now find ourselves
in today — both internationally as Jeff just elaborated, and
also here domestically with the Dark Age of rising death rates,
addictions, violence, and so forth, that is plaguing the American
people as the result of 16 years of a Bush and Obama
Presidencies, Mr. LaRouche said, “The future cannot be created by
a continuation of the failed policies of the past. This Dark Age,
which we now find ourselves in the midst of, cannot be overcome
without the conscious elimination and overturning of the failed
axioms of the present system. A New Paradigm today, as Jeff was
just discussing, just as with the Golden Renaissance of Filippo
Brunelleschi and Nicholas of Cusa, is never something which can
come about through an evolutionary change,” as Mr. LaRouche said
last night, “but only as a consciously revolutionary effect of
the intervention of a great genius. The effect that a great
genius has on history; a genius such as Brunelleschi or Cusa. Or
more recently, you can use the example of Albert Einstein.
Geniuses who reject the failed ideas of the past, and instead
introduce something completely new; a valid, newly discovered
principle upon which a valid and viable future can be built. So
this is something which obviously Mr. LaRouche has done
consistently throughout his life; and has based his entire career
on. But for those of you who had the chance to participate in the
Fireside Chat with Mr. LaRouche last night will know, you heard
him call on all of you; on all of the American citizenry to adopt
that perspective of genius as your personal commitment going
forward. And this is obviously something which all of us have to
think about very profoundly.
So Ben, I guess I would ask you to elaborate for us a little
bit, what is the equivalent of the great Brunelleschi’s dome, you
could say, of today; which can be the herald of this new
Renaissance for all mankind today?

BENJAMIN DENISTON: It’s quite a task, I think, Matthew. But
as Matthew said, I’m just going to pick up off of — we’ve been
working on, the LaRouche PAC Science Team — this program of
putting together a picture for the American people, what it would
mean for the United States to join this New Silk Road
orientation. What it would mean for us as a country to really
return to our roots, as founded by people like Alexander
Hamilton, as Mr. LaRouche has put a great deal of emphasis in his
most recently developing flank in Manhattan being real soul of
the nation where we could pivot the United States back to an
orientation like Matt just referenced in terms of a real pursuit
of mankind as a creative force. What will it actually mean for
the United States to once again participate in that process? And
this is something that, as was referenced, at least a thesis
perspective on what that would look like for the United States.
But I wanted to open by just referencing something that was
mentioned earlier, just to get a sense to get at the real
principle of what we were talking about. There was a rather
unprecedented study that came out, a study that’s rather shocking
that pointed to an unprecedented reality which has been uncovered
in just the last couple of months, which is the realization of
the increase in death rates among white, American, working age
people. And we have a graphic illustrating the comparison of the
death rates for this particular demographic, in comparison with a
number of other developed nations. [Figure 1] And we can see in
red there, from 1990 up to past 2010, the change in the death
rate for, again, white Americans from age 45 to 54. And I just
want to put this on the screen for a minute, because there’s a
lot of stats we can go through in terms of what’s happening, and
a lot can be done to give a sense that I think most Americans
have their own clear sense of, living in this nation, of the real
process of death of the U.S. economy, under the Bush-Obama reign.
But I think this one is rather shocking, because these are
people that are supposed to be in their prime. We’re talking
about people who are supposed to be reaching their, towards the
peak of their productive contribution to society, people who are
supposed to be approaching the pinnacle of their ability to
contribute to the advancement of the society of which they’re a
part. And what are we seeing in that layer of the population?
This dramatic acceleration, continual year to year increase, in
the death rate of this section of the population. As the authors
of the study stated, “We have half a million Americans who are
now dead, who frankly should not be dead,” according to what we
would expect from a healthy economic process.
And what’s the cause of this? What are the major factors
contributing to this increase in the death rate? You have drug
addiction, alcoholism, substance abuse, prescription drug abuse,
heroin abuse, suicides. These are diseases of despair as has been
said. These are diseases of a dying society, where people who
should be at their prime contribution to the economic process,
are instead ending their own lives. They’re killing themselves.
What’s supposed to be our leading productive sector of the
economy is instead destroying and ending their own lives, through
their own willful choice of these substance abuse, drug
addiction, suicide, what have you.
So I think this should be taken as a very clear signal of
what’s happened to the United states, what’s happened to the
American economy. And what we have to reverse. And what I want to
talk about just briefly is trying to get at the essence of the
issue, to the degree possible. Because we can talk about putting
people back to work, we could talk about creating jobs, we could
talk about rebuilding things-but that’s not going to get to the
real essence of what we confront right now as a nation. We have
to really re-find the purpose of the existence of our nation, as
Matthew referenced as Mr. LaRouche said last night, in an
understanding of what is mankind’s purpose as a creative force in
the Universe.
Why do people work? Why do people have jobs? Why do people
work to contribute to society? What’s the purpose of existence?
That’s been eliminated really over two generations, increasingly
though in a rapid acceleration, under the Bush-Cheney regime. The
very idea that mankind is inherently creative species; I mean,
that mankind creates its own existence meaning that {you}, as an
individual part of that species, part of that process, can
participate in the actual physical creation of the future state
of society. That if society moves forward, … And what do we
mean by “move forward”? LaRouche has spent decades developing a
science of physical economy. What is economics for mankind? We
can support a greater population, higher population density, with
better living standards for everybody; that unlike the animals,
unlike the Greenies’ ideology, there’s no zero sum game for
mankind. There’s no finite, fixed amount of wealth for the human
species. That mankind can uniquely create a fundamentally higher
state of existence for his species as a whole.

