Fra vores søsterorganisation, LaRouche-rörelsen i Sverige, har vi modtaget følgende rapport:

Stockholm, 6. oktober 2015 – For femte år i træk er en indstilling til et lovforslag, der kræver en bankopdeling, fremstillet i den Svenske Rigsdag. I år har en gruppe, bestående af medlemmer af Venstrepartiet under anførsel af deres økonomiske talskvinde Ulla Andersson, fremstillet lovforslaget. Forslaget kræver, at Rigsdagen pålægger »regeringen omgående at indlede en undersøgelse af opgaven at forberede en lov, der adskiller traditionel bankaktivitet fra såkaldt investeringsbankaktivitet«.

Begrundelsen for loven er udvidet i sammenligning med de lovforslag, de har fremstillet i de foregående år, idet den først og fremmest påpeger »statens implicitte garanti for, at man ikke vil tillade store, finansielle institutioner at gå bankerot. Dette er årsagen til, at banker er blevet ’for-store-til-at-lade-gå-ned’, og udgør kernen i det strukturelle incitament for de store, finansielle institutioner, der var hovedårsagen til den finansielle krise«.

Dette lovforslag påpeger værdien af den statslige garanti, der beløber sig til 26 mia. SEK om året i perioden 1998-2014 [hvilket tegner sig for omkring en tredjedel til en fjerdedel af bankernes årlige profit]. Der refereres til de forskellige forslag om bankopdeling i U.K., USA og EU for at vise, at der også i Sverige er behov for en undersøgelse. Med hensyn til USA nævner de også »debatten om en total bankopdeling. Total bankopdeling vil sige, at investerings- og handelsaktiviteter ikke er tilladt i det samme forretningsforetagende eller den samme forretningsgruppe, der er aktiv inden for traditionel, kommerciel bankvirksomhed.«

»De tekniske løsninger ser forskellige ud, men formålet er det samme. Tab, der opstår i investeringsbankaktiviteter, må ikke spilde over i den mere traditionelle bankaktivitet og i værste tilfælde true en banks eksistens eller udsætte skatteborgerne for den risiko, at de er tvunget til at betale for aktiviteter, der ikke kan betragtes som samfundsnyttige (’Too big to fail’-problemet).« Med en antydning af risikoen peger lovforslaget på den britiske bankundersøgelses skøn, der siger, at så meget som fire til fem sjettedele af britiske bankers overskud kommer fra investeringsbankaktiviteter. »Taget i betragtning, hvor stor den svenske banksektor er sammenlignet med landets BNP, er det sandsynligt, at de svenske bankers investeringsbankaktiviteter er betydelige.« [Pr. person overgås de svenske banker kun af Schweiz] Lovforslaget siger, at bankgarantien i sin nuværende form er fuldstændig absurd, eftersom bankerne kan bruge den som statstilskud til spekulation i intern handel mellem bankerne med diverse finansielle instrumenter. Det er ikke let at forstå, hvorfor staten skulle yde tilskud til finansspekulation i den private forretningsverden. For slet ikke at tale om at gå ind og redde disse forretninger, hvis de risikerer bankerot. Udelukkende kun traditionel bankvirksomhed bør være omfattet af den implicitte statsgaranti.«

Sluttelig peger lovforslaget på interessekonflikter, når bankerne både varetager investering for kunder og samtidig handler på egne vegne.

Medlemmerne af Rigsdagen, der står bag lovforslag 2015/16:370 er: Ulla Andersson, Ali Esbati, Christina Höj Larsen, Wiwi-Anne Johansson, Daniel Riazat, Daniel Sestrajcic (Alle fra Venstrepartiet).

I tidligere år har også Miljøpartiets rigsdagsmedlemmer fremstillet lovforslag, men der fremstilles sædvanligvis ikke lovforslag i Rigsdagen fra et parti, der er i regering. Miljøpartiet er i regering sammen med Socialdemokraterne, og minister med ansvar for finansmarkederne, Per Bolund, fra Miljøpartiet, har i Rigsdagen været en stærk fortaler for bankopdeling, før han blev minister i 2014. Han vil være den ansvarlige minister, der skal håndtere bankopdeling i regeringen, hvis Rigsdagen foreslår en undersøgelse.

Lovforslaget kan ses her: http://data.riksdagen.se/fil/5DB165B6-3C25-4273-901E-D7C701F34C73

DOKUMENTATION

Motion 2015/16:370

Bankdelningslag

• Motion 2015/16:370 (pdf, 76 kbyte, nytt fönster)

av Ulla Andersson, Ali Esbati, Christina Höj Larsen, Wiwi-Anne Johansson, Daniel Riazat, Daniel Sestrajcic (alla V)

Förslag till riksdagsbeslut

1. Riksdagen ställer sig bakom det som anförs i motionen om att regeringen skyndsamt bör tillsätta en utredning i syfte att utarbeta ett lagförslag som separerar traditionell bankverksamhet från s.k. investment-verksamhet och tillkännager detta för regeringen.

Motivering

I de flesta länder finns en implicit garanti från statens sida att man inte kommer att låta stora finansiella institut att gå i konkurs. Denna försäkran är en förklaring till varför vissa bolag kunnat växa sig så stora att de blivit “too big to fail”, samt utgör den bärande bjälken i en incitamentsstruktur bland de stora finansiella företagen som var en av huvudorsakerna till finanskrisen.

Implicita eller uttalade statliga garantier innebär en kraftig subvention av storbankernas upplåningskostnader. Garantierna innebär också att det inte finns någon större anledning för storbankernas kreditgivare att ta reda på bankernas finansiella situation. Finansinspektionen har försökt uppskatta värdet på den svenska implicita garantin. Deras bedömning är att den i genomsnitt har uppgått till 26 miljarder kronor per år för de fyra storbankerna under tidsperioden 1998-2014.[1] Motsvarande studier i andra länder har kommit fram till liknande resultat.[2]

I finanskrisens kölvatten har en rad olika utredningar tillsatts. En brittisk bankutredning visade bl.a. att när den brittiska staten gav olika former av stöd till bankerna under finanskrisen visade det sig vara svårt att separera traditionell samhällsviktig verksamhet från investmentverksamhet. Detta innebar att hela banker fick räddas, även de delar som inte ansågs samhällsviktiga, vilket blev mycket kostsamt. Bland annat mot denna bakgrund föreslog utredningen en slags separation (ringfencing) av bankernas verksamhet i dels traditionell bankverksamhet (affärsverksamhet), dels investmentverksamhet. Storbritannien har ännu inte infört bestämmelser om att banker måste separera investmentverksamhet från affärsverksamhet. Men arbetet pågår och enligt Bank of England börjar banker redan nu förbereda sig för en dylik separation, eller mer korrekt “ringfencing”. Planen är att “bankseparationen” ska vara på plats den 1 januari 2019.[3]

Även inom EU och i USA pågår arbete med strukturella bankreformer. Under januari 2014 föreslog Europeiska kommissionen nytt regelverk för att hindra de största bankerna från att använda bankens egna kapital för riskfyllda aktiviteter (s.k. proprietary trading). Kommissionens förslag baseras mycket på Liikanenrapporten (en rapport framtagen av “High-level Expert Group on reforming the structure of the EU banking sector”). Även kommissionen förespråkar ett slags “ringfencing” av investmentverksamhet från traditionell affärsverksamhet.

I USA diskuterar man total bankseparation. Med total separation skulle inte investment/tradingverksamhet få förekomma inom samma företagsgrupp som sysslar med mer traditionell affärsverksamhet. Konkret har USA i övrigt hunnit ungefär till arbetet med utkast för preliminära regler som till stora delar förbjuder affärsbanker att ägna sig åt tradingverksamhet (spekulativ handel med bankens egna kapital) och ålägger banker restriktioner för handel med hedgefonder mm.[4]

Sammanfattningsvis pågår alltså arbete i Storbritannien, USA och inom EU med olika typer av bankdelningslagar. De tekniska lösningarna ser olika ut, men syftet är detsamma; att resultat från bankernas investmentverksamheter inte ska spilla över på resultatet för den mer traditionella affärsverksamheten, och i värsta fall hota bankens hela existens eller riskera att skattebetalarna får betala för verksamhet som inte anses samhällsnyttig (det s.k. To-Big-To-Fail- problemet).

Den ovan nämnda brittiska utredningen uppskattar att så mycket som fyra till fem sjättedelar av de brittiska bankernas sammanlagda balansomslutning härrör från det som definieras som “investmentverksamhet”, vilket motsvarar 40-50 biljoner kronor. Det finns i dagsläget inga beräkningar över storlekarna på investmentdelarna i de svenska bankerna. Dessa är förmodligen lägre jämfört med vad som är fallet i Storbritannien. Men med tanke på hur stor den svenska banksektorn är i förhållande till BNP så är det troligt att även de svenska bankernas investmentverksamhet är betydande.

Ett annat skäl till att en bankdelningslag borde införas har sin grund i den ovan nämnda implicita bankgarantin. Den implicita bankgarantin innebär en kraftig subvention av storbankernas verksamhet. Garantin i sin nuvarande utformning blir helt absurd i och med att bankerna kan använda subventionen till att spekulera med egna pengar i olika finansiella instrument. Det är inte helt enkelt att förstå varför staten ska subventionera privata företags finansiella spekulation. Och sedan dessutom gå in och rädda företagen om de riskerar att gå i konkurs som ett resultat av denna spekulation. Endast bankernas traditionella verksamhet ska omfattas av den implicita garantin.

En lag om bankdelning bör också införas för att minska risken för intressekonflikter. Bankernas nuvarande affärsmodeller där de dels placerar pengar för kundernas räkning, dels handlar för egen räkning kan leda till betydande intressekonflikter. Bankerna kan dra nytta av privatpersoners insättningar, som delvis är försäkrade genom den statliga insättningsgarantin, för att ägna sig åt mycket stora och riskabla finansiella spekulationer. Detta leder till betydande intressekonflikter och bidrar till att öka instabiliteten i det finansiella systemet.

Mot bakgrund av vad som anförts ovan bör regeringen skyndsamt tillsätta en utredning i syfte att utarbeta ett lagförslag som separerar traditionell bankverksamhet från s.k. investmentverksamhet. Detta bör riksdagen ställa sig bakom och tillkännage för regeringen.

[1] Finansinspektionen (2015), “Den implicita statliga garantin till systemviktiga banker”.

[2] Sveriges Riksbank (2011), “Lämplig kapitalnivå i svenska storbanker – en samhällsekonomisk analys”.

[3] RUT, Dnr 2015:1026

[4] Ibid.

12. oktober 2015 – Amerikanske BGM-71 TOW missiler, hemmeligt leveret til terrorister i Syrien af CIA via Saudi Arabien, bruges mod den syriske hærs og det russiske luftvåbens offensiv i det nordvestlige Syrien, skriver Washington Post. Offensiven har gjort hurtige fremskridt de seneste dage, med russiske luftangreb, der betegnes som “vedholdende og meget præcise” af selv den syriske, anti-Assad menneskerettighedsgruppe ’Syrian Human Rights Observatory’, og med den syriske hærs intense kamp på landjorden med overvindelse af kraftig modstand for at generobre betydelige områder.

Liz Sly (Washington Post) afslørede i morges, at et stort antal TOW missiler var blevet brugt, hvilket forsinker, men ikke stopper offensiven. ”Amerikanske anti-tank-missiler, der er leveret til oprørerne i Syrien, spiller en uventet stor rolle på slagmarken i Syrien og får konflikten til at ligne en stedfortræder-krig mellem USA og Rusland, på trods af præsident Obamas udtrykte ønske om at undgå en sådan”, skrev Sly. Dusinvis af videoer er lagt ud på You Tube, der viser oprørere, der affyrer amerikanske missiler mod russisk producerede tanks og pansrede køretøjer tilhørende den syriske hær, siger hun.

