9. nov., 2016 – Præsident Vladimir Putin udtalte sig i dag om valget i USA i en ceremoni, der blev udsendt internationalt over Tv, for at modtage akkreditiver fra 19 nye udenlandske ambassadører, i det Store Kreml-palads’ Alexander-sal. Efter sin velkomst og åbningsbemærkninger talte Putin dernæst om nyhederne fra USA. Hans fulde bemærkninger (fra Kremls hjemmeside) lyder:

»Mine Damer og Herrer, for et par timer siden sluttede præsidentvalget i USA. Vi fulgte dette valg tæt. Jeg vil gerne ønske det amerikanske folk tillykke med afslutningen af denne valgcyklus, og ønske hr. Donald Trump tillykke med valgsejren.

Vi har hørt de erklæringer, han er kommet med som præsidentkandidat, hvor han udtrykker et ønske om at genoprette relationerne mellem vore lande. Vi indser og forstår, at dette ikke bliver nogen nem proces, i betragtning af det niveau, som vore relationer, desværre, er sunket til i dag. Men, som jeg før har sagt, så er det ikke Ruslands skyld, at vore relationer med USA har nået dette punkt.

Rusland er rede til, og søger en tilbagevenden til, relationer i fuldt omfang med USA. Lad mig gentage, at vi ved, dette ikke bliver let, men vi er parat til at gå denne vej og tage skridt på vores side og gøre alt, vi kan, for at sætte russisk-amerikanske relationer tilbage på en vej for stabil udvikling.

Dette ville være til gavn for både det russiske og det amerikanske folk og ville have en positiv virkning på det generelle klima inden for internationale anliggender, i betragtning af det særlige ansvar, som Rusland og USA er fælles om, for at opretholde global stabilitet og sikkerhed.«

http://en.kremlin.ru/events/president/news/53223

Leder fra LaRouchePAC, 9. november, 2016 – Donald Trumps slående valgsejr tirsdag kan kun korrekt forstås i sammenhæng med globale udviklinger, der alle reflekterer en stærk, folkelig afvisning af systemet med krig og åger, der har domineret det transatlantiske område i de seneste seksten år med Bush’ og Obamas præsidentskaber. Denne revolte har en international karakter og reflekteredes i juni måned i år, da britiske vælgere afviste den Europæiske Union i Brexit-afstemningen. Vi ser refleksioner af denne revolte i Tyskland, hvor Merkel-regeringens anti-russiske politikker møder en mur af modstand, inklusive fra ledende tyske industrikredse, der ser handel og samarbejde med Rusland som et eksistentielt krav.

Dette mønster går længere end til betydningen af begivenhederne i USA alene, hvilket på ingen måde skal forsmå betydningen af de amerikanske vælgeres revolte imod Wall Street/Washington-etablissementet. Et betydeligt antal amerikanske vælgere så Hillary Clinton som en fortsættelse af de seneste 16 års gamle, dårlige politikker, og de så hende desuden som en person, der ville få os ind i en krig med Rusland, som kunne betyde afslutningen af liv, som vi kender det, på denne planet.

Valget af Trump var et valg imod faren for krig, der i stigende grad kom til at være associeret med Hillary Clintons anti-Putin tirader under hele kampagnen. Det var et valg for en overhaling af USA’s økonomiske politik, der begynder med genindførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling, som Trump åbent tilsluttede sig under en vigtig kampagnetale i Charlotte, North Carolina, hvor han også advarede om, at Hillary Clinton ville starte Tredje Verdenskrig, hvis hun blev valgt.

Mandatet fra 8. november er givet til en fornyelse af traditionelle, amerikanske politikker og værdier, der begynder med en genoplivning af realøkonomien gennem anlægsinvesteringer i infrastruktur og genopbygning af industrien.

Lyndon og Helga LaRouche leverede et stærkt budskab i en dialog med medarbejdere den 9. nov., der i uddrag blev udsendt på LPAC-TV som et specielt webcast efter valget. 

Hr. LaRouche krævede en »New Deal for Universet«, der omfatter en genoplivelse af USA’s rumprogram, i partnerskab med nationer som Kina, der har fortsat menneskehedens udenjordiske forpligtelse, mens USA, under præsident Barack Obama, rent faktisk har lukket det engang storslåede amerikanske rumprogram ned. Både Lyndon og Helga LaRouche understregede, at tiden er inde til, at menneskeheden må se længere end til kun nationale interesser, og til menneskehedens interesser som helhed.

»Vi må række ud og se menneskeheden i et større lys ved at udvide menneskehedens magt ud i universet«,

erklærede hr. LaRouche.

Der er en global bevægelse, der går i retning af sådanne dybtgående ideer og udfordringer. Denne bevægelse reflekteres i Kinas lederskab inden for udforskning af rummet og i det voksende kinesisk-russisk-indiske samarbejde omkring udviklingen af det eurasiske område, gennem storslåede infrastrukturprojekter. Det er kun i sammenhæng med disse globale, dybtgående forandringer, at den fulde betydning af tirsdagens valg kan blive korrekt forstået. Afvisningen af det gamle, døende system, der er vældet ud af de amerikanske vælgere, er et begyndelsespunkt, men ingen garanti. Det vil kræve arbejde, men vejen er afstukket.

Foto: Den valgte præsident Donald Trump under sin første optræden til et offentligt borgermøde, 19. august, 2015, i Pinkerton Academy i Derry, NH. (Photo: Michael Vadon CC-SA).                 

Speciel live-webcast om valget i USA med Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche i dag, den 9. november 2016 kl. 19 dansk tid.

Hør LaRouches vurdering af valgresultaterne, hvad de betyder for USA og for verden, og hvad LaRouches internationale kampagne skal gøre i løbet af den kommende uge. 

7. nov., 2016 – Under et møde i dag i Skt. Petersborg til det 21. ordinære møde mellem russiske og kinesiske regeringsledere, fremlagde den kinesiske premierminister Li Keqiang og den russiske premierminister Dmitry Medvedev en vision for »win-win«-samarbejde omkring styrkelse af deres strategiske partnerskab, gennem en utrolig række bilaterale samarbejdsaftaler.

Efter indbyrdes, private drøftelser fik de to ledere tilslutning af regeringsministre og -viceministre, så vel som af administrerende direktører for betydningsfulde, russiske selskaber, der underskrev aftaler med kinesiske regeringsfolk. Energi (inklusive atomkraft), handel og investering, videnskab og teknologi, kultur, infrastrukturbyggeri og samarbejdsaftaler omkring sikkerhed/antiterror blev underskrevet.

»Vi har drøftet praktisk talt alle hovedspørgsmål inden for økonomi, investering og socialt samarbejde mellem vore lande«, sagde Medvedev i pressekonferencen, der fulgte efter det bilaterale møde. »Rusland og Kina er forbundet gennem strategisk partnerskab og samarbejde. Vi er virkeligt venner. Vi deler et fælles synspunkt på mange globale spørgsmål«, arbejder sammen i mange multilaterale organisationer – FN, G20, BRIKS og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), »og vi implementerer store projekter, inklusive at bringe den Eurasiske Økonomiske Union og det Nye Økonomiske Silkevejsbælte ind på linje med hinanden.«

De ordinære møder, der afholdes mellem de to regeringsledere, sagde Medvedev, »er virkelig helt originale, på den måde, at vi ikke har sådanne mekanismer på plads med noget andet land. De opfylder den meget vigtige funktion at give konkret substans til vore relationer, og tilbyder os muligheden for at drøfte lovende projekter som en del af vores omfattende partnerskab og strategiske samarbejde.«

I et interview med TASS, udgivet 6. nov., lå Li Keqiangs udtalelser på linje med Medvedevs, hvor han understregede, at Kinas og Ruslands samarbejde i organisationer som APEC (Økonomisk samarbejde mellem asiatiske lande og Stillehavslande), BRIKS og G-20, »er af stor betydning for promoveringen af den globale økonomis vedvarende, økonomiske genrejsning, forbedring af den globale, økonomiske styrelse og opbygning af en innovationsbaseret, dynamisk, gensidigt afhængig og inkluderende, global økonomi«. Som medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, tilføjede han, gør de begge en betydelig indsats for at sikre, at formålene og principperne i FN’s charter og »grundlæggende regler for internationale relationer« respekteres, »for at finde politiske løsninger til de presserende internationale og regionale problemer, og for at fremme en mere fair og afbalanceret verdensorden«.

Som tegn på dybden af deres samarbejde, annoncerede den russiske premierminister, at han og Li aftalte at oprette en femte, inter-guvernemental kommission, der vil tage sig af samarbejde mellem Ruslands Fjernøsten og Kinas nordøstlige regioner. I sine bemærkninger til TASS havde Li understreget betydningen af at gå videre end til regeringsniveauet og udvide samarbejdet til interregionalt niveau. Etableringen af denne nye kommission, sagde Medvedev, »er bevis på rækkevidden af vores praktiske samarbejde. Den globale, økonomiske situation er langt fra at være ligefrem i dag, og dette har også påvirket vores bilaterale balance. Vi har forberedt en stor pakke af dokumenter, der reflekterer den nuværende tistand i vores partnerskab og signalerer nye stadier i udviklingen af båndene mellem vore lande inden for handel, økonomi, samfundsmæssige og humanitære spørgsmål«.

Li bekræftede, at samarbejde inden for handel og økonomi mellem de to lande vil blive »omfattende udviklet. Det er nødvendigt at træffe forholdsregler for at genoprette og udvide bilateral handel, og samtidig opmuntre gensidige investeringer og samarbejde om produktion«. Kina, sagde han, byder velkommen investeringer fra »stærke virksomheder fra Rusland … Det er vigtigt at etablere betydningsfulde strategiske projekters ledende rolle«, og samtidig støtte de små og mellemstore virksomheders deltagelse.

Foto: Den kinesiske premierminister Li Keqiang og den russiske premierminister Dmitry Medvedev møder pressen i fællesskab i Skt. Petersborg, Rusland, den 7. nov., 2016.

8. nov., 2016 – Wells Fargos og andre af de største Wall Street- og London-bankers store forbrydelser vil fortsat være i Kongressens fokus i det umiddelbare kølvand på valget og vil fortsat stille spørgsmålet om at genindføre Glass-Steagall.

En gruppe Demokrater i Senatets Bankkomite – Elizabeth Warren, Jeff Merkley og Sherrod Brown – har initieret en strøm af breve til lederen af Securities and Exchange Commission (SEC), Mary Jo White, og andre finanstilsynsfolk, hvor de redegør for mistanke om Wells Fargos kriminelle aktiviteter. Som følge heraf har SEC, der har været sen til at handle, indledt en undersøgelse af Wells Fargos børshandlerafdeling, efter at whistleblowers har fortalt Senatskomiteen, at falske børsmægler-kundekonti blev oprettet dér, så vel som også i afdelingerne for kommercielle bankaktiviteter. Wells Fargo har netop betalt yderligere en bøde på $50 mio. til Consumer Financial Protection Board for at kræve for store afgifter fra husejere, hvis ejendom banken har inddraget pga. forfald i betalingerne, for nye vurderinger af de hjem, de har mistet! Senatorer er blevet informeret om, at Wells Fargo udstødte de tusinder af ansatte, som de fyrede, og skadede deres evne til at arbejde, alt imens de gav de højplacerede supervisere, der pressede de ansatte til at begå bedrageri, en rig belønning.

Wells Fargos korruption lugter nu så meget, at skaden på deres »omdømme« kan true selve banken i den kommende periode. Demokraterne i Senatets bankkommission synes helt klart at forberede vejen til nye, endnu mere skadende høringer om Wells Fargo.

Wall Street Journal fra i dag rapporterede, at SEC havde lanceret endnu en undersøgelse af bedrageri – i dette tilfælde bedrageri med derivater – imod JPMorgan Chase, Deutsche Bank, Citigroup og Bank of New York Mellon. Denne type derivater har det besynderlige navn American Depository Receits (ADR); det er derivat-papirer, eller væddemål, der er udstedt til amerikanskbaserede investeringsfonde af banker, baseret på europæiskregistrerede aktier, som bankerne har købt. Disse banker udstedte imidlertid derivat-værdipapirerne uden at eje aktierne, og overtrådte herved direkte deres derivatkontrakter.

