3. september 2015 – »Oplevelsen af krig får folk til at værdsætte fred så meget desto mere. Formålet med, at vi højtideligholder 70-året for sejren i det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, er at komme historien i hu, ære alle dem, der gav deres liv, værne om freden og åbne op for fremtiden.

Idet den drog hærgende igennem Asien, Europa, Afrika og Oceanien, kostede denne krig over 100 millioner tab, militære og civile. Kina led over 35 millioner tab, og Sovjetunionen mistede flere end 27 millioner liv. Den bedste måde, hvorpå vi kan ære de helte, der gav deres liv for at opretholde frihed, retfærdighed og fred, og sørge over tabet af uskyldige liv, der brutalt blev taget under krigen, er at sikre, at denne historiske tragedie aldrig gentager sig.

Krig er som et spejl. At se i det hjælper os til bedre at påskønne værdien af fred. I dag er fred og udvikling blevet den herskende tendens, men verden er langt fra fredelig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden. Vi må lære af historien og dedikere os til freden.

For fredens skyld må vi nære en klar opfattelse af et globalt fællesskab for en fælles fremtid. Fordomme, diskriminering, had og krig kan kun forårsage katastrofe og lidelse, alt imens gensidig respekt, lighed, fredelig udvikling og fælles rigdom repræsenterer den rette vej at tage. Alle lande bør i fællesskab opretholde den internationale orden og det internationale system, der understøttes af formålene og principperne i FN’s Charter,[1] opbygge en ny type internationale relationer med win-win-samarbejde og fremme den ædle sag for global fred og udvikling.

For fredens skyld vil Kina fortsat være forpligtende engageret i fredelig udvikling. Vi kinesere elsker fred. Uanset, hvor meget stærkere, Kina bliver, så vil det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre en anden nation sine egne, fortidige lidelser. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge venskabelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, og yde større bidrag til menneskeheden.«

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse«

3. september 2015 – Nyhedsoplæseren for »Nyheder i Kina«, der dækkede den historiske Sejrsparade på Tiananmen-pladsen i dag, kom med flere interessante bemærkninger.

Æresgarden, der hejste flaget, tog 121 skridt hen til flagstangen, hvor hvert skridt markerede et år siden den japanske krig i 1894 mod Kina over kontrollen over Korea. Den indforståede betydning var, at dette var den faktiske begyndelse på Krig med Japan, i Vesten kendt som Anden Verdenskrig.

Det blev også understreget, at veteraner, der kæmpede med KMT, den nationalistiske, kinesiske regering under Chang Kai-Shek (Kuomintang), ligeledes blev æret – veteraner fra KMT og den Røde Hær red sammen i paraden. Desuden, at de militære enheder, der marcherede i paraden, blev identificeret af de slag, de havde udkæmpet i krigen mod Japan, ude at skelne mellem, om de havde været KMT eller CPC. Kommentatoren priste også de amerikanske Flying Tigers under Claire Lee Chennault, der kæmpede sammen med KMT.

Franklin Roosevelt blev citeret for at prise Kinas indsats i krigen og for at sige, at havde den kinesiske modstandsbevægelse ikke bundet hovedparten af de japanske militærstyrker, kunne Japan meget vel have været i stand til at indtage Australien og Indien.

I Xi Jinpings tale erklærede han, at krigens afslutning ikke alene var en sejr over Japan, men at den også »gjorde en ende på Kinas nationale ydmygelse over at have lidt successive nederlag for hånden af udenlandske aggressorer i moderne tid«.

Xi advarede også om, at »verden var langt fra rolig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden«. Han lovede højtideligt, at »Uanset hvor meget stærkere, Kina måtte blive, så ville det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre sin egen, fortidige lidelse over en anden nation. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge fredelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig mod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, samt yde større bidrag til menneskeheden«.

3. september 2015 – Kina fremviste en imponerende opvisning af sit tunge militærudstyr i anledning af 70-året for sejren over Japan. Dette var den første militærparade, som Kina afholdt i anledning af dette jubilæum, og den havde tydeligvis til hensigt at sende et budskab om tilstanden i verden i dag. For første gang fremviste kineserne det meste af deres moderne udstyr, inklusive dele af deres atomvåbenarsenal. Samtidig – og igen, for første gang, – inviterede de enheder af andre nationer til at sende deres egne militære enheder for at marchere i paraden. Seksten nationer havde sendt enheder, der skulle deltage i marchen, og flere end 20 nationer var repræsenteret af deres statsoverhoveder. Disse statsoverhoveder inkluderede præsidenterne fra Serbien, Sydafrika, Venezuela, Usbekistan, Tadsjikistan, Papua-Ny Guinea, Myanmar, Vietnam, Sydkorea, Mongoliet, Laos, Kirgisistan, Kasakhstan, Egypten, Republikken Congo, Den tjekkiske Republik, Cambodja, Bosnien-Herzegovina, Belarus, Rusland og Sudan.

På tribunen stod den russiske præsident Putin ved siden af den kinesiske præsident Xi, og på forskellige tidspunkter under paraden udvekslede de kommentarer. Da Putin rejste sig for at gøre honnør for det russiske kontingent, da disse passerede forbi, klappede tilskuerne også og indikerede hermed betydningen af den russiske tilstedeværelse ved denne begivenhed. Den sydkoreanske præsident Park Geun-hye stod ved siden af Putin. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon var også til stede på en tribune.

Veteraner fra Anden Verdenskrig, alle i 90’erne, paraderede forbi tribunerne i særligt designede busser. De omfattede både veteraner fra KMT-hærene (nationale revolutionshære), såvel som fra CPC-hærene (Kinas kommunistiske partis hære). Deltager var også general Mahmoud Gareev, en veteran fra Kinas front i Manchuriet og en betydningsfuld militærteoretiker under Sovjettiden. Forud for begivenheden havde præsident Xi udstedt amnesti til folk i fængsel, der havde tjent i Anden Verdenskrig.

Præsident Xi talte til tilskuerne før paraden begyndte, med et budskab om fred og udvikling. Med henvisning til de politiske arrangementer, der kom i stand efter den sidste store verdenskrig, sagde Xi, »Vi må lære af historien og dedikere os selv til fred. Gensidig respekt, lighed og fredelig udvikling er den vej, vi må tage.« Verden må »opretholde den internationale orden og overholde principperne i FN’s Charter,«[1] sagde han. »Kina er fast besluttet på at etablere venskabelige relationer med alle folkeslag.« Med dette budskab meddelte han, at Kina ville reducere sin militærstyrke med 300.000. »Den kinesiske nation vil indvarsle en endnu lysere fremtid«, sagde Xi. »Retfærdighed vil sejre. Fred vil sejre. Folket vil sejre.« Han foretog dernæst en mønstring af tropperne i en åben bil i hele paradeformationernes længde og hilste hver enhed på sin vej, og disse hilste tilbage. Han vendte dernæst tilbage til tribunen, og tropperne og udstyret passerede forbi. I alt var der 12.000 involveret i paraden, inkl. enheder af kvindelige militærfolk. Paraden omfattede 11 formationer af fodfolk, 27 formationer af våben, 10 flyeskadrer, der overfløj paraden, og 500 stykker udstyr. Ved paradens afslutning blev 70.000 duer opsendt over Tiananmen-pladsen, (Den Himmelske Fredsplads), og dette efterfulgtes af opsendelsen af tusinder af kulørte balloner.

video fra parade:

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse« 

Tiden er inde til, at Tyskland og de andre nationer i Europa går ind på perspektivet om et win-win-samarbejde mellem suveræne stater på denne planet og holder op med at være en viljeløs skødehund for Washington-regeringen, der hverken repræsenterer den amerikanske befolknings interesser, og som heller ikke i mindste måde har vore interesser i tankerne. Hvis vi vil løse flygtningekrisen, må vi opfatte denne krise som en chance til at give Tyskland og Europa en helt ny kurs.  

