Ruslands Yakunin støtter Franklin Roosevelt-fremgangsmåde
for at løse den økonomiske krise
4. januar 2015 – I et interview med det tyske magasin Die Welt, siger Vladimir Yakunin (tidligere præsident for Russiske Jernbaner; siden 2012 formand for den Internationale Jernbaneunion (UIC)), som svar på et spørgsmål om sit personlige syn på 2016, at »de fleste prognoser antager, at den sløve [økonomiske] udvikling vil trække ud indtil i hvert fald slutningen af første halvår. Jeg tror, den vil vare længere end det. For det er ikke let at udvikle nye, økonomiske sektorer, som vi hidtil har negligeret. Det har lige siden Roosevelts tid været almindeligt kendt, at, i krisetider, er statslige investeringer ekstremt vigtige. Denne form for indsats burde være større. Men det vedrører ikke kun Rusland … Jeg mener, at Rusland og Europa burde samarbejde mere for at komme ud af denne krise.«
Yakunin bekræfter også planer om at skabe en ny, Øst-Vest tænketank, baseret på Det Offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationer, som han er medstifter af, og han nævner, at da han for nylig talte med kinesere, mødte han her stor interesse for projektet.
Foto: Vladimir Yakunin