JPMorgan Chases forbrydelser, lige fra at sponsorere Bernie Madoffs Ponzi-svindel og fremefter, er eneste emne for en hel bog, der netop er udgivet – det er af gode grunde en stor bog – med titlen JPMadoff … Bankens seneste bøde til SEC, $267 mio. for at bedrage kunderne mht. priserne for finansielle produkter, blev idømt så sent som for tre måneder siden.

Desuden er der fortsat kongresmedlem Maxine Waters erklærede hensigt om at lovgive om at bryde Wells Fargo op, »og hvis det også bryder andre banker op, så må det være sådan«.

Leder fra LaRouchePAC, 8. november, 2016 – Med begyndelse i sin Internet-udsendelse efter valget, kl. 1:00 EST onsdag, mener LaRouchePAC, at amerikanerne nu kan genoptage den kamp, der virkelig har betydning for deres fremtid og nationens overlevelse.

De kan fortsætte, hvor de slap, med at rette op på kampen mod terrorisme, hvor de tvang den saudisk/britiske rolle ud i det åbne denne sommer og besejrede præsident Obamas forsøg på at nedlægge veto mod »Loven for juridisk retfærdighed mod sponsorer af terrorisme« (JASTA). Der er nu en mulighed for at vinde juridisk retfærdighed mod Wall Street, begyndende med en ny Glass/Steagall-lov.

Både Donald Trump, der har lovet at genindføre Glass-Steagall, og Hillary Clinton, der er imod en sådan genindførelse på vegne af Wall Street, vidste, at dette er et spørgsmål om en umiddelbart afgørende handling for amerikanerne. Den tidligere chef for Commodity Futures Trading Commission[1], Bart Chilton, blev i et Bloomberg-interview på valgdagen spurgt, om der var nogen af Trumps politikker, der kunne være stærke nok til at blive vedtaget af Kongressen under et Hvide Hus med Clinton. Chilton svarede, »Dette er overraskende – men Donald Trump var ikke særlig klar om ret meget i sit program, men der var én ting, han udtalte sig klart om: at bringe Glass/Steagall-loven tilbage.«

Det repræsenterer økonomisk retfærdighed, som et stort antal amerikanere ønsker og nu virkelig kan kæmpe for.

Onsdagens Internet-udsendelse på https://larouchepac.com  vil gøre det klart, hvad en succes i denne kamp kan føre til. Vi må have udstedelse af statskredit til produktiv beskæftigelse og produktivitet, ved at iværksætte højteknologiske infrastrukturprojekter. Dette behøver igen en »videnskabelig drivkraft« for en økonomisk genrejsning, med opnåelse af fusionskraft og udforskning af rummet som videnskabens fremskudte grænser. Det betyder et samarbejde med de asiatiske magter omkring den »Nye Silkevejs« projekter, både på Jorden og i rummet.

Amerikanerne er enige om dette: om beskæftigelse, der er produktiv og må give bedre løn; om en ny, national infrastruktur; om at afslutte 15 års uophørlige, katastrofale krige under Bush og Obama.

Vi står over for de næste to måneder, hvor vi stadig har en Wall Street-marionet i Det Hvide Hus; og måske vælges endnu en sådan til hans efterfølger. At Barack Obama fuldstændig har svigtet det amerikanske folk og efterladt dem økonomisk ødelagt og døende, siden krakket i 2008, blev ligefremt indrømmet af Bill Clinton selv under en privat fundraiser-begivenhed for et år siden, i skadende bemærkninger, der sluttelig, men først på valgdagen, blev offentliggjort.

Og Hillary Clinton »er ikke Bill«; efter i fire år at have tjent som Obamas »marionet for marionetten«, er hun blevet en rig kvinde ved at få betalt enorme summer for at tale ved 50 hemmelige strategimøder for Wall Streets og City of Londons topbankierer. Hun tilhører Wall Street; de har ærligt og redeligt købt hende. Det amerikanske folk kan ikke se hen til hende for noget som helst. Kun krig: Obamas politik, i en eskaleret form, med krige og provokationer imod Rusland og Kina.

Uanset, hvem, der har »vundet« præsidentvalget, så har millioner af amerikanere forstået, at nationens fremskridt nu afhænger af deres egne handlinger; og at de er rede, og forhåbningsfulde nok, til at handle.  

Foto: Statuen af George Washington ser ud over New Yorks Børs fra Federal Hall (USA's første parlamentsbygning). [photo Gryffindor/wikimedia]

6. nov., 2016 – Den russiske premierminister Dmitry Medvedev sagde i går til Israels Kanal 2-station, at de amerikansk-russiske relationer stort set er de værste nogensinde, langt værre, end han forventede, de ville være, da Obama først blev præsident. »I kølvandet på udviklingerne i Ukraine, og som følge af bestræbelser fra den amerikanske præsident (Barack) Obamas administrations side, er disse relationer desværre sunket til det laveste niveau nogensinde, de har simpelt hen nået bunden«, sagde han, iflg. TASS. Han understregede, at de forværrende relationer med USA »hverken er vores skyld eller vores ønske«. »Vi ønsker, at disse relationer skal være normale«, sagde han.

Medvedev advarede også om den fare, der består i, at tusinder af russere, der har tilsluttet sig jihadisternes rækker i Syrien, sluttelig vil vende hjem. »Disse mennesker kommer hjem fra sådanne ture som perfekte zombier. De kommer tilbage som erfarne dræbere, terrorister«, sagde han. »Vi er totalt imod ideen om, at, efter at have kæmpet i Syrien, så vil de udløse noget tilsvarende her. Det er derfor, vores opgave består i at få dem til at blive der«, sagde han og påpegede, at tusinder af nationale russere og russiske borgere fra andre tidligere Sovjetrepublikker kæmper i terrorgruppen Islamisk Stats rækker og i andre radikale grupper.

Medvedev udtrykte også det synspunkt, at en ny politisk struktur bør fremkomme i Syrien efter krigen. »Vi ved ikke, om Bashar al-Assad eller nogen andre vil have en plads i den, eftersom det ikke er vores anliggende. Lad syrerne bestemme«, sagde han. Samtidig sagde den russiske premierminister, at Syrien må gennemføre et magtskifte på legal vis. »Der bør finde en national forsoning sted«, sagde han. »Diverse krigsførende sider må sætte sig ved det samme bord, undtagen deciderede terrorister, eftersom det er meningsløst at tale med dem. De må nedkæmpes.«    

https://www.rt.com/news/365485-russia-syria-national-security/

Foto: Den russiske premierminister Dmitry Medvedev giver et interview fra sit hjem uden for Moskva til det israelske Kanal 2 Nyhedsprogram.

6. nov., 2016 – I kølvandet på sit møde med 16 central- og østeuropæiske (CEE) ledere i Riga, Letland, den 5. nov., annoncerede den kinesiske premierminister Li Keqiang, at »Kina vil oprette en investeringsfond på €10 mia., der skal administreres af Kinas Kommercielle Bank og skal finansiere projekter inden for sektorerne infrastruktur, hightech-varefremstilling og forbrugsgoder i Central- og Østeuropa«, rapporterer BRICS Post i dag. Fondens mål er at rejse €50 mia. til finansiering af projekter inden for ovennævnte sektorer, iflg. banken.

I sin rapport om begivenheden skrev Reuters: »Fonden vil blive støttet af regeringen, men vil operere under almindelige forretningsbetingelser og ledes af markedet. Central- og Østeuropa er en del af Kinas moderne Silkevej … Kinas vicehandelsminister Gao Yan sagde sidste år, at kinesiske selskaber allerede har investeret mere en $5 mia. i CEE-lande.«

BRICS Post rapporterede også, at Li sagde, han støttede væksten af et investeringsvenligt miljø mellem Kina og CEE-landene. Til dette formål sagde den kinesiske premierminister, at »Kina var klar til at påbegynde konstruktionen af industri- og teknologiparker i samarbejde med CEE-nationer.« Li har sagt, at hans land anser Letland, der var vært for topmødet, for at være en vigtig transitstation for handel mellem Kina og EU. 

Foto: Kinas premierminister Li Keqiang deltager i regeringsledermøde mellem central- og østeuropæiske lande og Kina i Riga, Letland, 5. nov., 2016.

5. november, 2016 – Ganske uanset, hvem, der vinder valget i USA, så må hvert eneste land i verden derefter revurdere sin egen, strategiske situation og sine egne, eksistentielle interesser, og give sin politik en ny retning. Ifald den høgeagtige Hillary Clinton vinder, bliver Tysklands udenrigspolitik umiddelbart stillet over for den udfordring, ikke at lade sig trække ind i en direkte militær konfrontation mellem USA og Rusland, som truer med at opstå ud fra Clintons erklærede Syrien-politik. Hvis Donald Trump vinder, vil terningerne atter blive kastet på ny.

Download (PDF, Unknown)

Foto: Den kinesiske premierminister Li Keqiang og hans lettiske modpart Maris Kucinskis overværer underskrivelsen af dokumenter om bilateralt samarbejde inden for handel, transport og kultur efter deres forhandlinger i Riga, Letland, 4. nov., 2016.

Leder fra LaRouchePAC, 7. november, 2016 – Med blot få timer tilbage før præsidentvalget i USA, har Time Magazine med forsiden på sin aktuelle udgave indfanget stemningen i landet omkring valgprocessen: Den viser Hillary og Trump, der holder et skilt med ordene, »Enden er nær«.

14. november, 2016, forsiden af Time Magazine.

Men tingene står ikke lige i dette valg. Næsten alle forsøger at finde ud af, hvem af de to, der er det mindste onde, og med pressen, der konstant kværner om den »totalt splittede nation«. Men, Lyndon LaRouche har i løbet af de seneste uger gjort det klart, at nationen i realiteten ikke er splittet – der er næsten enstemmighed mht. hadet til Wall Street; med kravet om Glass-Steagall for at knuse de for-store-til-at-lade-gå-ned spekulative monstrøsiteter på Wall Street; med had til de evindelige krige, vi har udkæmpet under Bush og Obama; med had til den åbenlyse planlægning af en atomar konfrontation med Rusland og Kina; med had pga. disintegrationen af USA’s produktive økonomi og nationens infrastruktur; med had pga. narkoepidemien, der har flået familier i stykker og ødelagt millioner af amerikaneres liv, med en Obama, der prædiker legalisering af narkotiske stoffer; og, frem for alt, had til Obama. Det, der mangler, er en positiv vision af, hvad Amerika kan være, for sig selv, og for verden.

Det er dette svælg i folks vision, som det program, LaRouche har præsenteret, hans Fire Love, er skabt for at udfylde, for at genoprette optimisme i en demoraliseret nation. Og der er tegn i hele nationen på, at dette koncept er ved at vække det amerikanske folk til denne store opgave, på et stort tidspunkt i historien. Flertallet af det amerikanske folk ønsker Glass-Steagall; industrilederne ønsker adgang til kredit, for at producere og skabe jobs; nationens videnskabelige ledere er rede til at genoprette amerikansk lederskab i rummet, i udvikling af fusionskraft, og til at oplære en ny generation af videnskabsfolk. Dette er den inspiration, som nationen har brug for, for at hæve sig op over det degenererede, politiske lederskab og den degenererede kultur, der er kommet over landet, og til at genindføre politikker i Hamiltons tradition, og som skabte denne storslåede nation. Vi kan, og må, genoprette denne rolle i dag. Med i sandhed store ledere, der nu leder Rusland og Kina, som allerede er i færd med at opbygge resten af verden gennem win-win-samarbejde inden for videnskab og udvikling, må USA simpelt hen tilslutte sig dette nye paradigme og fremme det, snarere end at true med at sprænge det i luften.

