De neokonservative i USA stiller sig bag Hillary

16. juni, 2016 – Den neokonservative krigsmaskine i Washington satser alt, den har, på, at Hillary Clinton bliver den næste præsident. Ikke blot har den neokonservative Robert Kagan, [viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender]Victoria Nulands mand, støttet Hillary som den næste præsident, men han har medforfattet en rapport produceret af Centret for Ny Amerikansk Sikkerhed (CNAS), ”Udvidelse af amerikansk magt: Strategier for Udvidelse af Amerikansk Engagement i en Rivaliserende Verdensorden”, som i en artikel d. 14. juni i Off-Guardian.com beskrives som intet mindre end en nyt ’Projekt for et Nyt Amerikansk Århundrede’ (PNAC), der, i sin oprindelige udgave fra slutningen af 1990’erne, udgjorde den neokonservative perspektivplan for G.W. Bush-regeringen. Foruden Kagans navn tæller den nye perspektivplan også navnene James Rubin, en tidligere talsmand for Udenrigsministeriet under Bill Clinton-regeringen; tidligere undersekretær for Forsvarsministeriet i den anden G.W. Bush-regering Eric Edelman; tidligere stabschef for det Hvide Hus under G.W. Bush Stephen J. Hadley, og tidligere undersekretær for Forsvarsministeriet Michele Flournoy, blandt andre. Flornoy, grundlægger og direktør for CNAS og en af arkitekterne bag NATO’s bombning af Libyen i 2011, skal iflg. udbredte rygter være Hillarys valg som den næste forsvarsminister. 

I korthed hævder rapporten, at den amerikansk kontrollerede verdensorden udfordres af sådanne som Rusland, Kina, islamisk radikalisme og et skift i den globale økonomi – hvilket fordrer en ”fornyelse” af amerikansk lederskab i Europa, Asien og Mellemøsten. Dette kræver først og fremmest et stort løft i amerikanske forsvarsudgifter.

USA, hævder rapporten, ”har stadig den militære, økonomiske og politiske magt til at spille den ledende rolle med at beskytte en stabil international orden, baseret på regler.” Opgaven for den næste præsident vil blive at sikre, at USA har viljen til at lede. Hovedtruslen mod denne ”vilje til at lede” er imidlertid ikke Rusland, Kina eller nogen anden ydre faktor, men snarere det amerikanske folk, der måske er ved at være trætte efter 15 års evindelige krige. ”Det er nødvendigt, at ansvarlige politiske ledere forklarer en ny generation af amerikanere, hvor vigtig denne verdensorden er for deres velbefindende, og hvor vital Amerikas rolle i at opretholde den, er.”