Nu er det tid – Ødelæg Det britiske Imperium én gang for alle!

Leder fra LaRouchePAC, 24. januar, 2017 – Der er mange, der i løbet af de seneste 50 år har sat spørgsmålstegn ved Lyndon LaRouches advarsel om, at Det britiske Imperium stadig var i live, og stadig var helliget til at knuse Alexander Hamiltons, John Quincy Adams’, Abraham Lincolns og Franklin Roosevelts Amerikanske System. Men i dag har denne tvivl bevist sin store tåbelighed, med City of Londons og Det britiske Monarkis imperieherrer, der stolt har erklæret, at deres hensigt er at ødelægge enhver bestræbelse på at genrejse Det amerikanske System i deres tidligere koloni.

Obama-årene har vist sig at være Det britiske Systems totale overtagelse af den amerikanske regering. Briternes »frihandelsmodel«, som Amerikas grundlæggende fædre havde udkæmpet en revolution for at undslippe, var lykkedes med at fjerne alle Franklin Roosevelts regler og begrænsninger af Wall Street, der således har skabt en spekulativ boble i megabillion-klassen. Den britiske opiumskrig mod Kina blev i ondskab overgået af briternes og Wall Street-bankernes »Dope, Inc.«, der har skabt den værste narkoepidemi i USA’s historie, alt imens Obama nægtede at fængsle de ansvarlige bankierer for hverken finanssammenbruddet eller narkopenge-hvidvaskningen og åbenlyst promoverede legalisering af narkotiske stoffer. Industri blev nedtaget under dække af »frihandel« og den svindel, at kulstoffer ødelagde planeten, alt sammen sponsoreret af Prins Philips Verdensnaturfonden og relaterede grønne fanatikere. Udforskning af rummet og videnskabelig udvikling af kernekraft og fusionskraft blev ødelagt under den samme, britiske imperiemodel for tvungen tilbageståenhed. Evindelige kolonikrige er blevet ført mod nationer, der ikke udgjorde nogen trussel mod USA, men som stod Rusland eller Kina for nær, med anvendelse af britisk/saudisk-finansierede terrornetværk til at fjerne regeringer ved magt. Obama og hans britiske sponsorer forberedte krig med Rusland og Kina med en enorm militær inddæmning af begge eurasiske nationer.

Truslen mod denne britiske kontrol over USA, repræsenteret af Obama/Hillary-ondskabens nederlag i november, har nu tvunget briterne til at komme åbent ud og være villige til at dræbe for at standse enhver chance for, at Trump-administrationen genopretter fornuft. De må stoppes, og Det britiske System må ødelægges, hvis civilisationen skal overleve denne krise.

Se på de seneste par måneder:

* Man ved nu, at hele den hysteriske kampagne for at portrættere Donald Trump som et russisk værktøj blev kørt af MI6-agenten Christopher Steele, der fabrikerede et dokument så absurd, at selv de britiske aktiver internt i det amerikanske efterretningssamfund ikke kunne bekræfte noget af det på trods af den kendsgerning, at de lækkede det til offentligheden.

* The London Spectator offentliggjorde den 21. jan. en artikel af en journalist fra BBC, Paul Wood, med titlen, »Will Donald Trump be assasinated, ousted in a coup or just impeached?« (Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot afsat ved en rigsret?) Man bør erindre sig, at amerikanske præsidenter, der er gået op imod Det britiske Imperium, har en ’tradition’ for at blive myrdet, af briterne, i hele USA’s historie – Lincoln, Garfield, McKinley og Kennedy.

* Et sagsanlæg er blevet anlagt i New York, som anklager præsident Trump for overtrædelse af Forfatningen ved at eje hoteller, der lejlighedsvis modtager udenlandske regeringsfolk som gæster, hvilket angiveligt skulle være det samme som bestikkelser og betalinger til præsidenten. Sagen er anlagt af »Citizens for Responsibility and Ethics in Washington« (Borgere for ansvarlighed og etik i Washington), en gruppe, der er stiftet af det berygtede britiske aktiv George Soros, verdens førende sponsor for legalisering af narkotiske stoffer, eutanasi, ’farvede revolutioner’ og operationer mod den russiske og kinesiske regering.