Enhver bestræbelse på at opnå dette revolutionære skift i Amerika må begynde med at bekæmpe Barack Obama og hans klon (eller noget, der er værre), Hillary Clinton. Netop i dag har NATO-chef Jens Stoltenberg annonceret, at 300.000 tropper i Europa skal placeres på »alarmberedskab« for at forberede til krig med Rusland, samtidig med, at Hillary fortsætter med at skrige op om, at Rusland og KGB truer den vestlige verden, og at de er skyld i hendes potentielle tab i præsidentkapløbet. Selv den Grønne præsidentkandidat, Jill Stein, der er modstander af Trump i stort set alle spørgsmål, er enig med ham i, at Hillarys annoncerede planer om flyveforbudszoner i Syrien, »er det samme som en krigserklæring mod Rusland« og advarede borgere om, at, »i dette valg afgør vi ikke alene, hvilken slags verden, vi skal have, men også, om vi vil have en verden eller ej, i fremtiden«. Dette er selvfølgelig den samme advarsel, som Lyndon LaRouche har fremført, siden Londons og Wall Streets systemiske og eskalerende overtagelse af regeringspolitikken, i kølvandet på mordet på John Kennedy.

Der bliver ingen pause, ingen »hvedebrødsdage« for hvem så siden bliver valgt denne tirsdag. I dag understregede LaRouche, at »vi har kurs mod en stor krise – en meget stor krise«. Befolkningen er i oprør over nationens kollaps og vil kræve reelle løsninger omgående. En afslutning af Obamas kriminelle krigsførelse, en indførelse af Glass-Steagall, kan ikke vente på en ny regering i januar. Befolkningen er klar til at handle, og må handle, omgående.

Foto: Præsident Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton ved ambassadør Chris Stevens’ bisættelse, 14. september, 2012.

Med formand Tom Gillesberg

6. nov., 2016 – Donald Trumps krav om, at »tiden er kommet til en Glass/Steagall-lov for det 21. århundrede«, som han erklærede i sin tale i Charlotte den 26. okt., har dybere rødder i den side af det amerikanske banksystem, der er forpligtet over for forøget produktion gennem lån til varefremstilling, landbrug og infrastruktur. Dette omfatter tusinder af sparekasser i lokalsamfundene, der er imod Wall Streets kasinoøkonomi.

Disse kræfter kom sammen i Huntington Konventionscenter i Cleveland, Ohio, den 11. juli 2016, for at indsætte Glass-Steagall i Republikanernes partiprogram, forud for Republikanernes Nationale Konvent den 18. – 21. juli. Klummeskriveren John Gizzi afslørede i en artikel i Newsmax den 12. juli, med overskriften, »Hvorfor er Bernie Sanders’ favoritlovgivning i GOP[1]-partiprogram?«, »Under en samling i Huntington Konvent Center i Cleveland [den 11. juli], vedtog GOP Programkomiteens Underkomite for Reform af Regeringen at i partiets program inkludere en genindførelse af Glass-Steagalls milepæls-lovgivning, der separerer risikabel handel og investering fra traditionelle bankaktiviteter, såsom udlån til erhvervslivet og finansiering til forbrug, efter loven blev vedtaget i 1933.«

Gizzi understregede, »Med hensyn til … hvordan Glass-Steagall fandt vej til det Republikanske partiprogram, så talte jeg med drivkraften bag dette i GOP. John Lynch, medlem af programkomiteen fra Illinois og tidl. præsident for First Midwest Bank i Chicago, mindede om, at ’Glass-Steagall altid har været den mur, der holdt almindelige bankaktiviteter (dvs., indskudskonti, lån til forbrugere, kreditkort og øvrige tjenesteydelser til borgerne, -red.), bort fra aktiviteter med stor risiko. Bill Clinton nedbrød denne mur, da han underskrev lovens ophævelse i 1999’.« Gizzi fortsatte med at citere Lynch med, at ophævelsen af Glass-Steagall »eksponerede almindelig bankaktivitet til højere risici i takt med, at visse personer søgte at tjene så mange penge som muligt«.

Lynch havde flere årtiers erfaring som ansat og dernæst i overordnede funktioner i regionale banker i Midtvesten. Han forfremmedes til at blive præsident for Midwest Bank i Illinois, der nu er en lokal bank med aktiver for $11 mia., med afdelinger i Illinois, Indiana og Iowa.

I sin biografi på Linkedin nævner Lynch, en stærk tilhænger af Trump, blandt sine udgivelser, »2016 GOP-programmet for Genindførelse af Tillæg til Glass/Steagall-loven af 1933«, som han med sine egne ord definerer som:

»Med det formål at forhindre endnu et sammenbrud af USA’s banksystem og en stor recession eller depression, foreslår jeg at genindføre Glass/Steagall-loven af 1933, der blev vedtaget som respons til 5.000 bankers konkurs og den Store Depression, og som forbød kommercielle banker at være engageret i højrisiko-investeringsbankaktivitet, forsikring og anden ikke-bankforretning. Loven blev ophævet under præsident Clinton i 1999 på anmodning fra Citibank og førte sluttelig til finanskollapset i 2008 og en recession, så vel som også til en bailout (statslig bankredning), betalt af skatteborgerne … Uærlige Hillary ville ganske afgjort stemme imod mit forslag, fordi hun ’ejes’ af storbankerne på Wall Street.«

Inden for en uge, den 20. juli, havde et ophidset American Banker Magazine en forsidehistorie, »Er Trump de lokale sparekassers kandidat?«

LaRouche-bevægelsens mangeårige, urokkelige kamp for genindførelsen af Roosevelts Glass-Steagall har skabt kraften og sammenhængen for, at Lynch og andre offentligt kan fremsætte dette forslag. Dette går langt videre end til Trump, som grundlaget for at vedtage LaRouches Fire Love til at igangsætte, og på revolutionerende vis transformere, USA’s og verdens økonomi.

Foto: Roosevelt, 1933.

4. november, 2016 – Hillarys præsidentkampagne er et intetsigende falsum. Hun satsede sin kampagne på Obamas sataniske arv, først og fremmest ved sin direkte afvisning af Glass-Steagall, især efter, at hun blev udfordret af LaRouche-aktivist Daniel Burke under en tale om sin økonomiske politik ved New School i New York City i juli måned, 2015, hvor hun var for fej til blot så meget som at tale om spørgsmålet.

Download (PDF, Unknown)

3. nov., 2016 – FN’s Første Komite, der behandler nedrustning og international sikkerhed, vedtog 27. okt., med stemmerne 123 til 38 og 16, der afstod fra at stemme, en resolution, der påbyder indledningen af forhandlinger, der har til formål at føre til et »juridisk bindende instrument til at forbyde atomvåben, og som fører til en total fjernelse af disse«. Af de ni atomnationer stemte selvfølgelig alle ’nej’ med undtagelse af Kina, der afstod fra at stemme, og Nordkorea, der stemte ’ja’. Alt imens dette initiativ grundlæggende set er meningsløst i forhold til politisk beslutningstagning, så demonstrerer det en voksende frygt for atomkrig.

Joe Cirincione, adm. dir. for Ploughshares Fund, rapporterede i Huffington Post efter afstemningen, at Obama-administrationens opposition mod resolutionen havde været »voldsom«. De havde lobbiet alle nationer, og især deres allierede, for at de skulle stemme nej.

»Hvordan kan en stat, der er beroende på atomvåben for sin sikkerhed, på nogen måde gå med i forhandlinger, der har til formål at stigmatisere og fjerne dem?« argumenterede ambassadør Robert Wood, USA’s særlige repræsentant til FN’s nedrustningskonference i Genève.

I en rapport, udgivet i Bulletin of the Atomic Scientists den 2. nov., sporer Cirincione amerikanske præsidenters skift i standpunkt, væk fra fjernelsen af atomvåben (i det mindste gennem reduktioner i atomvåben) til George W. Bush, der ændrede fokus væk fra selve våbnene og til, hvem, der har dem.

»Han søgte fjernelsen af regimer snarere en våben«, skriver Cirincione. »Han mente, at USA kunne afgøre, hvilke lande var ansvarlige nok til at have atomvåben, og hvilke ikke var. Amerikansk magt, og ikke multilaterale traktater, ville håndhæve denne dom.«

Resolutionen kræver to forhandlingsrunder om traktaten for et globalt forbud, den første i marts måned, 2017, og den anden i juli og juli, 2017. Den samlede FN’s Generalforsamling forventes at stemme om resolutionen i december måned i år.

Foto: Fredsmindeparken i Hiroshima, beliggende i centrum af Hiroshima, Japan. Så mange som 140.000 mennesker blev direkte ofre for atombomben. Hvert år, den 6. august, afholdes en ceremoni i parken for at mindes ofrene.    

Men det andet område må komme fra en bevidst beslutning om, at verden behøver et nyt paradigme; at, hvis vi forbliver inden for rammerne af det nuværende paradigmes aksiomer, med geopolitik og globalisering, så mener jeg ikke, at vi kan løse det. Det, vi må gøre, er at skabe en renæssance, en kulturel renæssance, der udgår fra den idé, at mennesket ikke er et dyr, og at, selv om mange mennesker i øjeblikket opfører sig på en dyrisk måde, så er mennesket den eneste skabning, eller den eneste art, der er i stand til at overvinde enhver begrænsning af sit eget intellekt og af teknologiske vanskeligheder. Hvad som helst, menneskeheden ønsker at takle, kan den gøre.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 5. november, 2016 – Mellem oktober og begyndelsen af november er der opstået et stort paradoks i USA. På den ene side hører vi om millioner af amerikanere, der føler afsky, og endda fortvivlelse, over præsidentkampagnen og kandidaterne. Men samtidig er der en mærkbar forudanelse i nationen om, at den tid ikke er langt væk, hvor Amerika vil blive i stand til at vende sin opmærksomhed på, og sætte alle sine bestræbelser ind på, det »menneskelige, personlige og sociale livs positivt bekræftende mål og behov« – uden at se sig tilbage til Obama/Bush-årenes sorg og skam.

Man havde sandsynligvis aldrig forventet dette, og man kan måske ikke forklare det, men det er uomtvisteligt til stede, når man først har opfattet det. Det skyldes ikke kandidaterne eller kampagnerne – meget langt fra. Årsagen skal findes i selve den menneskelige ånd; årsagen er den »guddommelige gnist«, der findes i mennesket, og som taler gennem det håb, som så mange af vore borgere pludselig opdager, at de er fælles om – tilsyneladende på trods af alt det andet.

Percy Shelly forstod alt dette, da han skrev »Til forsvar for poesien« og andre værker. Det samme gjorde den tyske »Frihedens skjald«, Friedrich Schiller.

Er dette uventede håbets kildevæld i overensstemmelse med virkeligheden? Er muligheden virkelig til stede for en genfødsel af noget, der er endnu bedre end John Kennedys Amerika, der førte verden opad til udforskning af det grænseløse rum, og samtidig førte den mod overvindelse af fattigdom, underudvikling og krig på Jorden? Svaret må blive, ja: dette håb har gyldighed; det bedrager dig ikke. Hvorfor dette er sandt, er et dybtgående spørgsmål – men svaret kan hurtigt opsummeres ved at bemærke, at lovene for det menneskelige, skabende intellekt, dvs., lovene, som skabes af vores fornuft, er lig lovene for universet.

Der findes ingen garantier; og det vil kræve en enorm, koordineret moralsk og intellektuel indsats, der kan sammenlignes med total krig, men muligheden er til stede, på dette sene tidspunkt, for at redde vores nation.

En vigtig del af omstændighederne for forandringen af vore borgeres mentalitet har været det i sandhed heroiske lederskab, som Ruslands præsident Putin har udvist (uanset, hvad Hillary Clinton måtte sige), og som Kinas lederskab har udvist. De har ført deres nationer op af mudderet og imod stjernerne i vores levetid. Rusland var et forlist vrag efter de såkaldte »reformer« i 1990’erne; se, hvor landet nu er. Kina har løftet 800 mio. af sine borgere ud af fattigdom. Men de kommanderer ikke rundt med andre eller aspirerer til eneherredømme; i stedet tilstræber de samarbejde, på basis af ligeværdighed. Kinas internationale forslag om den Nye Silkevej er en international udviklingsplan, tolv gange så stor som Marshallplanen, og i hvilken der deltager 70 nationer, og med flere, som fremover vil deltage. Og, uden Putins rolle, ville der ikke være noget håb om at undertrykke den terrorisme, som Barack Obama har næret i Mellemøsten, med hjælp fra Hillary Clinton.