Kaptajn Mustafa Moarati fra Tajamu al-Issa militsen rapporteres at have sagt, at der kom nye våbenforsyninger, efter at de russiske deployeringer begyndte, og at de er blevet lovet yderligere våben. Sly sammenligner forsyningerne med de amerikansk-leverede Stinger anti-luftskyts missiler i Afghanistan, som blev brugt mod russerne, men (undlader hun at sige) som også skabte al-Qaeda rædsels-showet, som siden har plaget verden.

I mellemtiden har en embedsmand fra Forsvarsministeriet fortalt Fox News, at USA har kastet 50 tons ammunition til mindre våben og granater ned i det kurdiske område i det nordlige Syrien i søndags, men ikke til kurderne (da vores “allierede” Tyrkiet ikke ville synes om det). Dette er det nye “udstyr”-program, der erstatter programmet for “uddan-og-udstyr”, der totalt mislykkedes.

Foto: TOW-antitankmissil, arkivbillede, amerikansk soldat i Afghanistan.

16. oktober 2015 – Under en særlig samling af Kommunistpartiets Politbureau den 12. oktober, der var indkaldt for at drøfte spørgsmålet om den globale styrelse, krævede præsident Xi Jinping en omfattende reform af det globale styrelsessystem, rapporterede Xinhua tirsdag. Reformer er nødvendige for at Kina kan spille en større rolle i den globale styrelse, sagde Xi, og internationale organisationer må reformeres for at reflektere betydningen af fremvoksende markeder og udviklingslande. Reformer er en »uimodståelig tendens«, sagde Xi, og reformer på globalt plan handler om at »fastlægge regler for den internationale orden og for internationale mekanismer« så vel som for »at træffe bestemmelse om, i hvilken retning verden skal gå«.

Xi sagde, at opkomsten af udviklingslande som Kina har fremkaldt »revolutionerende ændringer« i verdensordenen, og det er nu nødvendigt, at Verdensbanken og Den internationale Valutafond, f.eks., gennemfører reformer for fuldt ud at reflektere de fremvoksende markeders behov og interesser. »Det er ikke simpelt hen et spørgsmål om at konkurrere om den mest fordelagtige position i den økonomiske udvikling, men om, hvilke roller og funktioner, nationer vil indtage i den internationale ordens langsigtede, systemiske arrangement.«

»I dag må lande, i langt højere grad end på noget andet tidspunkt, forhandle«, sagde Xi. »Problemer er ikke begrænset af de interne grænser, og udfordringer kan ikke håndteres af noget land alene.« Han nævnte Kinas koordinering af den regionale handel og infrastrukturnetværket under politikken med Et bælte, en vej og dens forslag om en ny, mere samarbejdende model for relationer mellem store lande, som eksempler på en fokusering på fælles interesser.

Xi understregede »en resolut bevarelse« af den internationale orden og et system, der er centreret omkring principperne i FN’s Charter, såvel som »en bevarelse og konsolidering« af de nyttige resultater af sejren i Anden Verdenskrig. »hensigterne og principperne i FN’s Charter har ingen dato«, sagde Xi og tilføjede, at den kendsgerning, at de ikke er blevet virkningsfuldt gennemført bærer skylden for rivaliseringer og uretfærdigheder i dag.[1]

Xi krævede også bevarelse af et åbent verdensøkonomisk regime og »et klart standpunkt imod« handels- og investeringsprotektionisme, en ikke ligefrem subtil kritik af det nyligt gennemforhandlede TPP, som af Global Times blev karakteriseret som et regime med »imperial præference« i britisk stil.

Xi sagde, at Kina bør forsvare sine egne interesser såvel som udviklingslandenes fælles interesser, og ikke alene fokusere på sine behov, efterhånden, som det udvikles, men også på de forventninger, som det internationale samfund har til Kina. Han opfordrede indtrængende til opbygningen af et »samfund af skæbnefællesskab« og til promoveringen af en global styrelse med gensidig rådslagning, indsats og gensidigt fællesskab.

[1] Se: Præsident Xi Jinpings tale til FN’s Generalforsamling, komplet dansk tekst

I løbet af weekenden blev præsident Obama stukket af fire ødelæggende angreb på hans forbrydelser i embedet. Det absolut mest dramatiske er, at der stadig fremkommer nye detaljer fra Dronepapirerne, de lækkede dokumenter, der viser, at præsident Obama lige fra sine første dage i embedet stod i spidsen for et globalt mordprogram, der blev styret fra Det Hvide Hus’ Situationsrum, og i hvilket program tusinder af mennesker blev mål som ofre for mord i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Somalia under Obamas dronedrabs-program.

Situationen er pludselig meget moden til, at præsident Obama omgående kan blive fjernet fra embedet. I samme forbindelse, med sin vidneforklaring om Benghazi planlagt til torsdag, den 22. okt., for den Særlige Komite i Repræsentanternes Hus, må man forvente, at Hillary Clinton også snart bliver dumpet.

I løbet af weekenden blev præsident Obama stukket af fire ødelæggende angreb på hans forbrydelser i embedet. Det absolut mest dramatiske er, at der stadig fremkommer nye detaljer fra Dronepapirerne, de lækkede dokumenter, der viser, at præsident Obama lige fra sine første dage i embedet stod i spidsen for et globalt mordprogram, der blev styret fra Det Hvide Hus’ Situationsrum, og i hvilket program tusinder af mennesker blev mål som ofre for mord i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Somalia under Obamas dronedrabs-program. Skønsmæssigt 90 % af ofrene for dette massemordsprogram var ikke engang opført som mål på listerne, som blev personligt underskrevet af Obama. De blev imidlertid omgående klassificeret som terrorister og fjendtlige kæmpere for at dække over størrelsesordenen af Obamas forbrydelser.

Dronepapirerne blev ikke gjort tilgængelige for offentligheden før sidste torsdag, men Amnesty International har allerede krævet en tilbundsgående undersøgelse under Kongressen. Hvad der er mere relevant, så krævede Lyndon LaRouche i løbet af weekenden, at Obama omgående blev fjernet fra embedet, enten gennem en rigsretssag eller ved at påkalde bestemmelserne i det 25. forfatningstillæg – og dernæst blive stillet for en kriminalret for massemord.

Søndag udgav New York Times Magazine en udstrakt gentagelse af Seymour Hershs afsløring fra maj 2015 af det bedrageri, der lå bag Obamas Hvide Hus’ redegørelse for mordet på Osama bin Laden i 2011. Obama, daværende rådgiver til det Hvide Hus i kontraterrorisme John Brennan og andre i Obamas inderkreds løj åbenlyst om omstændighederne omkring drabet på bin Laden, alt sammen for at styrke Obamas udsigter til genvalg, på bekostning af sandheden. Obama og hans team fabrikerede en udførlig fabel i Hollywood-stil om angrebet i Abbottabad, Pakistan, og reklamerede for CIA’s detektivarbejde, når sandheden var, at de væsentlige informationer kom fra en pakistansk officer, der kom med oplysninger om nøjagtigt, hvor al-Qaeda-lederen befandt sig – til gengæld for en belønning på 25 mio. dollars. Det Hvide Hus dækkede på typisk vis over saudiernes rolle, der i årevis betalte for at holde bin Laden i sikkerhed under Pakistans ISI’s overopsyn. Alt imens New York Times Magazine ikke til fulde bekræftede Hersh’ redegørelse, så var de først til at give en fremtrædende amerikansk mediedækning af den virkelige historie.

Den højt respekterede, internationale organisation, Læger uden Grænser, optrappede sin kampagne imod Obama ved at udstede nye anklager og udgive nyt bevismateriale i løbet af weekenden om, at USA med fuldt overlæg bombede LUG-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, og dernæst satte tunge køretøjer ind for at pløje hen over beviserne. En unavngiven kilde i Pentagon bekræftede, at LUG havde »gjort alt det rigtige« i deres dokumentering af hospitalets koordinater, således, at dette var placeret på en liste over beskyttede lokaliteter, en liste, der består af hospitaler, skoler og moskeer, der aldrig måtte angribes, selv, hvis der var beviser for, at kæmpere fra al-Qaeda eller Taliban befandt sig i umiddelbar nærhed. Dette var endnu en operation for massemord fra Obamas side, og det kan have relevans, at bombningen af Kunduz kom på et tidspunkt, hvor LUG havde svoret at kæmpe for at bekæmpe Obamas underskrivelse af aftalen om Trans-Pacific Partnership, fordi denne aftale ville nægte almen medicin (dvs. som ikke fremstilles af de store medicinproducenter; billigere kopimedicin) til en halv milliard fattige mennesker i hele verden.

Med Hillary Clintons forestående vidneforklaring sendte ABC News søndag morgen en dokumentar, der afslører, at Obama, Clinton, Victoria Nuland og Ben Rhodes løj for det amerikanske folk og mørklagde al-Qaeda-angrebet på det amerikanske diplomatiske kompleks i Benghazi, Libyen, den 11. sept. 2012, hvor USA’s ambassadør Christoffer Stevens og tre andre amerikanske embedsmænd blev dræbt. ABC-udsendelsen afspejlede Lyndon LaRouche og Jeffrey Steinbergs briefing i National Press Club i december 2012, hvor de beviste, at Obama og Clinton, mens angrebene fandt sted, vidste, at det var et overlagt, tungt bevæbnet al-Qaeda-angreb, der blev udført af en Ansar al-Sharia-gruppe, affilieret med al-Qaeda i det Islamiske Magreb (AQIM). ABC-historien omfattede Nuland, Obama, Clinton og Rhodes, sammen med Susan Rice, der udtænkte løgnene om Benghazi-angrebet, idet de var udmærket klar over, at angrebet intet havde at gøre med »spontane demonstrationer« mod bagvaskelse af profeten Mohammed.

Anden del af samme ABC-udsendelse handlede om et interview med tidligere kongresmedlem Peter Hoekstra, der var formand for Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, og som nu fremkom med anklager om, at Obama havde forrådt den libyske leder Gaddafi, der var en førende allieret i krigen mod islamiske terrorister, og at Obamaregeringen havde uddannet og bevæbnet de selv samme terrorister, der udførte slagteriet i Benghazi den 11. sept. 2012.

Alene disse Dronepapirer udgør et klart anklageskrift for kriminel virksomhed imod Obama, der går langt ud over »store forbrydelser og ugerninger« som standard for en rigsretssag. Obamas omgående fjernelse fra embedet er nu en mental sundhedstest for USA’s Kongres.

Der er en mulighed i denne uge for at dumpe Obama og påbegynde processen med at genindføre korrekt, forfatningsmæssig regering af USA, noget, der stødt og roligt er blevet eroderet i løbet af de seneste 15 års Bush- og Obamaregering. Dette er ubetinget den vigtigste handling, der skal udføres, med omgående begyndelse.

Som hr. LaRouche understregede, har vi nu en chance for at katalysere et presserende nødvendigt oprør, der kommer internt fra det Demokratiske Parti og de amerikanske borgere generelt imod alt, hvad Obama og hans team står for. Det er den presserende nødvendige handling, der må udføres, hvis vi skal redde USA; og hvis vi skal opbygge et virkeligt kvalificeret præsidentskab til at erstatte Barack Obama i det Hvide Hus, som De forenede Staters præsidentskab. Engelsk udskrift.

LaRouche PAC Webcast, October 16, 2015:

Take the Opportunity of Catalyzing an Urgently Needed Revolt

MATTHEW OGDEN: Good evening; it’s October 16, 2015. You’re watching our weekly Friday night live webcast from larouchepac.com. And we are broadcasting live tonight, at our usual time; 8pm Eastern, 5pm Pacific. And we thank you for tuning in. My name is Matthew Ogden, and I’m joined in the studio tonight by Jeffrey Steinberg of Executive Intelligence Review magazine. And the two of us had the opportunity to meet with Mr. LaRouche earlier today; and had a very important and necessary conversation that we intend to convey the essence of to you. He had a very concise message; and our aim tonight is to get that across to our viewership.