Download (PDF, Unknown)

Foto: Syriske flygtninge i sultestrejke foran det græske parlament, nov. 2014.

3. september 2015 – Flygtningekrisen fortsætter med at være en tragedie i Grækenland. Alternativ minister for skibstransport i forretningsministeriet, Christos Zois, afholdt en pressekonference i går for at rapportere om de forholdsregler, som regeringen er ved at tage, og som inkluderer en fremskyndelse af dokumentationsprocessen, så flygtninge kan komme videre til andre lande. På en pressekonference sagde Zois, at flere end 230.000 migranter var ankommet til Grækenland i årets første otte måneder, sammenlignet med 17.500 i de samme otte måneder sidste år; 80 % var flygtninge. Der ankom flere end 157.000 blot i juli og august, sagde han. Zois sagde også, at regeringen har modtaget information, der siger, at der kunne være yderligere millioner af flygtninge, der venter på at krydse over til Europa via Grækenland.

Grækenland har ikke set en sådan tilstrømning af flygtninge, siden 1923 under krigen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor 1,5 mio. grækere blev overført fra Tyrkiet og 500.000 tyrkere blev overført fra Grækenland, som en del af krigens afgørelse.

På øen Lesbos, der er blevet særlig hårdt ramt, døde, den 2. september, en græsk-ortodoks præst, Fader Efstratios Dimou, eller Papa Stratis, der havde etableret en ikkestatslig organisation i 2009 for at hjælpe flygtninge. Han havde været aktiv under den aktuelle krise. For to år siden sagde han til Amnesty International:

»Det, jeg ser, er mennesker. Mennesker i nød. Jeg kan ikke afvise dem, og heller ikke sparke dem ud, og heller ikke fængsle dem. Jeg kan ikke sende dem tilbage, hvor de kom fra. Jeg kan heller ikke kaste dem ud i havet for at drukne.«

Ifølge EU-grænsetjenesten Frontex ankom 23.000 migranter i mellemtiden på den græske ø over havet i sidste uge, hvilket er 50 % højere end ugen før.

Borgmesteren på Lesbos sagde, at der kunne være flere end 20.000 flygtninge på øen, og at henved 10.000 havde samlet sig omkring havnen.

»I løbet af de seneste to måneder har antallet af flygtninge, der er passeret gennem øen, oversteget øens permanente befolkning på 85.000«,

sagde han og tilføjede, at den jævnlige indsats for at færge folk til Piræus har meget lidt effekt pga. det store antal flygtninge, der ankommer i gummibåde.

Foto: Fra øen Lesbos: Flugten til Europa.

4. september 2015 – Kendsgerningen er, at Rusland er ved at positionere sig for at udelukke Obamas ISIS-mulighed. Der foregår en virkelig russisk mobilisering for at forsvare Syrien; nægtelserne heraf er løgne. Putin må foretage en intervention. Et luftangreb ville være det meste effektive; en kirurgisk militæroperation. Han må knuse ISIS.

Putin er parat til at gøre dette, og spørgsmålet er der.

Man skal ikke lade sig forvirre. Obama er udmanøvreret, og hans venner i ISIS vil blive jagtet og jaget ud; der er intet, han kan gøre. Det skal ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Nu er den tyrkiske regering også i vanskeligheder. Hele den saudisk-tyrkiske akse er i vanskeligheder. Russerne har fortalt tyrkerne, at Erdogans årelange indsats (sammen med Obama) for at vælte Assad var en direkte, strategisk provokation imod Rusland. Kræfter i Tyrkiet bliver nu nødt til at indlede tiltag imod Erdogan.

Putin ved udmærket, hvad det er, man forbereder i Ukraine. Han ved alt om Obamas fremstød for konfrontation med Rusland; han har taget alt dette i betragtning. Man kan ikke vurdere ud fra deduktioner. Lige nu har Putin bevæget sig i en retning, der må gennemføres. Det er i færd med at blive gennemført; hvordan og hvornår står ikke klart; det kunne være umiddelbart forestående.

Det er en flankeoperation for et afgørende forsvar for den legitime, syriske regering og den syriske stats integritet.

Samtidig med, at man i Beijing i går fejrede 70-året for sejren i Anden Verdenskrig, med en militæropvisning, der var så imponerende som ingensinde før, gjorde man det hermed klart, at Kina er klar over Obamas planer for krig mod dem, og de står fast sammen med Putin.

I tæt relation til disse overvejelser bør man fremstille den igangværende, såkaldte flygtningekrise på en anden måde, som Lyndon LaRouche gjorde det sidste lørdag på Manhattan: som et generelt massemord. Det er i gang netop nu, det er med overlæg, og det vokser. De folk, der tillader det at ske, er dem, der ikke vil tage Obamas drab på Gaddafi op, og dernæst Obamas mørklægning af det mord, han begik på den amerikanske ambassadør til Libyen og tre andre, amerikanske embedsmænd. Det er spørgsmålet.

På det tidspunkt sagde Lyndon LaRouche, at Obamas mord på Gaddafi i oktober 2011 var en markør for Det britiske Imperiums plan om at indlede generel krig. Nu kan det ikke benægtes.

Det nuværende massemord finder sted i forskellige områder. Direkte over Middelhavet; sidelæns, fra Tyrkiet og ind i Grækenland; det er i Europa; det er i Afrika. Og Obama er hovedsponsor af dette – det er pointen.

Planen om massemord ligger implicit i hele Obamas handling. Der, hvor nogen gør sådan noget, som han gør, er der selvfølgelig en plan eller hensigt involveret. Og han holder sig til sin plan. Han er en utrolig ond sjover.

Obamas handlinger har massemord som sine virkninger. Det er Obamas mønster; det er ikke bare virkningen. Obama gjorde, hvad han gjorde. Han var skyldig i en forbrydelse i Nordafrika, og denne kriminalitet foregår stadig. Det foregår, og det fortsætter. Det kommer nu op til overfladen. Hans løgne og hans forbrydelser med mordene på vore regeringsfolk. Han er en morder af amerikanske embedsmænd. Det er, hvad der er viklet om halsen på Hillary.

3. september 2015 – Det Syriske Netværk for Menneskerettigheder har dokumenteret mindst fire nylige tilfælde, hvor kæmpere fra Islamisk Stat (ISIS) har brugt kemiske våben under kampe i både Syrien og Irak. Som Daily Telegraph i dag rapporterer, har ISIS-kæmpere to gange brugt sennepsgas i nylige angreb på den vigtige by, Marea, i det nordlige Syrien, nord for Aleppo. I de seneste flere dage har ISIS affyret raketter fyldt med kemiske våben nord for Mosul i Irak. Et tidligere angreb imod Peshmerga-styrker (kurdiske) i Iraks kurdiske region involverede også anvendelsen af kemiske våben, iflg. eksperter, der overvågede området og interviewede øjenvidner og hospitalspersonale.

