Der findes i øjeblikket kun et eneste, strategisk tiltag, der kan skabe en løsning på de forskellige kriser – den finansielle, økonomiske, flygtningerelaterede og moralske krise – og det er den kinesiske regerings tilbud om samarbejde om opbygningen af den Nye Silkevej, på basis af en win-win-strategi. Vi må omgående gøre en ende på City of Londons og Wall Streets kasinoøkonomi, til hvis undersåtter Schäuble, Spahn, Kerber og den tidligt falmende Jörg Asmussen hører, gennem den omgående vedtagelse af en bankopdelingslov i traditionen efter Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov. Og dernæst må vi have et kreditsystem som det, Tyskland havde med KfW (Kreditanstalt for Genopbygning) under genopbygningen efter Anden Verdenskrig. 

Titelbillede: Forsiden til Sebastian Brants satiriske skrift, ‘Narreskibet’, fra 1494.

Download (PDF, Unknown)

4. januar, 2016 – Havnen i Rajin i det nordøstlige Nordkorea, hvor både Kina og Rusland har bygget havnefaciliteter, samt vej- og jernbaneforbindelser fra deres respektive territorier, tjener nu som transitområde for varer fra det nordlige Kina på vej til Sydkina. Benævnt ”den tredje nord-syd fødevare-transportrute” i en rapport i Peoples Daily i dag, udskibes nu ad denne rute, fra Hunchun i Kina, en by beliggende ved Tumen floden nær grænsen mellem Kina, Rusland og Nordkorea, gennem Rajin-havnen i Nordkorea, meget af de 600 tons fødevarer fra de nordøstlige provinser. I 2010 rapporterede Peoples Daily, at varer transporteret ad ruten begrænsede sig til kul. Siden sidste år afsendes også korn, tømmer og mineralpulver ad denne vej.

Det nordøstlige Kina producerer næsten en fjerdedel af nationens korn. Udviklingsprojektet for Tumen-floden (se EIR’s rapport ”Verdenslandbroen”[1]) udvikles fortsat, mens havneprojektet i Rajin også involverer større, private sydkoreanske firmaer, som dermed tjener som basis for samarbejde om udvikling mellem Nord og Syd (-Korea).

[1] Se udførlig introduktion på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=2661

Foto: Et russisk tog ankommer til Rajin.

4. januar, 2016 – Kinas andel af Asiens samlede eksport af højteknologiske produkter er steget fra 9,4 % i år 2000 til 43,7 % i 2014, hvilket gør Kina til Asiens førende eksportør af højteknologi, langt foran Japan (der skrumpede fra 25,5 % til 7,7 %) og Sydkorea (der forblev på omtrent de samme 9,4 %) ifølge Kinas Nationale Radio (CNR), der i søndags citerede statistikker fra ADB’s Asian Economic Integration rapport for 2015.

Rapporten viser, at de mest efterspurgte af Kinas højteknologiske varer i Asien, er højhastighedsjernbaner, kernekraft og satellitter. I Thailand benytter man i vid udstrækning Beidou GPS-navigationssystemet. I Malaysia er den kinesiske eksport af luftfartsudstyr og -dele steget i forhold til sidste års eksport.

I Indonesien vandt Kina udbuddet af landets første højhastigheds-jernbaneprojekt, hvilket betyder, at ”Kinas teknologi har gjort sin entré i landet”, sagde Peoples Daily.

Foto: Kina sigter på at eksportere sine højhastighedstog.

4. januar, 2016 – Det kinesiske selskab CITIC Group Corporation har vundet to kontrakter, en for en dybvandshavn, og en for en økonomisk zone, begge i den såkaldte særlige økonomiske zone Kyaukpyu beliggende i det vestlige Myanmar ved Den Bengalske Bugt. CITIC’s konsortium inkluderer den thailandske gigant Charoen Pokphand Group (CP Group), samt de kinesiske firmaer China Harbor Engineering Company, China Merchants Holdings, TEDA Investment Holding og Yunnan Construction Engineering Group.

Xinhua rapporterer, at kontrakterne også inkluderer en vej og en bro, der vil forbinde industriparken med dybvandshavnen. Projektet vil blive udført i faser og skal fuldføres i løbet af 20 år. Den færdige havn vil blive i stand til at håndtere 4,9 mio. TEU containere, hvilket er sammenligneligt med størrelsen af Los Angeles’ havnesystem. Det anslås, at projektet vil skabe 100.000 jobs om året.

Kina er på nuværende tidspunkt engageret i adskillige havne i det Indiske Ocean, inklusiv Chittagong i Bangladesh, Gwadar i Pakistan og Colombo i Sri Lanka. Reuters emmer af Imperiets anti-kinesiske hysteri og refererer til havnene som ”Kinas militære perlerække” i det Indiske Ocean.

Olierørledningen fra Den Bengalske Bugt til Yunnan-provinsen i Kina, fuldført i 2015, starter i Kyaukpyu, og der er planer om at bygge en jernbanelinje langs samme rute (planerne er udsat for øjeblikket, men vil blive diskuteret igen, når den nye regering i Myanmar tager over senere i denne måned). En jernbaneforbindelse vil gøre det muligt at undgå Malaccastrædet, i det mindste for visse importtypers vedkommende, og vil dermed spare en distance på omkring 5.000 km’s sejlads.

Reuters rapporterer, at “Kyaukpyu projektet, der blev godkendt af parlamentet i Myanmar sidste år, “for visse mennesker giver anledning til bekymring ”. Det turde være åbenbart, at disse ”bekymringer” har deres udgangspunkt tilbage i London.

