USA: Kongressen afviser Obamas klimadiktater
2. december 2015 – Repræsentanternes Hus nedstemte med overvældende flertal Obamas diktatoriske klimaforandringsregulativer for kraftværker, selv om Obama har til hensigt at nedlægge veto mod afstemningen. Obamas EPA (Environmental Protection Agency) gennemtvang regulativet under den falske forudsætning, at kulstof er en forurener og således falder ind under den udøvende grens (præsidentens) mandat for at standse forurening.
Afstemningen fulgte for det meste partilinjen, med 242-180. Tirsdagens afstemning sender et budskab til Obamas skrivebord, efter Senatets vedtagelse af lovgivningen i november, iflg. The Hill.
EPA’s regulativ fra august påbyder en 32 % ’s nedskæring af energisektorens udledninger af CO2 i 2030, de første grænser for drivhusgasser for kraftværker. De stemte også med 235-188 for at blokere et lignende EPA-regulativ, der satte grænser for udledninger fra nyligt opførte kraftværker, der bruger kul eller naturgas, og som iflg. industrien stort set ville forhindre nye kraftværker.
Budskabet til Paris – Obama har ikke det amerikanske folks støtte til sin grønne fascisme.
Syvogtyve stater har sluttet sig til dusinvis af erhvervsgrupper og energiinteresser, der har anmodet Appeldomstolen i Columbiakredsens Distrikt om at standse implementeringen af regulativerne. Dommerne vil så tidligt som i næste måned afgøre, om de midlertidigt skal blokeres, mens retssagen skrider frem, sagde The Hill.