Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Internt syrisk møde begynder i Astana

Internt syrisk møde begynder i Astana
image_pdfimage_print

23. jan., 2017 – Her til morgen åbnede mødet i Astana, Kasakhstan, mellem repræsentanter for den syriske regering og repræsentanter for bevæbnede oppositionsgrupper, hvor begge parter tilsyneladende befandt sig i samme lokale for åbningen, hvor Kasakhstans udenrigsminister Kairat Abdrakhmanov oplæste en velkomsterklæring fra præsidenten, Nursultan Nazarbajev. De gik dernæst til separate lokaler, med FN’s særlige udsending Staffan de Mistura som mægler i deres diskussioner. Ifølge de fleste rapporter var spændingerne mellem de to sider høje, men samtidig undgik begge sider den form for handlinger, der fuldstændigt ville sabotere forhandlingerne.

»Det vil gøre det muligt at nå et kvalitativt nyt niveau i forhandlingsprocessen«, sagde Alexander Lavrentyev, præsident Putins særlige udsending for den syriske afgørelse og chef for den russiske, diplomatiske delegation i Astana. »Den russiske delegation havde et møde med den syriske regerings delegation, ledet af ambassadør Bashar al-Jaafari. Mødet var meget konstruktivt«, sagde Lavrentyev. »Den syriske side demonstrerer en total forståelse og en meget konstruktiv fremgangsmåde.«

Den syriske oppositions delegation udtrykte en lignende optimisme efter den første dags forhandlinger.

»Siderne forventes nu at arbejde på en mekanisme for overvågning af våbenhvilen«, sagde talsmand for oppositionen Yahya al-Aridi, rapporterer TASS. Han tilføjede, at det kun er ideen om en sådan mekanisme, man undersøger. Den syriske opposition mener, at den har fundet forståelse fra Rusland under forhandlingerne i Astana: »Vi ser, at de har opnået deres militære mål og nu ønsker en politisk afgørelse«, sagde han.

Et emne, der ikke vil blive diskuteret i Astana, er den syriske præsident Bashar al-Assads skæbne. Al-Aridi, rapporterer Associated Press, sagde, at der ikke var planer om at drøfte Assads stilling, før man har adresseret, hvad han sagde, var igangværende krænkelser fra regeringens side af våbenhvilen.

»Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng for dette nu. Ingen er parat til dette«, sagde al-Aridi til reportere i Astana. »Vi har brug for en forpligtelse til denne våbenhvile.«

Med hensyn til Rusland, Tyrkiet og Iran, de tre garantmagter for våbenhvileaftalen, så forventer de at udstede et kommunike i morgen om samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme. Ifølge en anden rapport i TASS vil kommunikeet sige, at Rusland, Tyrkiet og Iran hilser separationen af terrorister og bevæbnede oppositionsgrupper velkommen, og planlægger i fællesskab at bekæmpe militante kæmpere fra Islamisk Stat og al-Nusra terrorgrupperne. De tre regeringer planlægger også at etablere en trilateral mekanisme til overvågning af våbenhvilen i Syrien.

Foto: FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, mægler imellem repræsentanter for hhv. den syriske regering og de bevæbnede oppositionsgrupper i forhandlingerne i Astana, Kasakhstan, der åbnede i dag.     

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*