Lyndon LaRouche:
Obamas ord er en trussel om at dræbe

Leder fra LaRouchePAC, 16. december, 2016 – Fredag erklærede præsident Barack Obama i et truende tonefald i et interview på NPR Morning Edition, der blev landsdækkende transmitteret, angiveligt som respons på beskyldninger om, at russerne skulle have hacket Demokraternes Nationalkomite,

»Jeg mener, at der ikke kan være nogen tvivl om, at, når en fremmed regering forsøger at få indflydelse på integriteten af vore valg, så må vi gribe til handling, og det vil vi gøre på et tidspunkt og et sted, som vi vælger. Men, hr. Putin er udmærket bekendt med mine følelser om dette, for jeg talte direkte med ham om det.«

Lyndon LaRouche sagde:

»Disse ord er en trussel om at myrde betydningsfulde mennesker. Det er, hvad han lærte af sin [sted-]fader.«

LaRouche opfordrede borgerne til at »holde øje med denne fyr, så han ikke dræber«. Obama truer offentligt verden. »Planetens nationer trues nu af Obamas plan om massedrab af mennesker … «

Dernæst gentog Obama, under sin pressekonference i Det hvide Hus her til eftermiddag, sin trussel mod »russisk hacking«. Han sagde, at han havde sagt til Rusland, at

»de skal ophøre med det og indikerede, at der vil blive konsekvenser, når de gør det … Vores mål er fortsat at sende Rusland et klart budskab.«

Desuden erklærede Obama sig enig opsummeringen fra CNN-reporteren i Det Hvide Hus om, at »præsidenten mener, Vladimir Putin autoriserede hackingen«.

Anklagen om russiske indgreb i selve valget lugter langt væk, i betragtning af, at der nu i månedsvis ikke er blevet fremlagt noget bevis, der viser Ruslands skyld, men kun uophørligt gentagede påstande. I dag sagde talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, at USA bør ophøre med ubegrundede beskyldninger om russisk indgriben.

»De bør enten holde op med at tale om dette, eller også i det mindste fremlægge nogle beviser.«

Torsdag nægtede efterretningsfolk fra Obama-administrationen direkte at gå til Kongressen, da de blev bedt om at gøre det af Repræsentanternes Hus’ Efterretningskomite, for at levere beviser under et møde bag lukkede døre. Der har været mange indikationer på, at andre efterretningstjenester ikke er enige med CIA-direktør John Brennans konklusion om russisk hacking.

Faren kommer fra Obamas forkærlighed for mord – samt den kendsgerning, at han snart vil forlade embedet og derfor hverken vil have eksekutive magtbeføjelser, eller beskyttelse mod eventuel retsforfølgelse for sine forbrydelser.

Lad os kigge på Obamas kendte meriter. Der er hans tirsdagsmøder, hvor han udarbejder mållister over de ofre, der skal dræbes ved hjælp af droner. Der er de forsatte deployeringer af amerikanske mænd og kvinder, som udsættes for skade og død, i amerikansk militærtjeneste i de 16 år, hvor Obama/Bush/briterne har ført krige for regimeskifte (Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien). I selve USA er der et massivt antal borgere, der lider og dør pga. Obamas katastrofale økonomiske politik, som han selv kalder en succesfuld, økonomisk genrejsning. Der er en voldsom stigning i tilfælde af overdosis af narkotika og dødsraten generelt.

Lad os se på Obamas historie. Hans trang til at dræbe stammer fra hans egen opvækst, har LaRouche mange gange understreget. Hans stedfar, Lolo Soetero i Indonesien, var en drabsagent i den undergravende virksomhed og nedslagtning (1965-66), der skulle vælte præsident Sukarnos regering. I sin selvbiografi skriver han, hvordan han i denne periode lærte, at drab på de svage er, hvad de stærke gør. (Dreams from My Father)

LaRouche bemærkede, at

»internationalt har vi netop nu folk, der leder et globalt program for udvikling og fred [den eurasiske Nye Silkevej, med præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin, og andre], men Obama vil ikke bare lade tingene forløbe på en fredelig måde«.

De vil dræbe; så har vi problemet, og det hele er blodig uorden. LaRouche understregede, at »Alle signalerne er til stede. Obama har gjort det ganske klart«.

LaRouche krævede, at man tog skridt til at advare folk. »Obama har gentagne gange vist, at han er parat til drab i stor skala i USA og andre nationer.« Det, der må gøres, er, at »Obama må lukkes ned« for at forhindre det, han har til hensigt at gøre.

Foto: Præsident Obama kæmper for TTP under et møde i House Democratic Caucus på Capitol Hill, juni, 2015. (Foto: Whitehouse.gov)