På trods af Soros’ kampagne imod Trump, som han kaldte for en »diktator in spe«, er en medarbejder til Soros, Steven Mnuchin, blevet valgt som Trumps finansminister. Mnuchin arbejdede i to hedgefunds, der var svært finansieret af Soros, og arbejdede på et tidspunkt direkte for Soros Fund Management. I sin godkendelseshøring (i Senatet) erklærede Mnuchin ligeud, at han og Trump ikke ville støtte genindførelsen af Glass-Steagall, på trods af det faktum, at Trump havde lovet at genindføre Glass-Steagall under sin kampagne. I 2012 informerede det Britiske Udenrigsministerium en amerikansk økonom, der besøgte City of London, at vedtagelse af Glass/Steagall-loven, som på det tidspunkt var fremstillet som lovforslag i Kongressen, primært takket være udstrakt mobilisering af LaRouchePAC, var en casus belli, en begrundelse for krig.

Denne krig er nu i gang. Muligheden for, at den nye, amerikanske administration vil afvise Det britiske System til fordel for Glass-Steagall, samarbejde med Rusland om bekæmpelse af terrorisme snarere end at vælte suveræne regeringer og gå sammen med Kina omkring Den Nye Silkevejs udvikling af hele verden, er ikke sikker, men afgjort til stede. Det, der kræves, er, at det amerikanske folk mobiliseres til at erkende Det britiske Systems ondskab og knuse det, og således beskytte Trump og nationen mod det angreb mod menneskeheden, der nu finder sted på vegne af et desperat Britisk Imperium. Nu er det tid.

Vi må mobilisere det amerikanske folk til at genoplive ånden fra Uafhængighedskrigen mod Det britiske Imperium, og fra Lincolns forsvar af Unionen, og fra FDR imod Wall Street. Det kan gøres; men vi må vække de bedste traditioner i hele Amerikas historie. Vi behøver dig.

Foto: Franklin Delano Roosevelt Mindesmærket i Washington, D.C., dedikeret til FDR’s minde, USA’s 32. præsident, den 2. maj 1997 af præsident Bill Clinton – ca. 2 år før FDR’s Glass/Steagall-lov, som han indførte i 1933, af samme Bill Clinton blev ophævet i 1999.

Man skulle mene, at det bedste mindesmærke for FDR består i nu, som en presserende nødvendighed, at genindføre Glass/Steagall-loven – før finanssystemet bryder sammen.   




»Amerika først« – eller et fælles hjem for menneskehedens fremtid?
Af Helga Zepp-LaRouche

Alternativet til globalisering à la amerikansk, dvs. et system, der er til fordel for det internationale finansoligarki på bekostning af Det almene Vel, er ikke et tilbagefald til en ren nationalstatspolitik. Menneskehedens universalhistorie har for længst nået et punkt, hvor kun et helt nyt paradigme kan være vejen til det næste trin i evolutionen. Dette Nye Paradigme må prioritere menneskehedens fælles interesser og udgå fra ideen om Én Menneskehed med en fælles fremtid, som imidlertid aldrig må stå i modsætning til interesserne hos menneskeheden som helhed. Dette Nye Paradigme må adskille sig lige så tydeligt fra globaliseringens aksiom, som den moderne tid adskilte sig fra middelalderen.

GDE Error: Requested URL is invalid




Internt syrisk møde begynder i Astana

23. jan., 2017 – Her til morgen åbnede mødet i Astana, Kasakhstan, mellem repræsentanter for den syriske regering og repræsentanter for bevæbnede oppositionsgrupper, hvor begge parter tilsyneladende befandt sig i samme lokale for åbningen, hvor Kasakhstans udenrigsminister Kairat Abdrakhmanov oplæste en velkomsterklæring fra præsidenten, Nursultan Nazarbajev. De gik dernæst til separate lokaler, med FN’s særlige udsending Staffan de Mistura som mægler i deres diskussioner. Ifølge de fleste rapporter var spændingerne mellem de to sider høje, men samtidig undgik begge sider den form for handlinger, der fuldstændigt ville sabotere forhandlingerne.

