Putins tale til Dumaen: Ruslands styrke er
dets folks enhed, ikke supermagtsambitioner
5. oktober, 2016 – Ruslands præsident Vladimir Putin holdt i dag en tale til det russiske parlament (Dumaen), hvor han skitserede den russiske økonomis og strategiske udviklings umiddelbare opgaver. Han opfordrede Dumaens medlemmer »til at sætte landets og dets borgeres skæbne op over enhver personlig eller partimæssig ambition«.
Putin afsluttede med følgende:
»For over et hundrede år siden sagde Petr Stolypin i en tale til Statsdumaen, ’Vi må forene alle vore bestræbelser, alle vore forpligtelser og rettigheder for at støtte Ruslands historiske, højeste ret til at være stærk’. Hvad enten, vi citerer disse ord, eller vi fremfører dem i en anden form, så må vi altid antage, at enhver nation og ethvert land har nøjagtig den samme ret, til at være stærk.«
»Og én ting til: Vi bruger aldrig ordet stærk for at antyde supermagtsambitioner. Vi kan aldrig påtvinge nogen noget. Ruslands styrke ligger i os selv, i vort folk, vore traditioner og vores kultur, vores økonomi, vores enorme territorium og vore enorme naturlige resurser. Den ligger selvfølgelig i vores evne til at forsvare os. Men det vigtigste er, at vores styrke ligger i vort folks enhed. Vi må altid huske, at alle de komponenter i Ruslands styrke, som jeg netop nævnte, udgør de absolut vigtigste betingelser for at opretholde vores egenskab af stat, vores uafhængighed og eksistens som et fælles hjem for alle de folkeslag, der lever her.«
»Jeg ønsker, at medlemmerne af Statsdumaens syvende samling og parlamentets nye lederskab må få succes i deres tjeneste for den russiske nation.«