So, we’re looking at the opportunity right now, as Mr.LaRouche emphasized, of catalyzing an urgently needed revolt from within the Democratic Party and the American citizenry generally, against everything that Obama and his team stand for. And this is the urgent, necessary action that must be taken, if we are going to save the United States; and if we’re going to build a truly qualified Presidency to take the place of Barack Obama in the White House as the Presidency of this United States. Over the course of this week, the evidence against Obama has only continued to pile up. This is very clear evidence; and we intend to present this evidence in summary form to you tonight. This will include, but will be exclusively, significantly number one: The release by Glen Greenwald and by Jeremy Scahill in their publication, {The Intercept}, of what they’re calling “The Drone Papers”; a reference obviously to the famous “Pentagon Papers” of the 1970s, which incidentally were read into the Congressional Record by former Senator Mike Gravel, who has appeared on several forums with representatives of the LaRouche Movement nationally, recently. Number two, you have the continued fall-out from the savage, deadly, murderous bombing of the Doctors Without Borders (MSF) hospital in Kunduz, Afghanistan, under the orders and the command of Barack Obama; which the MSF organization is referring to explicitly as a war crime. And number three, in this context, we have the announcement by Obama just yesterday that he is extending the US perpetual-war military deployment in Afghanistan even further. And I know that Jeff will get into all three of these points more in depth tonight.

But first, what Mr. LaRouche wanted to begin tonight’s broadcast with, is the significance of what’s being referred to as the “insurrection” that has erupted from within a certain layer of the Democratic Party leadership — the Democratic National Committee — which came to a head around this CNN debate that was held in Sin City; Las Vegas, earlier this week on Tuesday. This insurrection is being led by none other than Tulsi Gabbard, a Congresswoman from Hawaii, who is one of the five vice chairs of the Democratic National Committee [DNC]. Our viewers might recall that Tulsi Gabbard made herself an outright, outspoken enemy of the Obama White House about two weeks ago, by very prominently denouncing Obama’s World War III policy in Syria on national television; stating that 1) the overthrow of President Assad would be a grave mistake, akin to the overthrow of both Saddam Hussein and Muammar Qaddafi. This is significant from Tulsi Gabbard, who is herself an Iraq War combat veteran. She called for the direct cooperation with President Putin of Russia in military operations in defeating ISIS and al-Qaeda. This was in the image of Franklin Roosevelt’s cooperation with Russia during World War II to defeat Hitler and the Nazis; which is by the way an echo of exactly what President Putin himself called for in his speech at the United Nations General Assembly.
And this isn’t the only policy which Tulsi Gabbard has openly disagreed with Obama on; she’s also a major and outspoken supporter of the reinstatement of Glass-Steagall. And this is a point that Mr. LaRouche stressed was very significant and must be emphasized.
So, it just so happens that Congresswoman Gabbard is at the center of the rebellion within the leadership of the DNC against the chairwoman of the DNC, Debbie Wasserman Schultz, who is an ally of Obama. So, according to an article in Bloomberg today, which is titled “Insurrection Erupts at the Democratic National Committee”, this has, in fact, been brewing for quite some time; but it boiled over this week when Gabbard was dis-invited by Debbie Wasserman Schultz from attending the Democratic Party debate in Las Vegas, because she had openly criticized the policy of limiting the number of these Democratic debates to only six.

Only four of them are before the significant primaries at the beginning of next year. And Gabbard also criticized the policy of punishing any of the candidates if they participated in any forums that were not sanctioned by the DNC. Now, what this is being called, and the adjectives that are being used in this Bloomberg article are “autocratic”, “dictatorial”, this policy by Debbie Wasserman Schultz. And there’s an open coup that’s brewing against her leadership of the Democratic National Committee. And I’m going to ask Jeff to get into is the implications of this.

I’d advise that people read some of the coverage that’s in this Bloomberg article. One very significant quote is by another one of the vice chairs, a man named RT Ryback; a former mayor of Minneapolis, who is allied with Tulsi Gabbard on this issue. He is outspoken, saying Wasserman Schultz is operating with dictatorial, autocratic power over the Democratic National Committee; her leadership must be questioned. And he’s almost at the point of saying she should be kicked out as the leader of the Party. Ironically, this is coming on the heels of the exact same treatment that was dished out to John Boehner on the Republican side.
So, what I’m going to introduce Jeff with, is just a quote from this article. And I think this sort of summarizes exactly what we have the responsibility to address here tonight. “Says one Democrat with close ties to the Democratic National Committee, ‘The next Chair is going to have to burn the place down and rebuild it.” So Jeff, how do we do that?

JEFFREY STEINBERG: Thanks, Matt. I think the critical thing to bear in mind here is that Debbie Wasserman-Shultz is nothing other than a total clone and voice at the DNC for President Obama. Go back to the beginning of the Obama presidency. Initially, former Congressman and former Ohio Governor Ted Strickland had been called by the White House, and had been asked to be the Chairman of the DNC, and had been told, “Wait by your phone, because you’re going to get a call from the President very soon.” He waited, and waited, and waited, and then several days
later, read in the newspaper that Debbie Wasserman-Shultz had been named instead as the party chairman.

As we understand this, this was the direct result of an intervention by Valerie Jarrett, by Michelle Obama, and it was a foretaste of many things that would follow from them. So, what she is doing to the Democratic Party is all being done on the basis of orders coming directly from the White House. Tuesday’s debate in Las Vegas was a demeaning insult to the institution of the Presidency. That’s not to say that everything that the participants in the debate said was demeaning, but the whole way that the debate was organized by CNN, which has no qualifications whatsoever to actually be hosting a debate like this, was turned into some version of the Barnum and Bailey circus mixed with the
Gong show. Every candidate brought swarms of people, probably right off the floors of the casinos half drunk, and they were being encouraged to scream and razz and make all kinds of noise whenever their candidate had something to say. It was shameful, it was demeaning, and what Mr. LaRouche said is that this was organized by the British. This wasn’t even done directly by President Obama. This was the kind of stunt that’s meant to demean the office of the Presidency, and people who participated in this process were by and large victims of a set-up that should have never ever been allowed to happen.

Of course, this is the same CNN that bailed out Obama four years ago, when Mitt Romney was about to nail him on what had actually happened in the Sept. 11, 2012 attacks in Benghazi, but instead, you may recall Candy Crowley jumping in on behalf of Obama, and shutting down Mitt Romney mid-sentence. So what you have here is an assault against the appropriate decorum and respect for the Office of the Presidency, and even though there were a few comments by Martin O’Malley, on two occasions, openly calling for Glass-Steagall, the reality is that the entire event
was a shameless circus, and the best thing to do is to make sure that this is forgotten as soon as possible, and that there is never again this kind of insult to the Office of the Presidency by allowing this kind of clown show to occur.

And Mr. LaRouche, during his Thursday night Fireside Chat with supporters from around the country, emphasized that we’ve got to return the Presidency to a constitutional framework. We’ve got to have qualified candidates, and we’ve got to assemble not an individual, not some personality or popularity contest, but we’ve got to assemble a qualified team of people, a President, a Vice President, qualified people to fill out the cabinet, so that we can get away from the horror show of the last 15 years, where 8 years of Bush and Cheney, and now 7 years of Obama, have all but effectively destroyed the institution of the Presidency.

Now the reality is that we can’t wait. The reality is that Obama must be removed from office in the immediate days ahead, and this is not a matter of trying to scramble around to find some pretext in which to do that, because Matt just mentioned at the outset, that the Glen Greenwald, Jeremy Scahill new publication, the Intercept, has published an extraordinary 8-part series, based on newly-leaked government documents. These documents were prepared after Edward Snowden had already dumped his material, and had already left government, and probably already taking refuge in Russia. But what these documents show is that President Obama is guilty of mass murder. The entire drone program that has been the hallmark, the entirety, of the Obama administration’s counter-terrorism program, has been conducted outside the framework of the U.S. Constitution, outside of international law, and represents perhaps the single greatest incident of mass murder in the modern history of this planet.

Now, that may sound extreme, but I would urge all of you to not just read the 8-part series of articles, but to go to the links to the actual documents that reveal the true nature of this Obama administration, completely lawless mass murder campaign. One of the points that’s made right at the outset, in the opening article of this series, is that since 1975 — and you can go back to the history of the revelations about CIA crimes, the Church and Pike Committee investigations — during that period President Gerald Ford issued an Executive Order and laws were passed, making it explicitly illegal for the U.S. President to order assassinations. And of course, President Obama, since the very beginning of his term in office, has been regularly convening Tuesday meetings at the White House, where they’ve been specifically developing kill lists of targets to be gone after. And so, rather than use the appropriate and accurate term of assassinations, President Obama and his team choose the word “targetted killings,” but the concept is identical.
Now, we’ve talked on a number of occasions in recent weeks, on these webcasts on Friday night, about the fact that General Michael Flynn, who was the head of the Defense Intelligence Agency and was fired by President Obama in the summer of 2014 for being a major obstacle to the kinds of illegal programs the Administration has been running since the beginning – General Flynn was interviewed by The Intercept to comment on the documents and to comment on his own first-hand knowledge of this assassination program. General Flynn had been the Director of Intelligence for the Joint Special Operations Command, for Central Command, and then became the head of the entire Defense Intelligence Agency. Here’s what he had to say about the Obama Administration’s program:

“The drone campaign right now really is only about killing. When you hear the phrase ‘capture or kill’, capture is actually a misnomer. In the drone strategy that we have, `capture’ is a lower case c. We don’t capture people any more. Our entire Middle East policy seems to be based on firing drones. That’s what this Administration decided to do in its counter-terrorism campaign. They are enamored by the ability of Special Operations and the CIA to find a guy in the middle of the desert, in some shitty little village (pardon my French), and drop a bomb on his head and kill him.”

Now to hear President Obama, you would think that the White House program has been surrounded by Constitutional lawyers who’ve been studying every step along the way, to make sure that everything involved in this program is legal. In a speech at the National Defense University several years ago, President Obama discussed the program, and again, quote: “The United States has taken lethal, targetted action against al-Qaeda and its associated forces, including with remotely piloted aircraft, commonly referred-to as drones. As was true in previous armed conflicts, this new technology raises profound questions about who is targetted, and why. About civilian casualties and the risk of creating new enemies. About the legality of such strikes under U.S. and international law. About accountability and morality. Drone strikes, he concluded, are effective and legal. Now, it happens that under pressure, particularly after news reports about his Tuesday kill-meetings at the White House, caused quite a stir, the White House issued a policy document. It’s in the public record, it didn’t have to be leaked out. It’s called “U.S. Policy Standards and Procedures for the Use of Force in Counter-Terrorism Operations Outside the United States and Areas of Active Hostilities.” I won’t bore you with the precise language of this document, but among the highlights, they say, “In every instance we prefer to capture rather than kill. We have precise standards for the use of lethal force, and these criteria include, but are not restricted to, near-certainty that the terrorist target is present, near-certainty that non-combatants will not be injured or killed, an assessment that capture is not feasible at any time of the operation, an assessment that the relevant government authorities in the country where action is contemplated cannot or will not address the threat to U.S. persons, and an assessment that no other reasonable alternatives exist to effectively address the threat to U.S. persons.” And they say, “There must be a legal basis for using lethal force, and secondly, that lethal force will only be used against a target that poses a continuing imminent threat to U.S. persons.”
Now, the fact of the matter is that these were strict rules for targetted killing that were promulgated by the Obama Administration, signed by the President himself, and as documented in The Intercept series, by commentaries by people like General Flynn, this policy has been violated in virtually every instance. So even by the criteria that his own Administration set forth, President Obama has been guilty of carrying out what can only be described as mass murder. Now, there are procedures for dealing with crimes of mass murder.
Number one, to the extent that the President is directly implicated in these actions, this is cause for immediate and obvious impeachment, and perhaps, because of the urgency and timeliness of this, it would be more appropriate to simply invoke the 25th Amendment. If you have somebody who has been living under the cloak of apparent civility and respectable position, but who turns out to be a mass murderer, then you’d have to conclude that that person was suffering from a form of socio-pathological insanity. That invokes the 25th Amendment immediately. And so, that’s the situation that we’re dealing with. What Mr. LaRouche said, is in this case, you would want to remove that person, President Obama, from office immediately, and then immediately commence with criminal proceedings for the mass-murders that he’s committed.

