18. november 2015 – Professor William K. Black, økonomi- og juraprofessor ved Missouri Universitetet (i Kansas City) og tidligere banktilsynsmand, blev interviewet på Real News Network den 16. november. Black blev bedt om at kommentere senator Elizabeth Warrens(1) afsløring af og angreb på Dodd-Frank-lovens såkaldte »Swaps Pushout Rule« i slutningen af 2014. Denne ophævelse gav de fem største amerikanske banker, der kan beholde for 10 billioner dollar swap-kontrakter på deres regnskaber – mulighed for at være omfattet af garantien i FDIC (Federal Deposit Insurance Corporation, svarende til Statens Indskudsgarantifond, -red.), og som skatteborgerne kunne blive tvunget til at redde gennem statslige bankredningspakker (bail out) under det næste krak.

Prof. Black forklarede Wall Streets succesfulde fremstød for at bevare deres swaps under FDIC’s beskyttelse således: »For at sætte det i sammenhæng, så er dette et af biprodukterne ved ophævelsen af Glass-Steagall. Glass-Steagall var den lov, der blev vedtaget under den Store Depression efter en anden undersøgelse af, hvad der var med til at forårsage den Store Depression. Og den sagde, at vi ikke bør give indskudsgarantier, som er en statslig støtteordning, til banker, når de ejer ting og er i konkurrence med andre virksomheder. Det giver ingen mening. Det ville være konkurrenceforvridende; give dem en fordel, og det ville påføre os en enorm risiko og skabe en masse interessekonflikter. Og Glass-Steagall fungerede fremragende i årtier, men så i – nær slutningen af præsident Bill Clintons embedsperiode arbejdede han ivrigt sammen med republikanerne for at komme af med Glass-Steagall.

Dernæst kom selvfølgelig den nuværende finanskrise. Og man skulle tro, at vi ville have genindført Glass-Steagall. Men præsident Obama og republikanerne aftalte, at de ikke ville bringe Glass-Steagall tilbage. Så Paul Volcker, tidl. formand for Federal Reserve, og en person, som Obama havde ført frem i sin første kampagne, denne Paul Volcker – som dengang var verdens mest prestigiøse finansekspert – gjorde tjeneste som økonomisk rådgiver til præsidenten. Så Paul Volcker sagde, well, hvis du ikke vil bringe Glass-Steagall tilbage, bør du i det mindste forhindre det, der hedder egenhandel med derivater. Det betyder, at bankerne handler på egne vegne. Og således fik vi Volcker-reglen og restriktioner på swaps (en form for finansielt derivat).«

Black forklarede, at den mest almindelige swap er en renteswap, hvor den ene part, sædvanligvis en bank, ’udveksler’ med en anden part, sædvanligvis en bank. »Den ene får en fast rente, og den anden får en variabel rente, sædvanligvis baseret ud fra LIBOR, samt anden svindel, som vi har talt om. Så da de riggede LIBOR-satserne, så er de 10 billioner dollar, vi nævnte, en delmængde af de 350 billioner dollar i derivater, som de manipulerede …

Se, det er virkelig noget skidt; det var det bedste, Volcker kunne gøre, men det er ikke særlig godt. For når man først ikke har Glass-Steagall, og reglen er, hvad enten det er banken, der handler på egne vegne, eller det er hedging (gardering) – well, man kan kalde næste hvad som helst for en hedge, og overholde Volcker-reglen, og rent ud sagt overholde det meste af swap-reglen også. Så det er ikke så lidt af et spørgsmål, om, selv uden ophævelsen, som du nævnte, om loven ville have været effektiv. Men, eftersom de jo var Wall Street, så ville de være absolut sikre på, at den var ineffektiv. Så de fik denne ophævelse … som var meget højt prioriteret, og de skrev bogstavelig talt hovedparten af udkastet til den lov, der gjorde dette.

Og dette blev til dels gjort med modstand fra Obamaregeringen, for republikanerne holdt budgettet som gidsel. Men det skal siges, at store dele af Obamaregeringen – hvilket vil sige Finansministeriet og stabscheferne – har typisk modsat sig Volcker-reglen. De hader Glass-Steagall … «

(1) Se også: Senator Warren: Glass-Steagall “er præcist det, vi burde gøre”. 

Foto: Senator Elizabeth Ann Warren, 66 år, amerikansk jurist og senator for det demokratiske parti. Har siden 2013 repræsenteret delstaten Massachusetts.

18. november 2015 – Spørgsmålet om Hillary Clintons afhængighed af Wall Street-penge og hendes heraf følgende modstand imod Wall Streets fjende, Glass/Steagall-bankopdelingsloven,[1] vokser fortsat i kølvandet på de demokratiske kandidaters debat den 14. nov.

Den 17. nov. havde Associated Press en historie, »Clinton-kampagne forsvarer bånd til Wall Street«, med nyheden om, at Hillary til sit forsvar henter den mest odiøse af alle allierede, Barney Frank, forvalteren af Dodd/Frank-loven,[2] der blokerede for genindførslen af Glass-Steagall. Franks absurde argument trækker utilsigtet Clintons underdanighed over for Obama ind i billedet: Han siger, at den kendsgerning, at Obama underskrev Dodd/Frank-loven efter at have modtaget overdådig støtte fra Wall Street, viser, at Wall Streets penge ikke har noget indflydelse i det Demokratiske Parti! AP-artiklen gennemgår begivenhederne i debatten den 14. nov. om Clintons Wall Street-finansiering og rapporterer, at hun har modtaget 7,3 million dollar i år fra finanssektoren, iflg. Crowspac.com, hvilket er mindre end Ted Cruz eller Jeb Bush, men mere end nogen anden demokratisk præsidentkandidat; og Clinton Foundation har fået mange flere Wall Street-penge. En artikel den 17. nov. i themreport.com, »Demokrater på Wall Street: Opdel de store banker og genindfør Glass-Steagall«, er bemærkelsesværdig for sit lange citat fra Bernie Sanders’ krav om Glass-Steagall og hans »Wall Streets forretningsmodel er svindel«; samt et langt citat af Martin O’Malley, der kraftigt opfordrer til Glass-Steagall.

Richard Eskows blog i Huffington Post indeholder den 17. nov. et af de væsentligste argumenter for Glass-Steagall, der har været i de almene medier på det seneste, »5 grunde til, at Glass-Steagall betyder noget«. Eskow citerer prof. Simon Johnson fra MIT om, hvordan Dodd-Frank intet har ændret omkring for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne; Robert Reich (arbejdsminister under Bill Clinton 1993-97, -red.) om, hvordan ophævelsen af Glass-Steagall (i 1999) rent faktisk virkelig forårsagede det globale krak i 2008; og den tidl. dir. for Citigroup John Reed om, hvordan investeringsbankvirksomhedens ætsende hasardspilskultur blev bragt ind i, og overtog, ordinær kommerciel bankvirksomhed efter Glass-Steagall.