Foto: Den indledende fase af Kyauphyu SEZ-udviklingsprojektet har tre elementer: en dybvandshavn, en industripark og et integreret beboelsesområde. 

7. januar 2016 – Bail-in-reglerne vil tilsyneladende blive implementeret forskelligt i de forskellige EU-medlemslande. Små virksomheder er ekskluderet fra bail-in i den tekst, som Det europæiske Parlament har vedtaget og, f.eks., i den italienske lov for gennemførsel. Det er ikke tilfældet i Tyskland, i hvert fald ikke ifølge et brev, som Post Bank har udsendt til sine kunder. Brevet siger blandt andet, at for »virksomhedskonti gælder grænsen på 100.000 euro pr. indskyder«. Med andre ord kunne selskaber, i tilfælde af bail-in, se alle deres penge, der overstiger 100.000 euro, blive konfiskeret.

»Men en konto, hvor to eller flere personer har adgang som medlemmer af et personligt firma, selskab eller sammenslutning eller lignende, uden juridisk personlighed, vil blive slået sammen under udregningen af den øverste grænse på 100.000 euro og behandlet som indskud fra en enkelt indskyder.«

Dette tilbyder et smuthul i den EU-tekst, der siger,

»de følgende har samme prioritetsorden, der er højere end den orden, som krav fra almindelige, ubeskyttede kreditorer uden præference har:

• Den del af kvalificerede indskud fra individer og mikro-, små- eller mellemstore virksomheder, der overstiger dækningsniveauet iflg. bestemmelserne i artikel 6 af Direktivet 2014/49/EU;«

Den italienske lov har vedtaget denne formulering ordret.

Det er imidlertid kun en prioritetsorden for teoretiske godtgørelser, der er fastlagt, og ikke beløbet. Det beror alt sammen på »menneskers, ikke lovens, skøn«, som prof. Paolo Savona afslørede, i Milano Finanza (se 6. jan., http://schillerinstitut.dk/si/?p=11036).

Foto: EU-parlamentet i Strasbourg, eller Babelstårnet, eller det skæve tårn i P-eu-sa, måske?

7. januar 2016 – Onsdag var endnu en dag med jordskred på aktie- og obligationsmarkedet, som medierne universelt har givet Kinas aktiemarked og valuta skylden for. Disse beskyldninger nåede grænsen for det absurde, da Kinas regering meddelte, midt på dagen i Europa, at den, fra og med 8. jan., ikke længere ville suspendere handel på markedet med »strømafbrydelser«, og ville lade markedsniveauet bevæge sig derhen, hvor det ville – og dette hævdedes i de amerikanske finansmedier at have standset den globale deroute på aktiemarkederne! Hvordan det skulle forestille at være gået til, blev ikke forklaret. Men i al fald, så tog derouten atter fat i løbet af den europæiske og amerikanske eftermiddag, med styrtdyk i aktierne i olie-, bank- og råvaresektorerne i spidsen.

Wall Streets, Londons og de europæiske bankers gæld, der er baseret på råvare- og ejendomsmarkedet, og som ikke kan indløses, fortsætter med at være drivkraften bag kollapset, der i realiteten er udløst af »bail-in«-reglernes ikrafttræden (1. jan. 2016), der nu er i færd med at sænke banker og deres indskydere i hele det transatlantiske område.

Financial Times havde den 7. januar en artikel, der afslørede, hvad bank-bail-in har udløst i Europa. Med den beskedne titel, »Investorer gør voldsomt indsigelse mod bank-bail-in«, rapporterer artiklen om en lidet bemærket kendsgerning. Banker i Europa (og også i USA) er nu blevet pålagt at rejse kapital for hundreder af milliarder af euro, i form af de såkaldte »bail-in-obligationer« i 2016 – obligationer, der kan eksproprieres efter dekret fra de europæiske bankopløsningsmyndigheder i Bruxelles, når banken bliver insolvent eller nærmer sig insolvens. Men Europas banker rejste kun 196 mia. euro i alt i obligationer i 2015. Det var 10 % mindre end i 2014, og beløbet er faldet hvert år, siden 2009.

Disse banker kan således ikke rejse de hundreder af milliarder i »bail-in-obligationer« i 2016. Dernæst kommer Financial Times frem til pointen med det »sorte nul« på bankernes bundlinje. Mange hundrede banker vil forsvinde.

»Davide Serra, direktør for Algebris-fonden, der investerer i bankgæld, siger: ’Hvis man er en lille, europæisk bank, bør ens renteomkostninger ved udstedelse af seniorgæld (dvs. ’foranstillet’ gæld, der har førsteprioritet mht. indfrielse ved en evt. konkurs i forhold til anden ’efterstillet’ gæld, -red.), gå voldsomt i vejret. Dette bør også udløse en konsolidering af de mindre banker, da mange af dem kunne blive udelukket af obligationsmarkedet’, advarer han.«

Faldet i udstedelsen af obligationer i 2015 er mere bemærkelsesværdigt, eftersom nationale finansmyndigheder forsøgte at få banker til at genkapitalisere og sælge »tabs-absorberende gæld« (bail-in-obligationer) i 2015, før Enhedsmyndigheden for bankopløsnings-fascisterne tog over. Men, som FT beskriver det, så konverterede banker i Italien, Grækenland og andre steder i stedet obligationsgæld til egenkapital – aktier – »med betydelig discount« eller tab for obligationsindehaverne. »Genkapitaliseringen« af de græske banker i efteråret 2015 skete næsten udelukkende på denne måde – gennem en delvis ekspropriering af indehavere af bankobligationer »med det formål at undgå at ekspropriere (bail-in) større indskydere«. Disse »større indskydere« ville have været forretningsforetagender, der ville være blevet – og i 2016 vil blive – udslettet over en kam.