That doesn’t come from merely finding some new resource, or
exploiting some new resource, but from the unique creative powers
of the human mind. Something {unique} about the human mind that
we don’t see existing anywhere in animal life per se. That that
unique capability is the substance, the principle, underlying
what makes mankind a unique force on this planet. We have to
again find our existence in exercising and implementing that
principle–the idea that based on that principle, we can create
wealth for our nation. We can grow our population. We can have a
large population with higher living standards, better
infrastructure, better conditions of life, better health care. We
can provide all that. Mankind has the ability to do that. But the
way that mankind does that is by the creative contributions of
individuals acting in coordination with society.
We’ve lost the connection to that. We have to re-establish
the connection to that. Really in a scientific sense. That
mankind has a real physical immortality that he can create for
himself. He can be the creation of the future existence, not just
the extension of the past, not just the extension of the present,
but the creation of a state of existence for society which would
not ever exist if not for the actions, the contributions, of the
earlier generation of the earlier state.
That’s what we have to return to. Creation of new states for
mankind, not just perpetuating or rebuilding what we had in the
past, but rising to a new level. And we need that now more than
ever. That has been at the root of our existence as a republic,
again going back to Hamilton, people like Lincoln, people like
Franklin Roosevelt-that’s been understood to varying degrees,
that this is what makes mankind unique, and we have to focus our
efforts of government, of society, in exercising and facilitating
that creative process.
So what do we need to do now, today? Just to go through some
of the obvious things that we should be focused on, and doing as
a nation. One leading element is going to be rebuilding our
nation, rebuilding our infrastructure, and in a sense not really
rebuilding, but building anew, building a higher level of
existence for our nation. And one of the things we’re going to be
featuring in our prospective program for the United States is
actually building a modern, high-speed rail system. This is just
obvious. That transportation in the United States would be a joke
if we didn’t have to deal with it every single day. The idea of
people just wasting their lives on these highways. Hours upon
hours upon hours daily, just wasted.
If you go to the third graphic here, we have a comparison,
just to give people a sense of–in the green, we see existing
high speed rail systems in the United States and China. Now, in
the United States this has been debatable whether we could
actually include the green corridor we’ve included as technically
high-speed rail. Relative to what we have, we could consider it
high-speed rail, but that’s not saying much. It’s stretching the
definition, but it’s the closest we have. and throughout the rest
of the United States, you see one proposal, among a number of
proposals, for what kind of obvious, sane high-speed rail system
we should have: travelling 150 miles per hour, to get people to
different locations in a quick efficient manner.
You see China is doing this. You see China’s program now,
what they’ve built, and what they’re committed to building I
believe out to 2020, for their high-speed rail program. So this
could be done. This needs to be done.
We have the water issue. We have, to put it lightly, insane
governor in California, who, despite living on the coast of the
largest body of water on the face of this planet, seems to think
that we’ve run out of water. Well, we have plenty of means
available to us to provide all the water we need. Some of this is
illustrated in the next graphic, the fourth graphic. This is
something we’ve covered in more detail on the LaRouche PAC
website and other locations. But mankind fully has the capability
of managing the water cycle in completely new ways.
We have desalination. LaRouche has been talking about
desalination for decades. Nuclear-powered desalination, you can
provide the water you need in the coastal areas. You can do water
transfer. There’s rivers that exist that have abundant excesses
of water that just flow into the ocean unused. And we can really
go to the frontiers. We can look at mankind managing the water in
the atmosphere. This is actually happening right now as we speak
in various places around the world. We have technologies now to
actually manage precipitation in the atmosphere; increase
precipitation where we want it. Some of this is drawn directly
from insights into how our Earth’s climate system actually
responds to different galactic environments — the galactic
conditions affecting our climate. Understanding this gives us an
insight into how we can manage those conditions; how we can
increase the rainfall where we need it. How we can actually
direct flows of atmospheric water vapor to where they’re needed.
We could be drawing the atmosphere of water vapor from over the
Pacific Ocean into California and increasing the rainfall in
California. We can do that.
Power, energy, nuclear power; we’ve been sitting on nuclear
power for decades. It’s been suppressed; fusion has been
suppressed. There’s been a conscious policy to not put the
resources into fusion that are needed to develop fusion power.
We’ve had in effect a policy of not developing fusion power for
decades. You just look at the budget compared to what was known
to be required to develop it; it’s obvious. And various experts
have made clear, we can have a demonstration functioning fusion
power plant in 10-15 years, if we decided to do it.
Obviously, all this would require a high-speed rail system,
solving our water crises, mass production of nuclear power, a
crash program to develop fusion power. This would force us to
confront the fact that we need to rebuild our manufacturing base;
rebuild our industrial base. We’d be forced to confront a certain
reality that now we look at an unemployment problem; with this
program, we’re going to be confronted with a little more
frightening reality. We actually have an unemployable problem; we
have people who have no skills. We’re going to need to look back
to things like Franklin Roosevelt’s CCC program, and figure out
how to upgrade that and advance that for an entire new challenge
of taking not just a labor force, a society that’s had no
productive work for a decade or more. And look, we’ve had two
generations of zero-growth policy; two generations of
de-industrialization, a shift towards this insane, so-called
“services economy”. Wall Street bubbles. We’ve had fewer and
fewer people who have any idea of how to contribute a productive
contribution to the economic process.
So, we’re going to need to actually tackle all these issues.
And, again, this is not just rebuilding stuff we had before; it’s
not just rebuilding our infrastructure. It’s not just recreating
the state of the economy as it was 20, 30 years ago. This is
looking at how do we increase the potential productivity of the
economy as a whole to a completely new level? Modern
transportation, water, power. We can open up entire new regions
of the continent; entire new territories of the nation can now be
developed. New agriculture; new production; new industries; new
cities. We could actually be developing new Renaissance cities,
organized around a conception of man as a creative process. The
city itself can be an expression of the principle of this new
Renaissance; this New Paradigm that we want to create. The
construction of sane, organized city population areas, centered
around cultural development; educational development. Centered
around universities and cultural systems as the core of the
development of your population, of your society. That organizes
this city. Around it, you have the various agriculture, industry,
etc. that’s an expression of mankind’s creative capabilities. But
actually coherently designing the city in which the population
around this new principle, this new conception of mankind.
So, this is what we can do; this is what we need to fight
for. But I think to attempt to address what Matthew said in terms
of Mr. LaRouche’s remarks in terms of actually creating a new
future; that has to be the number one guiding principle. And Mr.
LaRouche in recent years has again come back to the pedagogy of
the difference between mankind and the animals. And I think
that’s something that most people still don’t understand the way
he understands it. What is it that mankind has that makes our
species separate; that makes us distinct? What is that actual
principle which mankind has the ability to tap into and employ if
he chooses to; if he chooses to organize his society in a truly
human way? And what would that mean for us today? Well, again, it
wouldn’t mean just doing what we’ve done in the past. It would
mean that right now, what we have to do is bring society to a
level that we’ve never had before. And we have to fight to engage
the American population again into recognizing that their meaning
to history, their meaning, period, depends upon that. That the
meaning of their very existence depends upon recognizing that
they have a potential to contribute to the creation of a higher
state of existence for society. And for mankind, if we’re not
doing that, if we’re not organizing society to do that and
exercise that, and implement those creative leaps of mankind,
then you’re not being human; and your population is being denied
an actual efficient access to their true scientific immortality
as a human species.
There’s obviously a lot that could be said, but I think
that’s the principle that we have to focus on; that it’s not just
about creating jobs. It’s not just about employing people who are
various economic statistics; it’s about coming to a new, higher
understanding of economics really as an expression of this unique
spark of human creative potential. And we have to, again, focus
on that as the number one issue; the cause, the substance of what
will allow us to progress and move forward. And that really is
the whole purpose of all of this.
So, we’re going to have more coming out; a lot more can be
said, but I think that’s the challenge that we have right now.
And I think it’s going to be a huge challenge, given what’s
happened to the population; especially in the last two
Presidencies. But the fight is to awaken that in the American
people; they have to realize that this is the only thing that’s
worth fighting for. Fighting for creating the future in a way
that is truly, uniquely human.

OGDEN: Thank you, Ben. And what Ben referred to, is a
forthcoming programmatic feature which is intended to be a
supplement to the EIR Special Report, “The New Silk Road Becomes
the World Land-Bridge”. This is going to be titled, “Why the
United States Must Join the New Silk Road”. I also know this will
be the bulk of the subject of the presentation which Helga
delivered in Tokyo, which Jeff was referring to; and will be
available in transcript form in the next edition of {Executive
Intelligence Review}. So, I’m going to bring a conclusion to our
broadcast here tonight. I would encourage all of you to continue
participating in both the Thursday night Fireside Chats, which
Mr. LaRouche hosts every week, as well as if you are present in
the New York City area, the Manhattan Project meetings, which
occur every Saturday afternoon. Another one will occur tomorrow.
So, thank you very much for joining us. Thank you to both
Jeff and Ben, and please stay tuned to larouchepac.com

2. december 2015 – Repræsentanternes Hus nedstemte med overvældende flertal Obamas diktatoriske klimaforandringsregulativer for kraftværker, selv om Obama har til hensigt at nedlægge veto mod afstemningen. Obamas EPA (Environmental Protection Agency) gennemtvang regulativet under den falske forudsætning, at kulstof er en forurener og således falder ind under den udøvende grens (præsidentens) mandat for at standse forurening.

Afstemningen fulgte for det meste partilinjen, med 242-180. Tirsdagens afstemning sender et budskab til Obamas skrivebord, efter Senatets vedtagelse af lovgivningen i november, iflg. The Hill.

EPA’s regulativ fra august påbyder en 32 % ’s nedskæring af energisektorens udledninger af CO2 i 2030, de første grænser for drivhusgasser for kraftværker. De stemte også med 235-188 for at blokere et lignende EPA-regulativ, der satte grænser for udledninger fra nyligt opførte kraftværker, der bruger kul eller naturgas, og som iflg. industrien stort set ville forhindre nye kraftværker.