»Det vil gøre det muligt at nå et kvalitativt nyt niveau i forhandlingsprocessen«, sagde Alexander Lavrentyev, præsident Putins særlige udsending for den syriske afgørelse og chef for den russiske, diplomatiske delegation i Astana. »Den russiske delegation havde et møde med den syriske regerings delegation, ledet af ambassadør Bashar al-Jaafari. Mødet var meget konstruktivt«, sagde Lavrentyev. »Den syriske side demonstrerer en total forståelse og en meget konstruktiv fremgangsmåde.«

Den syriske oppositions delegation udtrykte en lignende optimisme efter den første dags forhandlinger.

»Siderne forventes nu at arbejde på en mekanisme for overvågning af våbenhvilen«, sagde talsmand for oppositionen Yahya al-Aridi, rapporterer TASS. Han tilføjede, at det kun er ideen om en sådan mekanisme, man undersøger. Den syriske opposition mener, at den har fundet forståelse fra Rusland under forhandlingerne i Astana: »Vi ser, at de har opnået deres militære mål og nu ønsker en politisk afgørelse«, sagde han.

Et emne, der ikke vil blive diskuteret i Astana, er den syriske præsident Bashar al-Assads skæbne. Al-Aridi, rapporterer Associated Press, sagde, at der ikke var planer om at drøfte Assads stilling, før man har adresseret, hvad han sagde, var igangværende krænkelser fra regeringens side af våbenhvilen.

»Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng for dette nu. Ingen er parat til dette«, sagde al-Aridi til reportere i Astana. »Vi har brug for en forpligtelse til denne våbenhvile.«

Med hensyn til Rusland, Tyrkiet og Iran, de tre garantmagter for våbenhvileaftalen, så forventer de at udstede et kommunike i morgen om samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme. Ifølge en anden rapport i TASS vil kommunikeet sige, at Rusland, Tyrkiet og Iran hilser separationen af terrorister og bevæbnede oppositionsgrupper velkommen, og planlægger i fællesskab at bekæmpe militante kæmpere fra Islamisk Stat og al-Nusra terrorgrupperne. De tre regeringer planlægger også at etablere en trilateral mekanisme til overvågning af våbenhvilen i Syrien.

Foto: FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, mægler imellem repræsentanter for hhv. den syriske regering og de bevæbnede oppositionsgrupper i forhandlingerne i Astana, Kasakhstan, der åbnede i dag.     




Lyndon LaRouche: Hold Trumps kandidat ude af Finansministeriet; Undgå økonomisk kollaps

22. jan., 2017 – Efter at Trumps nominerede til finansministerposten, Steven Mnuchin, havde misrepræsenteret og erklæret sig imod Glass/Steagall-loven i høringerne i Senatet, der skal godkende hans udnævnelse, sagde økonom og stiftende redaktør af EIR, Lyndon LaRouche, i dag, at Mnuchin var en »destruktiv kraft«, der bør holdes ude af Trump-administrationens Finansministerium. »Han kan ikke accepteres som det, han hævdede at være; han er ikke kvalificeret«, tilføjede LaRouche, og »han vil skabe store problemer i Trump-administrationen. Trump kunne komme godt ud af dette spørgsmål om Glass-Steagall; men denne fyr vil skabe problemer for det«.

Mnuchins ordveksling om Glass-Steagall med senator Maria Cantwell (D-WA.), der har været en hovedsponsor for lovforslag til genindførelse af Glass-Steagall, udgjorde hele hendes spørgetid under høringen i Senatets Finanskomite. På trods af, at præsident Trump har krævet »en tilbagevenden til Glass-Steagall« under sin valgkampagne, erklærede Mnuchin, at han var modstander af lovens genindførelse. Cantwell fremførte det Republikanske Partis program, der kræver en genindførelse af Glass-Steagall; hun citerede også officielle estimater, der siger, at enorme $14 billion i økonomiske tab for amerikanere var resultatet af bankernes nedsmeltning i 2007-08, og at en genindførelse af Glass-Steagall var nødvendig for at forhindre, at dette skete igen.

»Senator Cantwells fremlæggelse af dette spørgsmål var gyldigt, og det var et spørgsmål, gennem hvilket hun forsøger at redde denne nation«, sagde LaRouche. »Vi befinder os på tærsklen til noget, der kunne blive et forfærdeligt kollaps.«

Mnuchins svar til Cantwell var, »Nej, jeg støtter ikke en tilbagevenden til Glass-Steagall, som den er.« Han sagde, at han støttede Volcker-reglen fra Dodd/Frank-loven, hvis den blev modificeret.