I en relateret udvikling, der indikerer intensiteten af ISIS’ fremgang, rapporterede Al Jazeera om intense kampe mellem Islamisk Stat og rivaliserende oprørsgrupper i det sydlige distrikt i Damaskus, blot tre mil fra byens centrum.

De intense kampe i udkanten af Damaskus og ISIS’ brug af kemiske våben gør de rapporter mere troværdige, der handler om, at Rusland overvejer at levere direkte militærstøtte til Assad-regeringen, som tillæg til de diplomatiske initiativer, der er taget i de seneste måneder, for at genoplive Genève-fredsforhandlingerne.

Foto: Offer for sennepsgas. Arkivbillede.

Med næstformand Michelle Rasmussen

Se den oprindelige video: Andreas Mogensen, dansk astronaut til ISS – se EIR’s interview fra 10. okt. 2014

2. del (3 min.)

Lydfilen:

3. september 2015 – I løbet af de seneste 36 timer har israelske og amerikanske medier rapporteret, at den russiske præsident Vladimir Putin forbereder udsendelse af russiske militærstyrker til Syrien for at støtte Bashar Assad-regeringen og gennemføre nye militæroperationer imod Islamisk Stat og andre jihadist-oprørere. Den oprindelige rapport om den planlagte russiske udsendelse af kampfly, piloter og supportpersonel kom fra de israelske websider Ynet og Debka, der begge normalt kan anses for at være upålidelige. Men amerikanske efterretningskilder påpegede, at russiske regeringsfolk i hemmelighed har ført forhandlinger med Israel om »de-konfliktionsprotokoller« og adgang til overflyvning i tilfælde af russiske operationer med luftvåbnet. Den samme amerikanske kilde indikerede, at russiske og iranske regeringsfolk har holdt møder om situationen i Syrien, der forværres. Ifølge disse redegørelser har Rusland været kritisk over for Irans fremgangsmåde i den syriske situation, der har været koncentreret om at beskytte de syriske områder nær den libanesiske grænse, som er vitale for Hezbollahs sikkerhed, snarere end at forsvare landets suverænitet som helhed og behovet for at bevare en forenet, syrisk stat under den retmæssigt valgte Assad-regering.

Den amerikanske kilde skønnede, at Rusland ville skulle udsende mindst 2.000 flyfolk og supportpersonel. Beslutningen om direkte at udsende militærstyrker til Syrien imod ISIS reflekterer, hvis det bekræftes, Putins og Kremls toprådgiveres konklusion om, at diplomatiske initiativer alene ikke vil bringe konflikten til en afslutning og besejre ISIS. Putin er klar over, at det amerikanske militær anser besejringen af ISIS for at være førsteprioriteten i både Syrien og Irak.

De israelske nyhedsrapporter om den forestående russiske udsendelse blev støttet i går af en lang artikel i Daily Beast af Michael Weiss, en velkendt Ruslandshader. Under overskriften, »Rusland sætter fod på jorden i Syrien«, citerede Weiss nylige presseredegørelser om russisk udsendelse af landtropper i Syrien og tilføjer,

»En rapport har endda angivet, at russiske piloter gearer op til at flyve missioner sammen med det syriske luftvåben og nedkaste bomber ikke blot over ISIS, men også over anti-Assad-oprørere, der måske, måske ikke, er allieret med USA eller dets regionale allierede.«

Weiss citerede Ynet-artiklen af Alex Fishman, der citerede vestlige diplomatiske kilder, der siger

»tusinder af russisk militærpersonel [sic] er klar til at lande i Syrien, inklusive: Rådgivere, instruktører, logistisk personel, teknisk personel, medlemmer af luftbeskyttelsesdivisionen og piloterne, der skal operere flyene.«

Weiss måtte indrømme, at den russiske intervention ikke ville være chokerende i betragtning af de hidtidige, amerikansk-ledede operationers fiasko. Han citerede også den syriske regeringstilknyttede Al Watan-avis, der den 26. aug. rapporterede, at Rusland planlægger at bygge en sekundær flådefacilitet i Jableh på Middelhavskysten, 15 mil syd for Latakia. Avisen rapporterede, at Rusland afvejer direkte militærintervention eller, som alternativ, en FN-sponsoreret, international, fredsbevarende styrke.

3. september 2015 – Midt i udbredte rapporter om, at den russiske præsident Vladimir Putin står for at intervenere militært i Syrien for at forsvare præsident Bashar Assads suveræne regering mod Islamisk Stats (ISIS) folkemorderiske galninge, har Lyndon LaRouche bakket op om Putin. En russisk militærintervention på dette tidspunkt ville være en »faktor, der ændrer spillet«, der på afgørende vis ville forhindre præsident Barack Obamas planer om en militær konfrontation med Moskva i at lykkes.

I løbet af de seneste 48 timer har nyhedsrapporter fra et bredt udvalg af medier alle indikeret, at Putin står over for at sende russiske kampfly og så mange som 2.000 russiske piloter og supportpersonel til Syrien for at forsvare landet imod det igangværende ISIS-angreb. En syrisk avis, der står Assad-regeringen nær, rapporterede, at Rusland er i færd med at planlægge bygningen af nye flådefaciliteter på Middelhavskysten nær byen Latakia, og at personale fra det russiske luftvåben er ved at flytte ind på baser i udkanten af Damaskus og snart vil lancere luftoperationer imod ISIS og andre jihadistoprørere i samarbejde med det syriske luftvåben. Ifølge en amerikansk efterretningskilde har Rusland ligget i hemmelige forhandlinger med Israel for at undgå en konfrontation og har også ført rådslagninger med Iran om koordinering af støtten til Assad-regeringen. I løbet af de seneste dage har Daily Telegraph bekræftet, at ISIS har anvendt sennepsgas og andre kemiske våben under angreb på byer i både det nordlige Syrien og i Iraks kurdiske region.

LaRouche bemærkede i dag, at

»Putin er den eneste, der har autoritet til at støtte Syrien militært. Det er en faktor, der omgående kan ændre spillet, som nu er på bordet.«

LaRouche tilføjede, at en sådan handling fra Putins side ville være som respons på den kendsgerning, at Obama har taget skridt til handlinger, der

»optrapper et træk hen imod at knuse Syrien. Hvis Putin handler nu for at give militærstøtte, bliver Obama trængt op i en krog. Hele hans politik med krigsprovokation imod Rusland vil falde fra hinanden«.

LaRouche bemærkede yderligere, at Putin tidligere har fremvist den form for lederskabskvaliteter, hvor han kan handle beslutsomt, konfronteret med en eksistentiel trussel.