Now, among the documents that were leaked to the authors of this series of articles, is a document that was prepared by the House Select Committee on Intelligence, in April of 2012. It was called the Performance Audit of the Department of Defense Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance (ISR). And what this audit by the House Intelligence Committee concluded, is that the entire targetted-kill program was rife with violations, with failures to live up to any of the standards that would be appropriate under the Constitution, or even under the Obama Administration’s own guidelines, and that basically there was a mad rush to try to line up as much money as possible for these drone-kill programs, and therefore there were shortcuts, there was misrepresentation of the program, and in fact since the September 11 attacks, the Defense Department has spent $67 billion on putting together the ISR infrastructure that the Obama Administration has exclusively used for the drone killing-program.

Now, other comments on this. Again, from General Flynn. He said that the White House, for expedient reasons, abandoned its own guidelines. There were no attempts to capture. There were no attempts to work with local governments on setting up the circumstances to capture. There was no attempt to live up to the standard that to be a legitimate target for these assassinations, the individual had to oppose an immediate and imminent threat of terrorist attack against the United States. And what General Flynn said, quote, “We’ve tended to say, drop another bomb via a drone, and put out a headline that ‘We killed Abu Bag of Donuts’ and it makes us all feel good for 24 hours. And you know what? It doesn’t matter. It just made them a martyr. It just created a new reason to fight us ever harder.” Flynn went on to say that there was “way too much reliance on technical aspects of intelligence, like signals intelligence, or even just looking at somebody with unmanned aerial vehicles. He gave an example. “I could get on the telephone from somewhere in Somalia, and I know I know I’m a high-value target. And I say in some coded language, ‘The wedding is about to occur in the next 24 hours.'” Flynn said, “That could put all of Europe and the United States on a high-level alert, and it may just be total bullshit. SIGINT is an easy system to fool, and that is why it has to be validated by other INTs, namely like human intelligence. You have to ensure that the person is actually there, at that location, because what you really intercepted was the phone.”

And in fact, one of the things that was concluded in this in-depth House Intelligence Committee review of this drone-kill program was that in most instances, there was almost exclusively reliance on the tracking of cell phones, and so, very often, it was the cell phone that was the determinant of the location where the drone attack occurred. And in many instances, almost a majority of the instances, many innocent people who just happened to be in the wrong place at the wrong time were killed, and immediately afterwards, even though these people were not known, they didn’t even know what their identities were when the drone-firing took place, they would immediately be classified as unknown enemy combatants. In other words, if you were there, you were de facto a terrorist, and it was de facto justified that you were a legitimate target for Obama’s assassinations.

Now, the documents also included a number of structural flow-charts. The point that the Pentagon and the CIA wanted to make, was that these programs did not involve a few people sitting around in a room, going through piles of what they themselves called “baseball cards” — photographs and biographical information on the people who were on the potential-target list. It was based on the data in these “baseball cards” that the President of the United States would sign the kill-order. And once the kill-order was signed — and by the way, it usually took on average 58 days from when an individual was identified by name to when he went through the process of investigation, surveillance, and his name landed on the President’s desk for a finding that this person should be killed. And then from that moment on, there was a 60-day time deadline for accomplishing the killing. I’m sure part of the reason for that is that every week there were more and more names being added, and the priorities were continuously shifting. But the fact of the matter is, that there was an elaborate chain of command through which this vetting process took place; chains of command within the military and the CIA. Then there was a chain of command which led up to what was called the Principals Committee, which are the leading members of the President’s Cabinet and heads of other agencies that have critical roles to play in this process. And then in every single instance, the ultimate decision was made and was signed off on by the President of the United States. So, in other words, every single person killed in this drone warfare program was authorized for assassination by President Obama.

Now, we know that there were a number of leading advisors, particularly John Brennan; who for the first four years of the Obama Presidency was the President’s Counter-terrorism Advisor right there at the White House — then he was made Director of the CIA. We know that David Petraeus, who was formerly a high-ranking military commander, brought over to the CIA, and who was found not only to have been engaging in an extramarital affair, but was caught passing massive amounts of classified documents to his mistress and biographer; and yet he only received a slap-on-the-wrist misdemeanor, and to this day is still a key advisor to President Obama. Petraeus propagated a series of orders, establishing the chain of command and the operational profile of at least the Joint Special Operations Command [JSOC] part of this kill program. But ultimately, everything landed on the desk of President Obama; and when he signed the kill order, the 60-day clock began to tick down, and that was when the operations in the field went into action.

We know, of course, that Anwar al-Awlaki — an American citizen — clearly someone who had an association with al-Qaeda, was put on the assassination list; and yet, as an American citizen, he was denied any of the Constitutional due process that all American citizens are entitled to. And so, al-Awlaki was killed in an American drone attack in Yemen; several weeks later, his 16-year old son and another American citizen were killed in another drone attack. The administration had to scramble to cover that up. And now there are at least some indications that Anwar al-Awlaki may have been targeted for cold-blooded murder; because he was an FBI informant, and in that capacity, knew certain secrets about how this whole process and program of targeting was working, and perhaps knew of certain government ties to al-Qaeda. We don’t know that, but there are court actions underway right now that may provide an even further light on the specific case of al-Awlaki. In Afghanistan, in Yemen, in Somalia, in Pakistan — those were the four major areas where this mass assassination was taking place; there were extensive drone bases, massive amounts of military equipment. But yet, in all of the instances, it would appear that more often than not, the criteria that the administration itself put forward were never in a single instance adhered to; and the collateral damage, the number of innocent people later, after the fact, posthumously declared enemy combatants was massive. We don’t even begin to have a total death toll, but for every individual on the Presidential-approved kill list, there were multiple numbers of people who were killed simply because they were in the immediate vicinity. And one aspect of the program evolved to the point that targeted assassination operations were conducted on the basis of activity profile, not even identification of specific individuals. In the case of Afghanistan, there were instances where drone-targetted operations were directed against weddings, simply because the drones detected a large number of young males holding up guns in the air and firing them into the air. Now that happens to be part of a fairly typical tribal wedding ceremony in Afghanistan; so we don’t know how many of these targeted assassinations were conducted on the basis of those kinds of activities.

Now, there was a report that was issued in 2014, that was done by General John Abizaid, who was the former head of the Central Command, and a lawyer from Georgetown named Rosa Brooks, who was a former attorney at the Department of Defense. And that report noted that there are “enormous uncertainties” in drone warfare, and that these uncertainties “are multiplied further when the United States relies on intelligence and other targeting information provided by a host nation government. How can we be sure we are not being drawn into a civil war; or being used to target the domestic political enemies of the host state leadership?” So, in other words, this program was completely out of control, off the charts; but was thoroughly embraced by President Obama from his first days in office – probably initially courtesy of people like John Brennan. But the fact of the matter is that a massive number of crimes have been committed. The official documents, including those classified documents leaked out to {The Intercept}, make it clear that there was an absolute, unambiguous chain of command. In other words, the way that law enforcement would map out the structures of a mafia organization that they were going to break up; and unambiguously, the godfather of this entire mass kill program was President Obama. And if that doesn’t constitute sufficient criteria for immediately launching impeachment proceedings or invoking of the 25th Amendment, then we’ve pretty much lost any sense of what our Constitutional republic is all about.

OGDEN: OK, I would like to just present the institutional question which we got in this week, which is very brief. It reads as follows: “Mr. LaRouche, the United States is to extend its military presence in Afghanistan beyond 2016. What is your opinion about the extension of our military presence in Afghanistan?”

STEINBERG: Well, I think first of all, you’ve got to consider the timing of this announcement. Regardless of whatever process there was, however long the deliberations were about making this decision, I find it extremely distasteful that the President chose to make this announcement just days after the United States had bombed the hospital of Doctors Without Borders in Kunduz. There are new developments just in the last 24 hours, indicating that some American or NATO either tanks or APCs — armed personnel carriers — had arrived on the site soon after the bombing had ended, and had basically plowed through the rubble. And at least in the eyes of Doctors Without Borders, this was an attempt to bury and conceal evidence of a major crime that was committed. We spoke last week about the fact that Doctors without Borders had issued a call under the Geneva Convention for a top-down investigation, and they basically say that the actions that were undertaken under the auspices of President Obama, constituted war crimes.

So I think if you step back, and think about the thrust of what we’ve presented here in the last half hour or so, about the nature of the drone program, and then situate the bombing of this Doctors Without Borders hospital within that overall framework, I think you’ll see that this situation is completely out of control, and lawless. In fact, one of the commentators who have been noting the horrors of this incident has pointed out that it may come down to the fact that President Obama’s only legacy is that he will have been the only Nobel Peace Prize award recipient to bomb another Nobel Peace Prize recipient — because Doctors Without Borders has also been far more legitimately granted that award.

Now, the fact of the matter is that the United States has been engaged in Afghanistan since 2001, since soon after the 9/11 attacks, and here we are, 14 years later, still debating the question of whether or not we’re on the verge of the Taliban taking the place over again. I think that that 14 year process, at an estimated cost to U.S. taxpayers of well over $2 trillion, ought to raise some serious questions about whether this policy is advisable to continue indefinitely into the future, even past the Obama Presidency. And one of the ways that the argument is being framed, for why the U.S. should remain and why NATO should remain, in Afghanistan, is the argument that there’s more training, there’s more assistance needed, but the implication is that there’s only a binary choice: either we stay, or we go, as if there were no other options on the table, which is emphatically not true.

There are some senior retired U.S. military officials, and others, who have recently proposed that there is a viable alternative, and that you have the Shanghai Cooperation Organization, which is a regional security arrangement which involves Russia, China, all of the countries of Central Asia, and as of their last meeting earlier this year, it also includes India and Pakistan. And it’s virtually a certainty, now that the P5+1 agreement has been ratified both here in the U.S. and by the Majlis in Iran, so that the sanctions will be lifted in the months ahead, that Iran will be the next member country given full membership in the Shanghai Cooperation Organization.

Just look at that on a map. Every country surrounding Afghanistan is a member of the SCO, and again, within a very short period of time Iran, which borders on Afghanistan, will be included in that membership. Right now, they’re associate members, so in effect they’re already part of the deliberations.

What about having the SCO, which has a strong vested interest in the security and stability of the area, working out a coordination with the US and NATO for a hand-off of security responsibility, as well as economic development responsibility, to the SCO? China, which was one of the initial sponsors of the SCO, has a critical vested interest, because the entire One Belt, One Road policy that is the cornerstone of Xi Jinping’s international outreach, requires stability in exactly that area around Afghanistan. You have countries that are of the same ethnic background. You’ve got Tajiks and Uzbeks, and Iranians, Persians, who form a major part of the population of Afghanistan. You’ve got Pushtuns, who are also across the border in Pakistan. India has historically played an extraordinarily important and close role with the government in Kabul, and of course, Russia is gravely concerned about the security of Central Asia, as well as the Caucasus region of Russia.

