FN-komite vedtager resolution med krav om globalt forbud mod atomvåben
3. nov., 2016 – FN’s Første Komite, der behandler nedrustning og international sikkerhed, vedtog 27. okt., med stemmerne 123 til 38 og 16, der afstod fra at stemme, en resolution, der påbyder indledningen af forhandlinger, der har til formål at føre til et »juridisk bindende instrument til at forbyde atomvåben, og som fører til en total fjernelse af disse«. Af de ni atomnationer stemte selvfølgelig alle ’nej’ med undtagelse af Kina, der afstod fra at stemme, og Nordkorea, der stemte ’ja’. Alt imens dette initiativ grundlæggende set er meningsløst i forhold til politisk beslutningstagning, så demonstrerer det en voksende frygt for atomkrig.
Joe Cirincione, adm. dir. for Ploughshares Fund, rapporterede i Huffington Post efter afstemningen, at Obama-administrationens opposition mod resolutionen havde været »voldsom«. De havde lobbiet alle nationer, og især deres allierede, for at de skulle stemme nej.
»Hvordan kan en stat, der er beroende på atomvåben for sin sikkerhed, på nogen måde gå med i forhandlinger, der har til formål at stigmatisere og fjerne dem?« argumenterede ambassadør Robert Wood, USA’s særlige repræsentant til FN’s nedrustningskonference i Genève.
I en rapport, udgivet i Bulletin of the Atomic Scientists den 2. nov., sporer Cirincione amerikanske præsidenters skift i standpunkt, væk fra fjernelsen af atomvåben (i det mindste gennem reduktioner i atomvåben) til George W. Bush, der ændrede fokus væk fra selve våbnene og til, hvem, der har dem.
»Han søgte fjernelsen af regimer snarere en våben«, skriver Cirincione. »Han mente, at USA kunne afgøre, hvilke lande var ansvarlige nok til at have atomvåben, og hvilke ikke var. Amerikansk magt, og ikke multilaterale traktater, ville håndhæve denne dom.«
Resolutionen kræver to forhandlingsrunder om traktaten for et globalt forbud, den første i marts måned, 2017, og den anden i juli og juli, 2017. Den samlede FN’s Generalforsamling forventes at stemme om resolutionen i december måned i år.
Foto: Fredsmindeparken i Hiroshima, beliggende i centrum af Hiroshima, Japan. Så mange som 140.000 mennesker blev direkte ofre for atombomben. Hvert år, den 6. august, afholdes en ceremoni i parken for at mindes ofrene.