Putin kommenterer Brexit-afstemning
25. juni 2016 – Under en pressekonference ved afslutningen af Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) topmøde i går, svarede den russiske præsident Vladimir Putin på spørgsmål om Brexit-afstemningen. Han lagde ud med at angribe den britiske premierminister Camerons kommentarer om, at, nu havde Rusland fået det, de ville, med Brexit-afstemningen. Putin sagde, ”Rusland har aldrig haft planer om, og har heller ikke søgt, at influere afstemningen”, og at Cameron indlod sig på et ”virkelig lavt niveau af politiske taler”. Putin fortsatte med at bemærke, at det var tydeligt, at ”det overvældende flertal af britiske borgere ikke synes om … magtkoncentrationen … [og] udviskningen af nationale grænser”, som medlemskab af EU medfører, og at der desuden ”ikke er nogen, der ønsker at brødføde og give understøttelse til svagere økonomier og betale støtte til andre stater og hele nationer” … en klar henvisning til EU-økonomiernes kollapsede tilstand.
Putin tilføjede: ”Jeg er sikker på, at alt falder på plads i den nærmeste fremtid. Vi forventer ingen global opstand som resultat.”
Han forventer heller ikke, at sanktionspolitikken imod Rusland vil ændre sig som følge af Brexit-afstemningen. ”Med hensyn til, hvad der vil ske i den økonomiske og politiske sfære i kølvandet på Storbritanniens exit, så vil vi få det at se i den nærmeste fremtid. Vi får se.”
Foto: I forbindelse med SCO-topmødet i Kasakhstan vedtog Rusland, Kina og Mongoliet at skabe en økonomisk korridor mellem landene. Mongoliet har p.t. observatørstatus i SCO.