Desuden kom Mnuchin med en alvorlig, forkert påstand over for komiteen, til støtte for sin opposition til Glass-Steagall. Han påstod, at, iflg. en nylig rapport fra Federal Reserve (USA’s centralbank), »ville Glass-Steagall få meget store følger for likviditeten og kapitalmarkederne og bankernes evne til at yde nødvendige udlån«. Med andre ord, at Glass-Steagall ville resultere i et mindre likvidt lånemarked for økonomiske investeringer, og i mindre udlån fra bankerne.

Sandheden er, at denne rapport fra Federal Reserve, som blev udgivet sidste september, kritiserede Volcker-reglen på dette punkt, og ikke Glass/Steagall-loven. Den bærer titlen, »Volcker-reglen og skabelse af markeder i tider med belastning«. Hovedkonklusionen er den, at »obligationer er mindre likvide under belastede tider pga. Volcker-reglen«. Men Mnuchin rystede Republikanerne i komiteen og et stort antal bankierer ved at støtte en Volcker-regel. 

Med hensyn til Glass-Steagall og bankkredit: næstformand for FDIC (USA’s statslige indskudsgarantifond), Thomas Hoenig, har gentagne gange afgivet ekspertforklaring for Kongressen og andre institutioner om, at, i løbet af de groft regnet 60 år, hvor Glass-Steagall var i kraft, var USA’s kapitalmarkeder for banklån og udstedelse af obligationer de stærkeste og dybeste i verden.

LaRouche understregede den 22. jan., at »Mnuchin gør et beskidt arbejde, der kan føre til et dødbringende kollaps i USA og andre steder. Med det, han talte for, kunne han forårsage en krise, der hastigt ville få den amerikanske økonomi som helhed til at bryde sammen. Et nyt finanssystem er i færd med at blive skabt [med reference til Kinas og de BRIKS-allierede nationers internationale udviklingsinstitutioner]; og her begynder dette med at genindføre Glass-Steagall. Så dette er af international, og ikke blot national, betydning.«

»Jeg mener, at der ikke er nogen anden mulighed end den, at han må holdes ude« af Finansministeriet, konkluderede LaRouche.  

Foto: Senator Maria Cantwell og Trumps nominerede til finansministerposten, Steven Mnuchin, under senatshøringen.        




Trump holdes fangen af London og Wall Street – Han må beskyttes

Leder fra LaRouchePAC, 23. januar, 2017 – Samtidig med, at Donald Trump starter sin første uge som USA’s præsident, befinder den vestlige verden sig i en farlig tilstand med tumult og ubeslutsomhed, men en tilstand med et usædvanligt potentiale. Hvilken retning, Trumps præsidentskab vil tage, er uvist. Alt imens Trump førte kampagne imod Wall Streets rolle over Obama og Hillary og eksplicit krævede en genindførelse af Glass-Steagall for at gøre en ende på Wall Streets magt over regering, så hævdede Trumps valg til finansminister, Steven Mnuchin, under sin godkendelseshøring i Kongressen, at hverken han eller Trump ønsker at genindføre Glass-Steagall, fordi, som han sagde, det ville ødelægge »likviditet og kapitalmarkeder«. Dette er især absurd, fordi det kommer samtidig med, at hele det vestlige finanssystem står over for et katastrofalt kollaps af den $2 billiard store (dvs., 2 og 15 nuller) derivatboble – spillegæld, der suger blodet ud at realøkonomien.

»Trump er i vanskeligheder«, fremhævede Lyndon LaRouche i dag og påpegede Trumps eksponering til enorm gæld og kreditorer, der forsøger at kræve ham til regnskab over for City of London og Wall Street. »Vi må udrense de beskidte operatører – vi må have en ordentlig proces i USA, der vil beskytte Trump og beskytte landet.« LaRouche har krævet, at Kongressen afviser Mnuchins udnævnelse til Finansministeriet og omgående genindfører Glass-Steagall, som det nødvendige, første skridt til at genrejse nationens realøkonomi.

