Hvad kan Tyskland gøre? Meget, i modstrid med dem, der hævder, at vi er for små til at gøre noget som helst. For det første må vi starte en debat om, hvad Tysklands virkelige interesser er. Vi bør hæve sanktionerne mod Rusland. Helmut Schmidt havde ret, da han sagde, at krisen i Ukraine var begyndt med Maastrichttraktaten. Vi bør også afslutte enhver mission og alle missioner, som Bundeswehr deltager i til støtte for USA’s/Storbritanniens politik. Vi bør promovere en offentlig debat om alle nationers sikkerhedsinteresser. Vi må have en ny, inkluderende sikkerhedsarkitektur. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble bør træde tilbage, fordi hans »sorte nul«-politik giver næring til optrapningen af højrefløjen.

Download (PDF, Unknown)

15. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Barack Obama holdt et uformelt, fokuseret og tilsyneladende produktivt møde på over 30 minutter på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, hvor de adresserede både Syrien og Ukraine.

Efter mødet sagde den russiske, præsidentielle assistent Yuri Ushakov, da han blev spurgt, om de to ledere havde kunnet bringe deres holdninger om Syrien nærmere hinanden: »Med hensyn til strategiske mål vedr. kampen mod Islamisk Stat, står de generelt nær hinanden; men der er stadig uenigheder om taktik«, rapporterede Tass den 15. nov. Ushakov fortsatte og sagde, at de havde diskuteret »den temmelig kritiske situation« med terrorismen, der blev sat i relief gennem angrebene i Paris.

En regeringsperson fra Det Hvide Hus sagde til Reuters, iflg. RT den 15. nov., at »præsident Obama og præsident Putin blev enige om, at der var behov for en syrisk ledet og syrisk ejet overgang, forud for hvilken der ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile«. Regeringspersonen tilføjede, at Obama gentog sin støtte til Minsk-aftalen i Ukraine, iflg. RT.

Parallelt hermed understregede flere udenrigsministre, der mødtes i Wien, Østrig, den 14. nov., at der var fremskridt. Iflg. den erklæring, der blev udgivet af både det russiske og det amerikanske Udenrigsministerium, indgik deltagerne i Wien-forhandlingerne aftale om at støtte og arbejde for en ikrafttræden af en landsdækkende våbenhvile, »så snart repræsentanterne for den syriske regering har taget indledende skridt til overgangen under FN’s opsyn på basis af Geneve-kommunikeet«. En mulig tidsramme blev etableret for Syrien til at udvikle en forfatning inden for 6 måneder og for at afholde nationale valg inden for 18 måneder.

Ved forhandlingernes afslutning satte udenrigsministrene for Rusland og USA, hhv. Sergei Lavrov og John Kerry, sig sammen for at udfærdige erklæringer. Kerry erklærede, at, alt imens »vi stadig er uenige om, hvad der skal ske med Bashar al-Assad, … så er vi enige om dette: Tiden er inde til, at Syrien skal ophøre med at bløde; tiden er inde til at berøve terroristerne hver eneste kilometer at gemme sig på« rapporterede Associated Press, iflg. den tyrkiske avis Hurriyet den 15. nov.

Alt imens Ruslands Lavrov erklærede sig enig i ånden, så forklarede han, at konflikten – og dens løsning – »ikke handler om Assad. Det er lige meget, om man er for eller imod Assad. ISIL er fjenden«.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier meddelte: »Ingen lyver for sig selv om de vanskeligheder, vi står overfor, men den faste beslutning om at finde en løsning har gjort fremskridt i løbet af 14 dage«, iflg. Agence France Presse med henvisning til de første forhandlinger i Wien, der afholdtes den 30. okt.

Iflg. Wall Street Journal den 14. nov. tilføjede Steinmeier optimistisk: »De forfærdelige angreb i Paris har kun gjort vores fælles faste beslutning om at bekæmpe ISIS større og stærkere. Vi må, og ønsker, at bryde denne årelange uoverstigelige, onde cirkel, idet vi nu optrapper drøftelserne og forhandlingerne mellem syrerne.«

Drøftelser om det vigtige spørgsmål om, hvem, der skal klassificeres som terrorister, der opererer i Syrien – ud over ISIS og al-Nusra – skal efter planen finde sted i Jordan.

Foto: Puttin og Obama mødtes på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet.

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Foto: Pensionerede admiral James Stavridis, 15. nov. 2015.

USA og Europa har fået et alarmsignal til at vågne op gennem det barbariske terroristangreb i Paris. Mange ledende personer kræver nu, at Obamas vanvittige politik for regimeskift i Syrien – som, ligesom tidligere i Irak og Libyen, er i færd med at udløse kaos i hele verden – omgående må afsluttes, så verden kan gå sammen imod ISIS-svøben.

Lørdag sagde præsident Putin:

»Det er klart, at, for effektivt at bekæmpe dette onde, har vi brug for en reel, fælles indsats fra hele det internationale samfund.«

Tidligere NATO-øverstbefalende admiral James Stavridis sagde til Foreign Policy, at Frankrig kunne forvente, at NATO anråbte artikel 5, der bemyndiger en NATO-respons på angrebet, med det »fundamentale formål« fra NATO-missionens side at »besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, den dér har skabt«. Hvad der er vigtigere, så tilføjede admiralen: »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

I Wien lørdag anførte den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en bred koalition af nationer med et krav om en våbenhvile i Syrien, med en tidsramme på 18 måneder til almene valg. Præsident Assad er ikke ekskluderet fra denne proces.

Søndag talte præsidenterne Obama og Putin på sidelinjen af G20-topmødet i Tyrkiet, hvor en regeringsperson fra Det Hvide Hus til Reuters sagde, at

»Præsident Obama og præsident Putin enedes om behovet for en syrisk ledet og syrisk ejet politisk overgang, forud for hvilken ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile.«    

Helga Zepp-LaRouche sagde søndag fra Tyskland, at amerikanerne må forstå, at »intet vil være det samme i Europa efter dette«. Det overlagte angreb mod hverdagslivet – koncerter, sportsbegivenheder, restauranter – viser, at alle er sårbare, ikke blot i Frankrig, men i hele Europa. Hun rapporterede, at højtplacerede europæiske kilder ved, at amerikanske og britiske efterretningskræfter åbenlyst har støttet terroristerne, både gennem saudierne og direkte, som tidligere chef for den amerikanske Forsvarsintelligenstjeneste (DIA), general Michael Flynn, allerede har afsløret.

Hun påpegede den kendsgerning, at i januar, den dag, da angrebet mod Charlie Hebdo fandt sted i Paris, sagde den tidligere amerikanske senator Bob Graham ved en pressekonference, at, hvis de hemmeligstemplede 28 sider af Kongressens undersøgelsesrapport om angrebet mod USA den 11. september var blevet frigivet, ville angrebet i Paris ikke have fundet sted. Vi må nu, sagde fr. LaRouche, atter fokusere på vores indsats for at få dette ødelæggende bevis frigivet, der viser, at Obama er i en åben alliance med terroristerne med det formål at opnå sin kriminelle politik med regimeskifte.

Lyndon LaRouches ven, den amerikanske, tidl. senator Mike Gravel, har udstedt et følgebrev til et juridisk dokument, der viser, at hans sejr i Højesteret i 1971 – da retten dømte, at hans offentliggørelse af de hemmeligstemplede Pentagon-papirer i Kongressens arbejdsprocedure, var legal under Forfatningen – også gjaldt for de 28 sider, og at ethvert medlem af Kongressen kunne indlæse dem i Kongressens journal. Lyndon LaRouche har pålagt en fuld mobilisering af sin organisation over de næste par dage for at frigive dette dokument til alle kongresmedlemmer, pressen og alle borgere.

LaRouche understregede, at Obama nu er den mest hadede person i verden, og at der ikke er, og ikke vil være, nogen tillid til USA, så længe han forbliver i præsidentembedet.

Supplerende dokumentation:

Amerikansk admiral: Aktiver NATO imod ISIS og inviter Rusland til at være med

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Paris, 14. november 2015 – Rædsel har slået Paris. Massakrer er blevet begået i blinde for at sætte vores land i en tilstand af chok. Med det samme barbari og de samme metoder som i Mellemøsten, Libanon, Irak og Israel, eller i Syrien. Seks samtidige angreb i hjertet af vores hovedstad og ved Stade de France-sportsstadion, med det formål at mangfoldiggøre ofrene, bunkerne af lig i gaderne, restauranter, der er forvandlet til lighuse, udrykningskøretøjer for hylende sirener: en strategi af frygt, omhyggeligt planlagt, for at levere det budskab, at det værste kan ske overalt og for alle mennesker.

Vores reaktion må modsvare udfordringen. Vi må kun frygte selve frygten, for frygten inspirerer til vanvittige reaktioner, der kommer oven i det første vanvid. At beherske den kan ikke lade sig gøre i passivitet eller fornægtelse, men ved at se tingene i øjnene, i sandhedens navn. Kun kampen for sandheden gør det muligt at undfly angstens kvælertag.

Erklæringen af undtagelsestilstand og lukningen af grænserne, som Republikkens præsident har annonceret, så vel som også deployeringen af politi- og militærstyrker, er de umiddelbart nødvendige forholdsregler, for vi er i krig. At forblive forenet og gøre fælles front i de værdiers navn, der er indskrevet i Republikkens Forfatning, er umiddelbart uundværligt.

Man må imidlertid gå til de første årsager, uden hvilket rædslen vil gentage sig og endda optrappes. Hvilket vil sige skabe en verden, i hvilken de nationale og internationale omgivelser ikke længere skaber kriminalitet, som de gør i dag. For man kan ikke undfly det onde ved simpelt hen at undertrykke det, men ved at virkeliggøre vilkår, under hvilke det gode overlader det onde mindre og mindre plads.

Det er NATO’s krige, de økonomiske uretfærdigheder og ødelæggelsen af værdige livsvilkår, der har skabt betingelserne for terrorisme. Det samme gælder for den kyniske og forbryderiske politik med del og hersk i traditionen efter Det britiske Imperium, og imod hvilket intet i realiteten har modsat sig i vores transatlantiske univers.

At sætte en stopper for rædslen indebærer således en absolut politisk kursændring. Med lanceringen af gensidig udvikling, »win-win«, der sikrer, at vores børn og børnebørn lever bedre end vi selv, er denne lancering, der er annonceret af de kinesiske og indiske ledere, den eneste, virkelige kilde til fred. Samtidig med, at vi i Mellemøsten bekæmper alle terroristgrupper, Islamisk Stat såvel som al-Nusra-Front og Erobringshæren.

Denne lørdag, den 14. november, i Wien, bør Frankrig spille en aktiv rolle i forhandlingerne, der tilsigter at lancere en fredsproces i Syrien, idet vi koordinerer vores indsats med det russiske diplomati, og ikke spiller i hænderne på dem, der tager friheden som gidsel.

I Mellemøsten må Islamisk Stat slås i hjertet af sine økonomiske ressourcer, med bombardementer af deres olieledninger og ved at slå de banker, der hvidvasker deres ressourcer, hvilket hidtil ikke er sket.

Der må sættes en stopper for medskyldigheden i terrorismen hos Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne, uden at vise dette klientel nogen forekommenhed. Og sluttelig må man samtidig genskabe økonomiske udviklingsbetingelser i alle regionens lande, for at migranterne dér kan genfinde værdige livsbetingelser, hvilket Kina tilbyder os ved at udstrække sit koncept med Den nye Silkevej. I mellemtiden må man, i alle regionens flygtningelejre, og i samarbejde med de internationale, humanitære organisationer, skabe disse værdige vilkår ved at sikre tilstrækkelige fødevarer, lægebehandling, anstændige, midlertidige beboelser og uddannelse til børnene.