Et kritisk element i skabelsen af den nuværende bølge af håb blandt amerikanere, og som vil være nødvendigt for dens succes, er Lyndon LaRouches to år gamle »Manhattan-projekt«. Gennem Manhattan har LaRouche inspireret nøglenetværk i hele nationen, på vegne af de oprindelige principper, på hvilke Manhattans Alexander Hamilton skabte vor nation, og som nu kommer til fornyet udtryk i LaRouches »Fire Love«. Kort beskrevet, så omfatter disse love en genindførelse af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov; skabelsen af en ny De forenede Staters Bank; en politik for statskredit, der er helliget en forøgelse af arbejdskraftens produktivitet; samt et forceret program for at opnå kontrolleret fusionskraft, med genoplivningen af NASA og USA’s rumprogram, som Barack Obama har dræbt.

Til trods for, at ingen så meget som har påpeget, at denne nye, nationale stemning eksisterer, så responderede kandidat Donald Trump ikke desto mindre til den, på sin egen måde, i slutningen af oktober, da han offentligt støttede Glass-Steagall og krævede en genoplivning af NASA og dets forpligtende engagement for udforskning af rummet. Han påpegede også, at en præsident Hillary Clinton ville lancere Tredje Verdenskrig imod Rusland, som Lyndon LaRouche længe har vist.

Vi påpeger dette pga. dets klare relevans; men man må aldrig tro, at det, at trække i håndtaget til fordel for én kandidat, vil redde vor nation på dette fremskredne tidspunkt; det vil det ikke. Dette uforklarlige håb, som du, sammen med så mange andre, pludselig har følt, er en indre hvisken, der ansporer dig til at gøre det, du må gøre; der kommer måske ikke en ny chance.

Foto: Statue af Alexander Hamilton (1755/57 – 1804), USA’s første finansminister, foran U.S. Treasury (USA’s Finansministerium).

Tirsdag, 1. nov., 2016 – Schiller Instituttet har modtaget en e-mail fra Kiev, som rapporterer, at regeringens sikkerhedsstyrker har angrebet og besat Ukraines Progressive Socialistpartis (PSPU) kontor. Angrebet fandt sted fredag, 28. okt. Nedenstående erklæring blev udstedt af PSPU Pressetjeneste i dag.

»Azov« refererer til Azov-battaljonen, en bevæbnet organisation med rødder i den fascistiske bevægelse Sektor Højre, der var medvirkende til det voldelige kup i februar, 2014, hvor Ukraines valgte præsident, Viktor Janukovitj, blev væltet. I år har Azov registreret sig som et politisk parti ved navn det Nationale Korps.

Dr. Natalia Vitrenko, økonomen, der leder PSPU, har fra begyndelsen af 1990’erne advaret om, at de brutale, økonomiske politikker, som den Internationale Valutafond (IMF) krævede, ville sætte scenen for politisk kaos og en fascistisk bevægelse i Ukraine. Hun var præsidentkandidat i 1999, der iflg. opinionsundersøgelser havde 30 % ’s opbakning, før hendes kampagne blev ødelagt af et mordforsøg. Hendes parti er i år blevet udsat for fysiske angreb fra Sektor Højre-bøller og konfronteres med regeringens forsøg på at ophæve dets registrering som et politisk parti.

Baggrundsinformation og dr. Vitrenkos taler på engelsk kan ses via de links, der vises ved slutningen af denne artikel.

Erklæring fra PSPU Presseafdeling

Den ukrainske regerings politiske terrormaskine har til hensigt at knuse enhver fri tænkning, enhver lille spire til selvstændig mening, og enhver analyse af aktuelle begivenheder, som politiske partier, offentlige organisationer, journalister eller forfattere, foretager.

Alt imens de skjuler sig bag slogans om europæiske værdier, demokrati og regering ved lov, handler de ukrainske statslige institutioner i virkeligheden, gennem retshåndhævende myndigheder og nynazistiske bataljoner, for at gennemføre en systematisk udrensning af enhver uenighed.

Euromaidan-regeringens kamp imod Ukraines Progressive Socialistparti (PSPU) og dets leder, Natalia Vitrenko, udfordrer verdenssamfundet.

Den 28. okt., 2016, brød en gruppe personer, inklusive styrker fra Azov, indgangsdøren ind og besatte Siver Ukraina LLC’s præmisser. Siden 2005 har PSPU været en af lejerne i denne bygning, såvel som også redaktionen for PSPU-avisen Dosvitni ogni (Lyset før Morgengryet), og senere de offentlige organisationer Dar Zhizni (Livets Gave), det Eurasiske Folks Union og Sammenslutningen af Ukraines Ortodokse Kvinder.

Siver Ukraine LLC købte disse præmisser i 2003 og har ikke legalt fået disse rettigheder fjernet i de mellemliggende år. Der er heller intet parti, der har betvivlet eller opløst de lejemål, der er indgået ved kontrakt med de føromtalte lejere.

Ikke desto mindre, gennem at eksekvere en politisk ordre om at handle imod PSPU, der har en unik status som et parti i opposition til den nuværende nationale politik og udenrigspolitik, og imod dets leder, Natalja Vitrenko, har politiet grundlæggende set gjort det muligt for disse præmisser at blive overdraget SBU til en illegal gennemsøgning. Dette markerer begyndelsen af en ny fase af politisk terror imod PSPU.

Baggrundsinformation:

»Ukrainian Economist Natalia Vitrenko: Finding a Noble Path out of the Crisis«, EIR, 6. november, 2009.

«Ukrainian Patriots Expose EU Support for Neo-Nazi Coup«, EIR, 7. marts, 2014.

»Let us end this nightmare, and turn to building things«, speech by Natalia Vitrenko to Citizens Electoral Council of Australia International Conference, March 2015.

(Oversat til dansk: Gribende rapport fra Ukraines Natalia Vitrenko: »Lad os stoppe dette mareridt, og vende os mod opbygning af ting« http://schillerinstitut.dk/si/?p=6114)

»Facing Terror Under a Kiev Regime« EIR, 24. april, 2015.

(Ovenstående artikler i EIR kan søges i EIR’s arkiv: http://www.larouchepub.com/eiw/public/2016/index.html)

Se video-interview udlagt 1. nov. (på russisk):
https://www.youtube.com/watch?v=luE8frGHjgY&feature=youtu.be

Se også Schiller Instituttets store dossier om Ukraine, via taggen ‘Ukraine’ på denne artikel.

Foto: Natalia Vitrenko, fra interviewet den 1. november, 2016.

Tirsdag, 1. nov., 2016 – FN’s særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, fremlagde på et møde i FN’s Sikkerhedsråd sin fredsplan for at afslutte konflikten i Yemen. Den forudser en ny vicepræsident for Yemen og en national samlingsregering. Den russiske regering har udtrykt sin støtte til initiativet.

»Køreplanen inkluderer en etablering af militære komiteer og sikkerhedskomiteer, der kan overvåge overgivelsen af våben og tilbagetrækningen fra Sana’a, Hodeida og Taiz«, sagde Ould Cheikh Ahmed. »De militære komiteer skal sikre afslutningen af den militære vold og overvåge borgernes og Yemens institutioners tryghed og sikkerhed.«

Blandt de foreslåede forholdsregler er »udnævnelsen af en ny vicepræsident, dannelse af en national samlingsregering til at lede overgangsperioden, tilsynet med genoptagelsen af en politisk dialog og dernæst afholdelse af valg«. Han sagde, at dette er »på linje med FN’s Sikkerhedsråds 2216-resolution og også på linje med Golfsamarbejdsrådets initiativ og udfaldet af den nationale dialog«.

»Jeg er blevet informeret om, at der blandt de yemenitiske rivaler er en tendens til at afvise køreplanen, men dette er en indikation på den yemenitiske politiske elites manglende evne til at overvinde deres uoverensstemmelser og sætte offentlighedens interesse over alt andet«, sagde han.

Den russiske ambassadør til Saudi-Arabien, Oleg Ozerov, sagde til Sputnik, at Rusland støtter forslaget.

»Rusland har lige fra begyndelsen været fortaler for, og støtter fortsat, den hurtigst mulige afslutning af fjendtlighederne og at søge en politisk løsning på konflikten« i Yemen, sagde Ozerov. Ifølge ambassadøren, så eksisterer der fredelige og politiske løsninger på denne konflikt. »Inden for sådanane løsninger støtter Rusland indsatsen fra FN’s særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, der arbejder meget aktivt, inklusive med Ruslands aktive støtte.«

»For at understrege vore synlige bestræbelser i denne henseende, vil jeg gerne sige, at den russiske ambassadør til Yemen, Vladimir Dedushkin, for flere dage siden, den 16. okt., ankom til Riyadh og aktivt vil medvirke til de bestræbelser, som gøres af [FN’s særlige udsending] Ismail Ould Cheikh Ahmed, for at finde praktiske løsninger for at nå frem til en våbenhvile og bringe situationen fra at være en væbnet konflikt og til at være en politisk dialog på de eksisterende platforme«, sagde Ozerov.

Foto: FN’s særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed.

4. nov., 2016 – Putin ser håb for amerikansk-russiske relationer, rapporterede TASS i dag. I bemærkninger under en prisuddelingsceremoni i Kreml udtalte Putin: »Der er folk i Rusland og USA, der søger at styrke de bilaterale relationer, og dette giver håb om en fuld genoprettelse af disse bånd … I vore lande – i Rusland og USA – er der mennesker, der værdsætter de gensidige relationer, og som respekterer og elsker USA’s kultur og den russiske kultur. Dette giver uden tvivl et fælles grundlag. Dette bringer håb om en fuld genoprettelse af vore relationer, til fordel for vore folks interesser.«

4. nov., 2016 – ISIS og andre jihadi-oprørere i det østlige Aleppo accepterede eller overholdt aldrig den ensidige, 10 timer lange totale pause i kampene, der blev indledt af Rusland og sluttede kl. 19 lokal tid i Aleppo, Syrien. Våbenstilstanden blev brudt af oprørere i det østlige Aleppo fredag, omkring fire timer før våbenstilstanden sluttede, med mortér- og artilleribeskydning på den humanitære korridor, som Rusland og den syriske regering havde skabt. Ifølge Deutsche Welle nyhedstjeneste rapporterede det russiske forsvarsministerium, at to militærfolk var blevet såret af oprørernes angreb på den humanitære korridor, og iflg. Syriens nyhedsagentur blev en reporter fra en pro-regeringsbroadcaster såret i et mortérangreb, der kom fra det ISIS-besatte område i det østlige Aleppo.

Rapporter i de vestlige medier hele fredag sagde, at de humanitære korridorer var tomme, og at hverken civile i Aleppo eller kæmpere, der fik tilbudt mildhed for at opgive deres våben, brugte muligheden for at forlade kampene. Både Sputnik News og Al Masdar nyhedsagentur rapporterede imidlertid, at ISIS og al-Nusra-jihadister har en historie med at holde civile som fanger i oprørsbesatte områder og ikke giver dem lov til at undfly. ISIS og jihadisterne afviste fra begyndelsen den russiske pause i kampene. »Denne annoncering er værdiløs. Vi stoler ikke på russerne eller nogen af deres billige initiativer«, sagde Yasser al-Youssef, et politbureaumedlem af en oprørsbrigade, der opererer i byen, rapporterede Deutsche Welle i dag.

Kl. 19 EDT, omkring seks timer efter afslutningen af våbenstilstanden, havde der ikke været nogen rapporter om hverken russiske eller syriske angreb på det østlige Aleppo.