So, it would be a sane and natural policy for the U.S., for NATO, to enter into discussions with the SCO, and propose an orderly transition, and develop a coherent strategy for bringing this whole 15 year crisis to an end. If you in fact go back to the original Brzezinski plans for conducting covert operations against the Soviets in Afghanistan, which preceded by six months the Soviets coming into Afghanistan, you see that this area has been affected by an even more than 30 years of war uninterrupted process. So there is an alternative. There’s a thoughtful, diplomatic, economic, security alternative, and one must wonder, if this option is not being considered, whether the real concern here is to keep Afghanistan safe for the opium trade, because 95 % of the world’s opium supply, at enormous profits, is coming out of Afghanistan.

OGDEN: Well, thank you very much, Jeff.

What we’ve now presented in the summary course of this webcast tonight, was what Mr. LaRouche asked for. It is high time for the Obama policy to go. The evidence has just been presented by Jeff and myself here on this broadcast tonight, and that evidence speaks for itself. However, the task still remains, as Mr. LaRouche has emphasized, that LaRouche PAC and responsible citizens across the United States, must also build a New Presidency, to lead the United States out of what is arguably the worst disaster that we’ve ever faced as a nation, after eight years of Bush and Cheney, and then eight more years of Obama.

It’s very clear, what Mr. LaRouche’s thoughts were about the Tuesday Democratic debate, and what Jeff said earlier about the CNN kind of clown show atmosphere that was created around that. But as people who listened to Mr. LaRouche’s fireside chat last night might have heard, he was also emphatic on keeping our vision clear as to what our responsibility as citizens is, not to just pick and choose among candidates, but to create what he calls a Presidency, and to conclude tonight’s webcast, I actually want to read what I found to be a very compelling section of Mr. LaRouche’s discussion on this question of the Presidency last night.

He said: “The point is that people usually think that we want a President. Now, according to our national law, we do get a President, one President. We also get a Vice President. But on the other hand, what we need is a team of citizens who are qualified to lead the formation and institution of a system of government under a Presidential system. In other words, you can’t just say, this is the President; now everyone’s going to listen to him. That’s not right. You have to have a President who is acceptable, who’s qualified to lead the nation, but no one person can control the United States as a nation efficiently. There has to be a team based on the kind of team that we had when we composed a Presidential system. It also means we depend in the way that we can deal with certain members of Congress, in the House of Representatives in general, and so forth.

“You have people who don’t always agree with each other, but we need that kind of office as a deliberation process, in order to have the kind of people of the United States find they have a core of agreement on goals and purposes which suit the requirements of the Presidency.

“Now the other part of that has a feature to it. When we create a Presidential system, we don’t create a President per se. We try, in the best features of our existence, in our history, our intention is always to introduce new concepts, more appropriate concepts, more brilliant, more fruitful than ever before. Maybe some people can come together as a team around that idea. They might be rivals, but our goal is to go to the higher level, the highest level of achievement, of the improvement of our system of government: to create a team of people who are qualified, and actively qualified, to conduct the business of our government as a whole. And that’s the way we have to look at it.”

So, lest we get too distracted by the personality contests, and all of the media hype that’s created by CNN and related organizations, I think it’s important to keep that idea is mind.

And that’s what Mr. LaRouche has devoted his entire career to, over the last 40 to 50 years of his public life. So we have the responsibility as leaders of the LaRouche PAC, and you have the responsibility as viewers of this broadcast here tonight, to cooperate with us in trying to bring that lofty and noble goal about.

I appreciate your attention to our broadcast tonight. I advise that you take the evidence that we’ve presented here, and let it speak for itself. Please share this as widely as you can. Get it around to your friends and neighbors, and continue to participate in all of the events that LaRouche PAC is hosting — from these Friday night broadcasts, to the Fireside chats with Mr. LaRouche, and the continuing activities in Manhattan, including the discussion that I know we will be engaged in again tomorrow, with Mr. LaRouche himself.

So, thank you very much for tuning in tonight, and please stay tuned to larouchepac.com.

16. oktober 2015 – Russiske kampfly har ødelagt i alt 456 ISIS-mål i Syrien, siden de påbegyndte deres bombninger den 30. september, sagde oberst-general Andrei Kartapolov, chef for den Russiske Generalstabs Direktorat for Hovedoperationer til reportere ved det Russiske Forsvarsministerium her til morgen under en konfronterende briefing, der understregede, hvordan Rusland har ændret situationen i Syrien. Ifølge Sputnik News rapporterede Kartalov, at russiske kampfly, med base i lufthavnen uden for Latakia, i løbet af den seneste weekend har fløjet 394 sortier og ødelagt 46 kommando- og kommunikationsposter, 6 fabrikker for sprængstoffer, 22 varehuse og brændstofdepoter, samt 272 militante stillinger, bastioner og feltlejre.

»De fleste bevæbnede formationer er demoraliseret. Der er voksende utilfredshed med feltkommandørerne, og der er bevis for ulydighed. Desertering er blevet udbredt«, sagde Kartalov. Han rapporterede ligeledes, at, iflg. efterretningskilder, krydser omkring 100 ISIS-kæmpere grænsen til Tyrkiet hver dag, idet de flygter fra kampzonen.

»Jeg vil gerne endnu engang påpege, at vore fly udfører luftangreb imod de militantes infrastruktur baseret på data, der kommer fra flere efterretningskilder, såvel som efterretninger, vi får fra informationscentret i Bagdad«, sagde Kartapolov som svar på påstande om, at Rusland skulle bombe andre mål end ISIS. »Vi bomber kun mål, der er besat af internationalt anerkendte terrorgrupper. Vore krigsfly opererer ikke i de sydlige dele af Syrien, hvor, iflg. vore efterretninger, enheder fra den Frie Syriske Hær opererer«, sagde Kartalov.

Kartalov understregede også, at Rusland gentagne gange har bedt om efterretninger om ISIS-stillinger fra den amerikansk ledede koalition, men ikke har modtaget noget svar.

»Da vi ikke modtog koordinater for ISIL-styrkerne, bad vi vore partnere om at give os data om regioner, der er besat af den moderate opposition. Desværre gav vore partnere os ikke et svar på nogle af vore forespørgsler«, sagde Kartalov. »Så vi skabte et omfattende kort over områder, der er kontrolleret af ISIL, baseret på vore efterretninger og på information fra centret i Bagdad«, fortsatte han.

Ifølge det Russiske Forsvarsministerium har russiske fly fløjet 669 sortier siden 30. sept. I den samme tidsramme har den amerikansk ledede koalition fløjet i alt 77 luftangreb, hvilket ekstrapoleres til 285 sortier, en beregning, der er baseret på den amerikanske centralkommandos egen rapport om, at kun 27 procent af angrebssortier i krigen mod ISIS resulterer i faktisk frigivelse af våben.

På jorden lyder rapporterne, at den syriske hær, med russisk luftstøtte, bevæger sig fremad. Russiske sortier er stilnet af i løbet af de seneste dage, fordi »frontlinjen med ISIL’s terrorgrupper (grupper fra Islamisk Stat) er under forandring som følge af aktive offensiver fra de syriske bevæbnede styrker«, sagde Forsvarsministeriet i en erklæring her til morgen. »Militanterne er på tilbagetog og forsøger at etablere nye stillinger og ændre det logistiske system, der leverer ammunition, våben og materialer til dem«, sagde ministeriet. Syrisk fjernsyn, der citerede en militær kilde, sagde, at hæren havde indledt en operation i den nordlige og nordvestlige del af provinsen Homs »med det formål at genoprette tryghed og stabilitet i landsbyerne og byerne i området«. Kampene, rapporterer AFP, synes at have til hensigt at sikre hovedvejen, der fører fra Homs til den tilstødende provins Hamas hovedby, Hama city.

»Regimet er i realiteten i færd med at gøre sine styrker parat i hele Homs’ nordlige landdistrikt … Det, vi frygter, er, at de vil følge samme strategi, som de havde i Hama-landdistriktet. De angreb faktisk kæmperne på alle fronter samtidig«, sagde lokal medieaktivist Hassan Abou Nouh til Reuters.

14. oktober 2015 – Moskva er »kategorisk uenig« i den hollandske havarirapport om MH17, sagde Oleg Storchevoy, vicechef for Rosaviatsiya, Ruslands nationale tilsyn for civil lufttrafik, i går, og karakteriserede kommissionens konklusioner som »fundamentalt forkerte«. DSB, den officielle hollandske organisation, der fik ordre til at undersøge flyulykken den 17. juli 2014, udsendte sin slutrapport i går.

For det første sagde Rosaviatsiya, at det »støtter den hollandske havarikommissions konklusion om, at den ukrainske side har det fulde ansvar for ikke at lukke luftrummet midt i militæraktiviteterne, der kunne udgøre en potentiel fare for den civile flytrafik«. DSB, den hollandske organisation, der fik opgaven at undersøge ulykken, rapporterede, at flyet syntes at være blevet ramt af et jord-til-luft-missil og erklærede, at mindst 16 militærfly og -helikoptere var blevet skudt ned i det østlige Ukraine i månederne forud for MH17-ulykken.

For det andet rapporterede Rosaviatsiya-tilsynsmyndigheden, at »ukrainske myndigheder ikke sikrede koordinering mellem militære myndigheder og myndigheden for flytrafik for at sikre sikker flyvning.

For det tredje anklagede Rosaviatsiya, at, ved det første møde hævdedes det, uden beviser, at MH17 var blevet ramt af en BUK-1 missiltype, der var affyret fra byen Snizhne. Beviset var angiveligt et bueformet element, der skulle være blevet fundet. Dette var en forud aftalt version af begivenhederne, sagde Storchevoy. Det pågældende element var sandsynligvis plantet, anklagede Rosaviatsiya og bemærkede, at de virkelige kemiske stoffer, som en eksplosion af et BUK-missil efterlader, slet ikke stemmer overens med de data, som den hollandske rapport fremlægger.

Iflg. den hollandske havarikommissions rapport styrtede MH17 ned som følge af et 9N314M-model sprænghoved, båret af et missil i serien 9M38, der blev affyret et sted inden for et areal på 320 km2 i Østukraine; rapporten specificerede ikke, hvem, der var ansvarlig for affyringen.

Den russiske producent af forsvarssystemer Almaz-Antey fremlagde også sine egne undersøgelsesresultater, der fandt, at det missil, der nedskød MH17, kun kunne have været en model af missilerne i 9M38-serien, der blev taget ud af tjeneste i den russiske hær i 2011; de konkluderede også, at missilet blev lanceret fra regionen Zaroshchenske, der dengang var under Kijevs kontrol.

Rusland vil bruge sin ret til at indlede en fornyet undersøgelse af MH17-ulykken, sagde Storchevoy i dag til reportere. Rusland inviterede alle andre lande, ’der ikke finder det ligegyldigt at finde den sande årsag til tragedien’, til at vurdere Ruslands undersøgelsesresultater.

Nedskæringer i sociale pensioner og ydelser til lægehjælp vil ramme millioner af sårbare amerikanere, når de månedlige præmier for 30 % ’s vedkommende af modtagere af Medicare vil stige med 50 %, og egenbetaling for hospitalsindlæggelse vil stige. Kongresmedlemmerne Boehners og Pelosis forsøg på at undgå nedskæringer har nået et dødvande.

16. oktober 2015 – I en tale til Forum for Global Reduktion af Fattigdom og Udvikling i Beijing i dag, afgav Xi Jinping et højtideligt løfte om, at Kina totalt ville fjerne fattigdom i Kina inden 2020 og hæve landets 70 mio. fattige op over fattigdomsgrænsen, der er fastsat til en årlig indkomst på 376 dollars. I løbet af de seneste 15 år har Kina løftet 600 mio. mennesker ud af fattigdom.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon sendte et videobudskab til forummet og roste Kinas præstation og landets forpligtende engagement til at fortsætte deres bemærkelsesværdige kurs. Processen med Den nye Silkevej bringer denne politik ud i international skala.