Dette koncept er ikke russisk, kinesisk, amerikansk eller fransk, det er det koncept, der retfærdiggør nationalstatens eksistens: at tjene menneskehedens sag. Frankrig bør indtage en prominent plads i dette afgørende engagement, og ikke underkaste sig barbarer i djellaba, kameez eller jakkesæt.  

Jacques Cheminade, leder af Solidarité et Progrès.

Ovenstående leder af Jacques Cheminade er oversat fra fransk. Vore fransktalende læsere kan følge med i situationen i Frankrig på Solidarité & Progrès’ hjemmeside: http://www.solidariteetprogres.org/

København, 13. november 2015 – Den 10. nov. afholdt Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, et heldagsseminar om Kinas nye rolle i Mellemøsten. To medlemmer fra Schiller Instituttet i København fik lejlighed til at indskyde længere kommentarer, stille spørgsmål og få kontaktinformation fra de fleste af de internationale talere og mange interessante deltagere.

Invitationen begyndte: »Er magtbalancen mellem USA og Kina ved at ændres i Den persiske Golf? Vil Kinas stigende økonomiske interesse i Golfen føre til en mere aktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik der? Hvad er forventningerne til Kina fra de arabiske Golfstater, og vil Kina kunne håndtere dem?«

Der var talere fra Kina, Japan, Mellemøsten, Danmark og Norge. Konferencen foregik på engelsk; programmet kan ses her: www.diis.dk/en/event/china-and-the-challenges-in-greater-middle-east og videoen vil snarest være tilgængelig.

Schiller Instituttets første intervention lød (parafrase): USA modarbejder politikken med Den nye Silkevej, som Schiller Instituttet har været fortaler for siden 1990’erne, fordi USA agerer som en britisk agent for at forhindre afslutningen af den unipolære verden. Der er fare for en atomkrig, som blev adresseret ved en konference i Washington. Kina opfører sig mere amerikansk end amerikanerne – dvs. mere, som USA plejede at være. Spørgsmålet er, hvordan kan vi få USA til at opføre sig som en republik og samarbejde med Kina og BRIKS? Kina foreslog økonomisk udvikling i Syrien under topmødet i Wien. Kan I sige noget om dette?

Den japanske taler, der havde talt om Kinas rolle i Afghanistan, bad SI om at uddybe spørgsmålet, hvilket gav hende mulighed for at sige mere om BRIKS og Kinas indsats for at hæve levestandarden for sin befolkning; at initiativet med Ét bælte, én vej måtte forlænges (ind i Mellemøsten, -red.) Vi må få Vesten til at droppe sin politik og erkende, at tiden er kommet for en multipolær verden.

Den japanske taler sagde, det var et meget vigtigt spørgsmål, og svarede, at vi bør droppe konfrontation over for Kina om »principper«, som menneskerettigheder, og gå sammen med dem om at gennemføre »praktiske« (dvs., økonomiske og politiske) løsninger. En dansk taler, der arbejder i den politiske afdeling i den Danske Ambassade i Washington, pegede på områder, hvor USA og Kina allerede samarbejder.

Schiller Instituttets anden intervention kom efter taler om islamisk ekstremisme i Kinas Xinjiang-provins, og om stormagtskonflikter med Mellemøsten som omdrejningspunkt, og som var meget kritisk over for USA’s nylige politik for regimeskift. Den anden SI-repræsentant fulgte op på den første, med den rolle, SI har spillet med forslaget om politikken for Den nye Silkevej, Helga Zepp-LaRouches opfordring til, at Kina forlænger denne politik ind i Mellemøsten og Afrika som en løsning på den aktuelle flygtningemigration, det kinesiske forslag ved topmødet i Wien om at genopbygge Syrien samt vores forslag til en økonomisk genopbygning af Syrien.[1] Hvad med kinesisk, amerikansk osv. samarbejde om at genopbygge Syrien?

Da disse spørgsmål kom gruppevis, blev de desværre ikke besvaret under det offentlige møde, men under en privat diskussion bagefter. Seminaret var live-streamet, så mange flere har kunnet høre SI’s interventioner.

SI’s repræsentanter talte med næsten alle deltagerne i pauserne og fik stor interesse omkring vores rapport om Den nye Silkevej, samt kontakter, vi følger op på.

[1] Se Projekt Fønix: En genopbygningsplan for Syrien 

13. november 2015 – Det forlyder, at der er en aftale på vej mellem Den europæiske Union og Tyrkiet om flygtningespørgsmålet, der, som forventet, er fuldstændig utilstrækkelig i forhold til opgaven. The Guardian rapporterer, at det blev besluttet, under et EU-hastetopmøde på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-topmødet, at tilbyde Tyrkiet 3 mia. euro til gengæld for at systematisere flygtningestrømmen til Europa, og som ville omfatte registrering af flygtninge i Tyrkiet og med Europa, der indvilliger i at tage et vist antal hvert år. Tyrkiet skal så acceptere ikke-syriske flygtninge, der forlod Tyrkiet for Europa, men som ikke kvalificerer til flygtningestatus. Pengene skal gå til flygtningenes underhold i Tyrkiet. Der skal være et topmøde senere på måneden eller i december med Tyrkiet for en endelig aftale.

Den tyrkiske avis Hurriyet rapporterer ligeledes, at der har været forhandlinger mellem EU-kommissionsvicepræsident Frans Timmermans og højtrangerende tyrkiske regeringsfolk den 11. nov. i Ankara, hvor en flygtningeaftale, der er parallel med den, Guardian rapporterer om, blev udarbejdet i udkast. Udkastet kræver også en genoplivelse af forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU, ved at åbne for flere kapitler og bestemmelser om tyrkiske borgeres rejse uden visum til Schengen-zonen. Til gengæld vil Tyrkiet begynde at gennemføre en aftale om, at migranter igen kan komme ind i landet. Aftalen skal ratificeres af regeringslederne. Timmermans vil fremlægge aftalen for EU-rådet i december, hvor man vil søge enstemmig godkendelse.

I mellemtiden vil præsident for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker afholde diskussioner med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, den 15.-16. nov.

Det er interessant, at, alt imens Tyrkiet tilbydes 3 mia. euro, så har EU-medlemmet Grækenland, hvor henved 600.000 flygtninge er ankommet til siden januar i år, modtaget sølle 8 mio. euro.

EU-Afrika-topmødet den 10. nov. domineredes også af flygtningespørgsmålet, hvor europæerne krævede, at de afrikanske lande tager såkaldte økonomiske flygtninge tilbage til gengæld for blot 2 mia. euro. De afrikanske ledere siges at have været rasende over EU’s holdning.

11. november 2015 – I dag udgav Sputnik News en analyse af Victoria Legranova, en russisk forsvarsanalytiker, i hvilken hun dokumenterer, at NATO er i færd med at forberede overtagelsen af kontrollen over hele det militære og paramilitære apparat i Ukraine, selv om Ukraine ikke får formelt NATO-medlemskab. I stedet satser NATO på total udstyrs-kompatibilitet og kommandokontrol. »Som resultat vil NATO blive i stand til at etablere et netværk af taktiske operationscentre i hele Ukraine for at kontrollere landets bevæbnede styrker og også de paramilitære grupper, som er aktive i landet. Hvis regeringen af en eller anden grund skulle komme uden for vestlig kontrol, eller en ny præsident kommer til magten, kunne disse paramilitære grupper bruges til at genoprette status quo«, advarede hun. Ukraines militære stabschef, general Viktor Muzhenko, bekræftede, at NATO i øjeblikket er i færd med at udarbejde planer for moderniseringen af Ukraines militær frem til 2020, hvor det vil være fuldt ud kompatibelt med NATO-standarder.

Lyndon LaRouche gjorde i dag imidlertid nar ad den idé, at NATO skulle kunne være i stand til at gennemføre en sådan operation. »Vesteuropa er ved at kollapse økonomisk og finansielt. Disse planer, under disse betingelser, er rent bedrag. De kan ikke gøre det. Tyskland er under økonomisk kollaps, Frankrig er værre stedt, og briterne er mest udtrykkeligt under kollaps. De er ikke alene ude af stand til at gennemføre en så ambitiøs intrige; de er endda ude af stand til at vurdere, at hele ideen er absurd«, konkluderede LaRouche.

Vi mødes naturligvis i aften under meget alvorlige og forfærdelige omstændigheder, mens rapporter løber ind om, at over 100 mennesker er blevet dræbt i noget, der synes at være terrorangreb i hele Paris. Hele den franske nation er nu i undtagelsestilstand. Jeff Steinberg vil kommentere hele denne situation senere i aftenens udsendelse.

Engelsk udskrift.