Matthew Ogden: Jeg tror, vi helt bestemt kan sige, at vi befinder os i en meget farlig, men afgørende periode i vores historie lige nu; både nationalt og internationalt. Tiden efter valget, der finder sted næste tirsdag, vil fordre et meget fattet, klart og sobert lederskab, som kun LaRouchePAC kan yde. Jeg tror, at vi nu ser den rolle, vi har kunnet skabe; og faktum er, at, umiddelbart efter valget, må vi have en hastedebat i USA’s Kongres med en omgående vedtagelse af Glass-Steagall, som det første hasteskridt. Det afgørende, første skridt i et helt økonomisk genrejsningsprogram, som må indføres i USA; og der må gribes til afgørende handling for at forhindre præsident Obama i at lancere Tredje Verdenskrig i de sidste uger af hans embedstid.

Tidligere sagde Diane [Sare] – jeg citerer kort og lader hende selv sige lidt mere; men, under en diskussion med hr. og fr. LaRouche kom et meget vigtigt punkt frem. Der er en masse såkaldt »analyse« og propaganda derude i nyhedsmedierne og andetsteds, der siger, at det amerikanske folk er mere splittet end nogensinde tidligere som nation, osv., osv. Men sandheden er, at det amerikanske folk faktisk er mere forenet end nogensinde før, omkring disse to afgørende hovedspørgsmål: den omgående vedtagelse af Glass-Steagall og nedlukning af Wall Street; og forhindring af atomkrig, at forhindre, at Obama starter Tredje Verdenskrig. Dette skyldes naturligvis ikke mindst LaRouchePAC’s vedvarende indsats i løbet af de seneste år; men hovedsagligt koncentreret i de seneste måneder med det, vi har kunnet katalysere fra vores base i New York City, i Manhattan.

Lad mig blot nævne to ting, som jeg mener, demonstrerer denne pointe meget klart. Der var en ny opinionsundersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af ugen, og som sagde, at, i nøgle-kampstaterne, må-vinde-staterne – Ohio, Michigan, North Carolina og Florida, og et par andre stater – sagde 70 % af de sandsynlige vælgere, der blev spurgt, at Glass-Steagall, med navns nævnelse, var en nødvendighed. De var tilhængere af Glass-Steagall. 68 % sagde, at de var tilhængere af at bryde Wall Street-bankerne op. Dernæst sagde en anden opinionsundersøgelse, der blev offentliggjort tidligere på ugen – foretaget af Marylands Universitet – at 2/3 af amerikanerne, inklusive 65 % af Demokraterne, ønsker mere samarbejde mellem USA og Rusland; især mht. at løse krisen i Syrien. Det taler netop om den pointe, som du, Diane, fastslog. Men hvad der fortsat er klart, er, at det afgørende program fortsat er LaRouches Fire Økonomiske Love; baseret direkte på de principper, som Alexander Hamilton brugte til at opbygge USA. Vi kan inspireres og modellere det, vi må gøre i dette land i løbet af de kommende uger og måneder, ud fra det, der finder sted med et nyt paradigme, der foregår i hele verden i andre lande, inklusive i Kina. Vi har eksempler, som Jason Ross vil gennemgå; meget solide, konkrete eksempler på, hvad man har gjort i Egypten for at bygge den nye Suezkanal, og i andre lande. Det vil Jason Ross fremlægge lidt om senere i udsendelsen; baseret på en præsentation for det Amerikanske Selskab af Civilingeniørers afdeling i New York City for et par uger siden.s

Lad os begynde diskussion herfra.

Engelsk udskrift af hele webcastet, er dagens leder fra LaRouchePAC:

WE’VE GOT TO REVIVE A TRUE UNITED STATES.
THERE'S NEVER BEEN A GREATER MOMENT
TO DEVELOP LAROUCHE'S IDEAS.

International Webcast, Nov. 4, 2016

        MATTHEW OGDEN:  Good evening; it's November 4, 2016.  My
name is Matthew Ogden; and you're joining us for our weekly
Friday evening broadcast here from larouchepac.com.  I'm joined
in the studio tonight by Jason Ross from the LaRouche PAC Science
Team; and via video, by two members of the LaRouche PAC Policy
Committee: Diane Sare, joining us from New York City; and Michael
Steger, joining us from San Francisco, California.
        Now, I think it can be said very definitively that we are in
an extremely dangerous but decisive period in our history right
now; both nationally and internationally.  The aftermath of this
election coming up next Tuesday is going to require very calm,
clear, and sober leadership which only LaRouche PAC can provide.
I think what we're seeing right now is the role that we've been
able to leverage; and the fact is, that immediately following
this election, an emergency debate will have to take place inside
the United States Congress with a vote scheduled promptly on
Glass-Steagall as the emergency first step.  The critical first
step in an entire recovery program that must be instituted in the
United States; and decisive action must be taken to prevent
President Obama from launching World War III in the remaining
weeks that he has in office.
        Now, Diane said earlier — which I just want to cite and let
her say a little bit more on; but during a discussion we had with
Mr. and Mrs. LaRouche, a very important point [came up].  There's
a lot of so-called "analysis" and propaganda out there in the
news media and elsewhere, saying that the American people are
more divided than they've ever been as a nation, etc., etc.  But
in truth, in fact, the American people are more united than
perhaps they've ever been around these two key critical issues:
the immediate passage of Glass-Steagall, shutting down Wall
Street; and preventing thermonuclear war, preventing Obama from
starting World War III.  This is obviously due in no small part
to the consistent efforts of LaRouche PAC over the recent number
of years; but focussed mainly over the recent number of months
with what we've been able to catalyze from our base in New York
City, in Manhattan.
        Let me just cite two quick things that I think demonstrate
this point very clearly.  There was a new poll that came out at
the beginning of this week that said that in the key battleground
states, the must-win states — Ohio, Michigan, North Carolina,
Florida, a couple of other states — 70% of the likely voters
polled said that Glass-Steagall by name was a necessity.  They
were in support of Glass-Steagall.  68% said that they were in
support of breaking up the Wall Street banks.  Then another poll
that came out earlier this week — this one done by the
University of Maryland — said that 2/3 of Americans, including
65% of Democrats, want more cooperation between the United States
and Russia; particularly having to do with resolving the crisis
in Syria.  So, I think that speaks exactly to the point that
Diane, you were making.  But what remains clear, is the critical
program remains LaRouche's Four Economic Laws; based directly on
the principles that Alexander Hamilton used to build the United
States.  We can be inspired and model what we have to do in this
country over the coming weeks and months off of what is happening
with a new paradigm happening around the world in other
countries, including China.  We have examples that Jason Ross is
going to go through; very solid, concrete examples of what's been
done in Egypt to build the new Suez Canal, and others.  So, Jason
will present some of that a little bit later in the show; based
off of a presentation that he made to the American Society of
Civil Engineers chapter in New York City a couple of weeks back.
        But let me just leave it at that; and I think we can start
the discussion from there.

        DIANE SARE:  Well, I was — as often I am — was inspired by
the local morning news; which both the local New Jersey paper I
get and the {New York Times} had these articles as Matt said
about how divided the population was.  The truth of the matter
is, the population is not divided.  People are divided over which
candidate they hate more; and people have enormous hatred for
Hillary Clinton and Donald Trump.  In that regard, I just have to
say that Hillary Clinton — who is the continuation of the
Bush/Obama legacy and is a total stooge of the British Empire,
George Soros, and everything that represents — and is putting us
on a trajectory for war with Russia; she absolutely has to be
stopped.  And Obama absolutely has to be thrown out of the White
House; and if that could have happened yesterday, that would have
been excellent.  And we do have the Congress coming in the week
after the election.  But it's not as if the American people don't
realize that their standard of living has completely collapsed,
particularly in the last 15 years.  There is enormous rage at
Wall Street; where I think there was another poll where something
over 90% or 94% said that Wall Street bankers should be put in
jail.  So, the American people are very unified that they think
that the people who actually destroyed the US economy, which is
not — as we're so often told by the Wall Street bankers and
billionaires, just as in the time preceding Franklin Roosevelt —
that the people who caused the depression were all those
unemployed working class people.  The people who caused this are
the people who run these financial institutions — like the CEO
of Wells Fargo, like George Soros; like the people who were
behind the assassination of Herrhausen and then took over
Deutsche Bank and turned it into a disaster.  These people are
responsible for this, and they should be punished in a way that
would begin to restore confidence to people that there was
justice.
        It is also the case that the majority of Americans are tired
of war.  We have been in perpetual war frankly since the
reunification of Germany — which was the intent; but
particularly since September 11th.  I think people can reflect on
what happened with the override of Obama's veto on JASTA; the
vote against Obama was 97-1.  I would say that's a pretty
strongly unified Senate against the Saudi role in terrorism and
the cover-up.  Whatever occurs on Tuesday and Wednesday, the
potential following that is going to be extraordinary for us to
pull the nation together and demand that the policy — starting
with LaRouche's Four Laws — which is Glass-Steagall and
emphatically a system of national banking and credit that allows
us to fund the things that are on the most advanced scientific
levels.  That is, our nation can pull itself together and do
this; and it is not going to be a period where people just doze
off, because as I said, everyone hates both of the candidates so
intensely that no one will feel safe giving them a grace period
to see what they do.
        So, I think everyone who is watching this, should mobilize;
inform yourself of the program, study the material on the
larouchepac.com site, and presume that 90% or more of your
neighbors on what has to be done to save the nation, and that
that's the direction in which we can move.

MICHAEL STEGER:  I think there's been a number of cases where
people have gone out to the American people and found out what's
actually out there.  This is an undeniable characteristic.  70%
to 80% of the American people agree fundamentally on that; and
they also agree that our political establishment — the people
who have been run by Wall Street, by this war policy — are
bankrupt.  There is no trust or commitment towards their ability
to lead the country; that's why you saw such an upsurge in
support for populist candidates like Sanders or Trump.  And
that's why this Hamilton conception — and it stands out more and
more as we get deeper and deeper into this kind of crisis, and
closer and closer to where a decision has to be made to address
it — what Mr. LaRouche did on the question of Hamilton.  Because
Hamilton really captures this as an essence of the unification of
the American people around a conception.  Hamilton's politics,
Hamilton's economic policy recognized the very clear necessity of
every person in the country.  Hamilton, as any real economist
would, recognized that we had a deficiency of people; we need
more immigration, we needed more diversity.  We needed different
people from different backgrounds.  That's how an actual nation
thrives and functions; there's that commitment.
        I think probably the best example we have today on the
planet is what you saw from Vladimir Putin's leadership.  Because
Putin came in, he was dedicated to the Russian people; there were
a lot of factions, a lot of anger, a lot of resentment towards
what had happened in Russia.  And Putin's commitment — as was
Hamilton's, as is Lyn's and is our organization's — is a
commitment to the entire development of the entire nation and all
of its people.  That's what we have to have; you're not going to
find — no candidate right now is going to be perfect.  That's
pretty clear I think to every American.  But is there a devotion,
a deeper one?  What we've referenced in people like Joan of Arc;
or what you saw in examples of Abraham Lincoln?  Lincoln captured
that same Hamilton almost to a deep, profound spiritual
commitment to the people of the United States; all of them.
There was "malice towards none".  That we're going to take the
entire population of our country and develop it in a very rapid
capability.  Any executive, any Presidency that comes in today —
and one must — that adopts these programs; the Glass-Steagall,
the basic Hamilton Four Laws that Lyn has put forward; our
collaboration with Russia on the terrorism question, with China
on the economic question will easily gain the favor and support
of 70% to 80% if not more of the American people.
        I think the one thing that stands out — because we raised
this question to Mr. LaRouche over a year ago in discussion.
What he raised I think is worth raising here, and I think we can
discuss it more.  Why do the American people then think there is
this separation?  How can they be easily deceived into thinking
this separation exists?  It's because of the attack on the human
mind going back to the early 20th Century.  They took the human
mind and said, actually there's two different kinds of human
minds.  Some people have a left mind and some people have a right
mind; some people have a math mind, some people have a poetry
mind.  They attacked the actual characteristic of human identity;
that underlying, unifying creative characteristic that makes us
human.  They separated it out into styles and to niches and
categories.  Once you have that, you then have all of a sudden,
people identifying in different factions or categories of society
based on the way they think their mind works versus the way
somebody else's mind works.  That's where you get the scientific
flaw; that's the fraud.  That was the fraud of Bertrand Russell;
that was the power of the creative genius of Hamilton, or of
Einstein, or of Lyn to recognize the human mind is a universal
characteristic.  That's the basis of economics; that's the basis
of a nation or a political process.  That really is the basis of
real leadership; why Percy Shelley says the poets are the true
legislators of the world, because they identify that human
characteristic in human identity.  I think is what is really
critical; that quality of leadership today with this kind of
crisis.