»Det så jeg personligt i perioden 1998-99, da Putin konfronteredes med en betydelig destabilisering fra tjetjenske terrorister.«

Bedrageriet med interventionerne i Irak og Syrien fra amerikansk, saudisk, tyrkisk og katarisk side er blevet afsløret af den kendsgerning, at, efter to års kontinuerlige militæroperationer, har ISIS og andre jihadist-fronter som Nusra Front fortsat bredt sig og grebet mere territorium og trukket udenlandske kæmpere, der meget belejligt slipper over grænsen fra Tyrkiet ind i Syrien og Irak, ind. General Michael Flynn, tidl. chef for Defense Intelligence Agency (DIA), har, i et interview fra 29. juli 2015 med Al Jazeera TV, gjort det klart, at præsident Obama med overlæg gav sin støtte til jihadisterne, på trods af direkte og detaljerede advarsler om konsekvenserne fra DIA og andre amerikanske efterretningstjenester. Yderligere en tidligere topembedsmand fra DIA påpegede, at, da NATO, på anmodning fra den tyrkiske regering, etablerede Patriot-missilbatterier langs den tyrkiske grænse med Syrien, skabte de rent faktisk en flyveforbudszone, i hvilken Nusra Front og ISIS frit kunne operere uden trussel om bombning fra det syriske luftvåben.

Putin befinder sig i en position, hvor han fundamentalt kan ændre den strategiske balance, globalt, ved at foretage denne forebyggende handling til støtte for Assad-regeringen. Putin er udmærket klar over præsident Obamas forpligtende engagement for at fremprovokere en generel krig med Rusland.

LaRouche konkluderede:

»Det er ikke længere muligt at undgå en konflikt. Under disse omstændigheder er den eneste til rådighed stående mulighed den passende, forebyggende flankeoperation. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at Putin vil gennemføre interventionen i Syrien. Jeg anser det for højst sandsynligt, at han vil handle og vil levere et dødeligt slag mod ISIS og ændre det hele.«

31. august 2015 – Advarslen fra tidligere embedsmand i Det amerikanske Udenrigsministerium, William R. Polk, fra 28. aug., »Nærmere randen af atomkrig«, har sat alarmklokkerne i gang over den ekstreme fare, der ligger i USA’s og NATO’s bevægelse frem mod konfrontation med Rusland over Ukraine, når der ikke er nogen JFK i Det Hvide Hus til at sikre, at der ikke kommer en atomkrig. Først fremkommet i Consortium News udlægges advarslen mange andre steder, med start på Antiwar.com, der er meget læst, den næste dag. Den var udlagt som hovedtema her til morgen på den respekterede, pensionerede DIA-oberst Patrick Langs blog »Sic Semper Tyrannis«. Med den barske titel, »Polk om faren for atomkrig«, og med Polks udtalelse om, at »Jeg frygter, at vi atter går farlige tider i møde« som indledning, gjorde Polk sine aktive læsere, bestående af amerikanske militære officerer, både pensionerede og i aktiv tjeneste, opmærksom på den umiddelbare fare for atomkrig.

Sputniks historie i dag om Polks artikel, med titlen »Nedtælling til Dommedag: Amerikanske høge presser verden til randen af atomkrig«, skabte en hel ny runde af dækning på amerikanske og internationale websider. Den russiske webside har denne barske indledning: »Amerikanske neokonservative forværrer med overlæg spændinger med atombevæbnede Rusland og presser tankeløst verden til randen af en generel atomkrig, advarer veteran i rådgivning om udenrigspolitik, dr. William R. Polk. Washington er i færd med at gå tilbage til konfrontation med Moskva i koldkrigsstil over Ukraine og glemmer tilsyneladende, at Rusland stadig har et atomvåbenarsenal, der er lige så stort og anvendeligt som USA’s.«

Pensionerede oberstløjtnant Lawrence Wilkerson, udenrigsminister Colin Powells stabschef, istemte de voksende advarsler om, at verden befinder sig på randen af en ny, global konflikt, i et interview for nylig med den lettiske radiostation, Radio Baltkom. Sputnik har en historie om dette interview den 30. aug., »Rusland har ingen planer om at angribe noget NATO-medlem«, på mange sprog, og som også blev samlet op af andre. Sputnik rapporterede:

»De vestlige regeringsfolk, i både nutid og fortid, der giver Rusland skylden for den ukrainske borgerkrig, fremstiller ofte Moskva som en umiddelbar fare for NATO-medlemsstater, især de baltiske nationer. Der er intet hold i disse bekymringer, fastholder Lawrence B. Wilkerson. Rusland har ingen planer om at angribe Letland, Litauen og Estland, eller noget andet medlem af den Nordatlantiske Alliance for den sags skyld, sagde den tidligere, højtplacerede embedsmand til Radio Baltkom …

Alligevel er Wilkerson bekymret over, at der kunne vokse en storkonflikt ud af en hændelse eller en misforståelse. The Republican advarede ledere i Washington, Paris, Berlin, London og Moskva og andre steder imod at antænde gnisten til en krig og bad dem indtrængende om at anvende diplomati. En ny, global konflikt ville være en katastrofe for hele verden, inklusive for dem, der fremprovokerede den.«

2. sept. 2015 – I denne uge begyndte den nye NATO Sydøstlige Multinationale Division at operere i Bukarest, det første af fem regionale NATO-centre, der vil være operationelle ved årets slutning. Den rumænske facilitet, der åbnede den 31. august, skal være kommando- og kontrolcenter. Den næste bliver Litauen og Polen (tungt udstyr), efterfulgt af yderligere to. Ifølge nyhedsrapporteringer fra Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, har NATO skruet tempoet i vejret mht. at omringe Rusland med militærbaser – som er krigsprovokerende.

Den tyske avis giver detaljer fra Baltic News Network. En artikel fra BNN i går rapporterer, at NATO har planlagt baser i Letland, Litauen, Estland, Rumænien og Polen.

»NATO har planlagt at diskutere dette initiativ mere detaljeret under NATO-topmødet i Wales den 5. og 6. september. Disse baser vil blive brugt til logistik, rekognoscering og planlægning af missioner, og vil have permanente, multinationale stabe på mellem 300 og 600 ansatte pr. base«,

Sagde Rumæniens Business Review, idet de citerede en unavngiven kilde. For desuden at prale med, hvordan USA beskytter sine allierede,

»har Pentagon deployeret to MQ-I Predator langtrækkende, ubemandede overvågningsdroner og 70 flyfolk til Letland på en uddannelsesmission, sagde det amerikanske Forsvarsministerium«,

rapporterede Russia Today i går.

BNN-artiklen fortsatte med at bemærke, at ud over baser, har NATO også

»planlagt at etablere en hurtig reaktionsstyrke på omkring 4.000 soldater. Disse styrker ville blive sendt til en kriseregion inden for syv dage, som det rapporteres af kilden.«

Avisen rapporterede også, at NATO-medlemsstater er nået til enighed mht. et hemmeligt program.

»I dette 20-sider lange dokument nævnes Rusland som ’en trussel til euro-atlantisk sikkerhed’.«

NATO’s nye Sydøstlige Multinationale Division i Bukarest vil koordinere med NATO’s operationer i Rumænien og Bulgarien, iflg. dagens Rumania-Insider.com

»Henved 280 stabsmedlemmer vil arbejde i dette center, inkl. 75 fra andre NATO-medlemsstater. Rumæniens Dacica 1. Infanteridivision har overgivet kommandoen til den Sydøstlige Multinationale Division«

den 31. august.

Spørgsmålet er, emnet er, bliver folk, måske, dræbt? Ja! Dårligt! Ja, uden tvivl. Men! Folk vil overleve, fordi de skabte videnskabelige og relaterede former for fremskridt i menneskets rolle. Det har været menneskehedens historie. Det er princippet; det er det religiøse princip, det eneste, anstændige, religiøse princip vedr. menneskeheden, er præcis dette.