Budskabet til Paris – Obama har ikke det amerikanske folks støtte til sin grønne fascisme.

Syvogtyve stater har sluttet sig til dusinvis af erhvervsgrupper og energiinteresser, der har anmodet Appeldomstolen i Columbiakredsens Distrikt om at standse implementeringen af regulativerne. Dommerne vil så tidligt som i næste måned afgøre, om de midlertidigt skal blokeres, mens retssagen skrider frem, sagde The Hill.

3. december 2015 – Drevet frem af Putin personligt blev der i går, forud for tidsplanen, tændt for den første »energibro«, der via Kerch-strædet forbinder Krim med det integrerede russiske el-net, og som kan levere 200 MW elektricitet. Den anden 200-MW ledning skulle efter planen blive operationel den 20. dec., men Putin presser på for at dette skal ske tidligere, den 15. dec. eller deromkring, hvis det overhovedet er muligt.

Ukraine forsynede Krim med al Krims elektricitet (ud over individuelle generatorer), 800 MW, indtil det fascistiske regimes bøller sprængte disse forbindelser i luften den 20. november. På det tidspunkt optrappede Putin-regeringen arbejdet med at få noget strøm igennem før den oprindelige startdato, som var den 20. dec. Der kommer yderligere to undervands-el-ledninger i kraft i maj 2016, og der skal bygges to nye kraftværker i 2017-2018.

Ved indvielsesceremonien udtrykte Krims leder Sergei Aksyonov over for Putin Krim-folkets »enorme taknemlighed, respekt og kærlighed til Deres personlighed« i bevidstheden om, at De ikke ville »efterlade dem hjælpeløse«.

Foto: Mørklagte gader i Simferopol, Krim.

3. december 2015 – I en tale på London School of Economics torsdag benægtede Letlands udenrigsminister Edgars Rinkevics, alt imens han ikke gav udtryk for varme følelser for Rusland og protesterede over, at Krim havde sluttet sig til Rusland igen, osv., en rapport, der sagde, at Letland ikke ville indgå i nogen koalition, der involverer Rusland, rapporterede Baltic Times i går.

»Jeg vil ikke udelukke, og vi kan finde en måde at koordinere med Rusland på, i det mindste til et niveau, hvor vi ikke nedskyder hinandens fly eller starter Tredje Verdenskrig … Hvis vi ikke koordinerer med Rusland, vil vi ikke være i stand til at nedkæmpe ISIS på den mest effektive måde«, sagde Rinkevics.

Han sagde også, at de erklæringer, som den lettiske, littauske og estiske præsident havde udstedt den 20. nov., var blevet rapporteret på en upræcis og oversimplificeret måde af den internationale presse, da denne sagde, at De baltiske Stater ikke ville indgå i nogen koalition, der involverede Rusland, iflg. Baltic Times. Virkeligheden er langt mere nuanceret, i det mindste i Letlands tilfælde, sagde han.

For sit vedkommende sagde Estlands premierminister Taavi Roivas i et interview til Reuters i går, at han ikke tror på, at Rusland vil angribe Letland, på trods af »bekymrende« indtrængen og militærøvelser nær ved dets grænser i år. Reuters sagde, at han også »distancerede sig fra et krav fra Letlands og Litauens side om en permanent NATO-troppetilstedeværelse i Baltikum.« Roivas sagde: »Scenariet med grønne mænd [dvs. russiske tropper] er ikke mere sandsynligt her end i Storbritannien. Estland er et NATO-land, og jeg anser det for usandsynligt, at Rusland tænker på at angribe NATO … NATO-lande bør ikke være bekymrede over direkte intervention.«

Foto: Edgars Rinkevics

Den 1. december 2015 – Efter præsident Obamas optrapning mod den russiske præsident Vladimir Putin i går, mødtes NATO-landenes udenrigsministre i Bruxelles i dag (mødet løber indtil 2. december), hvor de lovede, at NATO står bag Tyrkiet uanset, hvad der måtte ske.

”NATO’s mangeårige planer for Tyrkiets forsvar er på plads og vurderes løbende”, sagde ministrene i en fælles udtalelse i dag. ”I lyset af den generelle omskiftelighed i regionen, styrkes disse planer yderligere” med en forøgelse af Tyrkiets luftforsvar. ”I ånden af ’alle for én’, forbliver vi fast besluttet på fortsat at udvikle yderligere NATO-sikkerhedsforanstaltninger, og alliancepartnere arbejder med forberedelse af andre mulige bidrag.”

Den amerikanske NATO-ambassadør Douglas Lute gav i sine bemærkninger i går Tyrkiet fuld opbakning i forbindelse med den tyrkiske nedskydning af det russiske SU-24 fly den 24. november.

”De amerikanske data, jeg har set, bekræfter Tyrkiets version af begivenhederne. Flyet befandt sig i tyrkisk luftrum; kamphandlingen blev udført i Tyrkiet; flyet blev advaret gentagne gange”, sagde han. ”Der var ikke blevet udsendt nogen flyveplan, der omfattede en krænkelse af NATO’s luftrum.”

Til trods for, at de kastede skylden for episoden på Rusland, opfordrede embedsfolk i både Bruxelles og Washington til en mindskelse af spændingerne. NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg foreslog en modernisering af koldkrigs-traktaten kendt som Wiener-dokumentet, der udstikker reglerne for storstilede militærøvelser og anden militær aktivitet, tillige med ’varme’ telefonlinjer og andre militære kommunikationskanaler. “Den må nødvendigvis moderniseres, fordi der er adskillige smuthuller”, sagde Stoltenberg. I går ringede formanden for USA’s Generalstabschefer, general Joseph Dunford, for første gang til general Valeriy Gerasimov, den russiske generalstabschef, og ifølge Dunfords talsmand var dette et af de emner, de diskuterede. Talskvinde for USA’s Udenrigsministerium Elizabeth Trudeau sagde til journalister, at bevismateriale fra Tyrkiet og amerikanske kilder ”indikerer, at det russiske fly krænkede tyrkisk luftrum” til trods for, at det blev advaret flere gange af tyrkiske styrker. ”Vi bør nu tilskynde til en dialog, og vi har behov for en nedtrapning af situationen,” sagde hun og tilføjede, at en ”fortsat diskussion imellem de to parter nu er det vigtigste”.

Alexander Grushko, Ruslands ambassadør til NATO, reagerede på alt dette ved at beskylde NATO for at give Tyrkiet politisk rygdækning for aggressionen mod Rusland. Ifølge Sputnik rapporterede Grushko, at han har haft en samtale med NATO’s vicegeneralsekretær Alexander Vershbow om nedskydningen.

“Jeg informerede ham om Ruslands holdning til hændelsen, og henviste til de militære og politiske faktorer, der bevidner den kendsgerning, at det var et overlagt angreb på det russiske fly i syrisk luftrum”, sagde Grushko. ”Jeg understregede, at NATO, der ikke er kommet med nogen principmæssig evaluering af denne ulovlige handling, faktisk har dækket politisk over Ankara som sit medlem og derfor har et medansvar for episoden”, sagde han. Grushko anklagede Tyrkiet for ikke at følge etablerede NATO-procedurer til at forhindre luftfartøjer; dvs., at det kampfly, der vil forhindre indtrængning, skal flyve op langs siden af det indtrængende fly for at identificere det, og derefter eskortere det ud af luftrummet. Ved hændelsen den 24. november ”blev disse NATO-procedurer ikke fulgt, eftersom piloterne, ifølge Ankara, ikke engang kendte identiteten af det indtrængende fly”, sagde Grushko.