Wall Streets magt over ledende personer i begge politiske partier er nu afsløret, med det Republikanske Partis højrefløj, sammen med deres ligesindede Obama-demokrater, der har sluttet sig sammen for at anstifte Trumps fjernelse fra embedet med ethvert middel. Medlemmer af Kongressen og personer i efterretningssamfundet er i færd med at »undersøge« forbindelser mellem Trump, og de personer, han har udnævnt til sin regering, og den russiske regering, og spiller således på det totale hysteri imod Rusland og Vladimir Putin fra Obama-kredsens side (der, som Putin sagde i sidste uge, »bliver ved med at sige farvel, men ikke går«).

Londonmagasinet The Spectator havde den 21. jan. en artikel skrevet af BBC-journalist Paul Wood med overskriften: »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller bare afsat ved en rigsret?« I samme ånd indgav Citizens for Responsibility and Ethics in Washington (CREW) (Borgere for ansvarlighed og etik i Washington), som er finansieret af George Soros, i dag et sagsanlæg i ved domstolen i New York, som anklager Trump for at overtræde det forfatningsmæssige forbud mod, at folk i offentligt embede modtager »emolumenter« (fordele; betalinger) fra fremmede regeringer, med det argument, at fremmede regeringer eller regeringsembedsmænd, der betaler for et hotelværelse i et Trump-hotel, er det samme som en kriminel bestikkelse, og det samme er tilfældet, når banker, der har forbindelse til udenlandske regeringer, låner penge til et Trump-selskab.

Det bør ikke komme som en overraskelse, at chefen for CREW, David Brock, er den samme person, der kørte pressekampagnen ved navn »Troopergate« imod præsident Bill Clinton. De, der mener, at Brock har »skiftet side«, ved intet om Det britiske Imperiums fremgangsmåder.

Den kendsgerning, at Kina og Rusland har igangsat et nyt paradigme for menneskeheden, angiver den retning, der er behov for, for den nye Trump-administration, og for Europa og USA generelt. Kinas proces med Den Nye Silkevej bringer massiv infrastrukturudvikling og samarbejde omkring videnskabelig forskning og udforskning af rummet til alle nationer, der ønsker at deltage – og er ligeledes et stående tilbud til USA om at slutte sig til denne proces. I mellemtiden åbnede russerne i dag et møde i Kasakhstan, der bringer den syriske regering og de førende, syriske oppositionsgrupper sammen for at konsolidere den igangværende våbenhvile i den forfærdelige krig, som Obama anstiftede i dette engang så smukke land, og påbegynder hermed en proces for en politisk afgørelse. Det har en chance for at fungere, netop, fordi briterne og deres marionet Obama ikke er involveret og ikke længere kan kræve regimeskifte snarere end at samarbejde om at bekæmpe ISIS og al-Qaeda.

Alle udviklinger i verden i dag er yderligere bevis for, at Lyndon LaRouche har haft totalt ret i alle sine forudsigelser om det britiske, monetaristiske systems uundgåelige undergang, og om det nødvendige, Nye Paradigme, der kræves for at bringe verden sammen omkring en ny tidsalder for udvikling, videnskabeligt samarbejde og en renæssance, baseret på de bedste traditioner i alle verdens store kulturer. Tiden er inde til, at mennesker af god vilje erkender denne, Lyndon LaRouches unikke rolle, og slår kræfterne sammen i dette svangre øjeblik i historien, for at virkeliggøre denne globale, menneskelige renæssance.

Foto: Trumps nominerede kandidat til USA’s finansminister, Steven Mnuchin, aflægger forklaring for Kongressen, 19. januar, 2017. (foto: CSPAN)           




RADIO SCHILLER, 23. januar, 2017:
Til præsident Trump: Det er ikke “Amerika Først”,
men Menneskehedens Fælles Fremtid