Med formand Tom Gillesberg

Videoen er i 3 dele, som er samlet i en playliste.

Lyd:

Download (PDF, Unknown)

Nr. 2 Årgang 1

Omfatter rapporteringer fra hele verden for november måned, 2015.

Foto: Arsat 2 satelliten under en test i INVAP’s facilitet i Argentina.

6. januar 2016 – De pensionerede generaler fra den amerikanske hær, generalløjtnant Robert Gard og brigadegeneral John H. Johns, samt tidligere præsident for Rådet for Udenrigsanliggender, Leslie Gelb, forfattede i fællesskab en artikel, »En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« i Foreign Policy, tilbage den 18. dec., hvor de skriver, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat (ISIS) »kræver samarbejde mellem Rusland og USA« omgående. De skriver, at »USA bør erkende, at der i Syrien ikke står en leder på sidelinjen og venter på at tage over, og at Assads afsættelse i realiteten kunne føre til mere blodsudgydelse«. Regimeskift i Libyen og Irak, bemærker de, resulterede blot i »øget kaos og ødelæggelse«, og det ville blive det samme, eller værre, i Syrien.

Selvom artiklen blev udgivet for flere uger siden, giver den stadig genlyd internationalt og blev citeret i dag i en artikel i Asia Times af den strategiske analytiker Christina Lin, der ligeledes citerer kongresmedlem Tulsi Gabbards »forhør« af forsvarsminister Ash Carter, om faren for atomkrig, under en Kongreshøring i december.

Spændinger mellem USA of Rusland fortsætter over Krim og Georgien, atomspørgsmål og Syriens fremtidige regering, skrev generalerne, men et samarbejde mellem USA og Rusland er afgørende for at nedkæmpe ISIS. De nævner [den amerikanske udenrigsminister] John Kerrys møder den 14. dec. med den russiske præsident Putin og den russiske udenrigsminister Lavrov som et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt – det, der virkelig er brug for, er en bredere »ny detente«, der inkluderer drøftelser om atomvåben.

Leder fra LaRouchePAC, 7. januar 2016: 

En omhyggelig undersøgelse af det britiske efterretningsvæsens operationer over hele planeten afslører et klart billede: Det britiske Monarki er i færd med at fremprovokere krig og kaos i hvert eneste hjørne af planeten i deres forfølgelse af den erklærede hensigt om at reducere verdens befolkning med 80 % eller mere på kort tid.

Den britiske hånd er mest synlig i den Persiske Golf, hvor Londons totalt ejede juniorpartner, det Saudiske Monarki, har anstiftet en ny, evindelig krig mellem sunni og shia, arabere og persere, der blev udløst af henrettelsen den 2. jan. af et ledende medlem af det shiamuslimske præsteskab fra den olierige, østlige provins, der har en majoritet af shia-muslimer. Talerør for MI6 Ambrose Evans-Pritchard sagde skadefro på Daily Telegraphs sider i denne uge, at henrettelsen af Nimr al-Nimr vil føre til voldelig gengældelse fra shia-demonstranter, der handler under ordre fra Irans Revolutionsgarde-korps, og vil inkludere angreb på de saudiske hovedolieledninger. Dette vil, erklærer Evans-Pritchard, føre til oliepriser på 200 dollar tønden og et globalt, økonomisk kollaps.

Download (PDF, Unknown)

5. januar 2016 – Den tidligere regeringsminister, tidligere højtplaceret person i Banca d’Italia (centralbanken) og tidligere chef for Italiens Statens Indskudsgarantifond (FITD), Paolo Savona, har i en artikel for Milano Finanza skrevet, at den nye, EU-mekanisme for bankopløsning (BRRD) er »et klassisk ikke-liberalt system, hvor borgerne regeres af mennesker, og ikke love – en tilstand, som vi troede historien havde besejret. Retningslinjerne for Opløsning af kriseramte banker har de typiske træk ved europæiske traktater og regulativer, der forudser alt undtagen de tilfælde, der virkelig betyder noget, i tilfælde af store krise. Når sidstnævnte indtræffer, begynder man at diskutere, med skader som følge af forsinkede beslutninger og kompromis-rodet mellem regeringerne.«

»Jeg kæmpede imod den godkendte mekanisme lige så længe, som jeg fik lov til det af dem, der foretrækker regering ved mennesker frem for regering ved lov. Den aktuelle beskyttelses-’plan’ for bankindskud kan ikke garantere, hvad den lover, af en række årsager, der alle er dokumenteret i FITD’s arkiver«, skrev Savona.

Heriblandt er: »Definitionen af garanterede indskud er upræcis og åben over for manipulationer og svindel …; den tilbudte garanti svarer ikke til bankernes virkelige evne til at intervenere«, og »den kommende fond er utilstrækkelig i forhold til risiciene; desuden, når fonden først bliver brugt, bliver dens genopbygning et bundløst kar …«

Hvis bankindskydere og kontohavere skal beskyttes, bør det være regeringen, og ikke bankerne, der skal beskytte dem.

»Regering, der ved undladelse eller gennem valg af økonomisk politik ligger til grund for systemiske kriser, skal involveres i løsningen af bankkriser ifølge udtrykkelige og gerne klare regler for gennemførelsen … Eftersom EU’s retningslinjer, der er vedtaget af Italien, tilsigter at holde medlemsstaterne [statsbudgettet, -red.] ude af bankkrisernes finansielle implikationer, bliver staterne i teorien deres ansvar kvit, men et andet, ikke-liberalt princip introduceres i systemet, nemlig, at staten, gennem centralbanker, dumper sine fejltagelser på skuldrene af borgeren.«

Savona sluttede med at sige, at de få aspekter, han her havde adresseret, var tilstrækkeligt til at rejse spørgsmålet om »en multipelt krænket Forfatning«.

