Grækenland vil gå med i AIIB i takt med,
at EU fortsætter med at ødelægge landets økonomi

21. sept. 2016 – Grækenlands relation til Kina er det eneste positive, der sker i den græske økonomi. Ifølge informerede kilder står Grækenland på tærsklen til at blive optaget som nyt medlem af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Dette følger i kølvandet på underskrivelsen af en aftale, hvor Kina skal finansiere og bygge et EU700 mio. dyrt kraftværk, der skal anvende Grækenlands lokalt udvundne brunkul. Desuden købte Kina tidligere på året majoritetsaktier i Piræus Havnestyrelse.

I modsætning hertil søger Grækenlands kreditorer, den Europæiske Centralbank, EU-kommissionen og den Internationale Valutafond, samt deres agenter i Grækenland, at sabotere enhver indsats fra Athen for at støtte landets realøkonomi. Der finder nu en kamp sted om kontrollen over den lille Attica Bank, i hvilken Ingeniørernes Pensionsfond havde en flertalsaktiepost. Regeringen, der nu ejer et flertal i banken gennem bank-bailout-fonden, ønsker at reorganisere Attica Bank med en hensigt om at åbne kreditlinjer til små og mellemstore virksomheder, som de store, systemiske banker ikke udsteder kredit til.

Det bør bemærkes, at, under Den Fælles Tilsynsmekanisme, euro-regulatoren, er det chefen for centralbanken, der, som agent for den Europæiske Centralbank, bestemmer, hvor meget, en bank kan låne ud. Chefen for Bank of Greece, Yannis Stournaras, der nu, som finansminister i en tidligere regering, underskrev den katastrofale anden græske bailout (bankredning), er i færd med at intervenere for at stoppe regeringen i at føre sin plan ud i livet. Samtidig forsøger de neoliberale medier at skandalisere banken.

Med en understregning af denne pointe skrev den populære, græske nyheds-site Defencenet: »Långivere og nationale, økonomiske interesser ønsker ikke at have en bank i Grækenland, som de ikke kontrollerer. De fire største banker i Grækenland kontrolleres totalt af långivere, og således er det meste af den græske økonomi det også. Derfor ødelægger Attica Bank deres planer.«

Regeringen har udnævnt prof. Panagiotis Roumeliotis som ikke-eksekutiv formand for Attica Bank. Roumeliotis var Grækenlands officielle forhandler for dets medlemskab i AIIB. Han var Grækenlands repræsentant til IMF under den første bailout, men så snart, hans periode udløb i 2012, afslørede han, at der havde været udbredt opposition til denne bailout i IMF’s bestyrelse, hvilket forskaffede ham Grækenlands kreditorers had.

I en erklæring, der støtter regeringens handling, påpegede vicepremierminister Yannis Dragasakis, der er leder af regeringens økonomiske team, at Attica Banks egenkapitalniveau var signifikant højere end minimumsgrænsen og likviditetsbetingelserne, der kræves af eurosystemet.

Det står altså klart, at chef for centralbanken Stournaras ønsker at kollapse Attica. Desuden står Stournaras i skyggen af sin egen skandale, siden finanspolitiet for blot en uge siden gennemførte en razzia i hans hjem og ligeledes i hans hustrus pr-selskabs kontorer, i en anti-korruptionsundersøgelse.

Transportminister Christos Spirtzis påpegede, at, siden 2011, har der været to aktiekapitalforøgelser i Attica Bank, og hvor Bank of Greece har fået opgaven med at overvåge procedurer og lån. Ifølge Spirtzis, »hvis Attica Bank ikke gjorde sit arbejde ordentligt, så betyder det selvfølgelig, at Bank of Greece, der stod for inspektionen, heller ikke gjorde sit arbejde ordentligt«. Som sådan må Bank of Greece også undersøges, forklarede ministeren endvidere.

I en tale ved en generalforsamling for Attica Banks aktionærer i går erklærede den nye formand, Roumeliotis, at »absolut ingen kan, med kommentarer og offentlig konfrontation, underminere en bank som Attica Bank, der har en historisk rolle og samtidigt kan spille en signifikant rolle i udviklingen«. Med henvisning til de ubegrundede anklager, der slynges mod banken, sagde han, »Jeg er ikke villig til at spille noget politisk spil. Som teknokrat og professionel er mit mål en glat forsættelse af Attica Banks operation. Forvent ingen discounts eller kompromisser; vi er ikke under nogens indflydelse. Jeg er vis på, at vi vil vinde en kamp for landets og bankens bedste.«