Præsident Putin holdt sin årlige tale til det russiske parlament (Den føderale Forsamling) i dag foran flere end 1.000 mennesker i Skt. Georgs Sal i Kreml. Han begyndte med at hylde de russiske militærfolk, der gør tjeneste i kampen mod terrorisme, og fortsatte med at introducere enkerne til de to soldater, der blev dræbt af Erdogan, og holde et øjebliks stilhed. Russerne ved fra 1990’erne, hvad den internationale terrorismes aggression vil sige, sagde han. Terrorisme vil aldrig blive nedkæmpet af et enkelt land.

Engang fredelige og stabile lande, – »Irak, Libyen og Syrien – er styrtet ud i kaos og anarki, der udgør en trussel mod hele verden.«

»Vi ved alle, hvorfor dette skete. Vi ved, hvem, der besluttede at afsætte de uønskede regimer og brutalt gennemtvinge deres egne regler. Hvor har det ført dem hen? De oppiskede ballade, ødelagde landenes statsdannelse, satte folk op imod hinanden, og dernæst ’vaskede de deres hænder’, som vi siger i Rusland, og banede således vejen for radikale aktivister, ekstremister og terrorister«.

Han fortsatte med at sammenligne den nuværende situation med den, der førte til Anden Verdenskrig, med alt, hvad det indebærer for russerne.

»Det internationale samfund burde have lært af fortidens lektier. De historiske paralleller i denne sag kan ikke benægtes. En manglende vilje til at slutte kræfterne sammen imod nazisterne i det 20. århundrede kostede os millioner af liv i den blodigste verdenskrig i menneskehedens historie. I dag står vi atter ansigt til ansigt med en destruktiv og barbarisk ideologi, og vi må ikke tillade disse moderne, mørke kræfter at opnå deres mål.«

Dernæst tog han sig af Tyrkiet.

»Vi ved, hvem der propper sine lommer i Tyrkiet og lader terrorister få fremgang af salget af den olie, de stjal i Syrien. Terroristerne bruger disse indkomster til at rekruttere lejesoldater, købe våben og planlægge inhumane terrorangreb mod russiske borgere, og imod borgere i Frankrig, Libanon, Mali og andre stater. Vi husker, at de militante kæmpere i Nordkaukasus i 1990’erne og 2000’erne fandt et fristed og fik moralsk og materiel hjælp i Tyrkiet. Der kan vi stadig finde dem.«

Lyndon LaRouche bemærkede, at uighur-terroristerne fra et tyrkisktalende mindretal i det vestlige Kina, der beviseligt støttes i deres terrorisme af Erdogans aktuelle regering i Tyrkiet, vækker Ruslands særlige bekymring, som de naturligvis også vækker kinesernes bekymring.

»Vi vil aldrig glemme deres hemmelige og svigagtige aftale med terrorister«, sagde Putin. »Vi har altid bedømt forræderi til at være den værste og mest skamfulde ting, man kan gøre, og det vil aldrig ændre sig. Jeg ønsker, at de skal huske dette – dem i Tyrkiet, der skød vore piloter i ryggen, de hyklere, der forsøgte at retfærdiggøre deres handlinger og dække over terrorister.«

»Jeg forstår ikke engang, hvorfor de gjorde det. Ethvert spørgsmål, de måtte have haft, ethvert problem, enhver uenighed, som vi ikke var vidende om, kunne have været afgjort på en anden måde. Plus, vi var parat til at samarbejde med Tyrkiet omkring alle de mest følsomme spørgsmål, det måtte have; vi var villige til at gå endnu videre, hvor dets allierede nægtede at gå hen. Kun Allah ved, formoder jeg, hvorfor de gjorde det. Og Allah har sandsynligvis besluttet at straffe den herskende klike i Tyrkiet ved at tage deres hjerne og forstand.«

»Men hvis de forventede en nervøs eller hysterisk reaktion fra os, hvis de ønskede at se os blive en fare for os selv, såvel som for verden, så får de det ikke. De vil ikke få nogen som helst respons, der er beregnet til at være en opvisning, eller selv en umiddelbar, politisk gevinst. Det får de ikke.«

LaRouche sagde, at Putin her peger på Barack Obamas verdensomspændende mordapparat. LaRouche sammenlignede det med det mordapparat, der blev etableret i Frankrig i 1790’erne af Det britiske Imperium, og som gjorde det af med det franske oligarki, og dernæst de fleste af de bedste og mest talentfulde franskmænd. Dette mordapparat fortsatte igennem det 19. århundrede, under Napoleon I’s og Napoleon III’s imperier. Selv om LaRouche ikke nævnte dette i dag, så omfattede dette mordapparat Frankrigs Vichy-regime under Anden Verdenskrig. Det er årsagen til, at Frankrig stadigvæk i dag er så ødelagt, især efter Charles de Gaulle blev tvunget bort fra præsidentskabet.

http://en.kremlin.ru/events/president/news/50864

2. december 2015 – Kl. 15.00 her til eftermiddag, Moskva-tid, gav højtrangerende officerer fra den Russiske Generalstab en omfattende briefing til medier om den ulovlige operation »på industriel skala«, gennem hvilken Tyrkiet – og mere specifikt præsident Recep Erdogan og hans familie – finansierer Islamisk Stat (ISIS) ved at købe den olie, som ISIS har stjålet fra Syrien og Irak. Viceforsvarsminister Anatoly Antonov, generalløjtnant, chef for Generalstabens operationelle hoveddirektorat, Sergei Rudskov, og generalløjtnant Mikhail Mizintsev, chef for det nationale center for statslig forsvarskontrols operationelle hoveddirektorat, brugte satellit- og rekognosceringsfotos, videoer og kort til at demonstrere omfanget af Tyrkiets »forretnings«-operationer med de islamiske terrorister og bemærkede, at dagens briefing kun udgjorde »en del« af deres efterretninger, og at mere ville følge.

Idet han detaljeret forklarede omfanget af den ulovlige operation, rapporterede gen. Rudskov, at denne i alt involverer 8.500 lastbiler, der transporterer op til 200.000 tons olie dagligt, og hvor de fleste af lastbilerne kommer ind i tyrkisk territorium fra Irak. I løbet af de to måneder, hvor de russiske luftstyrker har været i Syrien, fortsatte han, har de ødelagt 32 olieproduktionsfaciliteter, 11 raffinaderier og 23 oliepumpestationer, plus i alt 1.080 olietankbiler. Dette har reduceret den ulovlige omsætning af olie med næsten 50 %, og reduceret ulovlige olieindtægter fra 3 million dollar om dagen til 1,5 mio. dollar om dagen. Men terrorister modtager fortsat finansielle ressourcer, advarede han, så vel som våben, ammunition og andre forsyninger til deres aktiviteter.

»Visse nationer, primært Tyrkiet«, sagde gen. Rudskov, »er direkte involveret i Islamisk Stats storstilede forretningsprojekt og hjælper således terroristerne. Den Russiske Føderations Væbnede Styrkers Generalstab har uigendrivelige beviser for Tyrkiets involvering, baseret på rekognosceringsdata fra luften og fra rummet.« Viceforsvarsminister Antonov specificerede, at præsident Erdogan, hans familie og landets »øverste politiske lederskab« var skyldige i at muliggøre købet af olie fra ISIS. I Vesten, sagde han, »stillede ingen spørgsmål om den kendsgerning, at den tyrkiske præsidents søn er chef for et af de største energiselskaber, eller at hans svigersøn er blevet udnævnt til energiminister. Sikke et fantastisk familieforetagende!«

Generalløjtnant Mizintsev kom med yderligere detaljer om strømmen af militante kæmpere, ammunition og automobiludstyr, »der kom fra Tyrkiet«, og som har forsynet ISIS og Jabhat al-Nusra med afgørende forstærkninger.