Med formand Tom Gillesberg




Målet for fredsforhandlinger i Astana: Syrien bør tilhøre syrere

22. jan., 2017 – På tærsklen til fredsforhandlingerne i Astana, Kasakhstan, den 23. januar, rapporterer Sputnik i sin tyrkiske udgave, at »Tyrkiets primære mål er at sikre fred i Syrien og landets territoriale integritet«, med et citat af medlem af udenrigsudvalget og parlamentet, Hasan Basri Kurt fra det regerende Lov og Udviklingsparti, AKP. Krigen har varet i fem år, sagde Kurt, og »Mødet i Astana er det vitale initiativ fra Rusland og Tyrkiet, der har til formål at opnå fred og stabilitet i Syrien. Hele verden behandler dette initiativ med respekt og følger ængsteligt med i udviklingerne.«

Kurt sagde, at Tyrkiets mål er at inddrage mange flere deltagere i fredsforhandlingerne om Syrien, og at forhandlingerne i Astana vil blive endnu et skridt fremad. »Det er værd at understrege, at landene i området var ivrige efter at udtale deres initiativer for forhandlingerne, ulig i Genève. Det er højst usandsynligt, at dette vil blive det eneste og endegyldige møde. Vi håber imidlertid, at deltagerne i forhandlingerne vil kunne aftale en fortsat opretholdelse af våbenhvilen og en genoprettelse af fred i landet.«

Dr. Celalettin Yavuz, en tidligere udenrigspolitisk rådgiver til lederen af Partiet National Bevægelse (MHP), fortalte Sputnik om den syriske oppositions mål. Han sagde, at én idé, der må diskuteres i Astana, vil være at bringe de forenede oppositionsgrupper sammen med regeringshæren om at bekæmpe terroristgrupper i Syrien. »Den syriske regerings bevæbnede styrker er fortsat den største magt i landet, der kan samle de forskellige grupper, som opererer i landet.«

Han sagde, »Det vigtigste formål for forhandlingerne i Astana er at enes om russiske og tyrkiske officerers deltagelse i den fortsatte kamp mod jihadisterne.« Han sagde, at Damaskus bør være øverstkommanderende over operationerne mod Daesh (Islamisk Stat). 

Foto: Tre hovedaktører i fredsforhandlingerne i Astana: Udenrigsministrene Sergei Lavrov, Rusland (midten), Mevlut Cavasoglu, Tyrkiet (højre) og Mohammad Javad Zarif, Iran forlader en pressekonference i Moskva, Rusland, 20. december, 2016.




Trumps ankomst er en global udvikling,
om han erkender det eller ej

Leder fra LaRouchePAC, 22. januar, 2017 – Fra Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier lyder et klagende, men sandt råb, i en kronik i dag i Bild am Sonntag: »Der er meget, der står på spil i dag – med valget af Donald Trump er den gamle, 20. århundredes verden endegyldigt forbi.«

Og fra Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger, som i Kina bliver kaldt »Silkevejsladyen« på grund af, at hun i 30 har været forkæmper for projekter og institutioner i Verdenslandbroen, lyder det: »Steinmeier ved imidlertid ikke, hvad den nye orden er, men det gør vi. Han erkender, at en ny æra er indvarslet. Men formålet med denne nye æra er, kan vi etablere en ny orden for menneskedens almene vel?«

Uanset, hvor ofte præsident Donald Trump gentager, »Amerika først«, så er og bliver valget af ham et internationalt fænomen, som drejer sig om en igangværende, global bølge af mange forestående valg, hvor Wall Street/City of Londons orden, med »globalisering, afindustrialisering og imperiekrige«, bliver smidt på porten.

NATO er forældet, og det samme er Den europæiske Union; det samme gælder Obamas »vi fastsætter reglerne« og afsættelse af regimer, »vi« ikke kan lide, gennem krig.

Præsident Trump har erkendt, at Putins Rusland er ansvarlig for den mulige afslutning af 15 års uafbrudt krig i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, i fællesskab med Xi Jinpings Kina, som kan knække nakken på international terrorisme.

Han må komme til at erkende, at Xi er ansvarlig for at tilbyde »et fællesskab for en fælles skæbne« gennem Den Nye Silkevejs infrastruktur; gennem at anføre forskning og udvikling; og gennem at anføre udforskning af Månen.

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for en afvisning af det gamle paradigme med »globalisering og afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt, for at gå med i de nye fremstød for og drivkraft bag vækst og videnskabeligt fremskridt?