MATTHEW OGDEN:  Good evening. It’s November 13, 2015. My
name is Matthew Ogden, and you’re watching our weekly Friday
evening webcast here from larouchepac.com. I’m joined in the
studio tonight by Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review.}
Now, obviously, we are meeting here tonight under very
solemn and horrifying conditions, as we are hearing reports that
over 100 people have died in what seem to be terrorist attacks
across Paris. The entire nation of France is currently under a
state of emergency, and obviously details of these attacks are
still coming in, as this is an ongoing situation. I know Jeff
will have something to say later on this subject, later on this
evening, during this broadcast, as pertains to these horrific
events.
But this evening we’re going to be beginning our broadcast
with an on-the-ground video report from New York City, where the
LaRouche Political Action Committee held a rally earlier today in
front of the headquarters of the {New York Times}. I’m sure many
of our viewers have had a chance to see on the front page of the
LaRouche PAC website a press release which was published on this
website yesterday, which is titled, “Why won’t the {New York
Times} publish Obama’s Drone Papers?”, which makes the point
that, despite the fact that the Times played a central role back
in 1971 in publishing the so-called “Pentagon Papers”, which were
revealed by Daniel Ellsberg, and were released to the American
people by the courageous actions which Senator Mike Gravel took
by reading them into the {Congressional Record} — despite the
fact that the Times was instrumental in this action, which was
instrumental in laying the foundation for the downfall of Richard
Nixon, and the ultimate end of the Vietnam War — today the {New
York Times} has made the willful choice {not} to publish any
serious coverage of the so-called “Drone Papers”, which were
likewise leaked by a courageous whistleblower from within the
drone program itself, a so-called second Edward Snowden, and
published by Glenn Greenwald’s internet-based publication, {The
Intercept.}
Despite thoroughly damning new details that have emerged and
are contained within these documents, the Drone Papers, which
pull back the curtain on the murderous and completely out of
control targetted assassination program that’s being run,
top-down by President Barack Obama, in his weekly kill sessions,
without any due oversight, and from behind closed doors, despite
this, the editors of the {New York Times} have publicly stated
that in their opinion, these new revelations do not “warrant
their own story.”
The truth is — and you can be assured that the {New York
Times} editorial staff well knows this — any widespread and
serious coverage of the “Drone Papers” today. by a major national
newspaper of record, such as the New York Times, in the fashion
of the Times’ own coverage of the Pentagon Papers in 1971, would
have an utterly devastating effect on revealing to the American
people the true reality of how this secret drone program is
actually run, and the character of the President who runs it. And
just as the Pentagon Papers did back then, major publication of
the “Drone Papers” today would likewise lay the foundation for
the indictment and political downfall of this President — as his
murderous proclivities are put on full display for the entire
country to see.
The question is: Knowing all of this, as the press release
puts it, “Is the {New York Times} more afraid of Barack Obama
than it was of Richard Nixon? And will that fear of taking on the
true characteristic of what this President stands for, cause the
{New York Times} to fail to address that awful reality at the
very time that Obama is leading the United States into
unprecedented war-provocations against both Russia and China, and
by failing to do so, thus finding themselves  — the {New York
Times} —  complicit in actions which threaten the outbreak of a
Third World War, and endanger the continued existence of all
mankind.
With that said as an opening statement, we bring the
on-the-ground report from New York City, delivered by LaRouche
PAC’s Daniel Burke:
“Hi, I’m Daniel Burke, and this is a LaRouche
Political Action Committee rally that you’re witness to at the
moment, in front of the {New York Times} headquarters on 41st
Street and 8th Avenue. And we stand here today in the midst of
certainly the gravest crisis that our species has ever faced,
which is well expressed in this banner that we have before us
“Obama Leads America to Hell.” But our mission is to unify the
United States, to have the courage to stand up against the
insanity that is dominating  our government today.
“At the moment, we are on the brink of a thermonuclear war,
because of the fact that this man has been tolerated, and his
provocations against Russia, and against China, are unprecedented
in the history of humanity, in terms of the danger that they
pose. But as we’ve laid out in webcasts over the recent weeks,
there is a clear train of abuses; the evidence is before you, and
now it’s a matter of having the courage to stand up against it.
So that’s what we’re doing today, because the fact of the matter
is that the {New York Times} has been covering up for Obama’s
Satanic drone murders. It’s been released through {The
Intercept}, from a new whistleblower, as we’ve documented in our
webcasts so far: that Obama is at the top of a chain that is
mass-murdering civilians. And the {New York Times} buried the
release of these documents at the bottom of a column a couple of
weeks ago, and then they justified this, by claiming that it did
not warrant its own story.
“So, we stand here to specifically indicate the editors, the
writers, who were involved in this cover-up; demand that this be
brought to justice; and in the meanwhile to consider that what we
need today is for one Senator to stand up, and to move against
Obama. This is what happened with Richard Nixon, and it was in
that case that the {New York Times} had the courage in 1971 to
publish the ‘Pentagon Papers’. Why will they remain silent on
these Satanic murders from Barack Obama?”
OGDEN: Now, Mr. LaRouche wanted to feature this video report
from New York City for the reason that he has placed Manhattan at
the center of his strategy to restore the United States to its
original founding principle as embodied in Alexander Hamilton,
the very opposite of everything that Obama has come to represent
today. Further coverage of this rally will be available on the
LaRouche PAC website, including a longer version of this
on-the-ground report, as well as the text of the press release,
which I mentioned at the outset of tonight’s proceedings.
But, when you place Obama’s drone program in the context of
his open and blatant war provocations against both Russia and now
increasingly against China, in the recent days and weeks, which
will lead to a global thermonuclear war if not stopped.  In that
context, I would like to ask Jeff to elaborate a little bit on
what Mr. LaRouche’s assessment was of the importance of using
this campaign, as you just saw, centered in Manhattan around the
revelations that are now contained and released in the “Drone
Papers” in order to drive Obama from office before he has the
chance to lead the world into World War III.