I en tidligere artikel for Italia Oggi havde Savona adresseret den nylige bail-out/bail-in af fire italienske banker på en meget kritisk måde. Det italienske banksystem har bestemt begået fejl i vurderingen af kreditrisiko, skrev Savona, »men en stor del af dets problemer kommer fra forkert finanspolitik i USA, som er blevet passivt accepteret og forværret af det meste af resten af verden, frem for alt af City of London, der har spillet hovedrollen i udbredelsen af derivater, inklusive subprime-lån«.

28. december, 2015 – På en pressekonference i dag imødegik en talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium påstandene fra New York Times om, at det Nye Silkevejsinitiativ forårsager ”geopolitiske” spændinger mellem asiatiske lande.

Sidste lørdag bragte New York Times en artikel, der skarpt kritiserede intentionerne bag Kinas lancering af sin politik for Ét bælte, én vej (Silkevejsinitiativet). Artiklen havde overskriften ”Kina planlægger en Ny Silkevej, men handelspartnerne er varsomme”. I går fulgte Washington Post trop med en artikel i samme dur, der fokuserede på Kinas øgede samarbejde med Kasakhstan, på bekostning af Rusland.

En journalist på pressekonferencen bemærkede: ”I en artikel publiceret i New York Times siges det, at Kinas Ét bælte, én vej-initiativ forårsager geopolitiske spændinger, og at nogle lande i stigende grad er bekymrede for at blive for afhængige af Kina.”

Udenrigsministeriets talsmand svarede:

”Siden Ét bælte, én vej-initiativet blev fremlagt for to år siden, har mere en 60 lande langs med Bæltet og Vejen responderet positivt til at deltage i initiativet. Mange lande har underskrevet samarbejdsaftaler, eller er nået til enighed om at tilpasse deres strategier til de kinesiske. En række multilaterale og bilaterale store samarbejdsprojekter går støt fremad. Alt dette skal tages til udtryk for den kendsgerning, at Bæltet og Vejen-initiativet svarer til udviklingsbehovet for landene og regionerne langs med ’Bæltet og Vejen’, imødekommer de relevante parters fælles interesser og er i overensstemmelse med udviklingslinjerne for regionalt og globalt samarbejde.”

“Silkevejsinitiativet vil hæve niveauet for forbindelsesmuligheder mellem det eurasiske kontinent og andre kontinenter, hjælpe kontinentets indlandsstater med at diversificere deres korridorer for økonomisk vækst, energitransport og handel, gøre det muligt for lande langs med ’bæltet og vejen’ at skabe efterspørgsel og jobs, og fungere som motor for den generelle genrejsning af verdensøkonomien, hvilket vil gavne alle lande i hele verden.”

”Initiativet med Ét bælte, én vej er et åbent og inkluderende initiativ for regionalt samarbejde. Det er ikke et instrument for geopolitik. Kina har ikke geopolitiske motiver om at søge såkaldte indflydelsessfærer, og vil ikke påtvinge sin vilje over andre. Fra kinesisk side vil man fortsat tilslutte sig princippet om fælles opbygning af initiativet gennem konsultationer for at imødekomme alles interesser og uddybe det praktiske samarbejde i forskellige felter med lande langs ’bæltet og vejen’, for derigennem at opnå win-win resultater.”
 

29. december, 2015 – ”Det centrale formål med den amerikanske strategi er, med præsident Obamas egne ord, ’at undlade at gøre dumme ting.’ Men de forløbne 10 år har været fyldt med dumme beslutninger, foretaget af USA.”

Sådan siger Zhao Minghao, stipendiat ved Chongyang Instituttet for Finansielle Studier ved Kinas Renmin Universitet i en artikel i Global Times i dag. (Chongyang Instituttet var sammen med EIR medsponsor af den kinesiske version af EIR’s rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen.)

Zhao ser tilbage på den ødelæggelse, der blev fremkaldt af Bush’ og Obamas politik i Irak, Libyen og Syrien, og som igen har skabt ISIS-svøben. Dernæst skriver han: ”Men hvad der er mere bekymrende, er, at Washington, på katastrofal vis, sandsynligvis agter at gøre det Sydkinesiske Hav til orkanens øje i det asiatiske Stillehavsområde. USA’s hyppige såkaldte ’fri sejlads’-operationer nær kinesiske øer og rev, såvel som den nylige ’utilsigtede’ overflyvning af to B-52 bombefly, betragtes af Beijing som alvorlige militære provokationer. Til trods for, at de ikke er parthavere i tvisten om det Sydkinesiske Hav, prøver USA’s allierede, som f.eks. Australien og Japan, også at deltage i det farlige magtspil.

“Mange mennesker er bekymrede for, at det sandsynligvis vil komme til en militær konflikt mellem Kina og USA, idet USA intensiverer sine militære aktioner mod Kina i det Sydkinesiske Hav….Pentagon synes for indeværende at mene, at Beijing fortsat vil beherske sig, uanset, hvor provokerende USA optræder”.

“USA overvurderer sin chance for at vinde en mulig væbnet konflikt med Kina. Kina har meget præcise, langtrækkende anti-skibs missiler. Desuden har Kina fordelen af at kæmpe ud for sin egen dør, mens USA’s flåde skal sejle over lang afstand.”