Download (PDF, Unknown)

2. september 2015 – Aktivister fra LaRouchePAC var på Manhattan i går for at mobilisere for respons til den virkelighed, der hedder faren for tilintetgørelse – gennem atomkrig og/eller ’grøn’ død. Helga Zepp-LaRouches dokument, »Indtrængende appel til regeringschefer om at gribe til handling. FN-Generalforsamling er sidste chance for verden«, blev uddelt sammen med kravet om at mobilisere for at få Obama smidt ud af embedet. Manhattan-projektet er fokuspunk for mobiliseringen, midt i en situation med fare for krig og kaos, der hastigt forværres.

I Europa fortsætter NATO’s fremskudte deployeringer i denne uge, hvor den seneste er åbningen af det første af seks regionale NATO-underhovedkvarterer i Rumænien. I Bukarest begyndte NATO’s Sydøstlige Multinationale Division at operere den 31. august som et kommando- og kontrolcenter. Om kort tid åbner underdivisioner i Polen (for tungt udstyr) og Letland, hvor yderligere tre NATO-centrer efter planen skal aktiveres ved årets afslutning. Truslen om krig er aktiv.

Dette erklærede Lyndon LaRouche på LaRouchePAC-TV, Komite for Politisk Strategi, den 31. august:

»Vi må erkende, at vi befinder os på randen af en atomkrig, et atomangreb. Det er, hvad vi står overfor. Obama er det instrument, der, i det mindste implicit, definerer problemet; og vi står på randen af en atomkrig …

Gå tilbage til det, der skete med Cubakrisen. Cubakrisen var i realiteten en virkelig atomkrig. Men! Der skete det, at præsidenten, sammen med russerne, i realiteten aflyste den.

Det, der nu er sket, er, at Obama har sat den i kraft. Og den er aktiv nu. Det er nu en trussel mod hele menneskeheden. Det kunne endda blive hele menneskehedens udslettelse, når man ser på, hvilke kapaciteter, man har; USA’s styrker; de europæiske styrker; og Rusland; også Kina, hvilket ikke er irrelevant, men ligesom er til den skæve side i forhold til denne operation. Så vi er altså på randen af en form for krigsførelse, der kunne ske, hvad dag eller uge, det skal være.«

Obama selv har været i Alaska i de seneste tre dage for at gennemføre en se-mig-kampagne i Arktis, for at USA og nationer skal opfylde det royale Grønne dekret om økonomisk dræberpolitik under navn af at forhindre, at Jorden dør af varme. Dette er en del af nedtællingen til nationernes COP21-møde i Paris i december.

»Stil Obama for en rigsret!« brød den tilsigtede fortryllelse på førstedagen af Obamas offentligt betalte banket i det Høje Nord. En LaRouchePAC-aktivist med et højtaleranlæg på en fladvogn kørte rundt i downtown Anchorage og distribuerede flyveblade og udstedte en advarsel – der kunne høres over flere husblokke – »Stil Obama for en rigsret, før det er for sent!« Og også, »Han er en narcissist!«, rapporterede Anchorage Dispatch News.

Vi vil gerne have, at I tilslutter jer vores kamp for at fjerne truslen om krig i verden og den grønne fasismes ondskab. Yderligere materiale kan findes i den nye EIR-rapport, Global Warming Scare is Population Reduction, Not Science. (Global opvarmnings-alarm er befolkningsreduktion, ikke videnskab),  der nu kan købes digitalt.

Se EIR's video-interview med Andreas Mogensen fra 10. oktober 2014 efter Sputnik artiklen.
Fra vores indlæg 24. august:
Sputnik Danmark, 7. august 2015 – ”Danmarks første astronaut Andreas Mogensen fra den Europæiske Rumorganisation gik torsdag i gang med at aflægge prøver før flyvningen. Det sker i centret for kosmonautuddannelse i Stjernebyen uden for Moskva. Han er sat på det nye hold, der skal op til den internationale rumstation ISS. Det beretter RIA Novosti.”

Således lyder det i Sputnik Danmarks artikel. Videre lyder det:

”Andreas Mogensen har udtalt, at han er meget begejstret for den forestående mission og håber på at kunne lære noget af den besætning, der er på stationen nu.

’Det er en meget stor ære. Jeg er meget glad for at være den første danske astronaut. Selvom jeg har erfaring fra arbejde på andre områder, så er arbejdet i verdensrummet noget helt andet’, sagde han til journalisterne ved eksamenstræningen for den nye besætning, der skal op til den internationale rumstation. Opsendelsen er planlagt til 2. september og skal ske med transportfartøjet Sojuz TMA-18M.

Læs hele artiklen på Sputnik Danmark her. 

——————————

Se EIR's video-interview på dansk med Andreas Mogensen fra 10. oktober 2014.

med EIR's København korrespondent Michelle Rasmussen. Efter pressekonferencen arrangeret af IPC, International Press Center, København. Spørgsmålene inkluderede:

Hvorfor ville du være astronaut?

Hvorfor skal vi tage ude i rummet?

Hvad er forskel mellem at være bundet til Jorden, eller skifte udgangpunktet til solsystemmet eller den næste galaxe?

Har vi brug for politikere som har langsigtede visioner, istedet for frem til det næste valg?
See the whole press conference with Andreas Mogensen in English from Oct. 10, 2014. EIR asked three questions, which start at about 47 minutes.

At the International Press Center in Copenhagen. Andreas Mogensen describes his mission and training, and reveals his mission logo, and ESA's Nigel Savage describes the educational programs connected with Andreas' mission. The first three questions, at about 47 min., were from Executive Intelligence Review's Michelle Rasmussen.

Question resumé:
1. The US is cutting its space program, while the Chinese and Indians are going to the Moon and Mars. Indian PM Modi is engaging youth both to eliminate poverty, and create scientific and technological progress, seeing one as necessary for the other. Why should we, during an economic crisis, still reach for the stars?