STEINBERG:  I learned earlier today that there is a joke
circulating very widely in Israel, and I’m sure in other places
around the world.  And the joke goes something like this:  What’s
the difference between God and Barack Obama?  The answer?  God
doesn’t think he’s Barack Obama.
What we’re dealing with here is truly a Satanic personality,
and yet, he’s been permitted to carry out atrocity after
atrocity; all on behalf of the British, whose policy, at the
level of the British Empire, at the level of the British
monarchy, has been always one of massive population reduction
through policies of genocide.  I think that’s the way you’ve got
to understand the events that are unfolding right now in Paris.
In a very real sense, the slaughter that’s taken place over the
last few hours — and of course French authorities are not sure
that it’s over; there were seven attacks against seven different
random targetted popular nightspots all around the city of Paris,
highly coordinated.  Kind of what we saw in 2008 in Mumbai, but
on a much more elaborate scale.  And you’ve got to ask yourself,
where does this kind of Satanic behavior come from?  What are the
roots of this Islamic State jihadist apparatus?
Well, remember that the former head of the Defense
Intelligence Agency, General Michael Flynn, warned earlier this
year in a now widely circulated interview with Al-Jazeera
America, that he had gone to President Obama in the summer of
2012 and warned that the policies that the US was pursuing —
particularly the policies of facilitating the running of heavy
weapons from the Libyan port city of Benghazi into various Syrian
rebel groups — was going to result in the creation of a jihadist
caliphate on the eastern shores of the Mediterranean, and in that
general Middle Eastern region.  Now, this was two years prior to
the formal surfacing of the Islamic State, which really launched
its operations in Iraq with the dramatic takeover of Mosul; and
that was in June of 2014.  So you’ve got high-level US Defense
Intelligence officials telling the President of the United
States, “Drop your fixation with the overthrow of the Assad
government in Syria.  Halt the flow of weapons that were
unleashed on the world as the result of the overthrow of Qaddafi
and his instant execution back in the fall of 2011; which
unleashed floods of weapons throughout Africa.  And through this
Benghazi operation of British Intelligence and John Brennan as
the Counterintelligence Director of the Obama administration, the
weapons began to flow into Syria; and these weapons went into the
hands of the very jihadist networks that we’ve now seen operating
on the streets of Paris.
So, is there a causal relationship between the British
Satanic policies of mass population reduction, often stated by
Prince Philip — the royal consort who insists that the world’s
population must be reduced by 80%.  The fact that General Flynn
openly said that President Obama did not ignore the warnings, but
pursued a willful policy of continuing with the arming of the
Syrian rebels after he was repeatedly told what the consequences
of that would be.  And now we’ve seen those consequences, with
the establishment of the Islamic State; we’ve seen those events
now spilling over into the streets of Paris.  The situation in
France is still unfolding; there’s no definitive answers in terms
of who particularly carried out these heinous attacks.  But we
know that the circumstances under which those kinds of events
could happen, were the product of a persistent line of policy
that has come out of the Presidency of the United States for at
least the last 15 years; the 8 years of Bush and Cheney, and now
the 7-plus years of Barack Obama. So you’re dealing with somebody
who is by his character, pursuing outright policies that are
evil, that are Satanic, and that at their core are British; that
directly go to the demands of the Prince Philips of the world,
who call for mass population reduction.
Now we know that in two weeks, the COP21 climate change
conference is scheduled to happen in Paris; we may very well find
that there was a relationship between these attacks that we’re
now just seeing unfolding on the streets of Paris right now, and
that upcoming conference.  Earlier this week, Secretary of State
John Kerry bluntly stated what has now become obvious; namely
that that COP21 conference — despite the efforts of the papal
encyclical and John Schellnhüber and other outright proponents of
genocide — that conference is likely to fail.  There’s too much
resistance from developing sector countries that realize that
what they’re looking at is a recipe for genocide.  So, what we
have before us then, are other means by which the world is
careening towards the kind of events that can lead to the mass
population reduction policies that are being demanded principally
out of the British monarchy; and are being carried out
principally through agents of that monarchy such as Barack Obama.
So, what have we seen just in the recent days?  The
administration has continued with the drone kill policy; and as
we saw in the rally out in front of the {New York Times}, it’s
quite clear that the White House has put enormous pressure on the
major US media outlets to suppress the story.  Because if the
story were to get national media attention through the {New York
Times}, through the {Washington Post}, through CNN or one of the
major cable news outlets, there would be a groundswell of demand
for President Obama’s removal from office.  These policies are
policies of outright genocide.  And we’ve been continuing our own
investigation into the drone kill policy of Obama; looking beyond
the “Drone Papers” that were released by {The Intercept} about
three or four weeks ago.  And when you dig deeper into this
policy, what you find is that there have been repeated and
consistent studies carried out by the military, carried out by
major thinktanks whose job it is to do analysis of the actions of
the military.  You have the Stimson Center producing a series of
two reports in 2012 and in 2014; the Naval Post-Graduate School
out in Monterrey, California, produced a major study; the Rand
Corporation produced a major study.  In every instance, they can
to the identical conclusion: the drone policy is a failed policy;
it can never work; it will never work. The idea of targetting
priority terrorist agents for elimination, does nothing to reduce
the spread of these kinds of jihadists. If anything, it becomes a
major means of further recruitment, of expansion of operations.
These are not things that are unknown at the levels of the
National Security Council, the Obama White House, and similar
locations. It is {willfully known} that these polices do not curb
terrorism, do not defeat insurgent movements. They feed them,
they fuel them, they expand them.
And so, you really do have a principle here, in which the
objective is not to defeat terrorism, but the objective is to
spread the kind of murderous chaos that weve seen engulf Syria
for the last four and a half years; that weve seen in Iraq and
Afghanistan, going back to the beginning of the Bush/Cheney
administration in 2001, with the aftermath of the 9/11 events
that have been systematically covered up, first by President
Bush, now by President Obama.
The real issue, here, is not exposing the role of the Saudis
in this kind of sponsorship of terrorism, including the 9/11
attacks. The real issue here, is that there is a {conscious
policy} of creating conditions of global instability and chaos,
that ensure that the targetted population- reduction goals are
being met, and war is still one of the major means for that to be
carried out. So, we have a period that weve been living through,
that constitutes more than a Thirty Years War, a period of
perpetual war, and these last two Presidencies have been major
instrumentalities to make sure that that policy happens.
Now, in the past days, in addition to the continuing
cover-up of the Obama drone kill programs which go directly and
personally to Obamas desk in the Oval Office, every single one of
these kill orders has Barack Obamas personal signature on it.
Former Defense Secretary Leon Panetta, when he was asked to
comment about the drone program, simply said, Its the only game
in town. So, this has been the {signature policy} — an
indiscriminate mass murder policy, of this President and of this
administration. The idea of toleration for that, for one moment
more, is something that now clearly threatens us all. If these
kinds of actions can happen in the streets of Paris, France, then
they can happen anywhere, including here in the United States.
Now, not only is Obama continuing to pursue and defend this
policy of drone kill, but, in the past week, weve seen an
escalation on the strategic scale, as well. Defense Secretary Ash
Carter spent last week in Asia, attending the ASEAN Defense
Ministers Meeting. He tried to turn that event, unsuccessfully,
fortunately, into a gang-up against China. The host government,
Malaysia, refused to include a reference to the South China Sea
situation in the draft communiqué for that conference. Carter
showed up — and by the way, the United States is not a member of
ASEAN. Carter was there as an invited guest of the ASEAN
countries, the ten nations of Southeast Asia. But, he basically
intervened to try to hijack the entire direction of that
conference. Fortunately, many of those countries of the region
simply refused to do it. As the result, the conference ended in a
shambles; there was no final communiqué.
From Kuala Lumpur, Carter returned to the United States via
Simi Valley, California, where he gave a major speech at the
Reagan Library, and assailed both Russia and China, and accused
them of sabre-rattling around the threat of nuclear war. What he
was referring to, in the specific case of Russia, is that Russia,
in response to the United States deployment of ABM systems right
along the southern borders of Russia, the expansion of NATO
throughout eastern Europe, in violation of the agreements that
were reached at the time of German reunification. In response to
all of those provocations, the Russians have moved to establish
new levels of defense against what President Putin this week
described as a clear attempt by the U.S. and its allies, to break
up the strategic balance that had existed throughout the period
of the Cold War and the post-Cold War period, up until this time,
and that the United States, by refusing to collaborate with
Russia on some kind of global missile defense program, as
President Reagan had proposed back in 1983, when he was in close
collaboration with Lyndon LaRouche on that project. The United
States policy, is to create a thermonuclear war-winning option.
That poses not just an existential threat to Russia, but a grave
threat to all of mankind.
Now, middle of this past week, President Putin convened the
annual meeting with top Russian defense officials and leaders of
the defense-industrial sector of Russia, at Sochi, on the Black
Sea. In opening remarks to that event, which were widely
televised throughout Russia, Putin made very clear: the United
States has been targeting Russia with the ABM deployment. The
fact is clearly demonstrated, because even after the P5+1 deal
was reached with Iran, the United States announced it was
continuing to move full steam ahead with the ABM deployment, not
in partnership with Russia, but unilaterally, with U.S. allies.
Since the original argument had been made that this ABM system
was strictly directed against Iran, now that Iran has come into
compliance with the nuclear deal, with the P5+1, it just shows
the lie to everything that Obama has been saying on this. Putin
made very clear, that Russia is moving forward to develop new
weapon systems that can defeat any kind of ABM program that the
U.S. puts in place, which {will} be directed against Russia.
At the same time, as reported this week in the {Guardian} —
weve mentioned it here on these Friday night webcasts for some
time — the United States is going ahead with the deployment of
what is, in effect, a new generation of tactical nuclear weapons
that will be forward-based in central and eastern and western
Europe, which will be a new generation. Theyre called the B61-12,
with highly accurate tail-guidance systems, that will penetrate
deeper into Russian territory, with much more precision accuracy,
and therefore these nuclear weapons will have greatly-reduced
thermonuclear payloads, which means that the gap between
strategic nuclear war and tactical-theater conventional nuclear
war, is greatly reduced. In other words, were moving towards a
policy of having a deployable force of thermonuclear weapons,
directed at close range, against targets in Russia.
Now, we learned this past week, through excerpts from a
forthcoming authorized biography of George Herbert Walter Bush
[{Destiny and Power}, by Jon Meacham], that at the time of the
1991 Operation Desert Storm, and again during 2003, during the
period of the invasion and overthrow of Saddam Hussein in Iraq,
[Vice President] Dick Cheney was persistently pushing for the use
of nuclear weapons. In the case of the first war in the Gulf,
Cheney was promoting the idea that the U.S. should use 17
tactical nuclear weapons against targets in Iraq. So now we’ve
got a continuation of that policy under President Obama.
So, here we are, more than 25 years after the end of the
Cold War, the collapse of the Soviet Union, the collapse of the
Warsaw Pact — we’re facing the gravest threat of thermonuclear
war not because of any actions on the part of Russia, but because
of the character of the President of the United States, a Satanic
character who has no sense whatsoever of the consequences of
pursuing this kind of policy of genocide.
So, whether it’s preparing the groundwork for thermonuclear
confrontation with Russia, and similarly with China — we’ve had
B-52 bombers, which are bombers that are capable of carrying
thermonuclear warheads, flying over territory that China claims
in the South China Sea, as China’s sovereign territory, as part
of the Spratly Islands. That happened just in the last several
days, and it’s only now been first acknowledged by the Pentagon.
There was an earlier incident involving naval ships, incursions,
into those same waters.
So we’ve got the targetting of Russia, the beginnings of a
similar outright targetting of China. We have the drone policy,
and the cover-up of that policy. So here we are, literally
looking at somebody whose track record, documented proven track
record, is that of mass murder. And yet there is toleration for
his remaining in office.
Now in our discussion this afternoon with Mr. LaRouche, he
very much placed the emphasis on the situation in Manhattan.
You’ve got a unique characteristic of the population of
Manhattan, the population of New York City and the great
metropolitan area — but particularly the population of
Manhattan. They still have a greater sense of reality, at least
large segments of the population do. They have a greater sense of
the morality that goes with recognizing the great danger that
we’re facing in the world today. And so, if you look back
historically, Manhattan was the place where the core concepts
around which our Constitutional republic was organized were
formulated. They were formulated in Manhattan in particular by
our First Treasury Secretary Alexander Hamilton. There is a
Hamiltonian tradition that prevails, and that tradition is the
organizing principle for our nation, for our republic.
So Manhattan holds a special place for the nation as a
whole. Mr. LaRouche pointed out that if you do a survey, region
by region around the United States, you will find that region by
region the economy has been destroyed. The social fabric has been
gutted. We have drug addiction, suicide, all kinds of social
dislocation because region by region, the economies of these
areas of the United States have been gutted, particularly during
the period first of the Bush-Cheney administration, and at a
greater and greater accelerating rate, under President Obama.
Never mind that since 9/11, $44 {billion} in your taxpayers’
money has gone into the establishment of this drone kill program
that is one of the critical factors that keeps expanding the size
and brutality of the terrorist apparatus that we’ve now seen
playing out on the streets of Paris just in the last few hours.
So we’re dealing with an assault against the American people, an
assault that has weakened the social fabrics of many parts of our
country. So again, Manhattan represents a certain kind of glue, a
potential critical point of inspiration for saving this nation,
and this event that you’ve just seen a brief excerpt of in front
of the {New York Times} headquarters today, is indicative of the
kind of thing that we will be doing at an accelerating and
continuing rate of expansion in Manhattan.
And we’ve got a situation in Washington, where there are a
precious handful of elected officials, people in other positions
within the Federal government, within the military, within the
diplomatic corps, within the intelligence services — a handful
of people — who remain truly committed to the survival of this
nation and the planet, and we call on you, the American people,
to put maximum pressure on them to step outside the bounds of
what’s required to “go along to get along” and for a handful of
these people to step forward and speak the absolute truth about
what has gone on in this country, particularly during the seven
years of this Obama presidency.
One or two leading members of the U.S. Senate, in
particular, taking their oath of office seriously, can bring this
President down and start the process of reversal of this
destructive, literally Satanic takedown of the United States and
everything it has historically stood for. We need that step, but
we need the voice of the American people, led by Manhattan, to
make sure that that actually happens, and that it happens in
time.
OGDEN: Thank you, Jeff. Jeff’s comments just now regarding
the events which occurred in Paris this evening prompted me to
recall the remarks that former Senator Bob Graham made at a press
conference on Capitol Hill on Jan. 6 of this year, which was
nearly hours after the Charlie Hebdo attacks, also in Paris. And
in that press conference, former Senator Bob Graham laid the
responsibility right at the doorstep of President Obama, and put
the fault right on Obama’s doorstep, because of his refusal to
end the cover-up of the 28 pages of the 9/11 Joint Inquiry
report. And as Jeff  just said, this indictment of Obama’s fault
on this matter, obviously still applies, and Bob Graham at that
press conference, called for a Lincolnesque standard of full
disclosure of the contents of the 28 pages in that count, but
also this obviously applies to the “Drone Papers”, and all the
other crimes that remain in the shadows.
Bob Graham was referring to Abraham Lincoln’s full
disclosure of the role of the British in supporting the
Confederacy during the Civil War. And what Senator Graham said at
that time, was that the national security threat lies {not} in
the disclosure of these documents, but in the non-disclosure, as
could be seen then in the case of the attacks on {Charlie Hebdo},
and I believe as can be seen again today in the continuing
attacks in Paris. Also, I would say the 28 pages warrant the
Pentagon Papers treatment by some courageous member of the United
States Senate, or U.S. House.
Now, with that said, we have a question which has come in
from our institutional source, and I’m going to read it. It’s
very brief, and I’m going to ask Jeff to respond: “Mr. LaRouche.
What are your thoughts on the immigration crises in Europe, and
what is our advice to European leaders?”
STEINBERG: Mr. LaRouche’s answer to this question was very
brief and very blunt. He said the first step toward solving this
problem is that Wolfgang Schaüble, the Finance Minister of
Germany, has got to be dumped. Schaüble, in Mr. LaRouche’s words,
belongs to be put in a pig pen, because his ideas and his
opinions stink. He’s terrible, he’s disgusting, and he
personifies those in Europe who are trying to stir up this
refugee crisis into a showdown, a kind of a confrontation that
could ultimately lead to the eruption of an outright civil war in
Europe.  In fact, I greatly feat that in the wake of these Paris
attacks, that you’re going to see an enormous backlash.  German
Chancellor Angela Merkel, who is increasingly becoming a captive
of the revolt by people like Schaüble in her own party, actually
took the surprising, but courageous stance, of saying that these
refugees must be assisted; they must be protected, and they must
be given an opportunity to be integrated into European society.
And so, there’s a deep split over this issue.
The Russians, through President Putin, have intervened
forcefully into the Syria situation to bring the Syria war to an
end.  The Russian military intervention on behalf of the Assad
government, is beginning to show significant success.  Remember,
the Russian involvement only began directly on September 30; so
we’re talking about a period of six weeks.  And in that six week
period, there have been a number of significant setbacks
delivered to the Islamic State and some of the other jihadist
elements of the Syrian rebel opposition.  The area around the
city of Aleppo, which is the industrial capital of Syria, is now
in the process of being retaken by the government forces.  60% to
80% of the population of Syria has now moved, or has already been
located in areas under government protection.  So, the idea that
the Syrian people are fleeing to Europe through Turkey and other
routes to get away from Assad is not the reality of the
situation.  They’re fleeing to get away from the Islamic State,
the Nusra front, and the jihadists who’ve been the instruments
for the war to overthrow the Assad government.
Remember, in August of 2009, President Obama simply
declared, “Assad must go”; and with that declaration, the US
began facilitating the efforts of the Saudis, the Turks and
others to provide weapons to an army of jihadists who have come
in from around the world.  So, defeat the Islamic State; push
back against the tyranny of the Anglo-Saudi apparatus; dump the
likes of Wolfgang Schaüble and others of his ilk, who are trying
to stir up literally a Hitlerian backlash in Europe against these
refugees, who are caught in a trap between the brutality of ISIS
back in the Middle East and Iraq and Syria, and the emergence of
a nativist right wing, literally a Hitlerian backlash inside
western Europe.  If Europe is to survive, if Syria is to be
rebuilt, then you’ve got to take certain decisive actions; and
the United States should be collaborating with Russia in a
coordinated effort to defeat ISIS.  Because every effort that the
US and this so-called coalition of 60 nations has taken against
ISIS has been a completely transparent fraud.
So, who’s responsible for the flood of refugees streaming
into Europe?  Start with President Obama, British Prime Minister
Cameron, former French President Sarkozy, current French
President Hollande.  These are the criminals who, along with the
Saudis, the Turks, the Qataris and the others, have been
providing all of the logistical and other support to the spread
of jihadism.  Because ultimately what they’re out to accomplish
is a population war.  We’ve said this previously.  The British
policy towards the entire Islamic world, is to foment a new
religious Hundred Years War between Sunni and Shi’a on a global
scale; because ultimately their objective is population
reduction.  If they can launch such a Hundred Years War, then how
many of the 1.8 or so billion Muslims on this planet will survive
at the end of the day?  And again, we have a President of the
United States who, by personality and by ownership by the
British, is a fully witting instrument in this process.
So, on the one hand, as Mr. LaRouche said, Schaüble and
people of his ilk have got to be dumped.  They’re the menace;
they’re the danger.  Schaüble wants to go ahead with murderous
austerity against the population of Europe; and has even less
interest in doing anything for these refugees.  And Obama, in his
own right, has carried out the same kinds of policies.  The
destruction of the United States on his watch and on the watch of
the previous President, is a crime beyond imagination.  And so,
it’s time for the American people and even a handful of leading
elected officials in Washington to wake up to exactly where the
clock stands and to act before midnight.