Leder fra LaRouchePAC, 6. januar 2016:

Nedstigningen til barbarisme i dag er ikke begrænset til nationerne i Mellemøsten, hvor ISIS dræber folk, ofte ved halshugning, pga. af deres religiøse retning eller for at være modstandere af terroristernes regeringsomvæltninger. Dette sataniske, morderiske had til menneskeheden dominerer i stigende grad Europas, Sydamerikas og også USA’s daglige praksis.

Efter terroristernes angreb i San Bernardino, dækkede præsident Obama over dem, der havde orkestreret dette angreb, præcis, som han fortsat mørklægger saudiernes orkestrering af angrebet den 11. september [2001] ved at nægte at frigive de 28 sider af Kongressens rapport, der afslører saudiernes rolle i denne handling. I dag fældede Obama tårer, mens han udvidede denne mørklægning, ved at lade som om, hans foreslåede, mindre begrænsninger af våbensalg på en eller anden måde ville få indflydelse på sådanne terrorangreb, endda samtidig med, at Obama er ved at arrangere salget af massive, dødbringende våben til saudierne, for at fortsætte slagteriet af Yemens befolkning, og for at de kan fortsætte deres bevæbning af ISIS og de mange grene af al-Qaeda. Zeus ville være stolt af præsidentens drabsrate.

I Tyskland på Nytårsaften, mens befolkningen fejrede foran den storslåede Kölnerdom, omringede en bande bestående af omkring 1.000 mænd, for det meste med arabisk eller afrikansk udseende, mindst 90 kvinder og røvede dem, krænkede dem seksuelt eller voldtog dem endda, i næsten fire timer, fuldt synligt, men tilsyneladende uden, at politiet opdagede det, og hvor nyheden først nåede ud til offentligheden efter fem dage.

Lyndon LaRouche bemærkede, at, ligesom det britiske monarkis kontrol over de saudisk-sponsorerede terroroperationer i hele verden er blevet klart dokumenteret af EIR igennem mange år, må man erkende, at kun dette samme, britiske monarki har kapaciteten til, og hensigten om, at orkestrere en sådan grusomhed. Man må forvente, som det også var Dronningens hensigt, at flygtninge fra de folkemorderiske »regimeskift-krige« i Libyen og Syrien (krige, der som sådan også blev lanceret af briterne og deres skakbrik Obama) vil få skylden for grusomheden og således anstifte mere etnisk raseri og had i hele Europa.

Og Satans rolle i selve Det forenede Kongerige ligger i stigende grad åben for alle, der har deres øjne, og deres sind, åbne. Det blev i dag afsløret, at briterne har pålagt deres udenrigsministerium at tage skridt til at fordømme anvendelsen af dødstraf i de lande, hvor den stadig praktiseres – alle sådanne nationer undtagen, vel at mærke, Saudi Arabien, briternes og Obamas barbariske, »nære allierede«. Pyt med, at saudierne netop har henrettet 47 mennesker, inklusive deres lands førende shiamuslimske medlem af præsteskabet, for forbrydelsen at tilhøre den shiamuslimske trosretning, og således muligvis vil udløse en sekterisk krig uden fortilfælde i hele regionen. Den saudiske metode med at halshugge deres ofre er kun en af de wahhabi-praksisser, der deles af saudierne og deres ISIS-skabelse.

Eller bemærk, at den britiske premierminister Cameron i denne uge retfærdiggjorde den britiske aftale med saudierne i 2013 for at gøre det Saudiske Kongedømme til medlem af FN Menneskerettighedsråd. Under pres omkring denne aftale fra en interviewer, der gik i detaljer med de barbariske overgreb på menneskerettigheder i Saudi Arabien, busede det ud af Cameron: »Vi er afhængige af saudierne for afgørende efterretnings- og sikkerhedsinformation, og det er grunden.« Endnu engang, så er Zeus stolt af sine sataniske børn.

Obama, der stolt udarbejder sin ugentlige »drabsliste« for dronemord på amerikanere og andre, må omgående fjernes fra embedet, hvis verden skal overleve. Når satanisme først tager over på denne måde, kan civilisationer ikke overleve ret længe. Nu, hvor de europæiske og amerikanske banksystemer er ved at falde fra hinanden, vil død gennem økonomiske midler brede sig eksponentielt, hvis Obamas planlagte globale krig mod Rusland og Kina ikke udsletter menneskeheden først.

Løsningerne er forhånden. USA og Europa må gøre en ende på Det britiske Imperium én gang for alle, og sammen med Rusland og Kina lancere en ny, international renæssance, baseret på menneskehedens fælles mål. Afgørelsen ligger hos dig.

Foto: Saudi Arabiens Kong Abdullah som gæst i Det Hvide Hus, 2010.

Ben Deniston fra LPAC’s Videnskabsteam taler om den nye brochure, »USA tilslutter sig den Nye Silkevej«, og Kinas politik for den Nye Silkevej.

»Dette er en forståelse af, at udviklingen af fundamental videnskab, i samarbejde med forskellige nationer, skaber en nettoforøgelse af den mængde rigdom og ressourcer, der er til rådighed for alle. Og vi er nået til et punkt i menneskehedens udvikling, hvor, hvis vi ikke løfter os op på et niveau med internationale relationer og globalt samarbejde, der bygger på denne forståelse, vil vi ikke være i stand til at eksistere som art på denne planet. Hvis vi fortsætter denne fremgangsmåde, med geopolitiske konflikter, vil vi ødelægge os selv; sådan, som Obama netop nu truer med at gøre.«

