Trumps Glass-Steagall kom fra bankfolk, der er forpligtet over for realøkonomi
6. nov., 2016 – Donald Trumps krav om, at »tiden er kommet til en Glass/Steagall-lov for det 21. århundrede«, som han erklærede i sin tale i Charlotte den 26. okt., har dybere rødder i den side af det amerikanske banksystem, der er forpligtet over for forøget produktion gennem lån til varefremstilling, landbrug og infrastruktur. Dette omfatter tusinder af sparekasser i lokalsamfundene, der er imod Wall Streets kasinoøkonomi.
Disse kræfter kom sammen i Huntington Konventionscenter i Cleveland, Ohio, den 11. juli 2016, for at indsætte Glass-Steagall i Republikanernes partiprogram, forud for Republikanernes Nationale Konvent den 18. – 21. juli. Klummeskriveren John Gizzi afslørede i en artikel i Newsmax den 12. juli, med overskriften, »Hvorfor er Bernie Sanders’ favoritlovgivning i GOP[1]-partiprogram?«, »Under en samling i Huntington Konvent Center i Cleveland [den 11. juli], vedtog GOP Programkomiteens Underkomite for Reform af Regeringen at i partiets program inkludere en genindførelse af Glass-Steagalls milepæls-lovgivning, der separerer risikabel handel og investering fra traditionelle bankaktiviteter, såsom udlån til erhvervslivet og finansiering til forbrug, efter loven blev vedtaget i 1933.«
Gizzi understregede, »Med hensyn til … hvordan Glass-Steagall fandt vej til det Republikanske partiprogram, så talte jeg med drivkraften bag dette i GOP. John Lynch, medlem af programkomiteen fra Illinois og tidl. præsident for First Midwest Bank i Chicago, mindede om, at ’Glass-Steagall altid har været den mur, der holdt almindelige bankaktiviteter (dvs., indskudskonti, lån til forbrugere, kreditkort og øvrige tjenesteydelser til borgerne, -red.), bort fra aktiviteter med stor risiko. Bill Clinton nedbrød denne mur, da han underskrev lovens ophævelse i 1999’.« Gizzi fortsatte med at citere Lynch med, at ophævelsen af Glass-Steagall »eksponerede almindelig bankaktivitet til højere risici i takt med, at visse personer søgte at tjene så mange penge som muligt«.
Lynch havde flere årtiers erfaring som ansat og dernæst i overordnede funktioner i regionale banker i Midtvesten. Han forfremmedes til at blive præsident for Midwest Bank i Illinois, der nu er en lokal bank med aktiver for $11 mia., med afdelinger i Illinois, Indiana og Iowa.
I sin biografi på Linkedin nævner Lynch, en stærk tilhænger af Trump, blandt sine udgivelser, »2016 GOP-programmet for Genindførelse af Tillæg til Glass/Steagall-loven af 1933«, som han med sine egne ord definerer som:
»Med det formål at forhindre endnu et sammenbrud af USA’s banksystem og en stor recession eller depression, foreslår jeg at genindføre Glass/Steagall-loven af 1933, der blev vedtaget som respons til 5.000 bankers konkurs og den Store Depression, og som forbød kommercielle banker at være engageret i højrisiko-investeringsbankaktivitet, forsikring og anden ikke-bankforretning. Loven blev ophævet under præsident Clinton i 1999 på anmodning fra Citibank og førte sluttelig til finanskollapset i 2008 og en recession, så vel som også til en bailout (statslig bankredning), betalt af skatteborgerne … Uærlige Hillary ville ganske afgjort stemme imod mit forslag, fordi hun ’ejes’ af storbankerne på Wall Street.«
Inden for en uge, den 20. juli, havde et ophidset American Banker Magazine en forsidehistorie, »Er Trump de lokale sparekassers kandidat?«
LaRouche-bevægelsens mangeårige, urokkelige kamp for genindførelsen af Roosevelts Glass-Steagall har skabt kraften og sammenhængen for, at Lynch og andre offentligt kan fremsætte dette forslag. Dette går langt videre end til Trump, som grundlaget for at vedtage LaRouches Fire Love til at igangsætte, og på revolutionerende vis transformere, USA’s og verdens økonomi.
Foto: Roosevelt, 1933.
[1] GOP = Grand Old Party; Det Republikanske Parti.