Eskow slutter, hvor han begyndte – med demokraternes debat. »I dagens miljø er en genindførelse af Glass-Steagall ikke alene den rette politik – hvad den så sandelig er. Det er også en fremragende lakmusprøve for politikere, der siger, at de vil gå op imod Wall Street.«

[1] Se Lyndon LaRouche: Ikke en valgmulighed, men en uopsættelig nødvendighed: Fire Love til USA’s redning 

[2] Se dansk Specialrapport: Dodd-Frank dræber: Hvordan USA blev en del af det internationale bail-in-system 

18. november 2015 – Russiske luftangreb mod ISIS fortsatte i højt gear i dag, inkl. yderligere angreb med krydsermissiler. Generaloberst Andrei Kartapolov, chef for de russiske bevæbnede styrkers generalstabs operationelle hovedafdeling, sagde til Pentagon-reportere i dag, at Su-34 bombeflyene havde ødelagt henved 500 olietankbiler i en kampagne imod ISIS’ oliesmugling. I alt blev 140 ISIS-mål ramt under 59 sortier. Tu-160 bombefly affyrede yderligere 12 krydsermissiler imod mål i provinserne Idlib og Aleppo.

I kontrast hertil rapporterede den amerikanske centralkommando om 13 luftangreb imod mål i Abu Kamal, Al Hasakah, Al Hawl og Raqqa. Ud over at give luftstøtte til de såkaldte syriske demokratiske styrker og det kurdiske YPG, angriber den amerikanskledede koalition også mål for ISIS’ oliesmugling gennem luftangreb. De franske kampfly ramte ISIS-mål i Syrien for tredje nat i træk, natten mellem 17. og 18. nov., og disse angreb er inkluderet i de amerikanske tal.

Alt imens russerne forstærker deres luftkampagner ved at bruge baser i det sydlige Rusland, så vil den amerikanskledede koalition snart få forstærkning fra ankomsten af to hangarskibe, det franske Charles de Gaulle, med 24 angrebsfly, og USS Harry S Truman, der har ca. 50. Der er i øjeblikket intet amerikansk hangarskib i den Persiske Golf, og Truman skulle iflg. planen oprindeligt være sejlet dertil, men iflg. en rapport i Defense News, så overvejer Pentagonfolk nu at påbegynde operationer, når hangarskibet ankommer til det østlige Middelhav. Samtidig forlyder det, at franskmændene muligvis vil gøre det samme med deres hangarskib, og de to skibe vil muligvis operere sammen. Eftersom den russiske præsident Putin har beordret den russiske flådes specialstyrker, anført af den ledsagede missilkrydser Moskva, til at arbejde sammen med franskmændene på enhver tænkelig måde, så rejser dette atter spørgsmålet om de facto-koordination mellem de amerikanske og russiske militæroperationer.

Hangarskibet de Gaulle skulle afsejle fra Toulon i det sydlige Frankrig i dag, mens Truman, med sine fem escort-skibe, afsejlede fra Norfolk (Virginia, USA) den 16. nov., og forventes at ankomme til regionen midt i december.

Foto: Det russiske hangarskib Moskva.

18. november 2015 – En historie i Sputnik News, datereret i Washington, havde titlen: »Eksperter hævder, at USA og Frankrig må arbejde sammen med Rusland og den aktuelle, syriske regering for at nedkæmpe og knuse ISIL og afskrække terrorangreb«.

Sputnik indleder historien med et citat af Jeff Steinberg (EIR’s efterretningsekspert): »’[Terrorangrebene i] Paris betyder, at Vesten må samarbejde med Rusland for at udslette Islamisk Stat’, siger EIR-redaktør Jeff Steinberg til Sputnik.’

’Steinberg sagde, at russisk samarbejde var væsentligt for at levere afgørende, yderligere menneskelige efterretningskilder (eller ’humint’), som Vesten har brug for, for at udvide sin evne til at forhindre flere terrorangreb.’

’Det virkelige spørgsmål er: Hvad nu? Skal vi droppe tåbelighederne med anti-russiske/anti-kinesiske fjendebilleder og samarbejde?’ spurgte Steinberg. ’Nøglen her er gode humint, bakket op af tekniske midler.’

’Den amerikanske præsident Barack Obama og den franske præsident François Hollande må også erkende, at fuldt samarbejde med Rusland er afgørende for at udøve pres på Saudi Arabien om at ophøre med sin massive finansielle støtte til radikal islam i Europa og USA’, tilføjede Steinberg.

’Adviser saudierne om, at deres støtte til salafist-fundamentalisme er færdig, med mindre de ønsker at befinde sig for enden af en kanon fra en koalition under anførsel af USA og Rusland’, udtalte han.«

Foto: Jeffrey Steinberg, EIR.    

18. november 2015 – Som et ekko af Putins opfordring i går til integration af de eurasiske nationer gennem åbne (ikke-hemmelige) og inkluderende handelsaftaler, kom den kinesiske præsident Xi Jinping onsdag med en stærk opfordring til APEC-nationerne om at fremskynde konstruktionen af Det Asiatiske Stillehavsområdes Frihandelsområde (FTAAP) og promovere regional, økonomisk integration – og angreb således implicit Trans Pacific Partnership, TPP.

I en tale til APEC-topmødet for topledere sagde Xi, at den konstante fremkomst af nye, regionale frihandelsaftaler vækker bekymring for en fragmentering. Xi foreslog, at man styrkede de åbne og inkluderende frihandelsarrangementer til det yderste, på baggrund af ligeværdig deltagelse og hyppig konsultation.

»Vi har brug for at hellige os til win-win-samarbejde, modstå protektionisme og fremme fair konkurrence«, sagde han.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping deltager i det 23. APEC Økonomiske Lederes Møde i Manila, Fillippinerne, den 19. nov. 2015. (Xinhua)

18. november 2015 – Alt imens russerne forcerer spørgsmålet om samarbejde imod ISIS fra deres side, så vokser presset i både Washington og London for et tættere samarbejde med Rusland. Selv præsident Obama kom med nogle bemærkninger under APEC-topmødet i Manila, som Associated Press karakteriserer som, at han »rejste spørgsmålet om udsigten til militær koordination med Rusland«. Obama skal efter sigende have sagt: »Hvis vi når frem til en bedre forståelse med Rusland om processen med at bringe en afslutning på den syriske borgerkrig, så åbner det selvfølgelig op for flere muligheder for koordinering mht. ISIL.« Obama sagde endda, at Rusland nu i flere uger har spillet en gavnlig rolle i drøftelserne i Wien.