Gen. Rudskov fremlagde den centrale del af den meget detaljerede rapport om de hovedtransportruter ind i Tyrkiet, der anvendes af jihadisterne. De mange kort, videoer og satellitbilleder, han brugte, viste konvojer af lastbiler, der frit krydsede den tyrkiske grænse fra syrisk territorium, der er kontrolleret af al-Nusra og ISIS. »Disse lastbiler tjekkes ikke på den tyrkiske side«, sagde han, og der er hundreder af sådanne lastbiler. De tyrkiske havne Dortyol og Iskenderum har særlige fortøjningspladser til tankskibe; olie lastes om bord på fartøjer og sendes til olieforarbejdningsfabrikker uden for Tyrkiet. Rudskov forklarede detaljeret om andre olieudvindingsoperationer, såsom i regionen nær Deir ez-Zor, under ISIS’ kontrol, hvor store koncentrationer af tankbiler ses vente på skibsladninger.

Han forklarede skarpt, at, »eftersom der ikke finder nogen angreb sted af den amerikanskledede koalition« mod nogen af disse konvojer, vil Forsvarsministeriet på sin webside udlægge »koordinaterne for de aktive koncentrationsområder for tankbiler«, så andre nationer kan bruge dem! »Den russiske flyvergruppe vil fortsætte med at udføre opgaver, der drejer sig om at likvidere olieinfrastrukturfaciliteter tilhørende ISIS-terroristorganisationen i den Syriske Arabiske Republik. Det Russiske Forsvarsministerium opfordrer ligeledes sine partnere i koalitionen til at tage en sådan handling«, erklærede gen. Rudskov.

(Hele briefingen og video kan findes på http://eng.syria.mil.ru/en/index/syria/brief.htm)

Præsident Obama fortsætter sin mobilisering for krig med Rusland. NATO planlægger at sender kampfly og antiluftforsvars-missiler til Tyrkiet – med Rusland som eneste mål for sådanne offensive våben – med USA’s forsvarsminister Ash Carter, der tirsdag meddelte deployeringen af 200 amerikanske jag-og-dræb specialstyrker til Irak for at finde og dræbe ISIS-ledere i både Irak og Syrien. Ikke »rådgivere« og »uddannelsesofficerer«, men dræberteams. Selv Irak reagerede imod den gale dræber, med premierminister al-Abdi, der til pressen sagde, at Irak har brug for uddannelse, våben og rådgivning fra det internationale samfund, »ikke udenlandske kamptropper på jorden, der kæmper på irakisk jord«. Han tilføjede, at en sådan deployering »ikke kan ske uden [regeringens] godkendelse, fuld koordinering og fuld respekt for Iraks suverænitet«.

Flere amerikanske aviser havde i dag udgivet opfordringer til at tage det 25. forfatningstillæg i anvendelse som nødvendigt middel til at fjerne Obama fra embedet med den begrundelse, at han ikke længere er mentalt skikket til at udføre sine pligter. Lyndon LaRouche har gentagne gange krævet, at dette forfatningstillæg omgående blev taget i anvendelse, før det lykkes Obama at lancere en menneskelig udslettelseskrig.

Obamas optræden på Klimaforandringskonferencen i Paris var så usammenhængende, at selv en af hans faste tilhængere, reporter Richard Cohen fra Washington Post, skrev en spalte med overskriften, »Obama, en præsident, der mistede sin stemme« og sagde, at »hans veltalenhed var blevet erstattet af arrigskab, og han har mistet evnen til at overtale« og at »hans problem er, at han ofte ikke har noget at sige«.

Journalisten Mark Whittington fra examiner.com responderede imidlertid: »Har Barack Obama mistet sin stemme, eller har han mistet forstanden?« Han fortsatte: »I mangel af en rigsretssag kan vicepræsident Biden måske sammenkalde regeringen, påkalde det 25. forfatningstillæg og erklære præsident Obama mentalt uegnet til at sidde rest af sin embedsperiode ud.«

LaRouche bemærkede i dag, at det var Vladimir Putin, der satte denne dynamik i gang med sin tale til FN’s Generalforsamling[1] i september, da han roligt, men bestemt, fremlagde Obamaregeringens kriminelle handlinger, hvor de rev FN’s Charter i stykker, lancerede ulovlige krige, gennemtvang regimeskift og udførte dronedrab i hele verden. Det internationale publikum var frastødt af sandheden om Obamas handlinger, og siden da har Obama selv været ude om det.

Frygten for Obama er det eneste, der holder det amerikanske folk, så vel som ledere i hele verden, tilbage fra at sige sandheden og kræve, at han fjernes, og at USA og Europa i stedet går sammen med Rusland, Kina og BRIKS-nationerne om at opbygge verden gennem processen med den Nye Silkevej, som det eneste middel til at standse Bush-Obama-politikken med overlagte, evindelige krige. Som Franklin Roosevelt sagde, stedt over for truslen om fascisme: »Vi har intet at frygte, ud over selve frygten«.[2]

[1] Præsident Putins fulde tale i FN, video, engelsk voice over. 

[2] FDR’s første indsættelsestale, dansk. 

af Francisco S. Tatad[1]

Washington, D.C. Blandt vor tids mange problemer er klimaforandrings-problematikken blevet gejlet op i såvel udviklede lande som i udviklingslande, så den er helt ude af proportion. Det er blevet så godt som umuligt at skelne mellem rigtig og tilbørlig omtanke for miljøet, en glimrende moralsk og social opgave, og så miljøaktivisme, der er en stor moralsk overdrivelse.

Pave Frans’ encyklika om miljøet fra juni 2015, Laudato Si, Mi Signore (Lovet være Du, Herre), der er blevet rost af mange, der i øvrigt lovpriser alt, hvad Paven siger, burde have været med til at gøre denne skelnen meget mere klar. Men mange trofaste katolikker, der er pligttro mod kirkelæren, føler, at Laudato Si’s hyldest af Moder Jord som en kilde til alt liv, er poesi, og ikke teologi eller videnskab, og repræsenterer et potentielt skråplan mod hedenskab.

Som en katolsk lægmand anfører jeg frygtløst denne indvending uden egentlig at tilslutte mig den; jeg ønsker simpelthen en afklaring. Jeg ser miljøet som en del af naturens orden, skabt til at understøtte menneskets eksistens og herlighed. Jeg afviser ideen om, at mennesket blot er en del af miljøet, og skal underlægge og ofre sig når som helst, det er nødvendigt. Dette kan ikke være et urimeligt standpunkt.
Men dette er præcist, hvor verden i dag har delt sig i to modsatrettede polariteter. Denne polarisering vil blive udstillet i Paris fra 30. november til 11.december, når FN indkalder til verdensklimatopmødet. Topmødet vil sammenbringe ledere inden for politik, religion, erhvervsliv, industri og fagforeninger, alle vegne fra, og vil blive den største konference, der nogensinde er afholdt i Frankrig. Det vil udgøre afslutningen på en hidtil uset, lang række konferencer om antropogeniske klimaforandringer (klimaforandringer forårsaget eller influeret af mennesker) i den franske hovedstad i årets løb.

Topmødets hovedmålsætning vil være at indgå en juridisk bindende, international konvention, der promoveres af den franske og peruvianske regering, og som vil forpligte alle nationer til at indvilge i specifikke mål for at reducere den globale opvarmning til mindre end to grader Celsius. Alle former for medier og andre instrumenter til dannelse af den offentlige mening er blevet mobiliseret for at bakke op om denne bestræbelse, samt overdøve alle indvendinger og skepticisme.

