Realøkonomien er allerede kollapset, siger Mærsk-direktør
10. februar 2016 – Alt imens det transatlantiske banksystem nu befinder sig midt i et finanskrak, der er værre end 2008, så er den fysiske økonomi, der er forgiftet af Wall Street og City of London, allerede krakket.
Denne kendsgerning blev i dag, og for anden gang i år, stadfæstet af den administrerende direktør for verdens største rederi.
»Det er værre end i 2008«, sagde adm. dir. for Mærsk Skibsrederi Nils Andersen efter offentliggørelsen af rederiets årlige resultater, der inkluderede et tab i fjerde kvartal på mange milliarder dollars. Rederiets aktier er faldet med 60 % på et år.
Nettoomsætningen i A.P. Møller-Mærsk faldt 15 procent til 267,8 milliarder kroner i 2015 på årsbasis, og overskuddet faldt hele 82 procent efter skat til 6,1 milliarder kroner i forhold til 2014.
»Olieprisen er nu lige så lav, som den var på det laveste punkt i 2008-09; fragtraterne er endnu lavere. De ydre omstændigheder er langt værre«, sagde Andersen.
Maersk er et af de anerkendte ’førervæddere’ (den, der har klokken på, -red.) for økonomien som helhed – andre er Caterpillar (bygge- og anlægsmaskiner), UPS og DHL (logistik og transport) – der alle har registreret faldende indkomster og tab i kvartal efter kvartal.
Foto: Adm. dir. i Mærsk Skibsrederi, Nils Andersen.