Den amerikanske senator Dan Coats (R-Ind.) sagde imidlertid til Sputnik, at Ruslands militære evner og diplomatiske vægt på en positiv måde kunne transformere kampen mod Islamisk Stat (ISIL), hvis Washington og Moskva sluttede sig sammen.

»Om det drejer sig om diplomatisk pres, eller pres gennem sanktioner, eller militært pres, kinetisk pres, så kunne Rusland potentielt ændre spillet«, sagde han, da han blev spurgt, hvordan Rusland ville bidrage til en antiterror-koalition. »I betragtning af spørgsmålets alvor [truslen fra ISIL], og i betragtning af spørgsmålets udbredelse, så er tiden inde til, at vi bør genoverveje, hvorvidt vi kan danne en form for relation med Rusland med det formål at adressere denne trussel i Paris«, sagde han, idet han påpegede det amerikansk-russiske forhold under Anden Verdenskrig.

I London sagde general, Sir David Richards, tidl. chef for UK’s forsvarsstab, til BBC, at premierminister David Cameron må droppe sine »modsatrettede krigsmål«, dvs. opgive regimeskift i Syrien, og fokusere på ISIS. »I øjeblikket har vi modsatrettede krigsmål. Vi ønsker at ordne ISIS, men samtidig vil vi også af med Assad«, sagde han. »Personligt tror jeg ikke, det er muligt. Enhver general kan fortælle dig, at man må have enighed om formålet og klare mål i en krig. Dette gør disse mål uklare.« Desuden må Cameron acceptere, at den syriske hær, Iran og Hezbollah er de eneste, »rimeligt kompetente« styrker på jorden til bekæmpelse af ISIS. Han påkaldte billederne af Irak for at advare om, at det samme sandsynligvis vil ske i Syrien under den aktuelle politik for regimeskift, og det ønsker vi ikke skal ske.

Richards anvendte det samme argument mht. Rusland. »Rusland er, hvad enten, vi synes om det eller ej, en førende part af det her. Sammen med de meget sørgelige begivenheder i Frankrig kunne man sige, at det var russernes intervention, der har katalyseret dette skift i tankegang. Vi må ganske enkelt acceptere den kendsgerning, at de er der.« Alt imens Richards’ bemærkninger havde tydelig adresse til Cameron, så kunne det samme argument gælde for USA’s politik.

Grunden til alt dette pres er, at Putin i stigende grad ses som, at han traf den rigtige beslutning med den militære intervention i Syrien. Dette demonstreredes af den modtagelse, som Putin fik ved G20-topmødet tidligere på ugen, som den irske, faste spalteskriver Finnian Cunningham bemærker i en spalte i Sputnik, hvor Financial Times rapporterede, at »en audiens med den russiske præsident var en af de varmeste billetter i byen, med de vestlige ledere, der var tvunget til at erkende, at vejen til fred i Syrien uundgåeligt løber gennem Moskva.« Med andre ord, som Cunningham skriver, »så har det vist sig, at Rusland havde ret mht. sin intervention i Syrien. Den mest effektive måde at nedkæmpe ISIL’s og de andre jihadist-gruppers, som Nusra Fronts, terrornetværk på, er ved at støtte den syriske stat, at koordinere med den syriske, arabiske hær på jorden og ved at gå efter de militante kæmpere med en fuldt optrappet kampagne.«

Foto: Putins favorit-joke under det nylige G20-topmøde?    

18. november 2015 – Det Russiske Forsvarsministerium forcerer spørgsmålet om en militær koordination med USA i Syrien, på trods af de protester, der ellers kommer fra Washington, og Rusland bruger de kommunikationskanaler, som man indgik aftale om med USA’s Forsvarsministerium den 20. okt., til at gøre det. Det Russiske Forsvarsministerium rapporterede i går i sin erklæring om angrebet med krydsermissiler og andre angreb, udført af langtrækkende bombefly, der fløj ud fra det sydlige Rusland, at det på forhånd havde informeret den amerikanske kommando og andre kommandoer om de forestående angreb.

Den russiske advisering blev bekræftet af Pentagons pressesekretær Peter Cook i går.

»Vi fik en forhåndsadvisering gennem MOU’et, forståelsesmemorandaet«, sagde Cook, og han indrømmede, at »disse angreb, i det mindste fra vores udsigtspunkt, syntes at angribe i det ISIS-besatte territorium«. Men, insisterede han, »der har ikke været yderlige drøftelser om yderligere samarbejde eller – eller koordination med russerne på nuværende tidspunkt«.  Dette skyldes deres politik med at støtte Assad, og »indtil de ændrer denne politik, ser vi ikke noget stort område for – for yderligere samarbejde«. Da Cook blev presset af reportere på dette punkt, sagde han, at døren til samarbejde med det amerikanske militær altid havde stået åben for Rusland, men på betingelse af, at de dropper deres støtte til Assad og tilslutter sig USA’s strategi imod ISIS. Med andre ord, så forbliver politikken, i det mindste ud fra Pentagons standpunkt, den samme. »Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, kan du bare gå!«

Men det er tydeligvis russerne, der forcerer tingene, og ikke USA, og selv Pentagon indrømmer dette til en vis grad. At kommunikationskanalerne vil blive en de facto-kanal for koordination, selv når Cook siger, at der ikke bliver nogen koordination med Rusland om luftangreb i Syrien. Da den russiske advisering ankom til USA’s centralkommandos kombinerede flyoperationscenter i Qatar, fik fly fra USA og koalitionen i området tydeligvis besked på at komme af vejen. Michelle Baldanza, en talsperson ved Pentagon, sagde til Sputnik, at piloter i koalitionen fik instruktioner om »at være forberedt på at tilpasse [aktiviteter] efter behov fra sag til sag«. Hun tilføjede, at »piloter fra koalitionen fik besked på at holde et forhøjet beredskab og fortsætte med planlagte missioner. Vi er ikke overraskede over de russiske aktiviteter«.

Med det Russiske Forsvarsministerium, der planlægger at fortsætte med at lancere luftangreb fra det sydlige Rusland, vil denne de facto-koordination fortsætte.

18. november 2015 – En europæisk efterretningskilde sagde til Executive Intelligence Review (EIR), at de indtrufne begivenheder mht. Syrien og ISIS vil udvikle sig til det totale nederlag for den anti-russiske politik, der har været ført siden Ukraine-krisen. Han sagde, at Rusland vil komme ud af det »duftende af roser« og tilføjede sarkastisk: »Endnu engang er en vestlig politik kollapset«, sådan, som man kunne have forventet, den ville. Han sagde, at udviklingen forhåbentlig ville føre til, at sanktionerne og den politik, som EU og NATO har forfulgt, bliver omstødt.