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

4. januar 2015 – I et interview med det tyske magasin Die Welt, siger Vladimir Yakunin (tidligere præsident for Russiske Jernbaner; siden 2012 formand for den Internationale Jernbaneunion (UIC)), som svar på et spørgsmål om sit personlige syn på 2016, at »de fleste prognoser antager, at den sløve [økonomiske] udvikling vil trække ud indtil i hvert fald slutningen af første halvår. Jeg tror, den vil vare længere end det. For det er ikke let at udvikle nye, økonomiske sektorer, som vi hidtil har negligeret. Det har lige siden Roosevelts tid været almindeligt kendt, at, i krisetider, er statslige investeringer ekstremt vigtige. Denne form for indsats burde være større. Men det vedrører ikke kun Rusland … Jeg mener, at Rusland og Europa burde samarbejde mere for at komme ud af denne krise.«

Yakunin bekræfter også planer om at skabe en ny, Øst-Vest tænketank, baseret på Det Offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationer, som han er medstifter af, og han nævner, at da han for nylig talte med kinesere, mødte han her stor interesse for projektet.

Foto: Vladimir Yakunin

4. januar 2016 – Det, der angiveligt skulle have udløst det globale styrtdyk på aktiemarkederne den 4. januar, hævdes at være Kinas Industrielle Purchasing Managers Index, PMI, der viste nedsat aktivitet for 12. måned i træk (december; PMI udgives den første arbejdsdag i måneden for den foregående måned). Dette til trods for det bratte fald i bankaktier som følge af den katastrofale »bail-in«-politiks ikrafttræden i hele Europa og USA; og til trods for Saudi Arabiens klare trussel om en optrapning mod en generel religionskrig i hele Mellemøsten og Nordafrika. Disse begivenheder havde tydeligvis større indvirkning på aktiemarkedernes mandags-deroute.

Men bag denne deroute udviser industridata fra Nordamerika atter en skarpt nedsat aktivitet. December måneds ISM [Institute for Supply Management] Manufacturing Index (indeks for varefremstilling) skrumpede ind til 48,2 point, med en nedgang fra 48,6 point i november. Chicago Purchasing Manager’s Index (udgivet 31. december, for december måned) styrtdykkede til et sløjt 42,9 efter 48,7 i november. Den seneste undersøgelse fra Dallas Federal Reserve (december) må have sat rekord i nedsat aktivitet, med -20.

Disse data er karakteristiske for massearbejdsløshedsåret 2009. Canadas Purchasing Manager’s Index for december var på 47,2, hvilket er lavere end selv noget, man så i Canada i 2009. Tallet for byggeaktivitet i USA faldt også i november; det samme gjorde amerikansk import.

Umiddelbart efter disse rapporter meddelte den på det seneste nøjagtige Atlanta Federal Reserve Bank, at dens »aktuelle BNP-prognose for reel vækst i BNP faldt 0,5 procentpoints her til morgen i kølvandet på Folkeoptællingsbureauets (en afdeling under Handelsministeriet) publikation af byggeaktivitet og Institute for Supply Management’s Manufacturing ISM Report On Business«. Rapportens prognose for fjerde kvartal er nu blot 0,7 %, alt imens den for blot to uger siden var 1,3 %.

Med formand Tom Gillesberg:

4. januar 2016 – To dage efter Det britiske Imperiums Saudi-kongedømmes massehenrettelser den 2. jan., der inkluderede ledende medlem af det shiamuslimske præsteskab, Sheikh Nimr al-Nimr, fortsætter protesterne, spændingerne og endda tale om decideret krig inden for selve Islam med at spredes over hele planeten, med de britisk-kontrollerede medier, der puster til ilden. Wienerprocessen med en politisk dialog mellem den syriske regering og opposition er blevet kastet ind som en hund i et spil kegler; der udøves pres af det anglo-saudiske krigsparti for at ødelægge den iranske atomaftale; og hele situationen er fortsat en hårs bredde fra at udløse sig i en eksplosion.

Wall Street Journal anførte slænget af anglo-saudiske krigsmagere med en lederartikel, der erklærer, at saudierne er »den bedste ven, vi har i den Arabiske Halvø«. Lederen gør det klart, at det virkelige mål for den britisk-inspirerede, saudiske udløsermekanisme for krig er Rusland. »Iran og Rusland har en interesse i at vælte Huset Saud, og de spekulerer muligvis i, om præsident Obama ville gøre noget for at standse dem«, siger lederartiklen.

Saudi Arabien fortsatte optrapningen imod Iran i kølvandet på gårsdagens afbrydelse af de diplomatiske forbindelser; regeringen meddelte, at kommerciel flyvning og forbindelser vil blive afbrudt. Saudi Arabiens de facto koloni, Bahrain, og den saudisk finansierede regering i Sudan tilsluttede sig afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser med Iran, og de Forenede Arabiske Emirater skar antallet af tilladte, iranske diplomater ned. Men her sent på eftermiddagen havde andre medlemmer af Golf Samarbejdsrådet og den Arabiske Liga ikke fulgt trop.

Som reaktion på de saudiske massehenrettelser samledes vrede demonstranter foran den saudiske ambassade i New Delhi, Indien; og tusinder af demonstranter med mindeplakater for Sheikh al-Nimr marcherede i Bagdad (uden for den Grønne Zone), samt i de shiamuslimsk befolkede byer Karbala, Basra og Najaf. Desuden skal to sunnimuslimske moskeer være blevet bombet og en sunimuslimsk præst dræbt, selv om det rapporterede drab ikke direkte var knyttet til protesterne.