        OGDEN:  One thing I think, "with malice toward none" and
with charity towards all; the sense of the development of the
entire nation was a devotion that Abraham Lincoln possessed.  But
the key word is development.  When you look at the situation at
this point in the United States, after 15 years of a Bush-Cheney
and Obama policy, you have mass despair, desperation, anger,
rage.  Why did we reach the point now where we've got an election
which is unprecedented in history?  Where you have drug
addictions and drug overdoses that are unequalled in recent
memory?  Where you have no productive work for people to be
engaged in?  Now the working class is somehow defined as people
who are greeters at Walmart, or work at temporary jobs at Target?
This is not a working class; this is not a skilled labor force;
this is not a population that has a sense that their lives have
consequence, or meaning.  I think if you look at the situation in
other countries where you've had real leadership in the recent
years — at the same time that we've been suffering under the
lack of leadership of the Obama administration — you've had
other nations who have had leaders who have been devoted to the
development of their nations.  And they took populations that
were similarly desperate, demoralized, enraged; take a look at
Egypt, for example — and have given them a sense of mission and
purpose.  The accomplishments in Egypt, the accomplishments in
China; lifting 700 million people out of poverty.  The kind of
radiation of optimism that has come from nations such as that,
through this New Silk Road paradigm and otherwise; this is
something which the American people are desperate for access to.
Perhaps they don't realize that that's the key, that's what they
are seeking. But I'm sure that the expression of despair,
demoralization, anger, and rage — the only antidote for that is
a commitment to the development of the nation, much in the way
that Abraham Lincoln in his way, applied the principles of
Alexander Hamilton and understood that that's how you bridge the
seemingly irreparable fault lines within a people.  And that's
how you bring people together again, with a sense of commitment
to building the future.
        With that said, it would be critical for us to get a sense
of exactly, in detail, what are the particular ways in which that
kind of program could happen, with the commitment from the top,
within days, weeks, and months of a completely new paradigm and
new Presidency in the United States.

JASON ROSS: I've put together a few aids to thinking about this.
In particular, thinking about what the implementation of
LaRouche's Four Laws look like. In discussing that, I also want
to think about this in terms of Hamilton. I'm very happy to say,
that Hamilton's four great economic writings, along with the Four
Laws of Lyndon LaRouche, will be available on Amazon {very soon}.
It's been submitted. It should only be a few more days. I'll be
reading some quotes from this.
        Let's take a look at what an economic recovery would look
like, using LaRouche's Four Laws. Let me read what LaRouche said
the remedy to the current situation is. LaRouche writes,
        "The only location for the immediately necessary action
which could prevent such an immediate genocide throughout the
trans-Atlantic sector of the planet, requires the U.S.
government's now immediate decision to institute four specific
cardinal measures — measures which must be fully consistent with
the specific intent of the original U.S. Federal Constitution, as
had been specified by U.S. Treasury Secretary Alexander Hamilton
while in office. (1) Immediate reenactment of the Glass-Steagall
Law, instituted by U.S. President Franklin D. Roosevelt, without
modification as to principle of action. (2) A return to a system
of top-down, thoroughly defined national banking." Skipping
ahead: "(3) The purpose of the use of a federal credit system, is
to generate high productivity trends in improvements in
employment, with the accompanying intention to increase the
physical economic productivity and standard of living of the
persons and households of the United States." And "(4)", LaRouche
writes, "Adopt a fusion-driver 'crash program.' The essential
distinction of man from all lower forms of life, is that it
presents the means for the perfection of the specifically
affirmative aims and needs of the human individual and social
life."
        Let's take a look through some of these Four Laws. The first
step is Glass-Steagall, which I'll just say a little bit about.
This is something we've discussed frequently [laughs] and to
great effect, I think, in our programs and on our website.
        Take a look here. [Fig. 1] This is what percent of supposed
U.S. income, what percent of the value added in our GDP, comes
from manufacturing — you see that there in blue–vs. "f.i.r.e.,"
which stands for finance, insurance, and real estate. For over 30
years now, the world of finance itself has {supposedly},
according to official thinking, contributed as much to U.S.
productivity and economy, as has manufacturing. Flipping houses
— that kind of thing — is now as productive as manufacturing
steel, or building things. It's crazy!
        Over this period, [Fig. 2] — this is Lyndon LaRouche's
Triple Curve, a pedagogical device that he had used to describe
the increase in monetary and financial aggregates, at the same
time that the {physical} economic output of the economy was
collapsing–something that we've been in a situation of for
decades now.
        What we need to do, then, is make it {possible} to be able
to finance a recovery. Alexander Hamilton, in his reports on
public credit and the national bank and on its constitutionality,
describes the importance of banking. Banks can provide an
essential function for the economy. They're not optional. They
provide an essential useful function. Now, they're tied up, in a
way, where the potential of the banking sector is impossible
right now, because they're involved in all sorts of speculation
and gambling. By implementing Glass-Steagall, we make it possible
for the banking sector to be able to play that useful role, while
jailing and shutting down all of the people behind the caused
collapse that's been created and the looting that's been taking
place via Wall Street.
        We've got a lot of very good recent editions to our website.
The Economics Frequently Asked Questions page at
larouchepac.com/econ-facts. This addresses some of these
questions that come up that {you} may have heard when talking to
people about these things. [For example:] "If Glass-Steagall were
still law, it wouldn't have stopped the crash of 2007-8." Are you
sick of hearing that? Well, you can now just send people the
explanations here. You don't really need to waste your time with
it. It's very clear.
        So, Glass-Steagall's the first step. Step 2 that Mr.
LaRouche describes is national banking. This is definitely a more
complex concept. I direct people, again, to the works of
Alexander Hamilton on this, to get a sense from the beginning, of
what it meant to have a national bank, or the role that banking
could play in the nation. I'd point to the success of this
approach under the administrations of Hamilton, of John Quincy
Adams, of Lincoln, and of Franklin Roosevelt, who, in various
ways, created the effect, if not in deed, national banking,
through a facility for the promotion of credit and directing it
in an economy.
        One of the most horrific ideas that people have about how
economics works, is that you shouldn't try to direct anything;
that government should always stay out; that the "invisible hand"
does everything in the best possible way. This is something that
Hamilton addresses very directly, countering the arguments of
Adam Smith's {Wealth of Nations}, for example, in these reports.
        Once we decide that we're going to have a national
orientation, and actually choose a direction to go, the question
then is, how do we direct this credit in the direction of
programs that are going to increase the energy-flux density? How
then do we understand "energy-flux density?" This is an economics
concept that Mr. LaRouche has employed over the years in his
understanding of economy.
        We have to think about what is the basis of the
transformation of the human species, over time, in a way that's
uncharacteristic of any other form of life. This chart of
Population Growth Over the Historical Time Period [Fig. 3] is of
{human} population growth. It couldn't have been the growth of
any animal species acting on its own. Animal species don't
transform their relationship to nature. They can't discover
principles. They might use a tool, like a stick, to do something,
or a rock. They don't use principles as tools.
        The beginning of this, the real starting point for this for
us historically, certainly in Europe, or extended European
civilization, is Prometheus, the Greek story of Prometheus, who
really created humanity. Before Prometheus, who, as the story
goes, took fire from heaven and gave it to mankind, human beings
were animals. Prometheus describes that when he saw mankind, we
were just animals. We had eyes to see (but we didn't understand);
we had ears, but we didn't understand anything. We lived like
swarming ants. What did Prometheus do? He brought fire, he
brought astronomy, he brought navigation, he brought beasts of
burden, he brought sailing, he brought agriculture, he brought
the calendar, he brought poetry, he brought written language,
mathematics, science, knowledge, fire. What defines us as a
species, as in this original story of the creation of the
specifically human species, is this power of fire.
        We now consider the different kinds of fire that have been
developed over historical time. Take a look at this [Fig. 4].
This is the Use of Different Forms of Energy over the History of
the United States. Two trends we can see here: (1) the Energy
Used per Person has, overall, increased — although not at a
uniform rate. It's not increasing now. The other thing that we
can notice, is that (2) the Type of Fuel Used has changed, over
time. Wood has very niche applications at present, as a fuel.
Wood is used for furniture, not for burning. Coal replaced the
use of wood, saving forests, making it possible to not have to
cut down all sorts of trees to make metals by making charcoal out
of the wood. Oil and natural gas supplanted the use of coal.
Nuclear fission — which never reached its full potential — in
this projection, from the era of the Kennedy administration, was
expected to become a primary, dominant form of power for the
United States, and, indeed, as seen in the world.
        What this shows us, is, yeah, using {more} energy. The other
thing is the {type} of energy. What can you do with that energy?
Think about what you can do with oil and natural gas that you
can't do with coal or wood. You can't run a car with wood. You
can't run a car with coal. You can run a car on oil. You can't
run a train on wood! You can run a train on coal. What can we do
with nuclear power that we can't do with lower forms? Think about
how with coal we can use wood for furniture instead of for
burning. Oil: that's what we make plastic out of. Oil is a useful
substance. It's a wonderful material. It's a great source of
carbon, which, by its chemical nature, is able to form {enormous}
molecules. Here it is, sitting in the ground, ready to be used to
make all sorts of products, and we're burning it! It's, you know,
it's stupid!
        With the potential that we've got, of shifting to a real
nuclear economy, of developing fusion, we would be reaching
another stage of energy-flux density. What's the power, the
throughput power of your energy source? And, what qualitative
improvements does it bring? What new things does it allow you to
do?
        You can't have economic development without power, without
energy. Here's a chart [Fig. 5] of Electricity Use per Capita vs.
GDP per Capita. I know GDP per Capita is not the best measure,
but it's very clear what you see with these things. If you say,
which parts of the world seen here are relatively wealthy and
have higher living standards and life expectancies? Well, it's
the places where you see the most light. The places where it's
dark, that's not because people are people are fond of astronomy
in that region and keep their lights off at night so that they
can see the stars better. It's because there's not development.
        Infrastructure itself really serves as the mediator, the
great mediator, of higher forms of energy-flux density into the
economy as a whole — the mediator of bringing new technologies
into achieving a maximal expression in the economy by partaking
in almost all of the processes that go on in an economy.
        We now consider the fourth of Mr. LaRouche's Four Laws,
which is the call for a crash program on nuclear fusion. This
[Fig. 6] is a chart that was created back in 1976, which frequent
viewers of this website no doubt have seen several times. What
this chart showed was, based on how much money was devoted to
achieving the fusion breakthrough, at what year it was
anticipated that the great breakthrough for a commercial fusion
reactor would take place. In '76 it was considered that if a
maximum possible effort were put into this — something on the
scale of the Manhattan Project, or the Apollo Project to go to
the Moon — if we took that approach with fusion, it was
anticipated that we would have had it over 25 years ago! Even at
a moderate level of funding, we should have had it a decade ago,
according to this projection, which isn't necessarily exactly
right. Actual funding for fusion has been {below the level} that
was anticipated in the '70s to {never achieve fusion}.In other
words, there has been a decision not to reach the next level of
Promethean fire; not to make that breakthrough on fusion.
        Why would that happen?  Who would hold back the development
of fusion power?  Is it the oil industry trying to make money
selling more oil?  No; that is way too simplistic.  It is the
brutish outlook of the British Empire, of Zeus earlier — Zeus,
the character from the Prometheus story.  Zeus, the tyrannical
god who created his own power in part by holding back others.  By
preventing mankind from making this step, this is one of the
greatest crimes that has ever been committed; the deliberate
underfunding of fusion and the campaign to prevent its
development.
        I don't want to go on forever; let me just show a few
projects that the US ought to participate in with a sane outlook.
There's a different paradigm going on in the world right now,
with the BRICS highly representing this; it represents the
decades of work by LaRouche and the LaRouche Movement.
Organizing for this World Land-Bridge proposal; something that's
been promoted for decades now.  This proposal, the power of this
idea to change the world, is absolutely being realized at
present.  This concept that Lyndon and Helga LaRouche have been
organizing for, is now Chinese policy; the One Belt, One Road
program that is now bringing together over 70 nations
[representing] the majority of the world's population.  The
greatest potential for economic growth in the world; this is a
policy that is taking place.
        Instead, the United States under Obama — who should be
thrown out of office yesterday, as Diane said, if not last week,
last month, last year; those would all be even better — is
holding these things back.  What would it look like if we joined?
One thing would be the Bering Strait crossing; a proposal that
was first discussed over a century ago.  Really bringing the
United States, via land, into coordination and connection with
Eurasia and Africa, with the rest of the world in a very serious
way; a new way and a more efficient way than sea-borne shipping.
Within the United States, we've got [Fig. ??] to test your
geography here, this is the US on the left; and on the right that
is China.  Similar nations.  Look at all that high-speed rail in
China that you see in blue, and probably some of the red; since
this map was made, they've probably completed it, they're
building it so rapidly.  The United States doesn't have a
high-speed rail network; we barely have a rail network.  Instead,
we use the less-efficient form of road transportation for freight
and for people stuck in traffic jams.  What would it mean to
build a network that makes the United States more efficient, more
productive?  How many jobs would be involved in building new
cities, in building the kinds of power plants that would be
required?  What kind of power could we have over our physical
economy with the really full development of control over the
water cycle?  It is within our means to create desalination right
now in California to provide for coastal water needs if we wanted
to do that.  It's within our ability to serious and in-depth
research on atmospheric ionization and other technologies to
control the water cycle.  It's within our ability to transfer
water that has already fallen on land; but we need to insure that
there's actually enough to make that a possibility.
        So, let me read a couple of quotes from Alexander Hamilton
here, in terms of where an understanding of an increase in energy
flux density, of where economic growth comes from.  It doesn't
come from money; it comes from the human mind.  Here's Treasury
Secretary Hamilton.  He's describing in the beginning of his
"Report on Manufactures" whether it makes sense to have a
manufacturing economy, as opposed to a purely agricultural one;
which today seems like a stupid argument to even have, but it was
something that Thomas Jefferson didn't get, for example.  Because
he wanted to keep the American economy from developing; he didn't
have that same outlook of human beings — clearly — that
Alexander Hamilton did.
        So, Hamilton writes that "the work of artificers as opposed
to cultivators", that is, manufacturing as opposed to farming,
"is susceptible of a greater improvement in a proportionately
greater degree of improvement of its productive powers; whether
by the accession of skill, or from the application of ingenious
machinery" — labor saving.  How does the development of a new
technology transform the potential of a production in an economy?
This is a quote Matt had used: Hamilton writes — on page 148
when you get the book — "It merits particular observation that
the multiplication of manufactories not only furnishes a market
for those articles which have been accustomed to be produced in
abundance in a country, but it likewise creates a demand for such
as were either unknown or produced in inconsiderable quantities.
The bowels as well as the surface of the Earth are ransacked for
articles which were before neglected. Animals, plants, and
minerals acquire a utility and value which were before
unexplored.  Iron ore wasn't iron ore before the Iron Age; it was
a rock.  Malachite wasn't copper ore before the Bronze Age; it
was just a green rock that Egyptians used for mascara."  You
transform the value of the things around you; the mind transforms
what those things are.  That rock was transformed into ore by the
human mind.  We change the universe through our discoveries; we
transform our relationship to it, we change what it is, what it
can participate in.
        Hamilton understood that the purpose of the United States
was nothing less than the promotion of the General Welfare.  This
quote is a bit long to read, but it's on page 187; and it's where
he describes that there shouldn't be a limitation — except what
comes up in the Constitution — that the promotion of the General
Welfare he says "the term General Welfare, doubtless intended to
signify more than was expressed or imported in those parts of the
Constitution and Congress' powers which preceded it.  This phrase
is as comprehensive as any that could have been used, because it
was not fit that the Constitutional authority of the Union to
appropriate its revenues should have been restricted within
narrower limits than the General Welfare."  The real point to
take is that it's a different economic outlook.  What China is
doing is great, but it's not up to the level of what it should
be.  The concept embodied in the One Belt, One Road project is
positive; it's very good.  But what really needs to be brought to
this is the explicit understanding of its basis in the human
identity.  The human ability to make discoveries that transform
our relationship to Nature; that's the key to economics.  We see
its effects in various studies we might do about how building a
road transforms the amount of agricultural production in an area;
or how bringing in a stable power supply allows factories not to
have to turn off every three hours when the power goes out —
what transformations that has.  But the real key is to give a
mission to people by participating in the ability to bring that
to a yet higher level of understanding, of living standards, and
of participation in that process.  That's the key thing; create a
society where people are able to participate knowingly in that
increase.