Schiller Instituttet er uenig

Alligevel har Schiller Instituttet, en politisk og økonomisk tænketank med base her i Washington, D.C. og i Tyskland, udgivet en rapport, der betegner Paris-konferencen som satanisk og bedragerisk. Det har også udsendt en resolution, der opfordrer verdens borgere til at forkaste den erklærede målsætning for topmødet.

Rapporten fremstilles i den nuværende udgave af Executive Intelligence Review (EIR), og er forfattet af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og præsident. Hun er en tyskfødt intellektuel, der er aktiv inden for mange humanitære sammenhænge. Jeg mødte hende første gang for nogle år siden på Rhodos i Grækenland, hvor vi begge talte ved the Dialogue of Civilizations. Jeg har siden da forsøgt at følge hendes forfatterskab. Hun lægger ikke fingrene imellem, og det giver i høj grad mening, hvad hun siger.

Ikke videnskab, men befolkningsreduktion

Zepp-LaRouche hævder, at kravet om dekarbonisering af verdensøkonomien, hvilket sluttelig betyder et forbud mod kernekraft og fossile brændstoffer, og dermed en afhængighed udelukkende af vedvarende energikilder, ikke er baseret på etableret videnskab, men snarere på en ideologisk sammensværgelse for at etablere et miljødiktatur, der vil tvinge folk, særligt dem i udviklingslandene, til at gøre op med hidtidige resultater inden for videnskabelig og materiel fremgang, og derved nedbringe deres levestandard, deres forventede levetid og deres kognitive evner.
I henhold til rapporten er det ultimative mål en drastisk reduktion af verdens befolkning – fra de nuværende 7,3 milliarder til blot 1 milliard.

Koncentrationen af kuldioxid er lav

Rapporten fastholder, at den menneskeskabte del af kuldioxid (CO₂)-koncentrationen i atmosfæren er ubetydeligt lav, 0.018 %, og at forbindelsen mellem CO₂-udledning og klimaforandring er udokumenteret, hvormed hele begrundelsen er baseret på svindel.

Rapporten fortsætter: Hvis man ser på Jordens klima over millioner af år, er forandringerne gennem varme perioder, istider, mellemistider, små istider, genopvarmnings-perioder efter sådanne istider osv. et resultat af kosmisk stråling i kombination med cyklusser af solaktivitet, for hvilke antallet af solpletter udgør et mål for solens energiproduktion.

Hvordan befolkningen kan nedbringes til en milliard mennesker

Hvad der, i modsætning til menneskeskabte klimaforandringer, er meget veldokumenteret, er forbindelsen mellem den energi-gennemstrømningstæthed, der anvendes i produktionsprocesserne, og antallet af mennesker, som denne produktion kan opretholde. Ved den påtænkte afskaffelse af kul og olie fra verdensøkonomien, kombineret med, at man samtidig dæmoniserer kerneenergi, og derved indskrænker samfundet til ene og alene at anvende vedvarende energikilder, reduceres også det potentielle befolkningstal, der kan opretholdes ved disse lavere energi-gennemstrømningstætheder, og det vil omtrentligt bevæge sig mod befolkningstallet i den førindustrielle epoke – maksimalt en milliard mennesker.

Royalt ophav til miseren

Den angivelige sammensværgelse om at reducere befolkningen tilskrives i rapporten et af de mest fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, ingen ringere end Prins Philip, Hertug af Edinburgh, der citeres for den berømte udtalelse om, at han efter sin død gerne vil genfødes som en dødelig virus, så han kan være med til at reducere verdens befolkning til en minimal størrelse.

Udnævnt til at være en aktiv samarbejdspartner i den påståede sammensværgelse er Dronningens klimaforandringsrådgiver, der også er rådgiver for den tyske kansler Angela Merkel, og desuden også rådgiver for Pave Frans – Hans Joachim Schellnhuber, grundlægger af og direktør for Potsdam Instituttet for Klimaforandring. Det blev i 2009 rapporteret, at Schellnhuber ved det fejlslagne klimatopmøde i København havde udtalt, at Jordens bæredygtighed kun var 1 milliard mennesker.

Efter Fukushima

Efter forlydende kom Schellnhuber i april 2011, en måned efter jordskælvs-tsunamien i Fukushima, Japan, frem med et program til den tyske regering (med titlen Social Contract for a Great Transformation), der projekterede med en komplet afskaffelse af kul fra økonomien, eliminering af kernefission, der frarådes; kernefusion, der hævdes at være opnåelig, men er for kompliceret; og den fuldstændige afskaffelse af fossile brændstoffer såsom kul, olie og naturgas, ved år 2050.

Dette forklarer selvklart Tysklands beslutning om, sammen med Italien og nogle andre lande, at droppe kerneenergi. Men ved det andet atomsikkerhedstopmøde i Seoul i marts 2012, der blandt andet blev overværet af præsident Barack Obama, den kinesiske præsident Hu Jintao og den russiske præsident Dmitry Medvedev, var den mest signifikante udtalelse, jeg hørte, at der endnu ikke er udviklet nogen erstatning for kerneenergi.

Resolution imod topmødet

Bortset fra den stærkt kritiske rapport, har Schiller Instituttet også udsendt en resolution, der opfordrer verdensborgere til at tale imod topmødet. Idet resolutionen er et angreb på et projekt, som FN og muligvis alle andre regeringer har bundet sig til at støtte fuldt ud, er det ikke forventeligt, at den bliver bragt på bane i mainstream pressen. Af denne grund tænkte jeg, at det ville være god service at reproducere den her, blot for at denne side også bliver hørt. Derfor følger teksten her (2. nov.2015):

Resolution til forsvar for milliarder af menneskers liv:

VI SIGER NEJ TIL COP21-PLAN I PARIS

OM NEDBRINGELSE AF CO₂-UDLEDNING

Livsbetingelserne for milliarder af mennesker afhænger af, at den dagsorden, der præsenteres på De forenede Nationers Klimaforandringskonference 2015, der skal afholdes i Paris i december, bliver afvist. COP21-initiativet i Paris om at vedtage en juridisk bindende aftale om nedbringelse af CO₂-udledninger må afvises af to grunde: den videnskabelige kendsgerning, at menneskelig aktivitet ikke vil forårsage katastrofale klimaforandringer, og de meget virkelige, dødbringende konsekvenser af de programmer for nedbringelse af CO₂, man kræver vedtaget.

Der er intet juridisk grundlag for at have COP21-konferencen. Gør en ende på det nu!

På trods af den legende-lignende fortælling, der præsenteres af en ekstremt velfinansieret, topstyret propagandakampagne, så findes der en enorm mængde solide, videnskabelige beviser, der klart modsiger og/eller tilbageviser påstandene om kommende, katastrofale klimaforandringer, der er forårsaget af menneskelig udledning af drivhusgasser. For eksempel har målinger fra satellitter vist, at der i over 18 år ikke er forekommet nogen generel, global temperaturstigning på trods af den kendsgerning, at menneskelig udledning af drivhusgasser har været stigende i en accelererende rate. Dette understreger den kendsgerning, at klimaet ganske enkelt ikke responderer til CO₂-niveauer på den måde, som klima-alarmister påstår, det skulle gøre; med andre ord, så er Jordens klimasystem ikke ekstremt følsomt over for forandringer i atmosfærens CO₂-koncentrationer.

Fordi mange klimamodeller bruger disse falske antagelser om en stor klimafølsomhed over for CO₂, har disse klimamodellers forudsigelser vedvarende været forkerte, og for hvert år, der går, afviger de mere og mere fra virkeligheden. De gradvise forandringer i klimaet, som har fundet sted i løbet af de seneste årtier, samt de gradvise forandringer, der fortsat vil finde sted i fremtiden, er ikke, og vil ikke, give grund til alarm. De fleste af disse forandringer er naturlige, og en hvilken som helst indvirkning, som mennesket måtte have, ville være relativt minimal. En sund og voksende verdensøkonomi vil være i stand til at tilpasse sig disse forandringer.