Med hensyn til situationen i Paris sagde han, at ISIS agerer aggressivt i et forsøg på at fremmedgøre det muslimske samfund. I selve regionen ser han, at der lægges pres på Tyrkiet for at sikre grænsen til den ISIS-besatte del af Syrien, hvilket kunne omfatte at sende tropper ind i Syrien langs grænsen. Han bemærkede, at de irakiske, allierede shi’a- og sunni-militser, med iransk støtte, har udviklet tilstrækkelig kompetence til at gøre et udfald for at generobre Mosul i det olierige, nordlige Irak. De irakiske kurderes generobring af Sinja i Irak tidligere på måneden kunne være et forspil til et udfald mod Raqqa i Syrien, hvilket alt sammen ville bryde ISIS’ kontrol over regionen.

Med hensyn til saudierne og Emiraterne lægges der pres på dem for at komme til fornuft og eliminere deres støtte til ISIS, samt trække sig ud af deres angreb på Yemen. Foreløbig er de ikke rede til at komme til fornuft.

Foto: Frankrig og Rusland bombede Raqqa, en ISIS-bastion, efter angrebene i Paris.

Øjenvidneberetninger fra weekendens G20-topmøde i Tyrkiet indikerer, at præsident Obama var i rasende humør over den kendsgerning, at den russiske præsident Vladimir Putin var centrum for opmærksomheden pga. Ruslands militære intervention i Syrien, der »ændrer hele spillet«, og som nu frembyder en realistisk mulighed for at knuse Islamisk Stat (ISIS) og bringe den næsten fem år lange krig i Syrien til en fredelig afslutning.

Obama er blevet trængt op i en krog af den russiske flankeoperation i Syrien, og af den kendsgerning, at, i kølvandet på sidste fredags forfærdelige ISIS-angreb i Paris, verden er forenet omkring behovet for at skride til afgørende handling imod den jihadistiske svøbe. Denne handling kræver afgørende samarbejde med Rusland, som endda tidligere chef for Det forenede Kongeriges forsvarsstab, general, Sir David Richards sagde til BBC i denne uge.

Obama har, sammen med George W. Bush, gjort sig skyldig i mørklægning af anglo-saudiernes forbrydelser ved at nægte at ophæve hemmeligstemplingen af det 28 sider lange kapitel i den oprindelige rapport fra den Fælles Kongresundersøgelse af 11. september 2001, et kapitel, der leverer afgørende bevis for det saudiske monarkis finansiering af flykaprerne. Som tidl. senator Bob Graham sagde ved den tætpakkede pressekonference på Capitol Hill (Kongressen) den 7. januar 2015, kun få timer efter angrebene på Charlie Hebdos kontorer i Paris, at, hvis disse 28 sider var blevet frigivet til offentligheden, kunne det saudisk-støttede Islamisk Stat aldrig have eksisteret.

Med blodbadet i Paris den 13. november stadig hængende i luften er tiden nu inde til, at disse 28 sider offentliggøres og danner grundlag for lanceringen af en de novo undersøgelse af 11. september og alle de følgende terrorgrusomheder, som det britisk-saudiske apparat har begået, frem til og inklusive sidste fredags slagteri i Paris. Det er dette apparat, der ejer, og altid har ejet, Barack Obama.

Nu mere end nogen sinde før er tiden inde til, at Kongressen bruger sit forfatningsmæssige mandat og smider Obama ud af embedet. De fulde konsekvenser af mørklægningen af kapitlet om 11. september ses nu i blodbadet i Paris. På en meget direkte måde har Obama disse dræbte og sårede menneskers blod fra angrebene i Paris på sine hænder. Konsekvenserne af hans fortsatte mørklægning af de 28 sider kan ikke længere tolereres. Hvis Islamisk Stat og alle de andre anglo-saudiske jihadister skal afgørende nedkæmpes og udslettes, må Obama fjernes fra embedet. Han er lige så meget en skabelse af dette britisk-kontrollerede apparat, som lederne af ISIS og al-Qaeda. At tolerere Obamas fortsatte forbliven i embedet, efter angrebene i Paris og hans bevidste beskyttelse og mørklægning af saudierne bag 11. september, er det samme som at afskrive De forenede Stater.

Frigiv de 28 sider, og afsæt Obama nu.         

4. november, 2015 – Det er konklusionen på en undersøgelse, som geokemikere fra UCLA (Californiens Universitet i Los Angeles) gennemførte, og som undersøgte zirkoner (smykkesten) i det vestlige Australien, som er mindst 4,1 milliarder år gamle. Zirkon – som ligner syntetisk kubisk zirconium-dioxid, som anvendes for at imitere diamanter – er tunge, slidstærke mineraler, der optager og bevarer deres umiddelbare miljø og kan fungere som tidskapsler. Videnskabsmændene undersøgte forholdet mellem kunststof 12 og kulstof 13 og fandt de karakteristiske tegn, som indikerer tilstedeværelsen af fotosyntetisk liv; dette 300 millioner år tidligere, end man hidtil havde troet. De siger, at ingen har foreslået en plausibel, alternativ forklaring. ”Livet på Jorden kan være begyndt næsten øjeblikkeligt”, sagde Mark Harrison, medforfatter til artiklen; et forslag, som stemmer overens med Vladimir Vernadskijs tanker om livets oprindelse.

Resultaterne har vidtgående følger for andre konklusioner, som er generelt accepteret af det videnskabelige samfund. ”Den tidlige jordklode var bestemt ikke en djævelsk, tør, gloende varm planet; det ser vi absolut ingen beviser for”, udtaler Harrison. ”Planeten var sandsynligvis meget mere lig det, den er i dag, end tidligere antaget.” Artiklen antyder også, at liv eksisterede før perioden med det voldsomme bombardement fra det indre Solsystem med resterne fra planetdannelse. Ved at datere de store kratere på Månen, har videnskabsmænd sat perioden med det voldsomme bombardement til for 3,9 milliarder år siden. De har antaget, at hvis der var liv dengang, ville det ikke have overlevet under det uden-jordiske angreb. ”Hvis alt liv på Jorden døde under dette bombardement, hvilket nogle videnskabsfolk har påstået, så må livet hurtigt være genstartet”, bemærker medforfatter Patrick Boehnke. Det er også muligt, at liv, som eksisterede, overlevede, eller alternativt, at dateringen af de voldsomme bombardementer ikke er korrekt.

Artiklen ”Potentielt biogenetisk kul bevaret i et 4,1 milliard år gammelt stykke zirkon”, blev publiceret i sidste måneds udgave af Proceedings af the National Academy of Sciences.