OGDEN:  Well, with that said, I think is the point where we
are going to bring a conclusion to our broadcast tonight.  Again,
I would recommend people go on the website and watch the full
coverage of the rally in front of the {New York Times}
headquarters today in New York City; as well as reading the full
text of the press release that was circulated en masse there
today.  Thank you for joining us, and please stay tuned.  And
please, if you are in the New York City area, participate in the
weekly discussion which Mr. LaRouche holds every Saturday
afternoon with the citizens of Manhattan.  If you’re not, you
have the opportunity to do the same on Thursday nights with the
weekly Fireside Chats.  Thank you very much for joining us
tonight; and please stay tuned to larouchepac.com.

11. november 2015 – Som taler ved et forum om Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) ved Boao-konferencen om asiatisk finansielt samarbejde i London den 10. november, tog chef for AIIB Jin Liqun ikke noget nonsens fra mødeleder Martin Wolf, redaktør for Financial Times, der var sit sædvanlige, bryske selv. »Hvordan kan De tage fejl på så mange punkter i dag, Martin Wolf?« sagde Jin på et tidspunkt. Han bemærkede, at AIIB var en »institution i det 21. århundrede«, og at den ville have de højeste standarder for integritet i sine operationer og lån, »men dog ikke vestlige standarder«. Da Wolf spurgte, om Jin mente, USA og Japan havde været »tåbelige« ved ikke at tilslutte sig, svarede han, at »tåbelig« var det forkerte ord til at beskrive situationen. »Nogle lande har måske brug for mere tid til at se, hvordan tingene fungerer, før de beslutter sig til at være med.« Tidligere i konversationens forløb havde Jin været noget vred over de fjollede angreb, der i begyndelsen blev lanceret mod banken.

Da Wolf spurgte ham, om AIIB ville blive en konkurrent til Verdensbanken, gjorde Jin igen indsigelse. Jin bemærkede, at Bretton Woods-institutioner nu var »halvfjerdsårige«, men han sagde, at han også havde arbejdet for Verdensbanken, og han var »fine« venner med Verdensbankens præsident Kim, og »man kan aldrig nogen sinde erstatte sin bedste ven«. Han sagde, at han værdsatte Kims forsøg på at reformere Verdensbanken, men han vidste, at problemer, der er »akkumuleret hen over syv årtier, ikke kan fikses på en nat«. Han benægtede, at AIIB havde planer om at erstatte Verdensbanken: »Vi er samarbejdspartnere.« Han sagde, at medlemskab af AIIB ville være åben for alle nytilkomne, der accepterer aftaleparagrafferne, der er underskrevet af de stiftende medlemmer.

Han havde tidligere indikeret, at banken ville begynde at finansiere operationer i andet kvartal af næste år og ville koncentrere sig om elektricitet, transport og vandforsyning, da der er et skrigende behov for disse ting. Jin sagde også, at AIIB også ville vælge investeringsprojekter i Afrika og Latinamerika. »AIIB kan investere i et hvilket som helst land«, sagde Jin og kom med eksemplet om finansiering af overvandingsprojekter i Australien, der kunne forbedre sikkerheden for Asiens fødevareforsyning. Selv at låne til lande som Egypten, den første afrikanske stat, der tilsluttede sig banken, »skulle ikke være noget problem«, sagde han.

12. november 2015 – Ledelsen for den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) accepterede onsdag Kinas bud på at blive medlem af banken og banede vejen for, hvad der forventes at blive en endelig vedtagelse af de regeringer, der har aktier i banken, for det meste finansministrene for de 64 medlemslande, i næste måned, rapporterer Reuters i dag.

Hvis de, som forventet, vedtager forslaget, vil det give Beijing en »beskeden, men symbolsk andel på 0,1 procent« i EBRD, siger Reuters og tilføjer, at »Kina vil indbetale til udviklingsbanken snarere end at modtage investering fra den. Men arbejder, som EBRD allerede er ved at planlægge i lande som Kasakhstan, overlapper med Kinas såkaldte ’Ét bælte, én vej’-initiativ.

EBRD’s præsident Suma Chakrabarti har sagt, at banken gerne vil udføre arbejder i partnerskab med den nye, kinesisk ledede Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB.

Etableret i 1991 for at investere i de østeuropæiske lande, der tidligere var under Sovjetblokken, investerer EBRD nu i Mongoliet, Tyrkiet og Maghreb, så vel som i eurozone-kriselandene Grækenland og Cypern.

12. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry sagde onsdag til Financial Times mht. COP21-klimakonferencen for global opvarmning i Paris: »Der bliver ganske bestemt ikke nogen traktat … Der bliver ikke nogen juridisk bindende mål for nedbringelse som i Kyoto, eller sådan noget.«

Den franske præsident Hollande fik bersærkergang. »Hvis aftalen ikke er juridisk bindende, bliver der ingen aftale«, sagde han til international presse på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-migrationskonferencen. »Jeg ved, hvor vanskeligt, det er«, sagde Hollande, med henvisning til modstanden mod en bindende aftale i USA’s Kongres. »Men vi må give Paris-aftalen, hvis der er en, en bindende karakter i den forstand, at de forpligtelser, der indgås, må overholdes og respekteres.«

Guardian rapporterede, at en global opinionsundersøgelse fandt, at indbyggere i Kina og USA var blandt de mindst bekymrede for klimaforandringen.

Talsmanden for EU’s Klimakommission, Miquel Arias Canete, sagde som svar på Kerrys kommentar: »Paris-aftalen må være en internationalt juridisk bindende aftale.« Den franske udenrigsminister Laurent Fabius havde sagt, at det var indlysende, at enhver aftale i Paris ville indeholde elementer, der var juridisk bindende, og foreslog, at Kerry var »forvirret« på det punkt.

Det er selvfølgelig ikke kun den amerikanske Kongres, men også Indien og Kina, der ikke vil underkaste sig bindende selvmord i Paris, som de også nægtede at gøre det i København i 2009 (COP15).

Der er hidtil ikke kommet nogen kommentar fra Det Hvide Hus.

11. november 2015 – Velunderrettede kilder har fortalt Executive Intelligence Review (EIR), at den italienske premierminister Matteo Renzi’s nylige udtalelser om projektet for en bro over Messinastrædet[1] reflekterer en regeringsaftale om at bygge broen mellem det italienske hovedland og Sicilien, i sammenhæng med voksende pres fra vælger- og erhvervsgrupper om at adressere spørgsmålet om at opgradere infrastrukturen og udvikle økonomien i Italiens Mezzogiorno, som det sydlige Italien kaldes. I særdeleshed fik Renzi for nylig et par tidligere medlemmer af Berlusconis parti Forza Italia, der, iflg. kilden, som betingelse satte broen, bl.a., som en betingelse for at sikre deres støtte til regeringen. Renzi har brug for denne støtte for at kompensere for tabet af et par delegerede fra det venstreorienterede Demokratiske Partis lejr, som forlod partiet.

I et interview, der blev publiceret den 6. nov., sagde Renzi, at, før vi taler om Messina-broen, »lad os løse spørgsmålet om vand til Messina, om rensningsanlæggene. Vi vil også bygge broen og endelig forlænge højhastigheds-jernbanen også til Sicilien og investere i Reggio Calabria, som er Sydens hovedby. På den anden side må vi også færdiggøre [moderniseringen af] Salerno-Reggio Calabria-hovedlandevejen. Når vi først har afsluttet disse kapitler, vil historien, teknologien og ingeniørstandarden indlysende gå i retning af broen, der vil blive endnu et smukt symbol for Italien.«

En sådan udtalelse kan læses på flere måder, men reflekterer iflg. EIR’s kilder regeringens hensigt om at genintroducere spørgsmålet om broen så smidigt som muligt. Regeringen arbejder angiveligt på et lovudkast, der skal sætte broen på dagsordenen igen. Det er nødvendigt med en lov, da projektet blev annulleret ved en lov af Monti-regeringen i 2011. Regeringen ønsker at redde ansigt ved at finde en måde, hvor den ikke skal poste flere penge i projektet end de penge, regeringen skal betale i bøde til byggekonsortiet for at have brudt aftalen.

[1] Se Schiller Instituttets Specialrapport: »Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og Det afrikanske Kontinent«, juni 2012

11. november 2015 – Cyperns præsident Nicos Anastasiades har meddelt, at Cypern tilslutter sig som fuldgyldig partner i Kinas projekter under »Ét bælte, én vej«.

Han talte ved et seminar i Nicosia den 9. november med titlen, »Ét bælte, én vej – den kinesiske forbindelse, og hvorfor Cypern bør være inkluderet«, som var præsidentens rapport efter sit besøg i Kina i sidste måned.

Anastasiades besøgte Kina i oktober måned efter invitation fra den kinesiske præsident Xi Jinping, med hvem Anastasiades mødtes under besøget. Han mødtes også med den kinesiske vicepræsident Li Yuanchao og andre kinesiske regeringsfolk, og han talte ved den store konference med titlen »Ny vision for Silkevejen: Ny handling for fælles udvikling«, der var sponsoreret af Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites Afdeling for Internationale Relationer. 60 delegationer fra 30 lande deltog i konferencen, men Anastasiades var den eneste leder fra et EU-land, der var inviteret til at tale ved konferencen.

Den cypriotiske præsident deltog også i et arrangement i Beijing, der var arrangeret af Cyperns Handels- og Industrikammer, og endnu et i Shanghai, arrangeret af Cyperns Sammenslutning af Land- og Bebyggelses-entreprenører.

I sine bemærkninger ved seminaret i Nicosia, der var arrangeret af Cyperns Handels- og Industrikammer og den Cypriotisk-kinesiske Virksomhedssammenslutning, sagde Anastasiades, at projektet med Ét bælte, én vej »udgør en stor vision, der giver den nødvendige impuls til at bryde den nuværende, økonomiske stagnation ved at tiltrække investeringer, bekæmpe arbejdsløshed og adressere underudvikling. Det er et initiativ, der etablerer en ny ramme for samarbejde og udvikling, og som lægger grunden til stabilitet, fred og fremgang«.

Præsidenten sagde, at hans »regerings mål er vedvarende at støtte udviklingen af virksomheder og økonomiske relationer mellem Cypern og Kina i mange økonomiske sektorer, inklusive handel, turisme, privatisering af havne, elforsyning og telekommunikation, skibsfragt, ejendomsmarked, storstilede udviklingsprojekter, uddannelse, sundhed, forskning og innovation … «

»Med dette formål for øje er Cyperns regering parat til at samarbejde tæt med vores kinesiske, asiatiske og europæiske partnere for effektivt at støtte dette initiativ, især mht. den heldige promovering af målene og værdierne i den Maritime Silkevej, som en hovedtransit-ø på den maritime Silkevejs handelsruter … «. Det 21. århundredes Maritime Silkevej er en af de to komponenter af Ét bælte, én vej-initiativet; den anden er det Økonomiske Silkevejsbælte.