Vi må også erkende, at CO₂ ikke er en forurener – det er en afgørende del af biosfæren. Fordi de nuværende CO₂-niveauer i atmosfæren er en del lavere end det, der er optimalt for plantevækst, bidrager de menneskeskabte CO₂-koncentrationer allerede til stigning i landbrugsproduktionen og den naturlige plantevækst – og skaber en planet, der er måleligt grønnere.

Men kendsgerningen er, at Paris 2015-topmødet ikke kun handler om nationer, der potentielt set spilder deres tid og ressourcer på et fantomproblem, der kun eksisterer inde i computermodeller – den hæslige virkelighed er, at de programmer, der foreslås til nedbringelse af CO₂, ville øge fattigdommen, forringe livsbetingelserne og accelerere dødsraterne i hele verden. Verden kan ganske enkelt ikke opretholde en voksende befolkning med forbedrede levevilkår kun med anvendelse af sol- og vindenergi og andre former for såkaldt »grøn« energi.

Hvad vigtigere er, så promoveres denne plan intenst af moderne tilhængere af den ideologi om befolkningsreduktion, som Thomas Malthus udbredte. Organisationer som Verdensvildtfonden/ Verdensnaturfonden (WWF) har gentagent erklæret, at den nuværende menneskelige befolkning overstiger Jordens »bæredygtighed« med milliarder af individer, og at den derfor må reduceres med et par milliarder mennesker! Den aktuelle politik for et program til nedbringelse af CO₂ har dybe rødder i denne Malthus-ideologis motivering. Men Malthus tog fejl i det attende århundrede, og hans tilhængere tager fejl i dag.

Energi-intensiv videnskabelig, teknologisk og økonomisk vækst er af afgørende betydning for menneskelig eksistens. Dette kan måles som overgange til stadigt højere niveauer af energi-gennemstrømnings-tæthed, pr. person og pr. areal. Et sådant fremskridt, en sådan vækst og udvikling er en universel rettighed, og udledning af CO₂ er på nuværende tidspunkt en vital del a denne proces for det overvældende flertal af verdens befolkning. Vedtagelse af en juridisk bindende plan for nedbringelse af CO₂ på COP21-konferencen i Paris vil dømme milliarder af mennesker til en ringere livskvalitet, med højere dødsrater, større fattigdom og ingen mulighed for at udøve deres iboende menneskerettighed, der går ud på at deltage i skabelsen af en bedre fremtid for samfundet som helhed.

Dette er dybt umoralsk.

Af disse grunde må planen for nedbringelse af CO₂ på COP21-konferencen i Paris afvises.

fstatad@gmail.com

[1] Francisco Sarmiento Tatad (født 4. oktober 1939) er en filippinsk journalist og politiker, der er bedst kendt for at have været minister for offentlig information under præsident Ferdinand Marcos fra 1969-1980, og for at have været filippinsk senator fra 1992-2001.

Tirsdag, den 1. december 2015 – Argentinas afgående præsident, Cristina Fernández de Kirchner, der forlader embedet den 10. december, bruger sin tilbageværende tid frem til da på at indvie videnskabelige og infrastrukturelle projekter i hele landet, og på indtrængende at opfordre sine landsmænd til at forsvare den »videnskabelige arv«, der er blevet opbygget hen over de seneste 12 år, som et tegn på suverænitet.

Kernereaktorerne, uranberigelsesfabrikken Pilcaniyeu, der blev indviet den 30. nov., det statslige olieselskab YPF’s Videnskabs- og Teknologicenter, 14 nuklearmedicinske centre, der i øjeblikket er under opførelse, og endnu mange flere sådanne projekter er, sagde Fernández, Argentinas »hårdt tilkæmpede arv« – hårdt i betydningen, at »I vil komme til at skulle forsvare dem imod angreb fra udlandet«.

I en tale på YPF’s Forskningscenter den 26. nov. sagde præsidenten til sit publikum: »I må være hårde, for de vil komme fra udlandet og lægge pres på jer og sige, nej, I kan ikke udvikle dette, eller hint … så I må være stærke og aldrig mere tillade, at teknologisk udvikling rives væk fra os.«

Uden at nævne den valgte (men endnu ikke indsatte) præsident Mauricio Macri, den radikale monetarist, der står til ansvar over for London og Wall Street, ved navn, kom Fernández med en skarp advarsel om, at nogle af Argentinas største, videnskabelige præstationer – Atucha II-kernekraftværket, Condor-missilet, uranberigelsesfabrikken Pilcaniyeu – blev afmonteret, da nationen blev regeret af Macris ligesindede.

»Anvendt videnskab og teknologi for at øge produktiviteten, anvendt på vores økonomi, i vore selskaber« – dette er nøglen til Argentinas udvikling i det 21. århundrede, sagde Fernández og tilføjede, igen med henvisning til Macri, at »vi ser kun os selv som sælgere af korn eller oksekød«. Nationens autonomi og nationale suverænitet styrkes af videnskabelig og teknologisk udvikling, som reflekteres i Pilcaniyeu-fabrikken.

Argentinere kan ikke tillade, at de trækkes ned af banale og dumme diskussioner, advarede Fernández, men må snarere være forberedt på lidenskabeligt at forsvare de »store« spørgsmål og ideer.

»Uden en lidenskabelig indstilling til Fædrelandet; til ens arbejde; uden at føle lidenskab for den anden, den, der ikke har noget arbejde, der endnu ikke har klaret det, er det ikke muligt at ændre tingene. Med lidenskab, med patriotisme og mest fundamentalt, med stor tillid til vort folk, vil vi fortsætte med at få stadig mere og bedre vækst.«

København, 1. december 2015 – På tærsklen til Topmødet for befolkningsreduktion i Paris, COP21, udgav Jyllands-Posten den 29. nov. et interview, skrevet af Lars From, med Ole Humlum, professor i glaciologi og geomorfologi ved Oslo Universitet og på Svalbard, samt den danske videnskabsmand Henrik Svensmark. Humlum siger, at naturlige klimaforandringer afgør klimaet, og at CO2 spiller en underordnet rolle. I år er der en naturlig temperaturstigning pga. El Niño, men om to år vil temperaturen igen være det, den har været i de seneste 1520 år, sandsynligvis efterfulgt af en periode på 2030 år, hvor temperaturen vil falde – det modsatte af IPCC-teorierne. CO₂-videnskabsfolkene ignorerer den rolle, vanddampe spiller. Han angreb det symbiotiske forhold mellem politikere, der bevilger penge til CO₂-forskere, der så skriver det, de ønsker at høre.

Det er naturligt, at den arktiske is smelter, og den antarktiske is vokser, for vi kom ud af den lille istid for 150 år siden, da de norske gletsjere begyndte at smelte. Men det var ikke før i 1950-60, at CO₂ steg signifikant. Temperaturer på Jorden fluktuerer i perioder med 1100 års intervaller. Der er også en meget betydelig indflydelse fra Solen, Månen og skyerne, som IPCC nedtoner. Månen har indflydelse på tidevandet, som bringer varmt vand (fra Ækvator) nordpå til Norge og Grønland.

