Det russiske parlament udsteder en advarsel mod NATO’s militære opbygning
24. juni 2016 – Den russiske Statsduma, det russiske parlaments underhus, vedtog i går et forslag, der advarede NATO om, at dens forstærkninger i Østeuropa risikerer at levere gnisten til en ny Kold Krig, og at den vil tilskynde Moskva og hendes allierede til at anskue området som et mål for gengældelse, rapporterer Newsweek i går med reference til TASS. Parlamentsmedlemmer kaldte planer for yderligere NATO-udvidelse for ”en farlig tendens, hvis hensigt synes at være, ikke forsvar, men at føre en ny Kold Krig.”
”I et scenarie, hvor NATO’s lederskab forsøger at retfærdiggøre alliancens eksistens ved at brygge en konfrontation med Rusland sammen, finder medlemmer af Statsdumaen det nødvendigt at forene kræfterne med kolleger i udlandet for at overvinde farlige tendenser, der er i stand til at forårsage en politisk og væbnet konfrontation”, lyder erklæringen.