Helga Zepp-LaRouche: EU’s Plan B for Syrien
vil ikke virke uden Bælt-og-Vej-initiativet
5. dec., 2016 – Ifølge Londonavisen The Times har Federica Mogherini, EU’s højeste repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, fremlagt en »Plan B« for Syrien, hvor Assad-regeringen ville forblive ved magten og blive tilbudt finansiel hjælp til gengæld for, at oprørsstyrker får lov til at forblive ved magten i visse regioner, rapporterer RT i dag.
Selv om kun få detaljer er tilgængelige, især mht. den omtalte overgang, så vides det, at Mogherini fremlagde dette forslag for to uger siden under et møde med syriske oppositionsledere. Baggrunden for diskussionen er visheden om, at den syriske hær snart vil overtage den fulde kontrol over Aleppo, baseret på sine militære successer.
Der foreligger ingen specifikationer mht. det beløb, som EU er villig til at tilbyde, men, som Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche påpegede i dag, så vil udelukkende kun en plan for at inkorporere Syrien i den Nye Silkevej og lanceringen af en Marshallplan for at genopbygge landet – og som ville involvere Rusland, Kina og USA – have mulighed for at virke. General Michael Flynn, som af Trump er udnævnt til national sikkerhedsrådgiver, har krævet en sådan Marshallplan for Syrien.
RT bemærker, at Times’ rapport om EU-planen ikke nævner præsident Bashar al-Assads fremtid, hvilket er et skifte i forhold til Vestens krav om, at enhver løsning på konflikten må inkludere hans afgang. Bruxelles skal efter sigende være villig til at lade ham forblive ved magten, men med den bestemmelse, at der bliver en decentralisering af magten i Syriens provinser – politisk decentralisering – hvilket, iflg. Times, ville gøre det muligt for de såkaldte moderate oprørsstyrker at blive integreret i lokale sikkerhedsstyrker.
Times-rapporten erklærer også, at EU er villig til at betale Damaskus, hvis det vil føre til en reduktion af den fortsatte strøm af syriske flygtninge ind i den Europæiske Union, hvilket, fremfører rapporten, bidrager til valg-kaosset og er i færd med at »ødelægge Europas politiske struktur«.
Foto: EU's højeste repræsentant for udenrigspolitiske anliggender og sikkerhedspolitik, Federico Mogherini.