Prøverne er allerede i gang. Kampen for at genindføre Glass/Steagall-loven kræver, at Trump formås til at handle, og at han adskilles fra sin udpegede finansminister, der offentligt er imod Glass-Steagall. En national, tværpolitisk appel er i gang – og er på denne webside.

Der er allerede lovforslag til diskussion og introduktion i Kongressen, for en »national infrastrukturbank«, men det må blive af en helt anden størrelsesorden, langt dristigere, og må omfatte fremskudte grænser såsom udvikling af fusion, udforskning af rummet og kontinentale højhastigheds-jernbaner. Og det må være en national kreditinstitution, der er forbundet med denne nye ordens internationale udviklingsbanker, for virkeligt store projekter, der spænder over lande og kontinenter.

I et heldigt øjeblik talte Trump om »ikke at dominere, men lede gennem et lysende eksempel«. Det findes allerede, for ham at gå med i. 




»Indvielse af et Nyt Paradigme:
En dialog mellem civilisationer«
Helga Zepp-LaRouches hovedtale på
Schiller Instituttets konference i New York City, 14. januar, 2017

… med win-win-samarbejdet omkring den Nye Silkevej, så har man muligheden for at få en dialog mellem kulturer på højeste niveau. Dette er præcis, hvad Schiller Instituttet promoverer med konferencer som denne. Den grundlæggende idé er, at, hvis alle mennesker blot kendte de skønneste udtryk for den anden kulturs højkulturelle epoker, ville de elske denne anden kultur, fordi de ville føle sig så beriget og erkende, at det er en skønhed, at vi har så mange kulturer. Det ville være ekstremt kedeligt med kun én kultur; og især er den vestlige, liberale kultur ikke ligefrem attraktiv. Hvis man derfor ser på Konfucius-traditionen i Kina, på Mencius, på literati-maleri; eller man ser på de vediske skrifter, eller Gupta-periodens sanskrit-dramatradition i Indien. Den indiske renæssance med Tagore, Sri Aurobindo; eller man ser på den Italienske Renæssance, man ser på den Tyske Klassik inden for musik og litteratur – især med musik fra Bach til Beethoven og til Brahms. Dette er bidrag til universalhistorien, som, når alle nationer først kender de bedste udtryk for den anden kultur, jeg er helt sikker på, vil få alle konflikter til absolut at forsvinde; og vi vil få en rig, universel kultur, der består af mange, nationale udtryk og traditioner. Men som stadig er forenet af universelle principper for kunst og videnskab.

Download (PDF, Unknown)




Daisuke Kotegawa nyt bestyrelsesmedlem i Internationale Schiller Institut

21. jan., 2017 – Daisuke Kotegawa har sagt ja til at blive medlem af det Internationale Schiller Instituts bestyrelse. Hr. Kotegawa er tidligere embedsmand ved Japans Finansministerium, tidligere adm. direktør for Japan ved IMF og er nu forskningsdirektør ved Canon Institute, og har talt ved flere internationale Schiller Institut-konferencer.




Talsmand for Kreml, Peskov:
Det syriske spørgsmål kan ikke løses uden USA

21. jan., 2017 – Talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, hilste udsigten til amerikansk deltagelse i de interne, syriske forhandlinger, der begynder i Astana, Kasakhstan, den 23. jan., velkommen, men han erkendte ligeledes en komplikation: Iran. »Iranerne hilser ikke dette velkommen«, sagde han. »Så det er et meget kompliceret spørgsmål i et meget forsigtigt spil.« Dette er årsag til nogen uenighed mellem Moskva og Teheran, sagde Peskov, men han tilføjede, at »Det er indlysende, at, uden USA vil det ikke være muligt at løse det syriske spørgsmål.« Ifølge en rapport i Sputnik udtalte den iranske udenrigsminister Mohamed Javad Zarif sin modstand mod USA’s deltagelse og sagde, at Iran »ikke inviterede USA« og var »imod USA’s tilstedeværelse«. Iran vil sandsynligvis fortsætte med sin modstand mod USA’s deltagelse, indtil det (Iran) forstår, at USA ikke længere støtter regimeskifte i Damaskus, selv om det muligvis ikke har indflydelse til at holde USA ude.

I sin egen rapport om forberedelserne til Astana, især fra oppositionsdelegationens side, klager Reuters over, at, alt imens USA er blevet inviteret, er Saudi-Arabien og Qatar ikke.