2. How does your mission relate to asteroids?

3. Because of the sanctions policy against Russia, the US is stopping part of their space cooperation. Why is it important to continue international cooperation, and not stop it because of politics?
October 15, 2014 (EIRNS) — On Friday, Oct. 10, 2014, Andreas Mogensen, Denmark's first astronaut, chosen by the European Space Agency (ESA), held a press conference in Copenhagen, arranged by the International Press Center of the Foreign Ministry, where EIR was able to ask three of the six questions (in English) and have a private 10-minute interview (in Danish). The question session came after Mogensen described his 10-day scientific mission to the International Space Station (ISS), to occur in one year, and his training. He will be co-piloting a Russian Soyuz rocket to get there and back, and much of his training is taking place in Russia, and, also, the US. This spurred him to make a plea for the continuation of international space cooperation, in answer to an EIR question. Here are highlights (in paraphrase) of his exchange with EIR during the public press conference.
EIR counterposed the US space program being sacrificed, to China's Moon H3 fusion perspective, and India's Mars orbiter. Modi is mobilizing the youth to both eradicate poverty and persue scientific and technological progress. Why, during times of economic crisis, should we still reach for the stars?
Mogensen, while expressing optimism about future NASA plans for the Moon, asteroids and Mars, said that China has come on to the scene, and ESA is cooperating with them. We will be lucky if ESA astronauts can fly to the future Chinese station.
Space flight can inspire the younger generation. That's where our future lies, and we are aware of that, also in Europe…. Hopefully the work we do will help inspire the next generation.
Nigel Savage from ESA's youth education program said their education programs are an investment to fuel the future workforce, to inspire youth, and reverse trend away from natural science. He cited a UK minister calling for an Apollo effect, for science, engineering and math.
There was an EIR question about the part of the mission dealing with asteroids, which Mogensen answered by saying that that was a possible future landing destination. NASA is considering an asteroid redirect — to capture a small asteroid, and put it into orbit around moon, and then send astronauts there to investigate. This could reveal artifacts of the early solar system, and we could learn about the its past state — which elements were present. Some suggest that amino acids will be found there, which form the building blocks of life.
On Nov. 11, the Rosetta spacecraft will attempt to land on a comet for the first time, and take surface samples.
EIR then raised that because of the sanctions against Russia, NASA has cancelled some of the space cooperation. What is the importance of maintaining cooperation, and not allowing that to be eroded because of political considerations.
Mogensen said that the ISS is a good example. It could not exist without US and Russia. The only way to get there is via a Soyuz rocket, and some vital functions are provided by the US. We have to help ensure continuation, on a daily basis, of communication on all levels — ministerial, technicians and engineers — like how the scientific programs during the cold war helped to ensure mutual understanding, and international cooperation. That is the only way to break through stereotypes, see things on human, not rhetorical level, where political slogans come into play. The ISS is a perfect example of communication to ensure that peace continues.
The private interview, held in Danish, dealt with the more philosophical questions of why Mogensen wanted to be an astronaut, why we should go into space, LaRouche's concept of changing worldview to a solar system, or galactic perspective, and if we need politicians who have a long-term vision of the future, like JFK, not just to the next election. [mr_]

29. aug. 2015 – Jürgen Todenhöfer, tidligere medlem af den tyske Forbundsdag (1972-1990), har udgivet et fordømmende »Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere«. Han erklærer:

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker over hele verden.«

Hele brevet kan læses i oversættelse nedenfor.

Todenhöfer udsendte brevet dagen efter sin optræden på det populære TV-talkshow »Maischberger« den 25. aug., hvor han uden omsvøb erklærede, at kaosset i regionen

»var en del af USA’s strategi, som de indledte med deres bombning af Afghanistan, imod Irak, Libyen … og resultatet kunne ikke være værre«.

Han sagde på TV: »Vi ved i mellemtiden, at dette er en del af en amerikansk strategi for del og hersk«: Irak blev bevidst opdelt, Syrien falder fra hinanden i flere stater. Han rapporterede dernæst om tidl. chef for det amerikanske Forsvarets Efterretningstjeneste, general Michael Flynns erklæring der, hvor han siger, at »det var en bevidst beslutning«.

Dernæst opstod der kaos i selve udsendelsen, efter at en gæst i studiet, tidl. mellemøstekspert for ARD-TV Ulrich Kienzle protesterede, »Det er en konspirationsteori, … amerikanerne kunne ikke være så dumme«. Kienzle synes uvidende om den offentlige skandale omkring Benghazi og Hillary Clinton og hendes rolle i opfyldelsen af præsident Obamas optrapning af denne krigspolitik.

Todenhöfers Åbent Brev kom med anklagen om, at ledere ikke ændrer deres politik og

»kun tager sig af symptomerne. Og på grund af dette bliver sikkerhedssituationen mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre vores planets fremtid«.

Han krævede, at »krigspolitikerne« blev stillet for Den internationale Straffedomstol, »og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier«. Han opfordrede til en massebevægelse imod denne politik:

»Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med civil ulydighed. Vi bør skabe nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed.«

RT Deutsch har dækket hans Åbent Brev. Han får massiv respons på sin Facebook-side.

Mens spændingerne stiger over de forventede 800.000 flygtninge, der vil komme til Tyskland i år, og med ekstremister og neo-nazistiske agents provocateurs, der forsøger at fremprovokere voldelige episoder, har Todenhöfer krævet beslutsom handling imod ekstremister.

Her følger en oversættelse fra tysk af Todenhöfers brev, et ledsagebudskab og en kort biografi, som det er udlagt på Coop News’ Coop Anti-Krig Berlin:

Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere

Af Jürgen Todenhöfer, tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker.

»Kære Præsidenter og Statsoverhoveder!«

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker i hele verden. En ud af tre flygtninge i Tyskland kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan. En ud af fem flygtninge kommer fra Afrika.

Jeres krige er også årsagen til den globale terrorisme. I stedet for et par 100 internationale terrorister, som for 15 år siden, står vi nu over for flere end 100.000 terrorister. Jeres kyniske hensynsløshed slår nu tilbage mod os som en boomerang.

Som sædvanlig overvejer I ikke engang virkeligt at ændre jeres politik. I helbreder blot symptomerne. Sikkerhedssituationen bliver mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre planetens fremtid.

Selv i Europa vil krigen en dag atter banke på Europas dør. Enhver forretningsmand, der handlede som jer, ville blive fyret eller være i fængsel. I er totale fiaskoer.

Folkeslagene i Mellemøsten og Afrika, hvis lande I har ødelagt og udplyndret, og Europas folk, der nu huser de talløse, desperate flygtninge, må betale en høj pris for jeres politik. Men I vasker jeres hænder for ansvaret. I bør anklages for Den internationale Straffedomstol. Og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier.

Verdens folkeslag bør, i bund og grund, rejse sig og gøre modstand mod jeres krigsmager- og udbyttervirksomhed.  Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med ’civil ulydighed’. Vi bør grundlægge nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed. Bevægelser, der gør krige i andre lande lige så strafbart, som mord og manddrab i ens eget land. Og som jager jer, der er ansvarlige for krig og udnyttelse, ad Helvede til for evigt. Nu er det nok! Forsvind! Verden ville være et meget rarere sted, uden jer.«

– Jürgen Todenhöfer«

»Kære vener, jeg ved, at man aldrig bør skrive breve i vrede. Men livet er alt for kort til, at man altid kan gå rundt som katten om den varme grød. Er jeres vrede ikke så stor, at I ønsker at skrige om så megen ansvarsløshed? Om den uendelige lidelse, som disse politikere har forårsaget? Om de millioner af døde mennesker? Troede krigsmager-politikerne virkelig, at de i årtier ustraffet kunne fortsætte med at smadre andre folkeslag og få en fed fortjeneste på samme tid? Vi bør ikke længere acceptere dette! I menneskelighedens navn, opfordrer jeg jer: Forsvar jer!« Jeres, JT.

Jürgen Todenhöfer er en tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker. Fra 1972 til 1990 var han medlem af Forbundsdagen for Kristendemokraterne (CDU). Han var en af Tysklands mest ihærdige støtter af det amerikansksponsorerede Mujaheddin og deres guerillakrig imod den sovjetiske intervention i Afghanistan. Han har flere gange rejst i kampzonerne sammen med afghanske Mujaheddin-grupper. Fra 1987 til 2008 sad han i bestyrelsen for mediegruppen Burda. Efter 2001 blev Todenhöfer en åbenhjertig kritiker af den amerikanske intervention i Afghanistan og Irak. Han har udgivet flere bøger om besøg, han har gennemført til krigszoner. I de senere år har han gennemført to interviews med Syriens præsident Assad, og i 2015 var han den første tyske journalist, der besøgte »Islamisk Stat«.