16. november 2015 – Regeringsembedsmænd fra Argentina og Kina underskrev i går en aftale om konstruktion af kernekraftværker til en værdi af næsten 15 mia. $. Alt imens der har været tidligere aftaler, har disse grundlæggende set været på forståelses-memoranda-niveau, der har lagt grunden til det, der nu er tekniske og kommercielle kontrakter om at gå fremad og bygge nye kernekraftværker.

Det første værk, der skal bygges i fællesskab, bliver et canadisk designet tungtvands-værk af reaktortypen Candu, som Argentina besidder rettighederne til. Dette værk, Atucha 3, bliver Argentinas fjerde atomreaktor og forventes at koste næsten 6 mia. $ og vil tage otte år at bygge. Det rapporteres, at Kina vil finansiere 85 % af projektet. Aftalen omfatter dannelsen af et konsortium til konstruktion af værket, hvor Argentinas erfarne og dygtige atomindustri vil levere 70 % af komponenterne.

Der blev også underskrevet en rammeaftale for endnu et kraftværk (Argentinas femte), som vil blive en kinesisk designet reaktor. Den bliver den første af sin slags i Latinamerika, og muligvis Kinas første eksport af sin oprindeligt hjemmefødte fuldskala-reaktor.

Aftalerne blev underskrevet i går af præsidenten for Nucleoeléctrica Argentina, Jose Luis Antunez, og Quian Zhimin, leder af China National Nuclear Corp., mens begge landes ledere deltog i G20-topmødet i Tyrkiet. Minister for statslig planlægning, Julio de Vido, sagde, at undertegningen er “et grundlæggende skridt i spredningen af energi-matrixen med voksende medvirken af kernesektoren”. Disse bliver Argentinas fjerde og femte reaktorer.

Argentina, der har opbygget sin egen kerneindustri og eksporterer forsøgsreaktorer til lande i hele verden, fik sine ambitiøse planer om kernekraft forkrøblet og næsten udslettet af den sataniske anti-atomkraft-”bevægelse” og af lobbyen for ”vedvarende energi” og ikke-spredning, og med den finansielle krigsførelse i de seneste årtier, der fortsætter den dag i dag, som kronen på værket. Nu, og i BRIKS-regi, som Argentina har udtrykt ønske om at tilslutte sig, vil kernekraft-programmet skride fremad.

Argentina-aftalen kommer desuden i sammenhæng med annonceringen i sidste uge om, at den mexicanske senator Jose Luis Lavalle fra partiet National Handling forbereder lovgivning for en udvidelse af Mexicos kerne-program. Laguna Verde-værket har to reaktorer i drift, men var designet til fire. Han sagde, at hans lovforslag kunne præsenteres for Senatet til februar 2016.

Sidste uge var det ’kernekraft-uge’ ved statsuniversitetet i Rio de Janeiro, med deltagelse af top-universiteterne og brasilianske atom-embedsmænd, såvel som Ivan Dybov, vicepræsident for Ruslands Rosatom i Brasilien.

Argentina, Brasilien og Mexico er de eneste lande i Latinamerika, der har kernekraftværker i drift.

16. november 2015 – I et interview med Sky News hævdede lederen af det britiske Labour-parti Jeremy Cobyn, at der må stilles alvorlige spørgsmål til, hvordan ISIS ”har modtaget våben, har modtaget penge, har været i stand til at sælge olie, til at eksportere det, og til den rolle, andre lande har spillet i dette”. Han sagde specifikt, at Saudi-Arabien burde spørges om, hvem, der finansierer og bevæbner ISIS.

Corbyn var også kritisk over for Tyrkiets rolle i bombningen af kurdiske stillinger tilhørende Enheder til Folkets Beskyttelse (YPG) i Syrien, når det er en kendsgerning, at de har været afgørende i bekæmpelsen af ISIS.

The Independent rapporterede i dag, at Corbyn hilste aftalerne vedrørende den syriske krise, der blev indgået på mødet i Wien d. 14. november, velkommen og understregede, at løsningen på krisen må være politisk snarere end militær. ”I det lange løb må der nødvendigvis indgås et større politisk forlig i hele regionen og i Mellemøsten, ellers vil vi med tiden få mere at dette.”

17. november 2015 – Det Russiske Udenrigsministerium meddelte i dag, at, i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s Charter, der indeholder bestemmelser om en stats ret til selvforsvar, opfordrede det til en global respons på terrorbølgen som den, vi har set i Paris, samt angrebet på den russiske Airbus fra selskabet Metro.

»Rusland anmoder alle stater, organisationer og individuelle personer, alle sine venner og partnere, om at stille assistance til rådighed i denne indsats for at sikre, at gerningsmændene bliver behørigt straffet.« Erklæringen slutter: »Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ikke at spilde tiden og gøre udkastet til en resolution om at danne en bred, antiterror-front på basis af normerne og principperne i international lov og FN’s Charter, og som Rusland initierede den 30. september, færdigt.«

Den russiske Duma har udstedt en lignende erklæring, der opfordrer alle parlamentariske kolleger i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og andetsteds »til ikke at spare nogen indsats for at danne en international antiterror-koalition … med anti-Hitler-koalitionen som et model for foreningen af mange lande og nationer imod en fælles fjende«. Duma-erklæringen påminder også om »Ruslands uophørlige advarsel om, at en permanent destabilisering i Mellemøsten udført af dem, der gør krav på global dominans, primært USA, kunne føre til en udbredelse af den blodige kaoszone og medføre utallige menneskelige tragedier. Frankrig og andre europæiske stater høster nu i realiteten konsekvenserne af Washingtons kortsynede og selviske politik.«

Den stærkt formulerede Duma-erklæring tilføjer: »Det er åbenlyst, at Vestens uansvarlige og fejlagtige politik, der forfølges under sloganet ’eksport af demokrati’, har resulteret i fremvæksten og styrkelsen af den såkaldte Islamiske Stat. Forsøg på at bruge radikale grupper som rambuk for at vælte uønskede regimer er fyldt med yderligere negative scenarier.«

Foto: Plenarmøde i den russiske Statsduma 

17. november 2015 – I en tale med et bredt indhold, som CIA-chef John Brennan holdt på Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington, D.C. i går, afslørede han, at han havde holdt tæt kontakt med sin russiske modpart på trods af uenighederne mellem de to lande. I begyndelsen af sine udtalelser sagde han, at, alt imens »Washington og Moskva er uenige om politikken på væsentlige punkter om, hvordan man bedst bringer blodsudgydelserne i Syrien til ophør, så har jeg haft flere samtaler med en af mine russiske modparter i løbet af de seneste uger om forskellige måder, hvorpå det amerikansk-russiske samarbejde om kontraterrorisme, især omkring truslen fra ISIS, kan styrkes.«

Han uddybede dette meget mere detaljeret senere som svar på et spørgsmål: »Mine samtaler med min russiske modpart, som har fundet sted et vist antal gange i løbet af det seneste år og, som jeg sagde, inklusive i de seneste uger, siden russiske militærstyrker fandt vej til Syrien, har fokuseret på, hvad vi kunne gøre i fællesskab for at forsøge at forhindre strømmen af personer ind og ud af denne scene for operationer. Der er flere end 2.000, måske 3.000, af russisk nationalitet, der er kommet ned fra Kaukasus, fra Tjetjenien, Dagestan og andre områder og ind i det syrisk-irakiske område. Der er flere personer, Shishani, der er højtrangerende ISIL-folk.