15. oktober 2015 – Et kinesisk selskab har planer om at masseproducere den Ebolavaccine, som Kinas Akademi for Militærmedicinsk Forskning har udviklet. Tianjin CanSino Biotechnology, Inc., i den nordøstlige by Tianjin, er i færd med at bygge en produktionsfacilitet til 315 mio. dollars til formålet. Faciliteten vil stå færdig i 2017 eller 2018. Det findes endnu to vacciner – Merck and NewLink Genetics’, og Johnson & Johnsons – hvoraf den første betragtes som færdigtestet (men der forlyder intet om produktionsplaner); det andet selskab har netop indledt kliniske tests.

Stakkels Tyskland! Du er sunket dybt, hvis alt det, som de meningsdannende massemedier publicerer i disse dage, er sandt! Man må da spørge, hvordan tyskerne i både Øst og Vest klarede at genhuse og integrere henved 14 millioner flygtninge (!) for 70 år siden, umiddelbart før afslutningen af Anden Verdenskrig og i tiden umiddelbart derefter, flygtninge fra det tabte Øst og Sudeterlandet? Hvordan kunne tyskerne blive i stand til at genopbygge deres udbombede byer så hurtigt?

Se også: “Løs flygtningekrisen ved at realisere en ny, epokeskabende vision for fremtiden”, af Helga Zepp-LaRouche

Download (PDF, Unknown)

Washington har nægtet at modtage en russisk militærdelegation i USA om militær koordinering, eller at sende en delegation til Rusland, siger russiske udenrigsminister Lavrov til Duma

13. oktober 2015 – Washington har nægtet at modtage en foreslået, russisk militærdelegation, ledet af premierminister Dmitri Medvedev, for at drøfte koordineret handling i kampen mod terrorisme i Syrien, rapporterede RT i går.

Udenrigsminister Lavrov sagde til den russiske Duma i går: »Vi har foreslået amerikanerne det, som præsident Vladimir Putin informerede offentligheden om i går, nemlig, at sende en delegation af militære eksperter til Moskva for at aftale en serie af fælles skridt, [og] bagefter vil vi være rede til at sende en delegation på højt niveau, ledet af premierminister Medvedev, til Washington.«

RT rapporterede: »I dag har vi fået at vide, at de [amerikanerne] ikke vil være i stand til at sende en delegation til Moskva. Samtidig kan de ikke modtage vores delegation i Washington«, tilføjede han.

Lavrov rapporterede, at Moskva »inviterede vore andre partnere til at deltage i Bagdad-informationscentrets aktiviteter, så alle kan se det fulde billede; så alle kigger på det samme blad, og for at undgå misforståelser; besvarelsen var ikke konstruktiv. De sagde, ’Hvorfor i Irak? Det er ikke sikkert der.’ Vi forklarede, at, iflg. vores vurdering kan Bagdad Center operere under meget favorable betingelser. Men hvis der foreligger et ønske om at koordinere handlinger et andet sted, så er vi parat til dette«, sagde Lavrov.

»Aftalen om de militær-tekniske forholdsregler for at undgå hændelser i luften, som i praksis er udført, vil være operative fra i dag, håber jeg. I dag vil de sidste detaljer blive udført for at koordinere alle aftalens punkter«, sagde Lavrov til statsdumaen.

»Og så er vi parat til at sætte os og drøfte tingene, med alle kortene på hånden: hvor DE mener, terroristerne er, hvor VI mener, de kunne være … Jeg er sikker på, at hvis vi arbejder ærligt, så vil disse evalueringer være sammenfaldende. [fremhævelse original] Vi bør alle begynde med at lægge vore kort frem, både i direkte og indirekte betydning«, understregede ministeren … »Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle sætte os og drøfte [disse] ting. Måske mener Vesten, at Islamisk Stat og Assad simpelt hen skal reducere hinanden«, sagde han. »Men jeg vil helst ikke tro, at vore vestlige kolleger ledes af en sådan ’forenklet’ logik.«

15. oktober 2015 – I en erklæring her til morgen i Bundestag (det tyske parlaments underhus) sagde kansler Merkel mht. Syrien: »Der er intet, der opmuntrer os til at forvente, at noget vil ændre den ulykkelige situation i den nærmeste fremtid. Men skal vi opgive af denne grund? Nej! … Det vil kræve en dyb indånding at stabilisere denne iturevne stat igen. Hertil haster det med en dialog med Rusland … Vi må selvfølgelig lancere en politisk dialog, der bør involvere Rusland og andre internationale parter, inklusive regionale stater.«

(En antydning fra Merkels side om, at hun ville støtte i det mindste en lempelse af sanktionerne mod Rusland, ville naturligvis være nyttig.) De flygtninge, der er ankommet, med stadig flere, der forventes at ankomme til Tyskland, vil blive der i nogen tid fremover med denne udsigt til ’en dyb indånding’ for Syrien. I alt forventes omkring 600.000 syriske flygtninge at være ankommet til Tyskland ved årets slutning.

Den tyske kansler gentog, at hendes politik for flygtningekrisen vil være et pragmatisk mix af at acceptere og integrere især de syriske flygtninge på den ene side, og forholdsregler til at reducere flygtningestrømmen på den anden side. Sidstnævnte involverer mere finansiel og anden støtte til Tyrkiet, som Merkel skal besøge den 18. oktober, og til Libanon og Jordan, tre lande, der har de fleste flygtningelejre; men en stærkere grænsekontrol, oprettelsen af særlige transitzoner for flygtninge for at forsegle de øvrige grænser, samt øget grænsepatruljering langs EU’s sydlige grænser (FRONTEX-programmet), er også involveret.

Med formand Tom Gillesberg

Tirsdag eftermiddag fremlagde Lyndon LaRouche den amerikanske præsidentvalgkampagnes farlige tilstand på et møde med sine medarbejdere. Han advarede om, at Det britiske Imperium er i færd med at orkestrere ødelæggelsen af den igangværende præsidentvalgkampagne i USA. Det Republikanske Parti er mislykket. Det Demokratiske Parti er mislykket. LaRouche krævede, at der skabes et grundlag for et nyt præsidentskab i USA, der vil erklære Wall Street bankerot, reorganisere den amerikanske økonomi og håndtere den aktuelle krise på et internationalt grundlag.

LaRouche ramte plet. Hans vurdering blev til fulde virkeliggjort i den rædselsfulde forestilling, der fandt sted senere samme aften i den såkaldte Demokraternes partidebat.

»Det var en fornedrelse. En farce. Et falskneri. Dette var et cirkus. En af de mest frastødende, mest rådne ting, der nogen sinde er udført i henseende til en politisk kampagne i USA. Dette var korrupt. Folk blev trukket med af det. Deres sjæle blev taget fra dem. De blev reduceret til de blotte marionetter. Man behøver bare at fjerne kandidaternes ansigter og give dem dyreansigter i stedet. De bar alle en dyremaske. Og der var disse horder af idioter, der skreg op. Og de såkaldte kandidater var simpelt hen lakajer for dette stykke tortur.«

Det hele var orkestreret af Obamas kredse. Men Obama er blot Det britiske Imperiums instrument. Det var britiske operatører, der kom til USA og orkestrerede det hele. USA står på spil, grundlæggende set pga. Obamas indflydelse. Obama er en slags billigudgave af en Satan-skikkelse. Den har ingen ære, ingen moral, intet.

I modstrid med vurderingen fra medierne og de politiske orakler, blev Hillary Clinton debattens største taber. »Hun er en tabt sag«, sagde LaRouche til LPAC’s Komite for Politisk Strategi, »det var hende, det kom til at handle om i demonstrationen i går aftes. Hun var den største fiasko af dem alle. Hun var arkitekten til den største fiaskofaktor i den periode. Hun var den dumme person, der tabte prisen.«

LaRouche advarede mod at fokusere på de spørgsmål, der blev diskuteret i debatten. Hvor var diskussionen om fremtiden? Hvor var diskussionen om, hvordan man skulle reorganisere USA’s økonomi?

Det afhænger således af LaRouche og LPAC for at definere de fremtidige udsigter til at skabe et kompetent, amerikansk præsidentskab. »Kuren er at præstere standarden for lederskab, konceptet for lederskab, missionen for et lederskab. Det er vores ansvar. Hvis man forsøger at udlede det fra iagttagelse af såkaldte kendsgerninger, og ved at antage, at disse såkaldte kendsgerninger vil give dig en fornemmelse af tryghed, så er det tåbernes paradis. Vi bliver nødt til at skabe vores eget paradis. Hvilket vil sige, ingen af de ovennævnte«, sagde Larouche.

13. oktober 2015 – NATO påbegynder en atomvåbenøvelse i dag, der fortsætter frem til 16. okt., og udgår fra luftbasen i Büchel, Tyskland. Med navnet »Steadfast Noon« øves der i nedkastning af atomvåben fra bombefly, inklusive tyske Tornado jetfly. Luftrummet over Büchel vil blive afspærret for al civil flytrafik frem til 16. okt. Sammen med atommagten USA vil otte andre NATO-medlemsstater, der ikke er atommagter, deltage med deres luftstyrker i øvelsen: Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Polen Tjekkiet, Grækenland og Tyrkiet.

I mellemtiden rapporterer Sputnik, at den britiske forsvarsminister Michael Fallon og Storbritanniens udsending til NATO, Sir Adam Thomson, i respons til en imaginær, russisk trussel, ønsker, sammen med deres NATO-allierede, at afholde massive øvelser, der skulle inkludere Storbritanniens ubåde, der medfører Trident atomvåben. Faktisk ville et missil blive prøveaffyret for første gang siden 2012.

Sputnik skriver: »Storbritannien anvender den samme strategi med at skabe overdrevent ståhej over en ikkeeksisterende, russisk trussel for at presse atomvåbenøvelserne igennem.«

Storbritannien kontrollerer fire Vanguard-klasse ubåde, udstationeret på Clyde flådebasen i Skotland, og som medfører 16 Trident II-missiler.

Dernæst citerer Sputnik en rapport fra februar 2015 af Henry Jackson Selskabet, der hævdede, at russisk efterretningstjeneste søger at finde den »akustiske signatur«, som ubådene af Vanguard-klassen udsender, med det formål at kunne neutralisere dem. Hvis Rusland kunne få fat i en optagelse af ’signaturen’, ville det få alvorlige følger for Storbritanniens atomafskrækkelse – Rusland ville blive i stand til at spore Vanguard-ubåde og potentielt sænke dem, før de kunne lancere deres missiler», lyder det i dokumentet.

Der er ikke desto mindre en betydelig opposition i Storbritannien, inklusive i højtplacerede militære lag, til eksistensen af den såkaldte atomafskrækkelse i det hele taget, og det på et tidspunkt, hvor Trident er ved at nå enden af sin livscyklus, og hvor dets efterfølgende program stadig skal godkendes.

En britisk ekspert i ikke-spredning af atomvåben sagde til EIR, at, hvis Storbritannien skulle træde ud af Den europæiske Union efter en folkeafstemning, udskrevet af premierminister David Cameron, vil fortalere for uafhængighed i Skotland, hvor ubådene er baseret, sandsynligvis kræve en ny folkeafstemning om Skotlands brud med Det forenede Kongerige, som meget vel kunne gå igennem. Det Skotske Nationalparti (SNP), der ville regere et uafhængigt Skotland, er forpligtet over for en atomvåbenfri politik. SNP er imod fornyelse af Trident.