Professor Henrik Svensmark fra DTU Institut for Rumforskning og Rumteknologi mener, at Solens rolle er enormt undervurderet i de officielle prognoser. Han siger, at temperaturen grundlæggende set ikke er steget i løbet af de seneste 20 år, med undtagelse af i år, pga. El Niño. »Hidtil har vi set, at temperaturen er steget omkring 0,8 grader – med undtagelse af i år, pga. El Niño – af hvilke 0,4 grader er forårsaget af Solens skiftende aktivitet.« »Alt omkring klima er ekstremt polariseret, og hele klimadiskussionen er i dag mere politisk end videnskabelig. Man taler meget om konsensus, men hvordan kan man have konsensus, når der stadig er så mange ting, man ikke forstår ordenligt omkring f.eks. den naturlige variation af klimaet?« »Man forestiller sig, at der kommer flere skyer og mere vanddamp, når det bliver varmere, men effekten af CO₂ bygger på nogle usikre størrelser, ligesom effekten af skyerne er en meget usikker størrelse.«

»Vores forudsigelser om fremtidens klima viser, at temperaturen i år 2100 vil være steget ca. én grad i forhold til den førindustrielle tid – altså nogenlunde den samme temperatur som i dag,« siger Henrik Svensmark. »Hvis man lytter til IPCC, skulle temperaturen være steget langt mere i dag, hvis CO₂ havde den virkning, de siger. Derfor ser jeg ingen grund til ikke at holde fast ved mine synspunkter.«

Foto: Nordenskjoldbreen på Svalbard ligger så højt mod nord, at den ikke er i fare for at smelte væk lige med det samme.

Tirsdag, 1. december 2015 – En fascinerende artikel af Andrew Browne fra Wall Street Journal i dag, med titlen, »Can Beijing Sell Silk Road as a Marshall Plan against terror?« (Kan Beijing sælge Silkevejen som en Marshallplan imod terror?), opfordrer USA til at slutte sig til Kinas Silkevej som et nødvendigt middel til at bringe udvikling til den islamiske verden, og som det eneste middel, der kan bringe fred til regionen.

»I kølvandet på massakren i Paris«, skriver Browne, »er det værd at stille det spørgsmål, om Kina kan få Vesten til at samarbejde med Kina om netværket af hovedveje, jernbaner, kraftværker og industriparker, der strækker sig hele vejen til Europa. Det økonomiske Silkevejsbælte repræsenterer det mest signifikante økonomiske forslag, noget land har fremlagt, der kan være med til at stabilisere kaotiske dele af verden. Desuden bakkes forslaget op af hård valuta: Kina sætter sine valutareserver på i alt 3,5 billion dollar bag indsatsen for at kickstarte vækst og skabe jobs i de muslimske områder …«

Kinas umådeligt ambitiøse initiativ står på spil, et initiativ, der er af afgørende betydning for Beijings indsats for at sikre sin sårbare, vestlige flanke. Projektet har sin tvilling i det ligeledes fejende koncept med den Maritime Silkevej, hvis formål er at få en lignende, transformerende, økonomisk virkning langs sejlruter fra Kina til Europa via Sydøstasien, Mellemøsten og Afrika …«

Stort set alle er enige i, at bombning af Islamisk Stat ikke vil løse de underliggende problemer, der avler morderiske fanatikere. Her kommer så Kina, med et afgørende, manglende element, en plan, som nogle sammenligner med USA’s indsats efter Anden Verdenskrig for at opbygge de skamskudte økonomier i Europa og Japan. William H. Overholt, seniorunderviser ved Harvard Universitetets Asiencenter, skriver, at, ligesom Amerikas visionære program, er Kinas Silkevejsinitiativ imponerende, ikke alene pga. dets geografiske rækkevidde, men også pga. dets integration af økonomiske, politiske og nationale sikkerhedsmæssige betragtninger …«

»At fjerne den økonomiske fortvivlelse, der opretholder den muslimske ekstremisme, er en vision, der naturligt bør bringe Kina og USA sammen; terrorisme udfordrer dem begge ligeligt, ligesom klimaforandringer eller pandemier, hvor landende har gode erfaringer fra samarbejde. Og ulig Østasien, hvor amerikanske og kinesiske strategiske interesser støder sammen, så er de i det store og hele sammenfaldende i den muslimske verden.

Xinjiang-provinsen kunne blive det sted, hvor Kinas interne sikkerhed bliver optrævlet. Eller det kunne blive springbrættet for en global indsats for at imødegå appellen fra muslimske dødskulter.

Men Kina må overbevise Vesten om værdien af sine planer om Silkevejen.«[1]

[1] Schiller Instituttets Seminar i København 27. apr. 2015: »Kinas politik for ’Ét bælte, én vej’«

Rådet til den kriseramte verden i dag? ’Lær af Brunelleschi!’ Det var det råd, som Lyndon LaRouche gav i går, da han udlagde Brunelleschis opdagelser, der på ingen måde var en fortsættelse af den tidligere erfaring og tankegang, men var kreative gennembrud af Brunelleschi, både mht. princip og anvendelse. Historien markeres af »opdagelsesperioder«, adskilt af perioder med degeneration, sagde LaRouche. Forstå dette, for at forstå, hvor dødbringende det nuværende øjeblik er, og søg at opnå den intellektuelle og karaktermæssige kvalitet, der kræves for at standse »dårlig historie under skabelse«, og for at skabe fremtiden. Historien er ikke noget, der ’sker for én’; man skaber den.

Lige nu kræver fremtiden, at Obama kommer væk. Der er ingen fremtid, hvis han bliver. Den trussel, der kommer fra ham, kan ikke formildes gennem reform, forhandling eller ønsketænkning.

I går konfronterede et kongresmedlem, Tulsi Gabbard (D-Hawaii), Obamas to top-forsvarsregeringsfolk med sandheden om Obamas politik i Syrien, der truer med altomfattende atomkrig. I en omfattende høring i Husets Komite for de Bevæbnede Styrker begyndte Gabbard sine kommentarer til forsvarsminister Ash Carter og formand for Generalstabscheferne Joseph Dunford således: »Eftersom vores politik med at vælte Assads syriske regering grundlæggende set har bragt os til en frontal konflikt med Rusland, har jeg nogle vigtige spørgsmål at stille om dette emne.

»Hvor mange atomsprænghoveder har Rusland rettet mod USA, og hvor mange har USA, rettet mod Rusland?« Forsvarsminister Carter undveg og svarede, at han ville tilsende hende svaret på skrift. Gabbard fortsatte: »Godt. Og det ville være korrekt at sige, at begge vore lande har evnen til at affyre disse atomvåben inden for få minutter?« Carter svarede, »Det er det«: dernæst fortsatte Gabbard med sine spørgsmål, der trak detaljerne om Syrien skarpt frem, med Obamas anti-russiske politik, der nu udgør en umiddelbar, potentiel fare for et atomholocaust.

Samtidig med, at Gabbard konfronterede Kongressen med Obamas vanvid, begyndte NATO sit todages ministermøde i Bruxelles, hvor dets London/Obama-dagsorden er at inkludere en forpligtelse til at sende mere luftforsvarsstøtte til Tyrkiet. Det kommer oven i de amerikanske F-15 fly, der allerede afpatruljerer den tyrkisk-syriske grænse. Som Gabbard sagde til Obamas regeringsfolk under høringen i går: i betragtning af, at ISIS »ikke har nogen luftvåbensaktiver, kan jeg blot antage, at disse fly har russiske fly som deres mål … « (fremhævet af red.)

Det ligger ikke i den nuværende, degraderede ’amerikanske personlighed’ let at fatte faren og finde modet til at handle. Men det er vores udfordring. Skab fremtiden!

Forslag til fordybelse: Redaktionen anbefaler:

»Skab en Ny Renæssance«, hovedtale af Helga Zepp-LaRouche ved Schiller Instituttets konference i Paris, juni 2015 

»Ny renæssance eller Tredje Verdenskrig? Valget der dit!«, hovedtale af Helga Zepp-LaRouche, april 2014,