Phidias Pilides, præsident for Cyperns Handels- og Industrikammer, udtalte, at »den kinesiske regerings nye initiativ med at genoplive den antikke idé med Silkevejen vil udvikle sig til at blive den mest ambitiøse infrastrukturplan i verden i dag«.

Panicos Kaouris, præsident for den Cypriotisk-kinesiske Virksomhedssammenslutning, sagde, »Omfanget og størrelsesordenen af dette initiativ er af en sådan art, at det potentielt i væsentlig grad kan ændre det økonomiske verdenskort ved at accelerere det skift, der allerede er ved at finde sted, af den økonomiske magt fra Vest til Øst«, rapporterede Famagusta Gazette.

Anastasiades’ Silkevejs-diplomati er i overensstemmelse med det igangværende og formelle samarbejde mellem Cypern, Grækenland og Egypten, der alle nyder fremragende relationer med Kina, inden for energi, logistik og sikkerhed, især i sammenhæng med Egyptens Suezkanal-udviklingskorridor.

Foto: Cyperns allerede gode relationer til Kina styrkedes yderligere under Anastasiades’ besøg i Kina i oktober 2015. Her, med præsident Xi Jinping.        

12. november 2015 – Samtidig med, at Den europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, i dag gav meddelelse om en sandsynlig kvantitativ lempelse, blev han angrebet af den nye rapport, der er udgivet af Tysklands seks »vismænd«, det økonomiske panel, der rådgiver regeringen.[1]

I en tale ved indvielsen af det Akademiske År ved Milanos Katolske Universitet sagde Draghi, at inflationsdynamikken stadig er meget svag, og »når som helst, vi er overbeviste om«, at den aktuelle stimuleringsplan ikke er tilstrækkelig, »vil vi undersøge metoder til at intensivere den, for at opnå vores mål«.

Mens han talte, advarede vismændene i Berlin: »Monetær politik er i færd med at føre til en opbygning af risici for den finansielle stabilitet, der kunne bane vejen for en ny finanskrise.«

»Vedvarende lave rentesatser udhuler bankers og livsforsikringsselskabers indtægter og forøger lysten til at løbe risici. Det er vigtigt at undgå en udsættelse af afslutningen på betingelserne med lave rentesatser for længe.«

I stedet opfordrede de ECB til at meddele »en betimelig afslutning på tilpasninger af den monetære politik, hvilket i realiteten kunne forhindre en yderligere opbygning af risici i finanssystemet«.

Panelet afviste også en gældssanering for Grækenland, med den begrundelse, at det ville slå dørene op for en lignende sanering for Spanien.

Viseligt.

[1] Det tyske økonomiske ekspertråd eller Sachverständigenrat zur Begutachtung der gesamtwirtschaftlichen Entwicklung er en gruppe af økonomer, der blev oprettet i 1963 for at vurdere økonomisk politik i Tyskland. Rådet udfærdiger en årlig rapport, der udgives før eller senest 15. november. Forbundsregeringen skal offentligøre sine kommentarer og konklusioner inden for otte uger efter udgivelsen af den årlige rapport. I medierne refereres rådet ofte til som »vismændene«. (-red.)

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

11. november 2015 – Rusland har udarbejdet et 8-punkts forslag til det internationale møde om Syrien, der skal afholdes i Wien den 13. november, rapporterer Reuters i dag. Alle de følgende informationer er fra denne Reuters-rapport fra 10. nov.

Rusland ønsker, at den syriske regering og oppositionen skal indgå aftale om at indlede en proces for en forfatningsreform, der ville tage op til 18 måneder, og som skal efterfølges af præsidentvalg.

Dokumentet udelukker ikke præsident Bashar al-Assads deltagelse i valgene. Desuden erklærer dokumentet: »Den folkevalgte syriske præsident vil oppebære funktioner som øverstbefalende for de væbnede styrker, samt besidde kontrollen over særlige tjenester og udenrigspolitik.«

Dokumentet siger, at de syriske sider bør indgå aftale om sådanne skridt ved en fremtidig konference, der skal arrangeres af De forenede Nationer, og tilføjer, at reformprocessen ikke ville have Assad på formandsposten, men en kandidat, som alle sider bliver enige om.

Moskva har intensiveret sin diplomatiske indsats for at løse konflikten i Syrien, der har dræbt tusinder og fordrevet millioner, rapporterer Reuters. Under den første forhandlingsrunde i Wien i slutningen af sidste måned sagde Rusland, at det ønskede, at oppositionsgrupper skulle deltage i fremtidige diskussioner, og Rusland udvekslede en navneliste med Saudi-Arabien.

Storbritannien, Tyrkiet og de allierede Golfstater har sagt, at Assad må opgive magten, for at der kan blive fred.

Dokumentet siger, at den syriske opposition, der deltager i den politiske proces, må danne en »forenet delegation« og forud være enige: »De bør være fælles om, at målene må være at forhindre terrorister i at komme til magten i Syrien, så vel som også at [bevare] statens sekulære og demokratiske karakter«, iflg. Reuters.

En vestlig diplomat sagde til Reuters, at de, der er uenige i Ruslands tilgang, arbejdede på at sikre, at teksten ikke ville danne grundlag for forhandlingerne.

Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, sagde, at Rusland ville koncentrere sig om to hovedspørgsmål ved mødet i Wien: »Det første er at systematisere og forstå, hvem, vi bør anse for at være terrorister i Syrien og i regionen, og det andet er at etablere en liste over den repræsentative syriske opposition, der kan føre forhandlingerne med Damaskus.« Zakharova sagde, at de russiske forberedelser til mødet i Wien er »baseret på det dokument, der blev vedtaget den 30. okt.«, det forudgående møde i Wien.

Reuters rapporterer, at dokumentet også siger, at, for en syrisk våbenhvile »må operationer imod ISIL og andre terroristgrupper ekskluderes«. En anden vestlig diplomat sagde, at Moskva ønsker at anvende denne definition til at dække alle oprørsgrupper, ikke kun jihadister som IS og al-Qaedas Nusra Front. »Rusland ønsker, at denne liste skal inkludere alle de grupper, der bekæmper noget som helst andet end Islamisk Stat, så det betyder grupper, der er imod regimet«, sagde diplomaten.

Foto: Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova kommenterede Ruslands forberedelser til mødet den 13. nov. i Wien om Syrien, under sin ugentlige pressebriefing.   

11. november 2015 – Helmut Schmidt, der havde været indlagt til behandling på et hospital i Hamborg og var blevet udskrevet og kom hjem for 10 dage siden, døde i går i en alder af 96 år. Blandt mindeord fra ledende politikere er den en side lange udtalelse med tidligere kansler Gerhard Schröder som forfatter særlig omtale værd, hvor han skriver, at Schmidt og Frankrigs Valéry Giscard d’Estaing skabte det Europæiske Monetære System (EMS) og G7-topmødet, og at Schmidt altid insisterede på dialog med Rusland og Kina. Schmidt, skriver Schröder, var blandt de første til at forudse Kinas opkomst og mødtes med Mao Zedong og Deng Xiaoping. Schmidt afviste enhver militarisering, selv om han var tilhænger af et stærkt forsvar, og han insisterede på, at, efter Anden Verdenskrig, var tyskere »dødtrætte af skyderi«.

Hvad hverken Schröder eller nogen anden leder har nævnt, i hvert fald hidtil, er Schmidts skarpe og ofte gentagede fordømmelse af »rovdyrskapitalismen« med hedge-fonde og derivater, med den generelle degeneration af bankpraksis, med transformeringen af Deutsche Bank til at være en zombiebank, der ikke længere fortjener sit navn. I det stykke fik han assistance af sin datter Susanne, der var investeringsbankier i London frem til 2008, da hun opsagde sit job og vendte hjem til Hamborg for at bo med sin fader.

Schmidt har altid været for den Europæiske Union og en Atlanticist (tilhænger af en alliance tværs over Atlanten), og havde som sådan en livslang kommunikation med Henry Kissinger. Han var imidlertid en standhaftig modstander af NATO’s ekspansion mod Øst, og han fordømte NATO’S fremgangsmåde i Georgien og krigen i Georgien i 2008. Men i 2001 rådede han kansler Schröder til at støtte NATO’s intervention i Afghanistan. På den anden side siges det, at han støttede Schröders »nej« til Irakkrigen i 2002. Schmidt gentog i sine sidste interviews, at, selv om han mente, USA fortsat ville være den førende verdensmagt, ville nye magter som Kina spille en voksende rolle i fremtiden; og at enhver idé om at styre verden, så vel som også at styre verdensøkonomien, fra et enkelt sted, var forkert. Schmidt skrev også en anmeldelse af den kinesiske præsident Xi Jinpings bog, Learning How to Govern, (At lære at regere) i 2014. Schmidt mødte også alle de andre kinesiske ledere i årenes løb, så vel som også de russiske ledere.

Med hensyn til politiske og filosofiske tænkere var Schmidt influeret af Immanuel Kant, Karl Popper, Markus Aurelius, men imidlertid også af Konfucius (Konfutse). Inden for musik var Schmidt, der spillede klaver, mest tiltrukket af Johann Sebastian Bachs arbejde med fugaen.

Andre ledende personer om Schmidt:

* Han har genrejst sit storslåede lands værdighed over for omverden – Giscard d’Estaing.

* Helmut Schmidt var en fremragende personlighed i efterkrigstidens Tyskland, for europæisk og global politik – Vladimir Putin.

* Vi var imponerede over hans personlige beskedenhed, så vel som hans Pflichtbewusstsein, (pligtfølelse, ansvarsbevidsthed). Og for mig var han desuden en institution, råd og dømmekraft, der var vigtig for mig – Angela Merkel.

3. november 2015 – Rusland har i mindst 2 tilfælde i de seneste år tilbudt USA samarbejde om en politik for et virkeligt internationalt, ballistisk missilforsvar, men er i begge tilfælde blevet afvist af Bush/Obama-regeringerne. Alexander Grushko, Ruslands ambassadør til NATO, sagde i et interview til Rossiya-24 TV, at Washington i stedet er i færd med at udvikle sit globale missilforsvarssystem med det formål at opnå militær overlegenhed over Rusland.

”Desværre blev chancen for at udvikle et virkeligt globalt missilforsvarssystem spildt. Dette system ville ikke have været baseret på en specifik alliance, men ville i stedet effektivt beskytte mod virkelige, ikke fiktive, missiltrusler. NATO afviste at forfølge dette, hovedsageligt af ideologiske grunde”, sagde han.

Den nyligt afholdte missilforsvarsøvelse ud for Skotlands kyst viser, at ”det system, der er ved at blive udviklet, ikke tilsigter at forsvare mod den såkaldte ”atomtrussel fra Iran”, bemærkede han. ”Desværre udvikler USA i øjeblikket sit missilforsvarssystem i et forsøg på at opnå militær overlegenhed over Rusland.” Selvom Grushko tilsyneladende ikke direkte henviste til nogen eksempler på tilbud om samarbejde, så kom den russiske præsident Vladimir Putin med et sådant tilbud til præsident George Bush ved et topmøde i Kennebunkport, Maine, i 2007, og nogle år senere tilbød Rusland NATO at anvende deres antimissil-radarstation i Aserbajdsjan. Begge disse tilbud var et ekko af Reagan-LaRouches forslag om samarbejde om SDI (Strategisk Defense Initiative; det Strategiske Forsvarsinitiativ) fra 1983, som på det tidspunkt blev afslået af Yuri Andropov, der fungerede som en agent under britisk indflydelse.