OGDEN:  As Jason said, the four economic reports that Hamilton
wrote were the founding documents of the American republic in a
very real sense; and he was conscious of that.  He said, we can
have political independence, but without economic independence we
are nothing; we won't survive as a country.  And there are
scientific principles which need to be understood and applied.
But just as those were the founding documents at that point, we
now have a founding document of a new era in the economy of the
United States in this LaRouche Four Economic Laws.  It's a
distillation and an elaboration of the principles that Alexander
Hamilton understood, for the 21st Century, for today.  A
commitment to the fusion program, a commitment to space
exploration on a massive scale.  The same way that Franklin
Roosevelt had the New Deal, the same way John F Kennedy had the
new frontiers, we have a new paradigm.  And it's a vision of the
future which, if fully committed to, will absolutely within the
lifetimes of the people who are living today, transform what the
human species is capable of.  And it's that sense of the
opportunity of an evolution of the entire human species to an
entirely new level of capability; that's what we experienced in
the aftermath of Hamilton's breakthrough, the aftermath of the
American Revolution.  It's an opportunity in perhaps a larger and
more comprehensive form today, where you have the opportunity for
a collaboration among nations that is unprecedented in the
history of mankind.
        So, if you hold up against that, the kind of criminality of
Wall Street; the kind of rabid war-mongering and saber-rattling,
the threat of World War III and thermonuclear war; I think the
gut feeling of the American people around Glass-Steagall, around
stopping World War III, this is something which — as Diane said
— has the potential to unify the population in a way perhaps
we've never seen before or in a long time.  But it has to be
developed to a level which contains the type of depth that you
just witnessed with the presentation that Jason just gave.

        SARE:  I just want to add — I know we're getting close to
the end of our time, but Mr. LaRouche has said on numerous
occasions that the American people need to assemble themselves;
that they have lost confidence in their own ability to reason
through the crisis and to act in their own interest.  But I think
what we've seen in this presentation is what LaRouche has been
putting forward frankly for years; and the material that is on
our website allows us to have the program and the conception.
Particularly the conception of what it means to be human; which
is what the United States is based on, according to Alexander
Hamilton and our Constitution.  That is something around which
the American people can mobilize; just as when the Berlin Wall
came down, the Soviet Union disintegrated in 1989.  You had an
economic system that completely collapsed, and people turned to
Beethoven and Schiller.  Well, we are seeing such a moment now in
the trans-Atlantic system; and we have here Alexander Hamilton
and Lyndon LaRouche.  I am confident, although we cannot count on
anything 100%, that the population of the United States can be
mobilized on this level, and not something lower; and that that
potential will become very apparent in the next few days.

        STEGER:  I think it's just worth stating — China just
accomplished another major advancement in their space program.
They launched the Long March 5 rocket; this is a 25-ton payload
rocket.  Japan is now going to be working with Russia it looks
like, based on the discussion that Putin and Prime Minister Abe
will be having in December, of Japan making an even larger
investment into the new Cosmodrome, the new space city up in the
Far East of Russia near the Pacific.  These nations are dedicated
to this kind of advancement; and it only condemns further what
Obama has done these last eight years.  The first initial steps
of this Presidency were to tear down the very space program that
these nations have now recreated in their own way on an advanced
scale.  An Apollo project-like scale of development is what you
see now in China with their space program.  How dare Obama do
this?  How dare Hillary Clinton think that she can win a
Presidency while chaining herself to this insane legacy?  The
drone killings; the murders; the wars; the bail-outs; the
shutdown of the space program as the first act of the Presidency;
the failure of Obamacare?  Bill Clinton had the intelligence to
recognize this Obamacare was the most insane policy anybody ever
adopted; and as soon as he said that, I guess he was thrown into
the broom closet, because you haven't seen him since.  Then you
see Obama and Hillary marching hand-in-hand; it really is insane.
Obama should be condemned in every possible way.  And if Hillary
is going to tie herself to this legacy — blaming the KGB on
email leaks from her server?  Blaming the KGB and Putin because
she has not operated in a way of the dignity of the US Presidency
to lead the American people at a time of crisis?  To bomb
countries like Libya?  To support the overthrow of Assad and the
possible conflict with Russia?
        You have to remind Americans — and I think what Jason's
presentation did so well — what the Four Laws indicate; what a
real Presidency looks like.  What is the true United States?  For
30 years, FBI and British factors and our own government, like
the Bush family, went after Lyndon LaRouche and our organization.
We've lost a sense of what the real United States is; the world
has.  And during that period of time, the world has gone nearly
crazy; barreling towards world war and nuclear destruction.
We've got to revive a true United States.  We need it in the
United States, and so does the world.  There's never been a
greater moment to develop that around Lyn's ideas.

        OGDEN:  Good!  I think that's a perfect conclusion.  So, as
Jason said, {The Vision of Alexander Hamilton} book will be
available within the coming days.  It's something to absolutely
purchase and find access to; we'll make that clear.  And if you
haven't yet, please sign up for the daily emails from
larouchepac.com; these are the critical strategic updates that
are coming into your inbox on a daily basis.  We make sure that
you have that at your fingertips.  Things are going to change
very rapidly over the coming days; and you need to be connected.
So, please sign up for the daily LaRouche PAC email list.
        Thank you very much for joining us here today; and please
stay tuned to larouchepac.com.  Good night.

Tirsdag, 1. nov., 2016 – I et interview med Sputnik gennemgår lederen af det Russiske Sikkerhedsråd Nikolai Patrushev det, som Moskva betragter som betydelige trusler mod Ruslands sikkerhed og fremlægger en »vision for global sikkerhed« i fem trin.

»Den er enkel i sin essens og inkluderer, at international lov har forrang, at en fredelig løsning på konflikter  inden for den eksisterende ramme af internationale organisationer, anført af De forenede Nationer, har forrang, at underhåndsaftaler og ensidige handlinger og blokpolitik er uantageligt, og at indblanding i suveræne staters interne anliggender er uacceptabelt«, siger Patrushev.

Sputnik introducerer Patrushev med at sige, at det er, som at høre præsident Vladimir Putin tale: »I betragtning af Sikkerhedsrådets status som et rådgivende organ, der rapporterer til præsidenten, er Patrushevs ord grundlæggende set Kremls politik for sikkerhedsspørgsmål.«

Moskva betragter som betydelige trusler, i denne rækkefølge: NATO’s oprustning, terrorisme og spændinger på Koreahalvøen, siger Patrushev.

Han understreger, at Sikkerhedsrådet er en del af en proces inden for en række institutioner, der omfatter Shanghai Samarbejdsorganisationen og BRIKS:

»Vores hovedformål er at sikre Ruslands interesser – at skabe betingelserne for vedvarende økonomisk og samfundsmæssig udvikling, og at styrke suverænitet og forfatningsmæssig orden.«

Dernæst siger han det følgende om USA:

»Vi er parat til at samarbejde med vore amerikanske partnere på basis af ligeværdighed og gensidig respekt for hinandens interesser. I øjeblikket rangerer Rusland som én af hovedtruslerne mod USA’s nationale sikkerhed. Vi kan kun blive overrasket over den form for kriterier, som Washington tænker i, når de sætter lighedstegn mellem Rusland og Daesh [ISIS] og Ebola i sin nationale sikkerhedsstrategi.« Patrushev bemærkede, »det er desværre næppe muligt at etablere en fuld og omfattende dialog om et bredt udvalg af spørgsmål, når sådanne følelser er fremherskende i amerikanske politikeres tanker, og når disse stereotyper projiceres over på almindelige borgere gennem medierne.«

Han understreger, at amerikanske missilforsvarssystemer på Ruslands grænser kan lancere krydsermissiler, hvis rækkevidde omfatter mange faciliteter i Ruslands strategiske atominfrastruktur.