I hele verden forsøger den angloamerikanske presse at gøre de saudiske slagtere til »ofrene« pga. demonstranternes angreb på de saudiske diplomatudstationeringer i Iran. Men Rusland har stillet sig i spidsen for handlinger til afværgelse af krig. Den russiske nyhedstjeneste TASS rapporterede, at Rusland er »parat til at invitere saudiske og iranske topdiplomater til Moskva til drøftelser«, med et citat fra en unavngiven, diplomatisk kilde, der talte med TASS. Senere udstedte det Russiske Udenrigsministerium en erklæring, der sagde, »Vi anmoder Teheran, Riyadh og andre Golflande om at vise tilbageholdenhed« og at »vælge dialogens vej«, rapporterer Agence France Presse (AFP). »Rusland er parat til at støtte en sådan indsats«, tilføjede Udenrigsministeriet og bemærkede sin bekymring over »optrapningen af situationen i Mellemøsten, forårsaget af de store, regionale magter, Saudi Arabien og Iran«.

Det Amerikanske Udenrigsministeriums talsmand John Kirby tilbragte det meste af eftermiddagen med at undvige og væve under sin fremlæggelse af Obamaregeringens afvisning af at fordømme henrettelserne og de efterfølgende handlinger, udført af USA’s »betydningsfulde ven og partner i regionen«, Saudi Arabien, til trods for, at det af en række pressespørgsmål og undvigende svar fra Kirby klart fremgik, at, alt imens udenrigsminister John Kerry havde talt med den iranske udenrigsminister Zarif og den saudiske vicekronprins over telefon, så var den saudiske udenrigsminister al-Jubeir for travlt optaget til at besvare et telefonopkald fra USA’s udenrigsminister.

Foto: Iranske demonstranter samles uden for den Saudiske Ambassade i Teheran den 2. januar, efter henrettelsen af bl.a. den shiamuslimske Sheikh al-Nimr i Saudi Arabien.

26. december 2015 – Gerhard Kluth, den nye direktør for Fonden for Cusanus-huset i Bernkastel-Kues (Tyskland), har meddelt, at, eftersom han har fundet, at kendskabet til Cusanus ikke er så udbredt, som det burde være, vil han tænke over måder for at gøre flere tyskere, især yngre mennesker, mere fortrolige med den store intellektuelles værker og tanker. Kluth siger, at han engang var udsat for et kulturchok, da han af en skolepige fra Ecuador, der besøgte Bernkastel-Kues, fik at vide, at hun vidste en masse om Cusanus, alt imens unge tyskere i samme aldersgruppe ikke gjorde.

En del af PR-projektet, der omfatter flere offentlige begivenheder i Cusanus-huset, men også i andre institutioner, er, at flere biblioteker i regionen arbejder på et centraliseret katalog, hvor man i det mindste kan finde ud af (selv om man ikke altid kan skaffe en bestemt bog), hvilke skrifter og andre værker, der findes i disse biblioteker, især i Cusanus’ eget, store bibliotek.

Dette er kulturoptimistiske nyheder fra Tyskland.

Se også: Schiller Instituttets Specialrapport: »En hyldest til Nicolaus af Cusa: En dialog mellem kulturer«, af Cusanus-eksperten Helga Zepp-LaRouche 

3. januar 2016 – I en tale, der citeres i det Kinesiske Kommunistiske Partis avis Qiushi i dag, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, at »Kina vil stå over for voksende udfordringer i de næste fem år, for hvilke en stærk stimulering for at styrke udvikling ikke længere vil være løsningen.« At sikre kvalitet i væksten var lige så vigtigt som at bevare vækstraten. Xi sagde: »Udvikling af innovation er en løsning på [at finde en ny, økonomisk] motor for vækst. Kinas innovation er ikke stærk nok, og det teknologiske udviklingsniveau er ikke højt nok.« Han tilføjede, at dette var en hindring for landets stærke behov for en økonomisk transition.

Qiushi rapporterer om Xis tale, som han holdt 29. okt. under et møde, der markerede afslutningen af den 18. partikongres’ femte plenum. I denne tale, bemærker Qiushi, påpegede Xi de globale økonomiske, politiske og militære spørgsmål, der udgjorde risici for landet og sagde: »Kina kan ikke forlade sig på vidstrakt udvikling og stærk stimulering for at opnå disse mål, for ellers vil landet gentage den gamle vej, og dernæst skabe nye modsætninger og problemer.« Xi tilføjede: »At udvide investeringer kunne være med til at fremme væksten, men ineffektive investeringer, der ikke gav nogen indtægter, ville sluttelig blive til dårlig gæld og udgøre finansielle risici for selskaber og budgetrisici for landet«, rapporterer Qiushi.

3. januar 2016 – En advarsel om en »storkrig«, der omfatter Rusland og USA, er kommet fra generalløjtnant Michael Flynn, den tidligere chef for USA’s Forsvarets Efterretningstjeneste, DIA, og som blev fyret af Obama, efter at hans tjeneste indgav en vurdering i 2012, der sagde, at USA’s politik ville føre til et »salafistisk kalifat« i Irak og Syrien (dvs. det, der blev til Islamisk Stat i Irak og Syrien, ISIS). Generalløjtnant Flynn blev interviewet af det russiske magasin Kommersant Vlast den 30. december.

Interviewet er vidtrækkende og kamplystent, og inkluderer general Flynns vurdering, at der er »5-10.000 russiske borgere, der kæmper [for ISIS, -red.] i Syrien« og gør det således til en strategisk nødvendighed for Rusland at bekæmpe terroristerne i Syrien, »så de ikke vender tilbage til Tjetjenien, Dagestan, Usbekistan og Moskva«.

