Tyskland: ’Fysik for flygtninge’ – At vække forskningens ånd
og give håb for skabelsen af fremtiden

Tyskland: ’Fysik for flygtninge’ – At vække forskningens ånd
og give håb for skabelsen af fremtiden
image_pdfimage_print

22. februar 2016 – Sidste december stod det Tyske Selskab for Fysik (DPG) og Georg-August Universitet i Göttingen i spidsen for et projekt, »Fysik for Flygtninge«, der var henvendt til børn og unge i henved 20 flygtningelokaliteter i hele Tyskland. Hver uge udførte 500 frivillige et fysikeksperiment, der blev gentaget af de unge, på disse steder. De opfandt også en internet-baseret »kalender for kommende fysik«, hvor eksperimenter præsenteredes via YouTube uden at give svaret. Med hjælp fra frivillige blev disse eksperimenter gentaget og løsningerne indsendt.

Projektet har fået støtte fra regeringen og vil fortsætte i en anden form i 2016. Hovedformålet er at give børn mulighed for at koncentrere sig om noget andet end den umiddelbare virkelighed i flygtningecentrene, at vise dem, at de er meget velkomne, og at opmuntre dem til at blive involveret i at udføre fysikeksperimenter på en legende måde. Deres webside siger: »Fysiske fænomener er universelle og globale. For at udføre eksperimenter behøver man ikke et bestemt sprog, en bestemt religion eller et bestemt sted. Det samme gælder for alle mennesker på Jorden, uanset, hvor man er, hvilket sprog, man taler, eller hvilken religion, man tilhører. Fysik er spændende, sjovt og lærerigt – og at udføre eksperimenter skaber selvtillid. Fysik er sjovt – og det er overalt!« https://www.dpg-physik.de/pff/index.html

Fysik for flygtninge Tyskland

DPG forpligter gennem sin forfatning sig selv og sine medlemmer »til at stå for frihed, tolerance, sandfærdighed og værdighed og at være sig bevidst, at de personer, der er aktive inden for fysik, i en meget speciel, høj grad er ansvarlige for dannelsen af menneskeligt liv som helhed. Vi besluttede derfor, i denne aktuelle, akutte situation, at tilbyde Fysik for Flygtninge for at engagere særligt børn og unge efter deres lange flugt, gennem at kombinere lærerig og spændende underholdning.«

Frivillige rapporterer, hvordan udførelse af eksperimenter »vækker forskningens ånd«, og at sprogbarrierer meget let overvindes. Projektets særlige virkning er »læringseffekten – på begge sider!«

 

 

Foto: Flygtningebørn i Friedland oplever ’Physik im Advent’ med frivillige hjælpere.               

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*