»USA benægter selvfølgelig denne kapacitet, men kommer ikke med nogen reelle argumenter.«

Når man læser dokumenterne fra det nylige NATO-møde i Warszawa, skulle man tro, at intet er forandret siden den Kolde Krig, siger Patrushev. Ikke desto mindre, så

»fortsætter Rusland med at bruge Rusland/NATO-dialogplatformen, og med at arbejde på bilaterale aftaler om forebyggelse af hændelser på havene og i luften«. Som den evige optimist understregede Patrushev, at han mente, at, med en fælles indsats fra verdenssamfundet, vil det sluttelig blive muligt at bygge en effektiv arkitektur med fælles og udelelig sikkerhed, i hvilken militære og politiske blokke vil blive en ubrugelig anakronisme.«

Det er bemærkelsesværdigt, at Patrushev siger, at indtrykket er, at de russisk-amerikanske forhandlinger om Syrien

»af Washington [blot] blev brugt til at trække tiden ud og give de militante kæmpere mulighed for at omgruppere sig. I dag ser vi resultatet: flere og flere grupper på syrisk territorium, der havde arbejdet med USA, er gået sammen med Nusra.«   

Tirsdag, 1. nov., 2016 – Kinas koncept med det Økonomiske Silkevejsbælte er i færd med at adaptere til Ruslands eurasiske integrationsprogram, sagde den russiske ambassadør til Kina, Andrej Denisov i et interview med TASS mandag.

»Der har været betydelige fremskridt i fastlæggelse af mekanismen for interaktion mellem det eurasiske integrationsprojekt og Silkevejskonceptet«, sagde ambassadøren. »Vi har mulighed for at styrke samarbejdet inden for alle områder«, understregede Denisov og bemærkede, »Der er meget arbejde, der skal gøres.«

Ambassadøren mente, at det kommende år vil blive »fuld af politiske kontakter, inklusive kontakter på højt niveau«.

Ifølge ambassadøren bærer optimeringen af bilateralt samarbejde frugt. For eksempel har Rusland signifikant øget eksporten af landbrugsprodukter til Kina. »Takket være vores præsident er den russiskfremstillede is blevet meget populær i Kina«, bemærkede Denisov. »Vi bevæger os fra handel til investeringsprojekter, der understreger langfristet samarbejde, udstyr og forsyning af råmaterialer«, sagde den russiske ambassadør. »Et samarbejdsprogram i Fjernøsten, som er meget stimulerende, er ved at blive implementeret.« Diplomaten sagde også, at han forventede, at tilstanden i det russisk-kinesiske samarbejde ville forbedres i fremtiden, sammenlignet med det indeværende år, der viste sig at være en »interim-periode« mellem en kortvarig sløvhed i handelen og den forventede forøgelse af bilaterale eksporter og importer.

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (forrest) og Ruslands ambassadør til Kina, Andrej Denisov (højre) ankommer til Beijing i nov., 2014, for at deltage i et APEC-møde.  

Tirsdag, den 1. nov., 2016 – Den malaysiske premierminister Najib Razak har yderligere afsløret, at Obamas plan om at bruge sydøstasiatiske nationer som syndebukke for sin militære konfrontation med Kina er kollapset. På dag to af sit ugelange besøg i Kina underskrev Najib en toårig forsvarsaftale med Kina og økonomiske aftaler til $34,4 mia., inklusive byggeriet af en Øst-Vest jernbanelinje, og sandsynligvis også en højhastigheds-jernbanelinje fra Kuala Lumpur til Singapore.

Forsvarsaftalen er især et slag i ansigtet på de neokonservative i Washington. Malaysia vil købe fire skibe, der kan medføre missiler og har en landingsplatform til helikoptere, til kystvagtmission. To vil blive bygget i Kina, og to i Malaysia, hvilket også muliggør en overførsel af teknologi. »Jeg kalder denne beslutning for en milepæl, for før dette, havde vi ikke købt sådanne skibe fra Kina«, sagde Najib ved en pressekonference efter sine bilaterale drøftelser med den kinesiske premierminister Li Keqiang. Han behøvede ikke at nævne, at det meste militærudstyr er kommet fra USA.

Øst-Vest jernbanelinjen vil løbe fra Port Klang, nær Kuala Lumpur ved Malaccastrædet, over halvøen og dernæst mod nord langs østkysten til nær ved den thailandske grænse. Dette vil være til enorm fordel for udviklingen af østkysten, der er fattigere og mindre udviklet end vestkysten. Najib sagde, Kina havde indvilget i at bevilge bløde lån til Malaysia til byggeriet af østkystens jernbanelinje, der skønnes at ville koste omkring $13,2 mia.

Alt i alt blev 14 forståelsesmemoranda underskrevet i Folkets Store Hal, inkl. til byggeri af en ny havn ved Malaccastrædet.

»Lederne fra de to sider aftale at yderligere fremme den ordentlige bilæggelse af spørgsmålet om det Sydkinesiske Hav gennem dialog, gennem en bilateral kanal«, sagde den kinesiske viceudenrigsminister Liu Zhenmin til reportere. »Lanceringen af flådesamarbejde mellem de to sider er selvfølgelig signifikant for vore bilaterale bånd. Det er en afspejling af det meget høje niveau og den gensidige politiske tillid mellem vore to lande«, sagde Liu.

Det meste af den vestlige dækning af disse begivenheder siger, at Najib er i færd med at vende sig bort fra USA og hen imod Kina pga. FBI’s undersøgelse af One Malaysia-skandalen, der omfattede en pengehvidvask ind i USA af mulige penge fra den uafhængige rigdomsfond i en størrelsesorden af $1 mia. Alt imens denne skandale er signifikant, så har Najib aldrig ændret sin kurs for stærke bånd til Kina (dette er hans tredje besøg under sin administration), og han responderer i en vis udstrækning til de samme spørgsmål, som præsident Duterte i Filippinerne – han ønsker ikke en krig, og han ønsker at samarbejde med Kina.

Foto: Malaysias premierminister Najib Razak, venstre, med Kinas præsident Xi Jinping, i Kuala Lumpur, Malaysia, i 2013. 

Leder fra LaRouchePAC, 3. november, 2016 – En revolution finder sted i verden i dag. Den startede i Asien, hvor den allerede er langt fremme, med Kina, Rusland, Indien og i stigende grad også Japan, der samarbejder for at skabe en udviklingsproces for verden som helhed, baseret på videnskab, innovative teknologier, udstrakte, regionale infrastrukturprojekter, store spring fremad i udforskning af rummet og reel udvikling af de forarmede nationer i Afrika, Latinamerika og Asien. Som man vil se af nedenstående rapport, så har denne dag, ligesom stort set hver eneste dag af dette nye paradigme, set et utroligt niveau af nye samarbejdsprojekter, lanceret af disse eurasiske nationer, mellem hinanden indbyrdes, og som rækker ud til udviklingssektoren gennem fælles udviklingsprojekter.

Virkningen af denne revolution er nu endelig i færd med at nå ind i USA, efter betydningsfulde gennembrud i Europa gennem de Nye Silkevejsprojekter, der kommer fra Kina og når ind i både Øst- og Vesteuropa. Dette skifte, der nu finder sted i USA, kan spores direkte tilbage til Lyndon LaRouches arbejde.

I takt med, at præsidentvalgkampagnen udviklede sig i løbet af det forgangne år, begyndte alt, Obama rørte ved, at smuldre. Obamacare afsløredes som den katastrofe, LaRouche havde forudsagt, den ville være. Modtageren af Nobels Fredspris er blevet afsløret som en massedræber, der har allieret sig med terroriststyrker i hele Sydvestasien for at vælte suveræne regeringer. Det er nu blevet afsløret, at præsidenten, der skulle rydde op i det Wall Street-rod, som George Bush efterlod, har nægtet at sagsøge så meget som én eneste bankier, selv med det faktum, at de forbrydelser, som er begået af Wells Fargo, med HSBC’s narkopengehvidvask og med en tilbagevenden af en spekulativ derivatboble i JP Morgan Chase og alle de andre, for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, står klart og tydeligt i offentlighedens lys. Den præsident, der aflagde løfte om at bringe Håb og Forandring, har skabt den største epidemi af opiater og narkotika i nationens historie, i en ungdomsgeneration, der har mistet ethvert håb om en fremtid og vælger narkotika eller selvmord, eller begge dele.

Og Hillary Clinton valgte en kampagne på dette fundament og tilføjede den kendsgerning, at hun er ivrig efter at starte en militær konfrontation med Rusland, som, åbenlyst for alle undtagen de blinde, vil være det samme som at haste hen imod global, atomar udslettelse.

Men, tingene har ændret sig i løbet af de seneste uger. Mange mennesker har stillet spørgsmålstegn ved LaRouches afvisning af at vælge side i dette valg, men i stedet har insisteret på, at hans tilhængere arbejder på at introducere en seriøs politik i en kampagne, der næsten udelukkende har været et afskyeligt, pornografisk slagsmål om at forsøge at rive tøjet af hinanden! Denne seriøse politik måtte begynde med Glass-Steagall, insisterede han, for at lukke Wall Streets kasinoøkonomi ned og genindføre en kreditpolitik i nationen, efter Hamiltons principper. Dette betyder at kanalisere statslig kredit gennem en genindført Nationalbank for USA, der skal erstatte det bankerotte Federal Reserve-system (centralbanksystem), med det formål at finansiere en transformation af nationen med videnskab som drivkraft, og som er centreret omkring en genoplivning af NASA’s rumprogram, udvikling af fusionskraft og et vidtstrakt program for hård og blød infrastruktur – det, LaRouche kalder sine Fire Love.

Donald Trump har krævet en vedtagelse af det 21. århundredes Glass/Steagall-lov og fordømt Hillarys (og Obamas) sleskhed over for Wall Street. Han er gået længere end til at foreslå samarbejde med Rusland for at knuse ISIS, hvilket er bemærkelsesværdigt, men utilstrækkeligt, og til at advare om, at, et valg af Hillary vil betyde en atomkrig.

Begge disse spørgsmål identificeres internationalt med Lyndon LaRouche. Hans indsats for at introducere virkelighed i kampagnen har haft en virkning, der kan og må forhindre krig og påbegynde reformen af de kollapsende, transatlantiske økonomier.

I dag talte LaRouche om dette nye potentiale, men advarede om, at tiden ikke er til at »lade vore stemmer trækkes nedad« og falde for at følge en kandidat, men til at optrappe kampen for et revolutionært, politisk skifte i USA, og til at være klar til at handle den 9. november, uanset hvem, der vinder valget, for at gennemføre Glass-Steagall og de Fire Love.

På et tidspunkt som det nu foreliggende, hvor verden, i den umiddelbart forestående periode, vil ændre sig dramatisk, til det bedre eller til det værre, er der ingen plads til pessimisme eller pragmatisme, og ingen grund til at give frygten lov til at afskrække os. Det nye paradigme breder sig i hele verden. Ved at genindføre vore grundlæggende principper, kan Amerika også gøre en ende på den britiske, »unipolære imperieverden«, hvis mentalitet har grebet vores nation, og gå med i at opbygge en verden af suveræne nationer, der arbejder sammen for menneskehedens fælles mål.

Foto: USS Ronald Reagan (CVN 76) i det Filippinske Hav, oktober 2016. (Foto: U.S. Pacific Fleet Flickr)

Se også f.eks.:

»Tysklands potentielle rolle i udviklingen af Verdenslandbroen« af Helga Zepp-LaRouche

»Potentialet for Frankrig og hele Europa i opbygningen af Verdenslandbroen«, af Helga Zepp-LaRouche 

 A Renaissance in World Infrastructure: A Presentation to Engineers on the World Land-Bridge, video og engelsk udskrift.​