Men generalen siger, at det er overhængende nødvendigt, at Obama omgående standser bevæbningen af grupper. Og han advarer om, hvor denne politik fører hen. »Når jeg ser på, hvad der foregår – hvordan tingene er – kan jeg se, at der hænger en enorm trussel over vore hoveder«, sagde Flynn til Kommersant Vlast. »Den kurs, vi i øjeblikket er inde på, fører til en udvidelse af konflikten – til en storkrig. Jo nærmere, vi kommer den, desto højere er risikoen, desto højere er prisen, og desto mere begrænsede er vore valg.

Så nu er det vigtigt, at vi arbejder sammen, USA og Rusland, for at afgøre, om vi kan udvikle flere muligheder sammen for at stabilisere situationen«, konkluderer Flynn.

Leder fra LaRouchePAC, USA, 4. januar 2016:

Retfærdighed for ofrene for angrebene 11. sept. 2001 er for længe blevet forhindret af George W. Bush og Barack Obama; og nu afhænger en afværgelse af en verdenskrig netop af, at denne retfærdighed sker fyldest.

Det barbariske, saudiske regimes massehenrettelser den 2. jan., der nu igen polariserer hele den muslimske verden, må fordømmes bredt af alle civiliserede folk, før de saudiske handlinger udløser en ny, global krig.

Det første, omgående skridt må være den omgående frigivelse af de hemmelige 28 sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, der udlagde det saudiske monarkis direkte rolle i organiseringen af disse angreb på New York og Washington. Præsident George W. Bush begravede disse 28 sider, og præsident Barack Obama har holdt dem begravet. Lovforslagene i hhv. Repræsentanternes Hus og Senatet, hhv. H. Res. 14 og S. 1471, kræver disse siders frigivelse. Men tiden er nu inde til at bringe indholdet af disse 28 sider til salen, til debat, i Huset og Senatet, og til alle amerikanere.

Havde disse oplysninger været offentliggjort, ville der ikke have været nogen trussel fra Islamisk Stat i dag, og det saudiske sponsorskab af global, jihadistisk terror ville være blevet standset for 13 år siden. Bush’ og Obamas handlinger, hvor de har beskyttet denne beskidte, saudiske hemmelighed, svarer til forræderi imod det amerikanske folk, og først og fremmest de 3.000 amerikanere, der omkom under angrebene den 11. september, 2001.

De barbariske massehenrettelser den 2. januar turde være de klareste påmindelser om, at dette lederskab af Kongedømmet ikke kan skelnes fra lederskabet af ISIS.

Vi står også ét minut før midnat, før et finanskrak, der er i sine virkninger på folk er værre end i 2008.

I dag, den 4. jan., træder politikken med »bail-in« i kraft over hele Europa og i USA. Regeringens finanstilsynsfolk og bankierer kender politikken; men det gør du sandsynligvis ikke: De vil forsøge at »gen-kapitalisere« alle banker, der går konkurs, ved at inddrage deres kreditorers obligationer, og dernæst tage kontohavernes penge.

Og der vil være banker, der krakker. I Europa har en række bankkonkurser og »bail-in«-begivenheder af kontohaverne allerede ramt Italien og Portugal lige før Nytårsdag. I det amerikanske finanssystem er boblen af »junkgæld«, der er knyttet til råvarer, blevet 150 % større, end ejendomsboblen af subprime-lån i 2008 nogensinde var; og den forfaldne del af denne junkgæld steg pludselig i december måned til 25 % – det er lige så højt, som betalingsstandsningen på subprime-boliglån nåede op på, før bankerne krakkede.

Klar og direkte handling imod Wall Street kræves. Svindlen med »bail-in« er blevet godkendt af præsident Obama og vedtaget ved lov, i Dodd/Frank-loven, gennem en fej og korrupt amerikansk Kongres. Denne Kongres træder igen sammen tirsdag, den 5. januar – og de må omgående holdes til ilden.

Kongressen kunne have lukket Wall Street-kasinoet ned i 2010 ved at genindføre Glass/Steagall-loven og andre tiltag lig dem, præsident Franklin Roosevelt indførte i de første måneder af sin embedsperiode. I stedet bukkede Kongressen under for Wall Street. De vedtog bailout – statslige redningspakker – for milliarder og dernæst en Dodd/Frank-lov, der nu står for at frembringe den endnu mere ødelæggende »bail-in« – dvs. en ekspropriering af jeres kontoindeståender og en overdragelse af midlerne til insolvente banker. Nu kan Wall Street/London-banksystemet, der er klar til at eksplodere, virkelig slå jer ihjel.

Der bør ikke tages flere bailouts, eller nogen bail-ins, i betragtning. Wall Street har ikke myndighed til at kræve denne dårlige gæld indfriet, eller erstatte den med jeres bankindeståender. For at forhindre en økonomisk katastrofe og generel krig, luk Wall Street og Obama ned. Tving dem til at gennemføre Glass/Steagall nu! Lovforslag i Huset HR 381 og i Senatet S. 1709.

Den tidligere guvernør for Maryland, Martin O’Malley, har klarere end nogen anden præsidentkandidat erklæret sin hensigt om at genindføre Glass-Steagall – Wall Street Journal kaldte ham »Wall Streets fjende nummer ét« som resultat. Vil han få den nødvendige støtte til at gøre det?

Hvorfor tolererer man i Europas tilfælde fortsat eksistensen af en Eurozone, der idémæssigt var bankerot fra første dag, den blev skabt? Hvorfor tolererer man fortsat en Europæisk Kommission i Bruxelles, og en Europæisk Union, der er en rent destruktiv, bogstavelig talt satanisk institution? Hvorfor tolererer man, og går på kattepoter rundt om, den kendsgerning, at Paven, i sin encyklika om global opvarmning, accepterede en britisk politik for folkemord?

Download (PDF, Unknown)