Foto: Flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos.

Hvor findes den instans, der – ganske vist i sidste øjeblik – endnu kan gribe ind? Hvor er den verdensdomstol, for hvilken den store skyld kan blive sonet? Er vi som menneskehed kollektivt i stand til at afvige fra en kurs, der truer med at føre til vores egen undergang?

Hvis der overhovedet findes en sådan instans, så er det De forenede Nationers kommende generalforsamling i New York. Fra den 24. september og frem til den 1. oktober vil et stort antal stats- og regeringschefer deltage i dette møde. I dette tidsrum bliver Manhattan det sted, hvor menneskehedens skæbne, for øjnene af hele verden, bliver forhandlet, og hvor der kan indgås aftale om en vision for en bedre fremtid – eller sagt på en anden måde: Hvor grundlaget for, om vi overhovedet skal have en fremtid, kan lægges.

Download (PDF, Unknown)

Vi har en virkelig mission; vi har en mission med at få folk til at gennemgå en vækkelse af sig selv og erkende, at dette er omstændighederne. Og hvis menneskelig vilje, vore borgeres vilje kunne mønstre en tilstrækkelig stor del af dem selv til at se sandheden i denne sag i øjnene, så garanterer jeg for, at mange folk, som i New York, ville sige, »Nej! Nej! Det kommer ikke til at ske«.

Download (PDF, Unknown)

30. aug. 2015 – Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche bemærkede i dag den kendsgerning, at »Gale Obama« vil rejse til Alaska i morgen for at ævle om »klimaforandring« i Arktis, mens Rusland, Kina og andre nationer allerede har taget initiativ til at skabe infrastruktur for økonomisk udvikling i den arktiske region og den i stigende grad travle Beringstræde-handelskorridor.

Obama ser sin rejse, den første, som nogen amerikansk præsident har foretaget over Polarcirklen, som en del af en række initiativer, der leder op til Konferencen om Klimaforandringer i Paris i december med det formål at gennemtvinge begrænsninger af CO2-udlednng, rapporterede ABC-TV i dag.

Obamas lovgivningsmæssige, ’grønne’ forsøg slog fejl i hans første præsidentperiode; i hans anden benyttede hans sig af eksekutiv handling. I maj 2014 annoncerede Obama, at smeltningen af hav-is også forøgede adgangen til olie, gas og mineralaflejringer. Steven Lee Myers rapporterer i dagens New York Times og citerer Atomflot vicedirektør Andrei Smirnov for at sige, »Der var ingen, der kerede sig ret meget om disse sektorer, men da det viste sig, at 40 % af bekræftede olie- og gasforekomster fandtes dér, blev alle interesseret i, hvem, der ejer hvad.«

Især siden 2012 har den russiske præsident Putin investeret tungt i arktisk udvikling; en ny rapport fra Center for Strategiske og Internationale Studier med titlen, »Det nye is-tæppe«, sammenligner Ruslands aktuelle indsats i Arktis med USSR’s indsats for at etablere et »Rødt Arktis« i 1930’erne, siger Myers.

Der er et voksende antal skibe, der sejler igennem Beringstrædet: »Konvojer af containerskibe og militære fartøjer … krydser den rute, som Rusland drømmer om at forvandle til en ny Suezkanal«, siger Myers.

Amerikanske kapaciteter i regionen er minimale. Den amerikanske Flåde er ved at blive gammel, især USA’s to eneste isbrydere. Undervands-kortlægning er minimal, og telekommunikationer er sparsomme ved de højeste breddegrader.

I kontrast hertil bygger Rusland 10 nye eftersøgnings- og redningsstationer og har genåbnet baser, der blev forladt efter USSR’s kollaps. Kina, Sydkorea og Singapore udforsker i stigende grad muligheden for sejlads til europæiske markeder gennem Beringstrædet; Kina vil snart have to isbrydere, det samme som USA; Rusland har 41!

I kølvandet på kuppet i Ukraine gennemførte Rusland en ikke-annonceret militærøvelse i Arktis, der var en af de største nogen sinde i det høje Nord, med 45.000 tropper og dusinvis af skibe og ubåde, inklusive dem fra russernes strategiske atomarsenal med base i Den nordlige Flåde i Murmansk. Den første af to nye hærbrigader blev udstationeret på en militærbase, kun 30 mil fra den finske grænse.

Ruslands træk var en indsats for at sikre sikkerheden for skibe på dets Nordlige Sø-rute, og som kunne nedbringe tiden, det tager at transportere gods fra Asien til Europa, skridt, som Rusland havde lovet at tage som medlem af Arktisk Råd. Admiral Paul Zukunft, kommandør for USA’s Kystvagt, sagde, »Nogle af de ting, som jeg ser dem [russerne] gøre – mht. opbygning af baser, telekommunikationer, eftersøgning- og redningsfaciliteter – er ting, som jeg ville ønske, at USA også gjorde … Vi har i nogen tid råbt op om vores nations manglende kapacitet til at opretholde en meningsfuld tilstedeværelse i Arktis.«

I denne måned har Rusland igen indgivet et krav til FN på et enormt område i Det arktiske Hav – 463.000 kvadratmil – baseret på den geologiske forlængelse af dets kontinentalsokkel. Canada og Danmark har gjort ligeså, mens USA ikke engang har ratificeret traktaten om Loven om Havet og efterladt det, iht. Myers, »på sidelinjen af territorialt snyderi«.

USA og NATO har stadig betydelige missilforsvar og luftstyrker i Arktis, siger Myers, men Hæren overvejer nu at reducere sine to brigader i Alaska. Flåden har ingen krigsskibe, der kan klare is, og havde, erkendte en rapport fra 2014, lidet erfaring med at operere i arktiske have.

Foto: Den største, nuværende russiske atom-isbryder, ’50 let Pobedy’- ’50 year Victory”. (Foto: Atomflot)   

30. aug. 2015 – Gianandrea Gaiani, en italiensk militærekspert og chefredaktør for magasinet Analisi Difesa, sagde i et interview med Sputnik, at »Der er intet forenet Europa«, og pegede på udbredte uoverensstemmelser over den græske krise, Ukraine, sanktioner mod Rusland og flygtningekatastrofen.

»Der er mange Europa’er«, sagde Gaiani. »Der er landene i den tidligere Warszawa-pagt, som er bekymrede over den russiske trussel pga. deres historiske analogier med sammenstødene mellem Rusland og Tyskland. Der er Vesteuropa: Frankrig, Tyskland og Italien, der drømmer om at genoprette deres betydningsfulde relationer med Rusland, uden embargoer eller sanktioner.«

»Men disse lande har ingen politisk vilje til at gå op imod USA … Hvert europæisk land forsøger at spille sit eget spil og lader som om, de er USA’s ven, men forfølger deres egne interesser med Rusland.« Han opfordrer Europa til forene sig med Rusland og ignorere amerikanske protester.