I slutningen af sidste uge afholdt det russiske Forsvarsministerium det, som de kaldte en kommando-og-kontrol-øvelse, der involverede ægte lanceringer af missiler fra hver af deres strategiske atomtriades tre ben, såvel som fra kortdistancesystemer. Forsvarsminister Sergei Shoigu meddelte i går, at øvelsen var vellykket. ”Som helhed viste øvelsen de strategiske atomstyrkers og langdistance-præcisionsvåbenkompleksernes høje kampberedskab”, sagde han.

Ruslands forhøjede niveau af militær aktivitet repræsenterer noget af en gåde for USA, især på det maritime område. Bør Obamas doktrin med ’Omdrejningspunkt Asien’ (Asia Pivot) fortsætte efter planen, eller bør USA sætte flere skibe ind i Europa?

”Deres ubådsstyrke og flåde er aktive i en grad, de ikke har været i lang tid, i omkring 20 år”, sagde chefen for marineoperationer, admiral John Richardson, til Financial Times i et interview. ”Hvordan skal vi fordele vore styrker for at sikre, at vi bevarer en passende balance og er passende engageret?” Richardson sagde, at flåden var i færd med at vurdere, om de skulle forøge deres tilstedeværelse i Europa og Stillehavsområdet. ”Det er, hvad vi i øjeblikket drøfter.”

10. november 2015 – USA kan ophøre med at dræbe og dø, og begynde at bygge igen.

Den 2. november bragte nyheder for dagen, der var et forfærdende chok for USA: Dødsraten for hvide amerikanere i alderen 45-54 – henved 44 millioner mennesker – er steget støt siden 1999, og er steget med mindst 15 % i denne periode, der dækker George W. Bush’ og Barack Obamas samlede præsidentskaber. Intet tilsvarende fandt sted under 1930’ernes Store Depression, ej heller på noget andet tidspunkt i det 20. århundrede; og intet tilsvarende har fundet sted i noget andet industrialiseret land siden Anden Verdenskrig.

Årsagerne er i en overvældende grad forgiftning gennem indtagelse af narkotika og alkohol, selvmord og leversygdomme med tilknytning til stofmisbrug. Denne »håbløshedens sygdom«, for at citere en borgmester i ’Rustbæltet’[1], er en sygdom forårsaget af afindustrialisering og konstant krig. Forfatterne til undersøgelsen, der afslørede denne chokerende kendsgerning, siger, at »disse amerikanske borgere vil være den første generation, der, som midaldrende, finder, at de ikke vil have bedre kår end deres forældre«.

Alle nationer har en mission for menneskeheden; og alle nationers mission for sig selv er at give hver generation mulighed for at overlade pladsen til en ny generation, der stiger højere og er til større gavn for den fremtidige menneskehed.

USA’s mission, for at redde sig selv, stirrer os direkte i ansigtet. Vi må standse George W. Bush og Barack Obamas illegale drab i USA’s navn af mindst hundreder af tusinder af mennesker i krige og dronekrige. Det er ulovligt og forfatningsstridigt, og det optrappes fortsat af Obama. Han må fjernes fra embedet for at stoppe det.

Vi bør lukke Wall Streets spekulation ved at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingsloven. Dernæst må vi begynde at bygge igen ved at koble os til det mest magtfulde initiativ, der bygger moderne infrastruktur for at udvikle verdensøkonomien: Projekterne under ’Den nye Silkevej’, initieret af Kina, i hele Eurasien over land og vand. Vi bør få dette ind i USA gennem højhastigheds-jernbaner over Beringstrædet og ned langs den amerikanske vestkyst; og udbygge et højhastigheds-jernbanenetværk, der kan stå mål med Kinas 11.000 miles netværk, der allerede er i drift.

Amerika bør påtage sig ansvaret for den enorme flygtningekrise i Europa, som blev skabt gennem Obamas og Bush’ krige i Libyen, Syrien, Irak og Afghanistan – ved at tage føringen med at bygge Den nye Silkevej ind i Mellemøsten. Som en artikel af en tysk forfatter i går udtrykte det:

»Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring.«

På samme måde vil »håbløshedens sygdom» ophøre i USA.

[1] ’Rustbæltet’ er et udryk for området, der strækker sig fra den øvre del af det nordøstlige USA, de store søer og staterne i Midtvesten, og det refererer til den økonomiske nedgang, befolkningsnedgangen og byernes forfald pga., at områdets engang så magtfulde industrisektor er skrumpet ind. Udtrykket blev populært i USA i 1980’erne.

12. november 2015: Den russiske præsident Vladimir Putin kom med skarpe åbningsbemærkninger inden mødet med topforsvarsfolk fra regeringen og repræsentanter for det russiske militære/industrielle kompleks under det årlige revisionsmøde. Mødet, der fandt sted tirsdag i Sotji, faldt sammen med meddelelsen om, at det russiske forsvarsbudget for næste år vil være 49 mia. dollar, hvor de 35 mia. er direkte øremærkede til de russiske bevæbnede styrker. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget 10-15 gange STØRRE: og to nye, amerikanske våbenprogrammer – det nye F-35 stealth kampfly og udskiftningen af ubåde, der medfører ballistiske missiler – er hver for sig mere kostbare end hele det russiske forsvarsbudget.

Putin fokuserede sine indledende bemærkninger omkring den trussel mod Rusland, som udgøres af USA’s og dets allieredes globale missilforsvarsprogram. Putin sagde i begyndelsen af sine bemærkninger:

»Som vi alle ved opbygger USA og dets allierede uophørligt deres globale missileforsvarssystem. Desværre tager man hverken vore bekymringer eller vore samarbejdsforslag i betragtning. Vi har ved flere lejligheder indikeret, at vi anser sådanne handlinger for at være et forsøg på at underminere den eksisterende atomvåbenbalance, og på faktisk at destabilisere hele systemet med regional og global stabilitet.«

Putin bemærkede, at Washington vedvarende har hævdet, at ABM-deployeringerne relaterede til faren fra Iran, men deployeringerne fortsætter, selv efter P5+1-aftalen. Han sluttede:

»Derfor«, konkluderede han, »er henvisninger til de iranske og nordkoreanske atommissiltrusler et dække for de sande intentioner, der i realiteten drejer sig om at neutralisere andre atomstaters strategiske atompotentiale, ud over USA og deres allierede; primært vedr. Rusland, selvfølgelig, og om at opnå en afgørende militær overlegenhed med alle de heraf følgende konsekvenser.«

Det faktum, at Putin ikke uddybede »de heraf følgende konsekvenser«, udvandede på ingen måde hans direkte budskab: Obama, lige som Bush og Cheney før ham, er hastigt i færd med at drive verden mod en atomar konfrontation. Putin gjorde det klart, at Rusland allerede forbereder sig til en sådan konfrontation gennem netop det arbejde, der var emnet for dette særlige, årlige møde, som han talte til.

Putin forklarede:

»Vi har gentagne gange sagt, at Rusland vil tage de nødvendige, tilsvarende forholdsregler for at styrke sit atompotentiale. Vi vil ligeledes også arbejde på anti-missilforsvarssystemer, men i det første stadium, som vi gentagent har sagt, vil vi fokusere også på offensive systemer, der kan overvinde ethvert anti-missilforsvarssystem.«

Putin bemærkede i sine slutbemærkninger, at Rusland i de seneste tre år har arbejdet på at udvikle

»flere lovende våbensystemer, der kan udføre kampmissioner i dybden under betingelser med et anti-missilforsvarssystem«,

og bemærkede, at kampenhederne er begyndt at modtage sådanne nye våbensystemer allerede i år.

Det er ikke alle, der i USA og Vesten ikke har opfattet pointen. Stephen Blank, senior-stabsmedlem ved USA’s Udenrigspolitiske Råd, skrev for nylig en artikel med overskriften, »The West Underestimates Putin at its Peril« (’Vesten undervurderer Putin, til sit eget fordærv’). Han begynder,

“For den store, britiske militæranalytiker Basil Liddell-Hart var det aksiomatisk, at formålet med krige var en bedre fred. Med andre ord, så, for at være succesfulde, må de sættes i forbindelse med politiske resultater og strategiske landvindinger.« Efter en bemærkning om, at Obamaregeringen har vist sig at være ude af stand til strategisk tænkning, skrev Blank, »Hvilke fejl, Rusland og dets bevæbnede styrker så end måtte have, så er foragt for strategi ikke en af dem. Washingtons eliter, med få undtagelser, kan ikke acceptere, at den russiske præsident Vladimir Putin tænker og handler strategisk.« Dernæst demonstrerer Blank, at, i det aktuelle tilfælde med Syrien, er det præcis, hvad Putin gør. Han konkluderer, at »Putin kunne måske sluttelig tabe spillet i Syrien, for intet er så uforudsigeligt som krig. Men denne mulighed kan ikke retfærdiggøre den selvbehagelighed, arrogance og intellektuelle dovenskab, der truer USA’s interesser og dets allierede.«

I Guardian den 10. nov. bragte Julian Borger spørgsmålet direkte tilbage til USA’s atomvåbenprovokationer mod Moskva. Borger rapporterede om nylige advarsler fra tidl. viceformand for Generalstabscheferne, gen. James Cartwright, der udtalte, at moderniseringen af USA’s taktiske atomvåben i Europa, B-61 12, gør dem »brugbare«, og dette udgør en alvorlig fare for at glide ind i en atomkrig. Cartwright sagde til PBS, »Hvis jeg, med bevarelse af samme sprængkraft, kan nedbringe sprængstofmængden, og derfor det sandsynlige atomnedfald,osv., gør dette det så mere anvendeligt i en præsidents eller national sikkerhedsbeslutningstagers øjne? Og svaret er, at det sandsynligvis kunne være mere anvendeligt.« Borger bemærkede, »Det store ved atomvåben var, at deres anvendelse angiveligt var utænkelig, og de var derfor et afskrækkelsesmiddel mod overvejelser om en ny verdenskrig. Når de først bliver ’tænkelige’, befinder vi os i et andet, og langt farligere, univers.        

Den russiske præsident Vladimir Putin talte ved åbningen af en konference med ledere fra Forsvarsministeriet og militærindustrien i Sotji, Rusland, tirsdag, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at præsident Barack Obamas politik er i færd med at drive verden mod en termonuklear udslettelse i en meget nær fremtid. I realiteten fremkom Putin med det mest vandtætte argument for, hvorfor USA’s præsident må fjernes fra embedet nu.

Putin gjorde det klart, at USA har løjet om grundene til, at det bygger et globalt missilforsvarssystem, eftersom Iran nu har underskrevet P5+1-aftalen og afstået fra atomvåben. Målet for USA’s og dets allieredes globale ABM har hele tiden været at ændre den globale, militære balance til fordel for USA’s Prompt Global Strike-doktrin, dvs. evnen til at kunne lancere et atomart førsteangreb imod Rusland (og som angiveligt skulle ødelægge modpartens evne til et gengældelsesangreb, -red.). Rusland for sin del vil ikke finde sig i dette; og Rusland bygger nye våbensystemer, af hvilke nogle allerede er i felten, og som kan modgå enhver ABM-fordel, som USA måtte opnå.