Storbritanniens leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn er også modstander af Trident. Men selv folk inden for det militære establishment er modstander af Trident, inkl. gen. major Patrick Anthony; gen. major Patrick Cordingley, tidl. øverstbefalende for 7. Panserbrigade (’Ørkenrotterne’) i Golfkrigen i 1991; pensionerede general Lord Ramsbotham; pensionerede general Sir William Gerald Hugh Beach: og pensionerede feltmarskal Lord Bramall, der skrev et brev den 16. jan. 2009 til The Times, hvor han argumenterede: »Atomvåben har vist sig at være komplet ubrugelige som en afskrækkelse mod de trusler og det niveau af vold, som vi aktuelt står overfor, eller sandsynligvis vil møde – især international terrorisme; og jo mere, man analyserer dem, desto mere ubrugelige synes de at være.«

I dag udtalte Lyndon LaRouche, at både Bernie Sanders og hans demokratiske medkandidat til præsidentskabet, Hillary Clinton, er politisk døde pga. deres åbenlyse støtte til Barack Obama, inklusive Clintons højrøstede opposition mod en tilbagevenden til Glass/Steagall-loven. Dette, erklærede LaRouche, efterlader det Demokratiske Parti og dets præsidentkampagne til at blive genoplivet gennem en radikal tilbagevenden til USA’s grundlæggende, økonomiske og filosofiske principper, som Lyndon LaRouches Manhattan Projekt har udgjort spydspidsen for.

Udviklingen af den amerikanske valgkamps front er en del af Det britiske Imperiums voksende, internationale mønster, hvor de langer ud for at forsøge at komme sig oven på den russiske præsident Vladimir Putins strategiske flankeoperationer, og oven på deres generelle, defensive situation i de seneste måneder. I løbet af weekenden aktiverede de Bernie Sanders, der præsterede en skarp vending på en tallerken mht. sine synspunkter om Obama umiddelbart før debatten mellem de præsidentielle præ-kandidater den 13. okt., ved sin lovprisning til skyerne af den britiske lakaj Obama i et interview til Tv den 11. oktober.

Et andet tilfælde af en britisk støttet respons til den eksistentielle trussel mod Det britiske Imperiums overlevelse, var den amerikanske bombning af Læger uden Grænsers hospital i Kunduz, Afghanistan, som Lyndon LaRouche fordømte som et overlagt mord, udført af den britiskkontrollerede Obama.

I løbet af de seneste 24-48 timer er andre elementer, der bør tages i betragtning som en del af dette mønster, de følgende:

• Et morterangreb på den Russiske Ambassade i Damaskus mandag. To runder ramte ambassaden, mens en pro-russisk demonstration fandt sted udenfor. Ingen kom til skade, men den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov fordømte angrebene som »et åbenlyst terrorangreb, der sandsynligvis var rettet mod at skræmme dem, der støtter kampen mod terror og ikke give dem mulighed for at vinde kampen mod ekstremisme.«
• En indenrigs-terrorplan som svar på de heldige operationer i Syrien, blev opløst af de russiske myndigheder.
• Obama og saudierne er i færd med at genbevæbne den hårdt ramte, syriske terrororganisation med TOW antitank-missiler og andre våben, netop på samme tidspunkt, hvor Syrien og deres russiske allierede har forjaget dem.
• NATO’s militærøvelse »Steadfast Noon« blev lanceret, og vil finde sted i perioden 13. – 16. oktober, fra Büchel-flybasen i Tyskland. Øvelsen vil simulere affyringen af atomvåben fra bombefly, inklusive fra tyske Tornado-kampfly. Den involverer USA og otte andre NATO-stater: Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Polen, Tjekkiet, Grækenland og Tyrkiet.
• Et politisk slagsmål er ligeledes brudt ud i Det forenede Kongerige over, hvilken politik man skal forfølge, både økonomisk og strategisk. Denne strid er nu brudt ud på nationalt fjernsyn med BBC »Panorama«, der kører et show med et skamløst forsvar for en pædofiliring, der skærer dybt ind i det britiske monarki.

Fjernelsen af Barack Obama fra Det Hvide Hus er fortsat den mest effektive vej til at forhindre truslen om atomkrig og til den endelige begravelse af Det britiske Imperium og dets dødbringende politik.

13. oktober 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putins interview til Rossiya-1 Tv den 10. okt., hvis ordlyd nu foreligger i sin helhed på Kremls engelsksprogede webside, viser en selvsikker, humoristisk, kreativ leder, der står i skarp kontrast til Barack Obamas paranoide, narcissistiske dræberoptræden på CBS’s program ’60 Minutes’ den 11. okt. Følgende er væsentlige uddrag af dette interview med Putin:

Som svar på et spørgsmål fra intervieweren Vladimir Solovyov om, hvordan »Obama mener, De handler udelukkende ud fra forfængelighed«, og at De »kører økonomien i sænk«, svarede Putin fattet:

»Med hensyn til den økonomiske dimension … Det er nu 10 år siden, vi begyndte arbejdet med disse planer [om modernisering af våben] og med formulering af opgaverne forude. Lad mig gentage, at dette alt sammen handlede om den naturlige erstatning af aldrende våbensystemer. En anden omstændighed, jeg gerne vil bemærke i denne henseende, er, at hele dette arbejde involverer avanceret teknologi, og de opgaver, vi udfører i forsvarsindustrien, vil skubbe os frem mod udviklingen af ikke blot anvendt videnskab, men også grundforskning, og vil få gavnlig betydning for hele økonomien …

Vi må udvikle videnskab og industri her i Rusland. I denne forstand er den erstatning for import, som vore partneres handlinger [sanktioner] har skubbet os ud i, rent faktisk nøjagtigt er det, vores land har brug for. Vi skaber derfor ikke problemer for vores økonomi, men hæver den tvært imod til nye højder for teknologisk fremskridt.«

Dernæst tegnede Putin et internationalt billede af denne politik:

»Vi byggede f.eks. BrahMos-missilet sammen med vore indiske partnere og udviklede en helt ny sektor i den indiske industri. Indiens forskere arbejdede meget aktivt. Dette var virkelig et skridt hen imod udviklingen af en højteknologisk produktionssektor i Indien. Vore indiske partnere er meget tilfredse og har foreslået, at vi udvikler dette program yderligere, hvilket vi har til hensigt at gøre.«

Han gjorde dernæst grin med Obamas totalt mislykkede »Uddan og udstyr«-politik i Syrien:

»Jeg forstår dog ikke nogle af vore kolleger i Europa og USA, når de siger, at de bekæmper terrorisme, men vi ikke ser nogen reelle resultater. Desuden er det et velkendt faktum, at amerikanerne har lukket programmet for at uddanne den Frie Syriske Hær ned. De begyndte med planer om at uddanne 12.000 personer, dernæst sagde de, at de ville uddanne 6.000, og sluttelig uddannede de kun 60 personer, og det viste sig, at der sluttelig kun var 4-5 personer, der faktisk bekæmper ISIS. De brugte 500 mio. dollar på dette. Det havde været bedre, om de havde givet os de 500 mio. dollar, og så ville vi have brugt pengene bedre mht. bekæmpelse af international terrorisme, det er helt sikkert. Hvorom alting er, så må vi forsøge at få et samarbejde på niveau af totalt fælles efterretningsinformationer, som jeg sagde.«

Putin forklarede den russiske politik i Syrien:

»Den enkleste metode ville have været, at de [USA og dets allierede] tilsluttede sig vores indsats, og på denne måde bringe deres egne operationer på syrisk jord inden for lovens rammer på samme tid. Hvis vi har et mandat til at handle fra de syriske myndigheder, ville den enkleste løsning være, at andre tilsluttede sig os og arbejdede under det samme mandat. Desværre har vi hidtil ikke kunnet nå frem til en sådan aftale med vore partnere og kolleger, men vi har ikke mistet håbet om, at dette endnu er muligt … «

»Hvis vi ser på den rent militære dimension, så har andre bebrejdet os, at vore luftangreb ikke rammer ISIS og andre terrororganisationer som Jabhat al-Nusra og lignende, men derimod styrker, der tilhører den sunde opposition. I denne situation siger vi til vore partnere, at, hvis de kender situationen på jorden bedre end os og allerede har været der i et år – ulovligt, sandt nok, men ikke desto mindre til stede – hvis de bedre end os ved (og jeg tvivler på, at dette er tilfældet, men lad os antage, det er tilfældet), så burde de give os information om mål, og vi vil arbejde mod disse mål.«

Putin gjorde det ligeledes meget klart, at affyringen af krydsermissiler fra skibe i det Kaspiske Hav havde til hensigt at afgive et budskab:

»Det var Kalibr-missiler. Vi begyndte at kommissionere disse missiler for ikke så længe siden, i 2012. De har en rækkevidde på 1.500 kilometer, som det allerede er bemærket. Det er absolut sidste skrig i højpræcisionsvåben. Det er vores plan at genbevæbne vore væbnede styrker med ikke alene missiler af denne art, men også med seneste generation land- og fly-udstyr. Det er alt sammen sofistikerede våbensystemer, der har bevist deres store effektivitet i praksis.

De krydsede to lande. De foretog 147 drejninger langs ruten og fløj i en højde af mellem 80 og 1.300 meter … De flyver med omtrent samme hastighed som et jetfly. Dette er velkendt og slet ikke hemmelig information. Alle vore partnere, i det mindste på ekspertniveau, ved, at Rusland har våben af denne art. Men én ting er, at eksperterne er bevidste om, at Rusland angiveligt skulle være i besiddelse af disse våben, og noget andet er at se for første gang, at de virkeligt findes, at vores forsvarsindustri fremstiller dem, at de er af høj kvalitet, og at vi har uddannet personel, der kan betjene dem effektivt. De har nu ligeledes set, at Rusland er klar til at bruge dem, hvis det er i vort lands og vort folks interesse.«

Putin henviste også til sin egen, forudgående erfaring i håndtering af den tjetjenske terrorisme i slutningen af 1990’erne, med hensyn til, hvordan han skulle håndtere den aktuelle krise:

»Dengang jeg traf beslutning om at lancere operationer imod internationale terrorgrupper efter angrebet på Dagestan, sagde mange mennesker til mig, at vi ikke kunne gøre dette af alle mulige grunde; de sagde, at der er risiko for, at terroristerne gjorde dit, forsøgte dat. Jeg kom til den konklusion, at hvis vi er bange for, at terroristerne vil gøre noget, så vil de bestemt gøre det. Vi må gribe til forebyggende handling. Selvfølgelig er der risici, men lad mig sige, at disse risici alligevel var til stede, selv inden vi begyndte på vore operationer i Syrien.«

12. oktober 2015 – RT rapporterer i dag, at Storbritanniens Forsvarsministerium har benægtet rapporten, oprindeligt fremkommet i Sunday Times of London, om, at britiske piloter har fået ordre til at nedskyde russiske kampfly, hvis de blev angrebet eller »mente, de ville blive beskudt«. En talsmand for det Britiske Udenrigsministerium sagde i en udtalelse, at attacheen afholdt et møde i det Russiske Forsvarsministerium, efter at dette søgte at »få en redegørelse over unøjagtige avisrapporter vedr. Royal Air Force-regler for kampindsats i Irak«.

»Der er intet hold i historien«, kommenterede ministeriet på sin blog.

Forsvarsministeriet har ikke udsendt nogen officiel benægtelse af rapporten fra den britiske pilot om, at deres fly nu bliver bevæbnet med luft-til-luft-missiler for at forsvare sig mod russiske fly.