Så det er en meget reel bekymring for russerne. Og vi har brug for at kunne hjælpe Rusland med at forhindre strømmen af terrorister på deres territorium, der måske er forudbestemt til at prøve at udføre nogle terrorangreb. Så vi har udvekslet information. Jeg mener, at dette må fremmes. Men jeg er fast besluttet på at fortsætte med at arbejde med mine russiske modparter pga. den betydning, som jeg mener, vi begge kan bibringe dette spørgsmål mht. vore indsigter, vores information, vore data og at dele det.

Vi arbejdede meget tæt sammen med russerne omkring de Olympiske Lege i Sotji, og jeg tror, at de satte meget stor pris på den støtte, vi leverede, de informationer, vi leverede. Dette ønsker jeg at fortsætte med at gøre, igen, uanset uenighederne omkring politikken i Syrien. Jeg er fast besluttet på at arbejde sammen med andre landes tjenester så godt, jeg kan, for at kunne forhindre succesfulde terrorangreb.«

Vi kan måske ikke forhindre alle terrorangreb, der nu er på vej, men vi har nu en unik chance for at få etableret det internationale samarbejde, der på sigt kan få nedkæmpet IS og andre terrorbevægelser og fjerne grobunden for, at andre kan komme i deres sted. Følgende fem indsatspunkter er afgørende:

Download (PDF, Unknown)

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk:http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

Det kan ske igen

ISIS har allerede udstedt en ny trussel om lignende, blinde terrorangreb, denne gang med Washington, D.C. og andre amerikanske byer som mål. Den russiske regering har, efter en omhyggelig undersøgelse, den 17. nov. konkluderet, at Metro-ruteflyet, der eksploderede over Sharm el-Sheikh, Egypten, havde en terrorbombe om bord. ISIS har taget ansvaret for denne grusomhed, hvor 224 mennesker blev dræbt. ISIS har også taget ansvaret for to selvmordsbomber i det sydlige Beirut den 12. nov., der dræbte og sårede hundreder af uskyldige mennesker.

Senator Graham har absolut ret. ISIS er en følge af Saudi-Arabiens promovering af wahabisme og voldelig, jihadistisk terror. For at være mere præcis, så er al-Qaeda, Islamisk Stat, Nusra Front og andre terrorgrupper produkter af en anglo-saudisk alliance, som særdeles offentligt er associeret med Al Yamamah-byttehandelen våben-for-olie mellem London og Riyadh. Al Yamamah skabte en udenlandsk, hemmelig konto til terrorisme, som direkte fodrede al-Qaeda, fra begyndelsen af denne dystre handel i 1980’erne.

Chokket efter angrebene i Paris har tvunget Obamaregeringen til, i det mindste for indeværende, at fravige sin hadekampagne imod Rusland og præsident Putin, og i det mindste formelt acceptere det bydende nødvendige samarbejde med Moskva for at knuse Islamisk Stat.

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Regnskabets time

Kongressen må ikke tolerere et eneste minut mere af Det Hvide Hus’ mørklægning af disse 28 sider. Fællesundersøgelsen var en undersøgelse, iværksat af den lovgivende gren, og Kongressen har total myndighed til at frigive de 28 sider, hvad enten Det Hvide Hus er enig eller ej. Den Amerikanske Højesterets enstemmige dom fra 1971 i sagen om daværende senator Mike Gravel (D-Alaska), der indlæste Pentagon-papirerne i Kongressens journal under Forfatningens »tale- og debatklausul«, gør det klart, at Kongressen har den forfatningsmæssige myndighed til omgående at ophæve hemmeligstemplingen af disse sider.

Alt imens det er kendt, at disse sider giver detaljer om, hvordan det Saudiske Almene Efterretningsdirektorat støttede mindst to af 11. september-flykaprerne ved deres ankomst til Californien, og hvordan daværende saudiske ambassadør til USA, Prins Bandar bin-Sultan, finansierede de to flykaprere, så indeholder siderne tydeligvis andre vitale detaljer om og spor til det fulde omfang af det saudiske regimes støtte til drabsmændene fra 11. september.

Hvis det fulde omfang af det saudiske monarkis blodige hænder bag 11. september var kommet frem dengang, kunne ingen amerikansk præsident være sluppet godt fra den forkælelse af saudierne, der har været både Bush- og Obamaregeringens varemærke, efter 11. september. Selv i dag roser præsident Obama åbenlyst saudierne for deres rolle i »koalitionen«, der bekæmper ISIS. Selv, hvis denne præsident ikke havde begået andre handlinger, der berettiger til en rigsretssag, så udgør hans skamløse mørklægning af saudiernes hånd bag global, jihadistisk terrorisme »store forbrydelser og forseelser«, der kræver omgående iværksættelse af en rigsretssag.

Hvis der skal ydes nogen retfærdighed til dem, der døde 11. september, der omkom om bord på Metro-ruteflyet og som blev brutalt myrdet i Paris og i det sydlige Beirut, så må saudiernes fulde medskyldighed afsløres offentligt, nu.

I modsat fald, som senator Graham så forudseende advarede om, vil al-Qaeda og ISIS muligvis formelt blive knust, men den underliggende sygdom vil atter blusse op i en ny og mere virulent form på slet ingen tid.

Frigiv de 28 sider nu!

17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.

I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«

Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.

Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.

I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«

Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«

Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.

På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.

Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.

Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.

Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.

Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.

Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.

Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.

Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.

Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«

Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.

Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament

Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.   

LaRouche: Okay. Der er ingen grund til, at vi nogensinde behøvede at tolerere afskaffelsen af Glass-Steagall. Glass/Steagall-loven blev indført af præsident Franklin Roosevelt. Og alt, hvad Franklin Roosevelt gjorde imod Wall Street-slænget, var dårligt for Wall Street.

Så i samme øjeblik, som Roosevelt døde, tog Wall Street over, og det blev værre og værre og værre. Og i efterkrigstiden opdelte man den ameri-kanske befolkning, og der var dem, som blev ’underdog’ (lavest i hakkeordenen) og dem, som var bagdels-kyssere. Og jeg vil gerne forsikre dig om, at det ikke virkede særlig godt.