Med hensyn til krigen mod Islamisk Stat sagde Gaiani: »Jeg ser ikke noget ønske fra USA om at bekæmpe IS. Det er latterligt, at de udsender deres F-22’ere til Europa for at kæmpe mod et eller andet russisk fly, der fløj et sted over Litauen, og lege Kold Krig. Det ville i stedet tjene dem bedre at sende flere af disse fly til Mellemøsten for at kæmpe mod IS … Jeg ser ingen vilje, hverken hos amerikanerne eller europæerne. De er ivrige efter at overbevise os om, at vores fjende er Rusland. Jeg ser således ingen evne til at bekæmpe IS, eftersom ønsket om at gøre det ikke er der. Nu taler de om den fredsbevarende mission – Blå Hjelme i Libyen. Der er ingen, der vil bombe de terrorister, der allerede har slået sig ned blot 400 km fra vore grænser og direkte truer Italien.

Jeg tror, at Rusland er en ideel partner i denne konflikt, og dets rolle i koalitionen for kampen mod IS er en seriøs rolle. Ulig Vesten, så ønsker Rusland at bringe de lande, der virkelig bekæmper IS, ind i det her – regeringerne i Syrien og Irak. Russerne ville have været ideelle partnere, ikke, fordi de er bedre end amerikanere, men fordi Rusland fuldt ud erkender, at IS ikke vil standse i Mellemøsten, det ville fostre jihadister i de post-sovjetiske republikker i Centralasien og de russiske republikker i Kaukasus. Rusland er, ligesom vi, i forreste frontlinje af kampen imod IS, og det er i vores fælles interesse at stoppe det.«

Hele Sputnik-artiklen kan læses her: http://sputniknews.com/world/20150828/1026305684/us-europe-russia-isil-threat.html

31. august 2015 – Enhver positiv chance for, at verden vil vende sig fra krig, og fra randen af atomkrig, og til økonomisk udvikling og videnskabeligt fremskridt, afhænger primært af én ting: at få Obama tvunget ud af embedet, før det er for sent.

Sådan lyder atter engang advarslen fra EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, i løbet af en uge, hvor advarsler om den kommende fare for en atomar Tredje Verdenskrig kom fra meget erfarne politiske og militære ledere.

LaRouche er meget klar med at forlange denne politiske handling: Obama er instrumentet for den atomare krigsfare, som vel som også ophavsmanden til krige i hele Mellemøsten og Nordafrika siden 2011; krige, som der stadig bliver flere af, og som forårsager folkemord. Han og den britiske premierminister David Cameron er skyldige i drab, med den enorme strøm af flygtninge, der ny flygter fra disse regioner, og hvor mange dør under forsøget.

De europæiske nationer kan ikke konfrontere denne alvorlige krise uden at gå efter dens hovedophavsmand, Obama, og kræve, at han betaler for det politisk.

»Hvor mange mennesker har Obama beordret dræbt?«, spurgte LaRouche lørdag morgen. »Hvor mange uskyldiges død er han direkte ansvarlig for? Hvad har nogen som helst international institution gjort ved det? Hvordan kan han fortsætte med at være USA’s præsident?«

Og et umiddelbart spørgsmål: »Hvad har Hillary Clinton gjort ved det?« Hun må simpelt hen handle for at fortælle sandheden om Benghazi og den løgn, som Obama beordrede hende til at fortælle, om dette angreb, der dræbte fire af USA’s repræsentanter. Det ville udløse afslutningen på Obamas præsidentskab på kort sigt.

Det ville også være afslutningen på Hillary Clintons kampagne for præsidentembedet; men hun er allerede i store vanskeligheder, selvpåførte, og påført af Obama. Det Hvide Hus lækker selvfølgelig historier, der har til hensigt at gøre skandalen med Clintons ’e-mails’ større. Selvfølgelig forsøger Det Hvide Hus at få Joe Biden til at stille op, og at få Clinton-fundraiserne til at skifte over til Biden. Obama er en dræber i enhver henseende.

Hillary Clinton må åbne op for dette. At hun indvilliger i Obamas afpresning, kunne betyde afslutningen på den menneskelige art.

»Jeg kender denne mand; Jeg har længe vidst, hvad han er«, sagde LaRouche. Få måneder efter Obamas tiltrædelse som præsident, i april 2009, erklærede LaRouche offentligt, at Obama var en narcissistisk, Nero-lignende karakter, og uskikket til at være præsident.

Så er der Wall Street-elementet. Obama er Wall Streets præsident, og Wall Street er håbløst bankerot, og kan ikke reddes. Dette giver Wall Street og City of London ønsket om at bruge Obama til krig, inklusive en atomar konfrontation med Rusland og Kina, en krig, der truer med at afslutte civilisationen.

I vores nationale telefonkonference søndag eftermiddag annoncerede Elliot Greenspan et møde på Manhattan på VJ-dag, den dag, der markerer slutningen af Anden Verdenskrig i Stillehavet, samt udstedelsen af en ny kanon om det 25. Forfatningstillæg, der slutter med »Obama er gal, gal, gal«. Lyn har opmuntret til den slags ’halløj’ for at ’vække folk’, men understregede, at det ikke må blive ved det, at folk må uddannes, må lære at tænke videnskabeligt, at vi må »gå direkte i flæsket på folk, til det, der får deres hjerner til at fungere«, hvis vi skal lykkes med den revolutionære forandring, der kræves i de kommende dage.

Med formand Tom Gillesberg

28. august 2015 – NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg var i Georgien i går, hvor han præsiderede over åbningen af et nyt NATO-Georgien fælles uddannelsescenter. USA og andre nationer vil nu uddanne styrker direkte op ad Ruslands grænser.

Den georgiske premierminister Irakli Garibashvili sagde, at uddannelsesfaciliteten »ikke på nogen måde ville blive rettet mod nogen af nabolandene«, hvor Rusland naturligvis er det land, der er tale om.

Kort efter kommenterede Maria Zakharova fra Det russiske Udenrigsministerium til reportere om situationen. »Vi ser dette tiltag som en fortsættelse af alliancens provokerende politik, der tilsigter en udvidelse af dens geopolitiske indflydelse og ofte bruger dens partnerstaters ressourcer.«

Med hensyn til spørgsmålet om Georgiens tilslutning til NATO var Stoltenberg koket. Han sagde, at Georgien »allerede har de nødvendige instrumenter for at gå i retning af et medlemsskab«. Men han indtog en uforpligtende attitude, da han blev spurgt om Georgiens chancer for dette på næste års NATO-topmøde i Warszawa og sagde blot, at han »ikke kan dømme på forhånd om de konklusioner og beslutninger, som vil blive truffet« på det tidspunkt.

Men analytikere tvivler på, at NATO vil tilstede Georgien en handleplan for medlemskab ved NATO-mødet i 2016 i Warszawa, af frygt for at gøre Rusland rasende midt i de forhøjede spændinger over Ukraine-krisen, rapporterer AFP.

Brug disse eksempler af Kennedy-Krustjov-brevene som et spejl, gennem hvilket man kan bedømme menneskehedens nuværende krise – og løsningen.

Download (PDF, Unknown)

For vi skal alle dø, så hvad er så meningen med menneskelivet? Det er meningen med menneskelivet sådan, som det gives udtryk i frugterne af fremskridt og forbedringer af menneskelivets vilkår, som gør det muligt for menneskeheden at nå mål, som menneskeheden ellers ikke ville nå. Derfor er inspirationen og uddannelsen af vores borgere, vores befolkning, til at opnå højere niveauer af indsigt i selve det universelle, som menneskeheden kan gøre det, det er det spørgsmål, det drejer sig om.

Download (PDF, Unknown)