RT tilføjer: »Alle operationelle flyvninger i Syrien udføres med aktiveret, radioelektronisk kampgear til forsvarsformål om bord«, sagde Igor Konashenkov, talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, den 3. okt. »Dette betyder, at et automatisk missilsigte på et russisk 4++ generation kampfly ville være en vanskelig opgave for et ældre, britisk fly.«

Foto: Russiske kampfly, arkivbillede

13. oktober 2015 – Sult hærger stadig klasseværelserne i græske skoler, bevist derved, at 2.032 skoler, 16 % af alle græske statslige skoler, og som repræsenterer 250.000 elever, har indsendt ansøgning om at blive tilsluttet et program for gratis måltider. Organiseret af Instituttet for Forebyggende Medicin, Miljø- og Erhvervssundhed (Prolepsis) i samarbejde med Niarchos Foundation, startede programmet op første gang i 2012, efter at der fremkom rapporter om elever, der besvimede af sult i klasseværelserne. I det forløbne år var halvdelen af de deltagende elever offer for en usikker fødevareforsyning og manglen på adgang til tilstrækkeligt med fødemidler til at sikre en sundt liv. I 6 ud af 10 tilfælde havde kun en person i husstanden en indtægt; i 15 % af tilfældene havde ingen af forældrene nogen indkomst.

Ifølge Kathimerini beskriver Prolepsis’ direktør Athina Linou situationen som »dramatisk«. Siden april 2012 har programmet udelt 11 millioner måltider i omkring 450 skoler til 75.000 elever i hele landet.

13. oktober 2015 – Den racistiske, anti-islamiske gruppe med det patetiske navn PEGIDA (Patriotische Europäer Gegen die Islamisierung Deutschlands und des Abendlandes) – (Patriotiske Europæere imod Tysklands og Aftenlandets (Vestens) Islamisering), afholdt en demonstration med 9.000 deltagere i Dresden i går, hvilket viste en stigning i tilhængere; deres protestdemonstration udviklede sig til en hadekampagne, ikke alene mod flygtninge og andre fremmede, men også imod kansleren. På demonstrationen rejste man på skrømt en galge, der opfordrede til hængning af kansler Angela Merkel og vicekansler Sigmar Gabriel. Disse demonstrationers typiske ordskvalder, der angriber flygtninge som »asyl-grise« og lignende ting, blev igen kraftigt taget i brug. Muligvis inspireret af den nylige folkeafstemning for uafhængighed (af Spanien, -red.) for Catalonien, krævede lederen af PEGIDA, Tatyana Festerling, endda en »Säxit« (Uafhængighed for delstaten Sachsen, i hvilken Dresden er hovedstad, -red.) fra Forbundsrepublikken Tyskland.

PEGIDA, stiftet og styret af Lutz Bachmann, en dømt forbryder, der er prøveløsladt, er ikke fra myndighedernes side blevet forhindret i at ophidse til racistisk propaganda – der verserer en sag imod ham for hadepropaganda, men der sker intet på den juridiske front. Bachmann nyder tilsyneladende en vis beskyttelse fra internt i eliten af politiske beslutningstagere. Andre, der uophørligt udlægger racistiske slogans på Facebook, f.eks., er omgående blevet retsforfulgt og har fået bøder – men ikke PEGIDA-lederen, der i vid udstrækning bruger Facebook til at rekruttere »flashmobs« (gruppe rekrutteret via de sociale medier til at mødes og begå en given handling, oftest voldelig, -red.), der over for offentligheden fremstilles som »de bekymrede, almindelige borgeres demonstration«. Rekrutteringen foregår, ud over den anti-islamiske dagsorden, gennem protester i emner om enkeltspørgsmål, såsom opposition mod gebyr for radio/fjernsyn, gebyr for parkering i byerne og slige emner. Det fungerer også som en form for forretningsmodel med det formål at få donationer.

De samme metoder bruges også af Kathrin Oertel, en af medstifterne af PEGIDA, der brød med Bachmann i januar, angiveligt over uenighed med nogle af hans racistiske synspunkter. Hun er nu en ledende person i den nye gruppe, ENDGAME (Engagierte Europäer Gegen die Amerikanisierung Europas), der som sit varemærke har enhver form for anti-amerikanisme, med samt et krav om Tysklands udtræden af NATO. Gruppen profilerer sig også med falske, pro-russiske synspunkter.

Søndag, 11. okt., netop, som Barack Obama på showet »60 Minutes« atter blev fremvist som den aggressive, buldrende, men svage, »britiske krigspræsident«, han har vist sig at være, blev han overøst med ros fra Bernie Sanders på programmet »Meet the Press«.

Dette skal angiveligt være den samme Bernie Sanders, der ønskede en kandidat, som kunne udfordre den »dybt skuffende« Obama, der stillede op til genvalg for tre år siden. Den Bernie Sanders, der dengang, på Thom Hartman Tv-show, sagde:

Der er millioner af amerikanere, der er dybt skuffede over præsidenten, og som mener, at han med hensyn til social sikkerhed (i USA, primært folkepensioner og invalidepensioner o. lign., -red.) samt flere andre spørgsmål, sagde en ting som kandidat og nu, som præsident, gør noget ganske andet; der ikke kan fatte, at han har været så svag – hvad årsagen så har været – mht. forhandlinger med republikanerne. Og der er dyb skuffelse. En af årsagerne til, at præsidenten har kunnet bevæge sig så langt mod højre, er, at der ikke er nogen hovedopposition til ham. Og jeg mener virkelig, at det ville være godt for dette land, hvis folk begyndte at tænkte på nogle kandidater derude, der kan begynde at opstille en kontrast med en progressiv dagsorden, i modsætning til det, Obama gør.

Så kandidat Sanders er altså på det seneste vendt på en tallerken, hvilket vil skade mht. til et valg, nøjagtig, som Hillary Clinton er blevet skadet ved at fremstå som talerør for Obama. Det bør bemærkes, at Bernie Sanders’ online fundraising køres af de samme, ledende folk, som kørte ditto for Obama i 2007-08, og af hvilke to har arbejdet for Det Hvide Hus lige siden; og denne Obama-fundraising-operation har øget Sanders’ fundraising op til Hillary Clintons niveau. Men hvad der er vigtigere er spørgsmålet, om Bernie Sanders er blevet en del af et større, britisk trick for at korrumpere de demokratiske primærvalg, og som i realiteten gør det muligt for Obama at udpege vinderen og undertrykke den fremherskende dynamik, der på det seneste er set hos kandidater, der støtter en genindførelse af Glass-Steagall, samt skubbe andre kandidater i samme retning.

Obama har været en agent for interesserne på Wall Street/City of London, og for britiske krige, i hele sit præsidentskab. Wall Street og London, konfronteret med et nyt finanskollaps, ønsker frem for alt at knuse Glass/Steagall-dynamikken ud af valgkampagnen.

Den samme slags tricks blev kørt under Obamas første præsidentvalgkampagne og under andre valgkampagner i amerikansk historie, og således har forfalsket dem.

Er Bernie Sanders pålidelig? Hvorfor undlod han den 11. okt. at nævne sin hidtidige støtte til genindførelsen af Glass-Steagall? Hvor er hans tanker nu; hvor vil de være i morgen?             

Schiller Instituttets delegation med seks aktivister, alle udstyret med T-shirts med vores slogan: “Win-win med BRIKS, ikke kollaps og krig”, diskuterede vores politik med mange ministre og folketingsmedlemmer. Det blev til samtaler med alt fra Lars Løkke Rasmussen og tre andre ministre, til fire partiformænd og ca. 15 andre folketingsmedlemmer.

Hovedpunkterne var nødvendigheden af en Glass/Steagall-bankopdeling og udvidelsen af Kinas infrastrukturprojekt ”Den nye Silkevej” til ind i Mellemøsten og videre til Afrika for at skabe den økonomiske udvikling, der er helt nødvendig for at  fjerne grobunden for terrorbevægelserne og dæmme op for de mange tusinde flygtninge, der i øjeblikket søger til Europa for et bedre liv.

Vi gav medlemmerne vores publikationer om disse emner og  viste dem også EIR’s Specialapport ”The New Silk Road becomes the World Land-bridge”. Det er en drejebog for skabelse af  økonomisk udvikling i disse områder, og i hele verden. Flere af medlemmerne ville gerne  læse en pdf-version af rapporten, som er blevet sendt til dem.

13. oktober 2015 – Den hollandske havarikommission udgav sin rapport i dag om nedskydningen af det malajiske fly MH17 over Ukraine den 17. juli 2014, hvor 298 mennesker, mange af dem hollandske, mistede livet.

Kommissionen konkluderede, at flyet blev skudt ned af et russiskfremstillet BUK-missil. Som Washington Post skrev: »BUK-jord-til-luft-missilet, der først udvikledes i begyndelsen af 1970’erne af Sovjetunionen, er en del af det russiske arsenal og er et kompliceret luftforsvarsvåben, der er beregnet til at lokalisere og engagere mål over radar. Alt imens ældre versioner ikke længere er i brug i Rusland, så anvendes diverse typer BUK-systemer af Ukraine og nogle andre forhenværende Sovjetrepublikker.« Det er det samme Ukraine, hvis regering nu er i hænderne på amerikansk støttede nazister, som det også var i juli 2014.

Kommissionens rapport fastlagde ikke, hvem, der var ansvarlig for nedskydningen af flyet, selv om den kraftigt lagde skylden på den ukrainske regering for at tillade et civilt fly at overflyve en grundlæggende set krigszone.

12. oktober 2015 – En ekspert i det Kinesiske Handelsministerium har på en skarp måde sammenlignet Obamas handelsaftale, Trans-Pacific Partnership (TPP) – som endnu ikke er vedtaget af Kongressen – med Det britiske Imperiums mislykkede system med »imperial præference« fra 1930’erne og 1940’erne.

I en artikel i China Daily fra 11. okt. siger Mei Xin Yu: »Da den amerikanske præsident Barack Obama meget vel kunne blive en af de amerikanske præsidenter, der efterlader sig en ringe, politisk arv, kan det ikke undre, at han har hastværk med at opnå politiske præstationer … En ting, der bør bemærkes, er, om TPP er en ny form for ’imperial præference’, der blev etableret af Det forenede Kongerige, selv om det sluttelig mislykkedes.«

Imperial præference var et system med gensidigt vedtagne tariffer eller frihandelsaftaler mellem Det britiske Imperiums besiddelser og kolonier omkring år 1900; det krævede, at de udelukkende handlede indbyrdes og med en handelsbalance, der altid var i Det forenede Kongeriges favør. Målsætningen for imperial præference var at opretholde Imperiet som en verdensmagt, over det Amerikanske System, De forenede Stater, og det protektionistiske Tyskland. Det blev genoplivet og strammet op i 1920’erne og 1930’erne.

Det var, da præsident Franklin Roosevelt sagde til Winston Churchill ved Argentia, Newfoundland, i august 1941, at imperial præference måtte væk efter krigen, at en Churchill, rød i ansigtet, svarede: »Hr. præsident, … jeg tror, De forsøger at afskaffe Det britiske Imperium. Hver eneste idé, som de udtaler om strukturen af verden efter krigen, demonstrerer dette.« Den britiske økonom John Maynard Keynes’ indlæg på Bretton Woods-konferencen forudsatte inkorporeringen af systemet med imperial præference i Bretton Woods-systemet, men han havde ikke held med det.

Forslaget blev dernæst genoplivet som Commonwealth-præference.

Mei Xin Yu skriver: »Hvad enten vi taler om forhandlinger om TPP eller om at komme frem til en aftale med Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med Europa, så har alle USA’s træk til hensigt at bevare dets overherredømme inden for regelsætning af international handel, alt imens de ekskluderer Kina.

TPP vil imidlertid, hvis det ikke krænker WTO’s aktuelle regler [som den russiske præsident Putin for nylig har indikeret, -red.], kun få liden eller ingen virkning på Kina, og Kina vil bestemt bevare en åben holdning til det. Hvis det er udtænkt med det formål at skubbe Kina ud, vil det ikke gå det bedre, end det gik »imperial præference«, slutter han.

Foto: Handelsministre fra USA og 11 andre lande i Stillehavsområdet deltager i en pressekonference efter at have forhandlet Trans-Pacific Patnership-aftalen igennem i Atlanta, USA, den 5. oktober 2015. [Foto Xinhua]