Download (PDF, Unknown)

Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.

Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.

Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«

Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.

Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

15. november 2015 – De fem BRIKS-lande mødtes i Tyrkiet forud for G20-mødet, der finder sted i dag og i morgen. Vladimir Putin sagde, at BRIKS havde »bidraget betydeligt til udvidelsen af verdenshandelen, og til industriel og teknologisk samarbejde«, iflg. The Brics Post. Den brasilianske præsident Dilma Rousseff sagde, at BRIKS vil fortsætte med at prioritere investeringer i infrastruktur, reduktion af instabiliteten på de globale markeder, behovet for reformer af de finansielle institutioner og kampen imod fattigdom og uligheder.

Den indiske præsident Modi sagde: »Sammen kan vi også forme G20. Vi er glade for, at Kina overtager formandsskabet for G20 i december 2015. Vi forsikrer Kina om vores fulde støtte.«

16. november 2015 – Franske kampfly lancerede et »massivt« angreb på Raqqa, Islamisk Stats de facto hovedstad, sent den 15. nov. som gengældelse for angrebene i Paris den 13. nov. Ifølge det Franske Forsvarsministerium ødelagde de et kommandocenter og en træningslejr for oprørere med 20 bomber. Frankrig udførte missionen i samarbejde med amerikanske styrker, og de trak på informationer, der var indsamlet under tidligere rekognosceringsmissioner, sagde ministeriet, rapporterer Defense News. Det første mål tjente som kommandocenter, rekruttering og lagerfacilitet for våben og ammunition, mens det andet mål var en træningspost.

Talsmand for Pentagon, flådekaptajn Jeff Davis, sagde under en briefing til reportere i Pentagon i dag, at franskmændene havde udvalgt målene på baggrund af amerikanskleverede efterretninger, og at de franske angreb havde koalitionens »fulde vægt« bag sig. Han fortalte også, at, som et resultat af to telefonsamtaler i løbet af weekenden mellem forsvarsministrene for hhv. USA og Frankrig, Ash Carter og Jean-Yves Le Drian, vil USA og Frankrig gøre deres samarbejde omkring efterretninger tættere i kampen mod ISIS. Carter og direktør for den nationale efterretningstjeneste James Clapper har udstedt nye instruktioner, sagde Davis, der »vil gøre det lettere for amerikansk militærpersonel at dele information om planlagte operationer og efterretninger med vore franske modparter vedr. en hel række af fælles udfordringer, til den yderste grænse af, hvad der er tilladt iht. eksisterende lov og politik«.

Mens det franske angreb på Raqqa fandt sted, ødelagde amerikanske A-10 angrebsfly og AC-130 ’gunships’ 116 olielastbiler i byen Abu Kamal, på bredden af floden Eufrat nær grænsen til Irak. Angrebet var det seneste i kampagnen med navnet »Operation Tidal Wave II« (Operation Tidevandsbølge II) for at eliminere ISIS’ olieindtægter. »Denne del skulle angribe distributionsdelen af ISIS’ oliesmuglingsoperation«, sagde Davis, »samt nedgradere deres evne til at finansiere militære operationer«. Davis rapporterede, at det amerikanske Finansministerium sidste år vurderede, at ISIS’ illegale olieindtægter beløb sig til næsten 1 mio. dollar om dagen.

Davis var imidlertid i lidt af en kattepine, da han skulle forklare, hvorfor kampagnen imod ISIS’ oliehandel nu intensiveres, når det har været åbenlyst kendt siden kampagnens begyndelse, at oliesmugling fra territorier, som ISIS kontrollerer i Irak og Syrien, har fremskaffet en væsentlig del af ISIS’ indtægter. Davis sagde, at, indtil for nylig havde balancen tilgodeset beskyttelsen af syrisk og irakisk olieinfrastruktur, til brug for disse lande efter besejringen af ISIS, men at denne balance nu har ændret sig.

16. november 2015 – Under sin pressekonference med reportere i kølvandet på G20-mødet i Tyrkiet rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin om den brede diskussion, der fandt sted under mødet, om det bydende nødvendige behov for at afskære ISIS’ finansielle kilder.

I en tale til et møde mellem BRIKS-medlemmer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) krævede den indiske premierminister Narendra Modi ligeledes »en omfattende strategi for at stoppe terroristernes finansiering, forsyninger og kommunikationskanaler«. ISIS skal »udsultes« for midler, understregede Modi.

Som Kremls udskrift af pressekonferencen indikerer, så var Putin meget specifik: »Jeg har leveret eksempler med relation til vore data om finansieringen af enheder af Islamisk Stat af indfødte personer i forskellige lande. Finansieringen kommer fra 40 lande, som vi har fastslået, inkl. nogle G20-lande.« Især efter tragedien i Paris, sagde han, »forstår vi alle, at kanalerne til finansieringen af terrorisme må afskæres«. Han understregede, at han havde leveret satellitfotos »til vore kolleger, der tydeligt viser det sande omfang af ISIS’ marked for illegal handel med olie og benzin. Det er bilkonvojer, der strækker sig over dusinvis af kilometer, som forsvinder bag horisonten, når man ser det fra en højde af 4.000 til 5.000 meter«.

Som en refleksion af drøftelser, der fandt sted den 14. nov. i Wien, samt igangværende diskussioner mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, sagde Putin, at en side af den syriske opposition »anser det for muligt at indlede militæraktioner imod ISIL med assistance fra russiske luftstyrker, og vi er parat til at yde denne assistance«. Hvis dette sker, forklarede han, vil Bashar al-Assads »hær på den ene side og oppositionen på den anden side bekæmpe en fælles fjende«. Rusland har brug for støtte fra USA, Saudi-Arabien og Iran i kampen mod terrorisme, tilføjede han. »Dette er ikke et tidspunkt for en debat om, hvem, der er mest effektiv i kampen imod ISIL; det, vi har brug for at gøre, er at konsolidere vores indsats.«

Putin refererede til det arbejde, der er i gang, med at skabe lister over de terrororganisationer, der opererer i Syrien, en opgave, der, iflg. amerikanske efterretningskilder, er blevet uddelegeret til Jordan, hvis Kong Abdullah II står Putin nær, men også anses for at være en nær allieret til USA.

16. november 2015 – Ifølge en erklæring fra Det Hvide Hus, udstedt efter Barack Obamas møde med den russiske præsident Putin på sidelinjen af G20-mødet i Antalya, Tyrkiet, hilste den amerikanske præsident »al indsats fra alle lande i at konfrontere Islamisk Stat« velkommen og bemærkede især betydningen af Ruslands militære indsats i Syrien mod ISIS.

