Efter russisk dagsordens-forslag:
FN’s Sikkerhedsråd pålægger Tyrkiet
at ‘overholde international lov’
og stoppe beskydning af Syrien
17. februar 2016 – Tirsdag blev Tyrkiets beskydning af syrisk territorium taget op i FN’s Sikkerhedsråd efter anmodning fra Rusland, og Rådet vedtog enstemmigt at henstille til Tyrkiet om at standse sine angreb. I et møde bag lukkede døre fik Rådets medlemmer en briefing om Tyrkiets krænkelser af syrisk suverænitet. Efterfølgende sagde Sikkerhedsrådets formand, Venezuelas ambassadør Rafael Ramirez, til journalister, at ”alle medlemmer af sikkerhedsrådet … var enige om at bede Tyrkiet om at overholde international lov”, som det citeredes af TASS. Rådet bekræftede sine forpligtelser i forhold til München-aftalen,
Ramirez sagde, at “medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd er bekymrede over de tyrkiske angreb på et antal syriske regioner … ” Han talte specifikt imod angreb på kurderne. ”Et at de spørgsmål, som nogle lande, inklusive Venezuela, har rejst, er, at det kurdiske folk må inddrages i diskussionerne … Noget, som er vigtigt – kurderne kæmper mod terrorist-grupper på landjorden, og dette er en betydningsfuld faktor for alle … ”
At russerne tager lederskabet i forsvaret for suverænitet og international lov i FN-processen står indlysende klart. I sidste uge sendte den syriske regering breve til Rådet og rapporterede om Tyrkiets angreb på kurdiske militsstyrker i Syrien, samt hævdede, at Tyrkiet krænkede Syriens suverænitet. I går anmodede Rusland om at få dette spørgsmål sat på Rådets dagsorden.
Den russiske Udenrigsministerium offentliggjorde en udtalelse d. 15. februar, der sagde, at Rusland ser den tyrkiske aktion som ”en direkte støtte til international terrorisme, i modstrid med relevante resolutioner i FN’ Sikkerhedsråd og de forpligtelser, som Tyrkiet har påtaget sig i Wien, New York og München, som medlem af den Internationale Støttegruppe for Syrien.” Derfor ”vil Rusland støtte initiativet for at sætte dette spørgsmål på Sikkerhedsrådets dagsorden, hvilket burde afstedkomme en utvetydig vurdering af Tyrkiets provokerende politik, der truer fred og sikkerhed i Mellemøsten og derudover.”