Ny indstilling om bankopdeling i den svenske Riksdag
Stockholm, den 4. oktober, 2016 – En indstilling, der kræver en bankopdeling, blev endnu engang introduceret i dette års svenske Riksdags-samling 2016-17, hvilket er for sjette år i træk. Ligesom sidste år var det økonomisk talsmand for Vänsterpartiet Ulla Andersson, der indgav indstillingen, sammen med fem partifæller i Riksdagen.
Indstillingen kræver en »parlamentarisk undersøgelse til et forslag om en lov, der adskiller traditionelle bank-serviceydelser fra de såkaldte investerings-serviceydelser«. I indstillingen nævnes de forskellige forslag til bankopdeling, i USA »total adskillelse« og i U.K. »ringfencing« (intern opdeling).
Afsnittet om »Bankopdeling« slutter:
»Konkluderende går arbejdet frem i U.K., USA og i EU, med forskellige former for bankopdelingslove. De tekniske løsninger ser forskellige ud, men formålet er det samme: At resultatet af bankernes investeringsaktiviteter ikke må flyde over i resultatet af de mere traditionelle bankaktiviteter, og i værste tilfælde true hele bankens overlevelse, eller også sætte skattebetalernes betaling på spil, for aktiviteter, der ikke er gavnlige for samfundet.«
Indstillingen kræver en »Undersøgelse af Bankstruktur«, som er indstillingens titel, for at adressere bankopdeling, men også en række andre problemer i banksektoren, der stråler ud fra de fire største, svenske bankers oligopolistiske adfærd.