Historisk Schiller Institut mindehøjtidelighed ved ’Tåremindesmærket’
i Bayonne, New Jersey, USA, for ofrene for Tu-154 flystyrtet
En smuk og verdenshistorisk begivenhed fandt sted lørdag, den 7. januar, ved ’Tåremindesmærket’ i Bayonne, New Jersey, USA. Schiller Instituttets kor, der i sidste uge havde fremført den russiske nationalhymne foran det Russiske Konsulat i Manhattan, til minde om de 92 ofre i Tu-154 flystyrtet, og især de 64 medlemmer af Alexandrov Ensemblet, arrangerede en lignende, bredere begivenhed ved ’Tåremindesmærket’, som var en gave fra den russiske regering for at ære de mennesker, der døde den 11. september, 2001. Øvrige deltagere og/eller talere ved begivenheden var repræsentanter fra den russiske diplomatiske mission til FN, New Yorks Politi (NYPD), Bayonnes Brandvæsen, Bayonne American Legion, Familier til ofre for 11. september for juridisk retfærdighed imod terror, samt Schiller Instituttet, der i en vinterstorm sang/talte om nødvendigheden af, at folket og regeringerne i Rusland og Amerika forenes for at ære de døde og samtidig demonstrerer, at den fælles menneskelige følelse, der forener os i sorgen over dem, der er blevet taget fra os, ligeledes kan og må forene os i skabelsen af en bedre fremtid for menneskeheden.
Se også: Helga Zepp-LaRouches udtalelse.