Det er noget af et skift i forhold til hans bemærkninger til ABC News i et interview umiddelbart før angrebene i Paris (bliver udsendt den 20. november), og hvor han sagde, at Rusland intervenerede i Syrien, ikke for at gå efter ISIS, men for at »støtte Assad«. Det er i dette interview, at Obama ligeledes udtalte, at ISIS var blevet »holdt tilbage« som resultat af amerikansk politik, for hvilken han blev grillet af flere reportere under sin pressekonference her til morgen i Antalya, Tyrkiet.

En amerikansk efterretningskilde rapporterer, at Obama imidlertid har fattet det budskab, at, hvis ISIS ikke bliver besejret, eller hvis ISIS skulle lancere et voldsomt angreb mod USA i samme skala som 11. september – en ISIS-video, der blev udgivet i dag, truer med et angreb på Washington, D.C. og andre amerikanske byer – så er hans »arv« færdig. Obama-Putin-mødet i Antalya bekræftede således det, der blev besluttet under sidste lørdags møde i Wien mht., at det amerikansk-russiske samarbejde skrider frem, hvilket også giver udenrigsminister John Kerry større spillerum til at samarbejde med sin russiske modpart, udenrigsminister Sergei Lavrov, om udarbejdelsen af samarbejdsdetaljerne.

Den nye holdning, som regeringen er blevet skubbet ud i, kom til udtryk på CBS-TV den 15. nov. hos den nylige CIA-vicedirektør Michael Morell: »Jeg mener, at mht. spørgsmålet om, hvorvidt præsident må gå, eller om han er en del af løsningen her, så må vi se på det igen; han er tydeligvis en del af problemet. Men han kunne også være en del af løsningen.« Han foreslog, at en aftale, hvor Assad forbliver ved magten i endnu et år og bekæmper ISIS med den syriske hær og med støtte fra den amerikanskledede koalition og Rusland, »muligvis ville give de bedste resultater«.

Alligevel, som det blev udstillet i morgenens pressekonference, klyngede en meget defensiv Obama sig til det argument, at hans politik i Mellemøsten og anti-terror-strategi har været et strålende eksempel på amerikansk »lederskab« og atter hævdede, at den syriske præsident Bashar al-Assad »er førsteårsagen til denne krise«. De tilstedeværende reporterer have meget lidt tålmod med hans monotone og overlange forklaringer af USA’s »successer«. Tre af dem satte spørgsmålstegn ved resultaterne af den amerikanskledede koalitions bombekampagne, der nu havde stået på i et år, og spurgte, om ikke Obama havde undervurderet ISIS’ evner og påpegede hans beskrivelse af ISIS som et »B-skolesportshold«. Med henvisning til blodbadet i Paris og i betragtning af kendsgerningen om ISIS’ ekspansion i Syrien og Irak, udfordrede en reporter: »Hvordan kan det ikke være en undervurdering af deres evner? Hvordan er dette ’holdt tilbage’, rent ud sagt? … Hvorfor kan vi ikke få ram på disse sjovere?«

12. november 2015 – Eksperimenter, der er gennemført i fællesskab mellem den kinesiske EAST-tokamak og i General Atomics’ DII-D fusionsmaskine, har frembragt »banebrydende« resultater, rapporterer de amerikanske og kinesiske forskere. De seneste eksperimenter i et igangværende samarbejde blev udført først i Kina, og dernæst i San Diego, og forskerne koordinerede deres eksperimenter via videokonference. Formålet var at demonstrere en fremgangsmåde for eliminering af hidtil uhåndterlige instabiliteter, for at stabilisere et fusionsplasma. Det, man forsøgte, blev betragtet som en »højrisiko«-tilgang, idet man bragte den hede plasma nærmere tokamakkens væg, men det frembragte de resultater, som forskerne havde håbet på. Resultaterne af eksperimenterne vil blive fremlagt i en artikel ved det 57. årlige møde i American Physical Society Division of Plasma Physics, den 17. nov.

»Vi har gjort en meget god begyndelse på internationalt samarbejde om forskning i fusion mellem Kina og USA, og vi er meget stolte af at være pionerer i dette felt«, sagde dr. Xianzu Gong fra Kinas Institut for Plasmafysik.

Foto: Det indre af en kinesisk EAST-tokamak

15. november 2015 – Med den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der spiller en ledende rolle i at bringe Rusland og USA sammen ved drøftelserne om Syrien og G20, og på trods af chokket ang. terrormassakren i Paris, måtte pensionerede, tyske general Harald Kujat, under en ZDF TV-specialudsendelse om angrebene sent lørdag, meget eftertrykkeligt holde fast ved at fokusere diskussionen på årsagerne og de mulige løsninger på ISIS-terroren, i særdeleshed om det nødvendige i, at Frankrig og Vesten samarbejder militært og politisk med Rusland og den syriske hær. Først sent i udsendelsens løb bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed spørgsmålet om samarbejde med Putin og Syrien frem.

Den tyske justitsminister Heiko Maas, der var gæst i studiet, reagerede på en gavnlig måde på, at general Kujat bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed på bane, idet han selv bragte samarbejde med Rusland, og ikke kun en militær løsning, på bane. General Kujat brugte Maas’ bekymringer om NATO og USA til at komme med den afgørende pointe om Putins flanke i Syrien: »Med hensyn til Ruslands intervention, den russiske intervention, den militære intervention, så har det transformeret situationen, militært og politisk. Det faktum, at vi i dag kan tale om, at der forhandles om en politisk løsning, er en konsekvens af den russiske intervention i Syrien, og hvis Frankrig ønsker at engagere sig militært i Syrien, inklusive med landtropper, så må de tale med russerne, hvilket amerikanerne for resten også gør, og som har gjort det lettere at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet [i Wien] for at drøfte en politisk løsning.«

General Kujat sagde, på et spørgsmål om, hvad han foreslog: »Det, vi ser nu, er, at Rusland har grebet initiativet og går fremefter militært. Alle stater, der kunne udøve militær indflydelse på situationen, har hidtil afvist at sende landtroper dertil, også Rusland, europæerne under alle omstændigheder, og også USA. Rusland bruger nu Assads hær som landtropper og støtter dem med luftangreb. Og det, vi ser, er fremskridt på den russiske side, selv om dette ikke behandles på en fremtrædende plads i de tyske medier. I Irak ser vi fremskridt deri, at kurderne har styrket deres offensiv. Det har alt sammen naturligvis ført til den kendsgerning, at IS på andre måder [angrebene i Paris, -red.] forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det har brug for støtte og indstrømning af kæmpere.

Foto: Som udtryk for deltagelse i sorgen var Brandenburger Tor i Berlin lørdag og søndag dækket i de franske farver.