Dette er den samme Barack Obama, hvis mærke for udenrigspolitisk »succes« har været massedrabs-droneprogrammet, under hvilket et ukendt antal uskyldige civile er blevet dræbt for blot posthumt at blive klassificeret som »fjender dræbt under kamp«, eller, mere enkelt, »offer for krigen«. Under diskussion med sine medarbejdere fra LaRouches Politiske Komite onsdag trak Lyndon LaRouche en klar linje mellem menneskelige væsener og uhyrer, som Obama, der ikke har nogen evne til agape, næstekærlighed, og således mangler de menneskelige, følelsesmæssige egenskaber, der adskiller mennesket fra dyret.

LaRouche bemærkede, at Californiens guvernør Jerry Brown har samme karakter som Obama, totalt distanceret fra ethvert begreb om agape.

Selv, hvis et termonukleart Armageddon kan undgås i den umiddelbare fremtid, så har Obamas syv år i embedet, der fulgte efter otte år med Bush-Cheney, haft en total disintegration af livsvilkårene for det store flertal af amerikanere til følge. Den seneste grusomhed er den massive stigning af kokainproduktionen i Colombia, der uundgåeligt meget snart vil antage form af en strøm af billig kokain, der kommer ind i USA. Dette kommer oveni det allerede epidemiske spring i heroinafhængighed og afhængighed af smertestillende medicin. Det amerikanske folk er udset som målskive for en ny og ondsindet, britisk Opiumskrig. Tilfældet med Colombia eksemplificerer dette; med præsident Santos, en protege af Tony Blair og Obama-allieret, der åbenlyst har promoveret legalisering af narkotika, har nedlukket coca-udryddelsesprogrammerne og nu er i den endelige fase for forhandlinger om en narko-fred med den berygtede narko-terrorist FARC.

Præsidenten for Boston Federal Reserve Bank er også kommet ud i denne uge med svare advarsler om en nedsmeltning af den kommercielle ejendomsboble og bemærkede, at situationen er mere alvorlig end i september 2007, hvor bolig- og erhvervsejendomsmarkedet først nedsmeltede; dette førte til nedsmeltningen i 2008 og den efterfølgende kvantitative lempelse (’pengetrykning’).

Hvis vi ser bort fra faren for atomkrig, så er de reelle livsbetingelser for det store flertal af amerikanere blevet ødelagt i løbet af de seneste 15 år med Bush og Obama. Europa er i en endnu værre tilstand med førende nationer som Tyskland og Frankrig, der er håbløst kollapset, og med Storbritannien allerede i et totalt økonomisk sammenbrud. Alt imens det transatlantiske område går fra ondt til værre, og førende britiske kredse pønser på krig som en vej ud af deres dilemma, så er situationen i Asien og Eurasien en kvalitativt anden, med Kina, Rusland og Indien, der fører an i indsatsen for at afstikke en ny kurs for virkeligt, globalt samarbejde og en videnskabelig revolution, der vil blive til gavn for hele menneskeheden.

Muligheden for at lancere et sådant »nyt paradigme for menneskeheden«[1] er forhånden, og det første, altafgørende skridt er afsættelsen af Obama og nedlukning af Wall Street, så processen med økonomisk genrejsning og heling i USA kan påbegyndes.

[1] Se video med Helga Zepp-LaRouche m.fl., »Et nyt paradigme for civilisationen«, engelsk, med dansk udskrift.

Supplerende dokumentation:

Vladimir Putin advarer igen USA mod at bryde den strategiske atomvåbenbalance

12. november 2015: Den russiske præsident Vladimir Putin kom med skarpe åbningsbemærkninger inden mødet med topforsvarsfolk fra regeringen og repræsentanter for det russiske militære/industrielle kompleks under det årlige revisionsmøde. Mødet, der fandt sted tirsdag i Sotji, faldt sammen med meddelelsen om, at det russiske forsvarsbudget for næste år vil være 49 mia. dollar, hvor de 35 mia. er direkte øremærkede til de russiske bevæbnede styrker. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget 10-15 gange STØRRE: og to nye, amerikanske våbenprogrammer – det nye F-35 stealth kampfly og udskiftningen af ubåde, der medfører ballistiske missiler – er hver for sig mere kostbare end hele det russiske forsvarsbudget.

Putin fokuserede sine indledende bemærkninger omkring den trussel mod Rusland, som udgøres af USA’s og dets allieredes globale missilforsvarsprogram. Putin sagde i begyndelsen af sine bemærkninger:

»Som vi alle ved opbygger USA og dets allierede uophørligt deres globale missileforsvarssystem. Desværre tager man hverken vore bekymringer eller vore samarbejdsforslag i betragtning. Vi har ved flere lejligheder indikeret, at vi anser sådanne handlinger for at være et forsøg på at underminere den eksisterende atomvåbenbalance, og på faktisk at destabilisere hele systemet med regional og global stabilitet.«

Putin bemærkede, at Washington vedvarende har hævdet, at ABM-deployeringerne relaterede til faren fra Iran, men deployeringerne fortsætter, selv efter P5+1-aftalen. Han sluttede:

»Derfor«, konkluderede han, »er henvisninger til de iranske og nordkoreanske atommissiltrusler et dække for de sande intentioner, der i realiteten drejer sig om at neutralisere andre atomstaters strategiske atompotentiale, ud over USA og deres allierede; primært vedr. Rusland, selvfølgelig, og om at opnå en afgørende militær overlegenhed med alle de heraf følgende konsekvenser.«

Det faktum, at Putin ikke uddybede »de heraf følgende konsekvenser«, udvandede på ingen måde hans direkte budskab: Obama, lige som Bush og Cheney før ham, er hastigt i færd med at drive verden mod en atomar konfrontation. Putin gjorde det klart, at Rusland allerede forbereder sig til en sådan konfrontation gennem netop det arbejde, der var emnet for dette særlige, årlige møde, som han talte til.

Putin forklarede:

»Vi har gentagne gange sagt, at Rusland vil tage de nødvendige, tilsvarende forholdsregler for at styrke sit atompotentiale. Vi vil ligeledes også arbejde på anti-missilforsvarssystemer, men i det første stadium, som vi gentagent har sagt, vil vi fokusere også på offensive systemer, der kan overvinde ethvert anti-missilforsvarssystem.«

Putin bemærkede i sine slutbemærkninger, at Rusland i de seneste tre år har arbejdet på at udvikle

»flere lovende våbensystemer, der kan udføre kampmissioner i dybden under betingelser med et anti-missilforsvarssystem«,

og bemærkede, at kampenhederne er begyndt at modtage sådanne nye våbensystemer allerede i år.

Det er ikke alle, der i USA og Vesten ikke har opfattet pointen. Stephen Blank, senior-stabsmedlem ved USA’s Udenrigspolitiske Råd, skrev for nylig en artikel med overskriften, »The West Underestimates Putin at its Peril« (’Vesten undervurderer Putin, til sit eget fordærv’). Han begynder,

 “For den store, britiske militæranalytiker Basil Liddell-Hart var det aksiomatisk, at formålet med krige var en bedre fred. Med andre ord, så, for at være succesfulde, må de sættes i forbindelse med politiske resultater og strategiske landvindinger.« Efter en bemærkning om, at Obamaregeringen har vist sig at være ude af stand til strategisk tænkning, skrev Blank, »Hvilke fejl, Rusland og dets bevæbnede styrker så end måtte have, så er foragt for strategi ikke en af dem. Washingtons eliter, med få undtagelser, kan ikke acceptere, at den russiske præsident Vladimir Putin tænker og handler strategisk.« Dernæst demonstrerer Blank, at, i det aktuelle tilfælde med Syrien, er det præcis, hvad Putin gør. Han konkluderer, at »Putin kunne måske sluttelig tabe spillet i Syrien, for intet er så uforudsigeligt som krig. Men denne mulighed kan ikke retfærdiggøre den selvbehagelighed, arrogance og intellektuelle dovenskab, der truer USA’s interesser og dets allierede.«

I Guardian den 10. nov. bragte Julian Borger spørgsmålet direkte tilbage til USA’s atomvåbenprovokationer mod Moskva. Borger rapporterede om nylige advarsler fra tidl. viceformand for Generalstabscheferne, gen. James Cartwright, der udtalte, at moderniseringen af USA’s taktiske atomvåben i Europa, B-61 12, gør dem »brugbare«, og dette udgør en alvorlig fare for at glide ind i en atomkrig. Cartwright sagde til PBS, »Hvis jeg, med bevarelse af samme sprængkraft, kan nedbringe sprængstofmængden, og derfor det sandsynlige atomnedfald, osv., gør dette det så mere anvendeligt i en præsidents eller national sikkerhedsbeslutningstagers øjne? Og svaret er, at det sandsynligvis kunne være mere anvendeligt.« Borger bemærkede, »Det store ved atomvåben var, at deres anvendelse angiveligt var utænkelig, og de var derfor et afskrækkelsesmiddel mod overvejelser om en ny verdenskrig. Når de først bliver ’tænkelige’, befinder vi os i et andet, og langt farligere, univers.        

Flygtningekrisen i Europa er skriften på væggen. Kun ved at erstatte Obamas konfrontationspolitik med et samarbejde med Rusland og Kina kan der gives en vej ud. IS må besejres militært, men samtidig må der også økonomisk opbygning til. Høring i USA’s kongres om faren for atomkrig. Obama afsløret som morder i nye, lækkede dronepapirer. Stem nej 3. december. Skift COP21 i Paris fra konferencen for folkemord til konference for udvikling for hele menneskeheden. Dette er en redigeret udgave af Tom Gillesbergs nyhedsopdatering fra den 9. november. Lyt med på www.schillerinstituttet.dk/

Download (PDF, Unknown)

11. november 2015 – I går underskrev China General Nuclear Power Corp. en aftale med Rumæniens statsejede Societatea Nationala Nuclearelectrica SA om opførelse og drift af to atomreaktorer i Cernavoda, Rumænien. De etablerede et joint venture-selskab, der skal gennemføre projektet til 7,7 mia. dollar. Den oprindelige plan, hvor reaktorerne skulle have været bygget af franske og tyske leverandører, blev opgivet i 2011. World Nuclear News rapporterer, at China General Nuclear vil eje mindst 51 % af kapitalen i det fælles selskab. De to reaktorer bliver det canadiske Candu 6-design med tungt vand. Lokaliteten har allerede to Candu-reaktorer, der er i drift.

Zhang Qibo, adm. dir. i China General Nuclear, sagde, at MOU’et, forståelsesmemorandaet, inkluderer en investeringsaftale, samt ingeniør- og byggetjenester. Han bemærkede, at Kina har et »voksende samarbejde med Central- og Østeuropa«, der benytter sig af Kinas »finansiering og fremragende erfaringer inden for ingeniørarbejde og driftsstyring« af landets hjemlige kraftværker.

Det central- og østeuropæiske initiativ kommer i kølvandet på sidste uges aftale med Argentina om konstruktion af atomkraftværker, samt, at Kina købte sig ind i de britiske og franske atomindustrier.

Muligvis på grund af, at den amerikanske Kongres har erkendt, at USA er ved at forsvinde som en faktor inden for atomteknologi og -handel, blev den tidsperiode, i hvilken Kongressen kan gøre indsigelse mod fornyelsen af aftalen om civil atomkraft, overskredet, uden så meget som et pip fra Capitol Hill. Den fornyede 123-aftale trådte i kraft i går og løber frem til 2040. En erklæring fra Nuclear Energy Institute gennemgår Kinas planlagte opbygning af atomkraft og udtaler, at USA, i en størrelsesorden omkring 70-204 mia. dollar, kunne få gavn af aftalen, der ville skabe 20.000-45.000 amerikanske jobs.