USA’s Udenrigsministerium udsendte i dag en erklæring, der sagde, at USA ikke vil sende en delegation fra Washington til Astana, men at den amerikanske ambassadør i Astana, George Krol, vil repræsentere USA ved mødet.

Foto: Den iranske udenrigsminister Zarif: »Vi har ikke inviteret USA og er imod deres deltagelse.«




Intens kamp om Deir ez-Zur i gang

21. jan., 2017 – I en uge har de syriske hærstyrker været engageret i en desperat kamp for at redde den østlige by Deir ez-Zur, ved Eufratfloden mellem Raqqa og grænsen til Irak. Mandag, den 16. Jan., lykkedes det ISIS-styrker at drive en korridor ind mellem den beboede del af byen, der stadig er under regeringens kontrol, og lufthavnen, der har været livlinen for en by besat af ISIS i mere end to år. Syriske styrker, med støtte fra russisk og syrisk luftstøtte, har kæmpet for at generobre korridoren og genoprette forbindelsen mellem byen og lufthavnen.

Det Russiske Forsvarsministerium annoncerede her til morgen, at seks Tu-22M3-bombefly, der fløj ud fra Rusland (sandsynligvis fra Mozdok-luftbasen i Nordossetien) angreb ISIS-mål i Dier ez-Zur. »Efterretningsdata bekræfter, at målene blev ramt«, sagde Forsvarsministeriet i en erklæring. Dusinvis af andre angrebssortier er fløjet af russiske krigsfly, der fløj fra den russiske flyvebase i Latakia, såvel som også af de syriske luftstyrker. Alle efterretninger indikerer imidlertid, at, alt imens ISIS ikke har kunnet vinde yderligere frem i de seneste par dage, så er situationen for de syriske hærenheder på jorden, og for de skønsmæssigt 200.000 civile, der er fanget dér, forsat kritisk.

Foto: Rusland deployerede seks langtrækkende, supersoniske Tupolev Tu-22M3-bombefly fra Rusland for at angribe ISIS-mål i Deir ez-Zur, Syrien, rapporterede det Russiske Forsvarsministerium lørdag.(foto: RT)




Ruslands udenrigsminister Lavrov gentager behovet
for en international antiterror-koalition

20. jan., 2017 – I en tale i dag i Moskva ved åbningen af et møde på ministerplan i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov behovet for en »virkelig universel kontraterror-koalition«, som det oprindeligt blev foreslået af præsident Vladimir Putin i FN’s Generalforsamling i 2015.

Med henvisning til den »komplekse« internationale situation påpegede Lavrov, at en stigning i terroraktiviteter »uden fortilfælde« volder stor bekymring, da de er blevet »hovedtruslen mod global stabilitet«. Terrorangreb i hele verden, inklusive mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrei Karlov, »beviser denne alarmerende og farlige trend«. Men, tilføjede han, de »har styrket den opfattelse, at der ikke er noget alternativ« til den form for internationalt samarbejde, som den russiske præsident har foreslået.

I denne sammenhæng, rapporterer Udenrigsministeriet, sagde Lavrov, at meget af det, der vil ske i globale anliggender, »vil afhænge af vore relationer med de førende, vestlige lande, frem for alt den nye, amerikanske administration. Vi håber, at vore partnere vil opgive deres skæve og kræmmeragtige holdning over for de internationale hovedspørgsmål. Vi har bemærket os Donald Trumps valgudtalelser, inklusive om at være rede og beslutsom mht. en fælles kamp mod ISIS. Som præsident Putin mere end en gang har sagt, så er Rusland rede til at dække sin del af vejen mod at genoptage en konstruktiv dialog med Washington, først og fremmest med det formål at finde effektive responser til terrorisme og mange andre, globale udfordringer.«

Lavrov sagde til Sputnik, at fremskridt mht. at afgøre den syriske konflikt er opmuntrende, med en generel konsensus omkring en politisk-diplomatisk afgørelse som den eneste mulighed. Det forestående Astana-møde vil levere »vigtigt input«, sagde han, »og tilbyde parametre for en omfattende, politisk afgørelse i Syrien, som vil fortsætte i de udvidede forhandlinger i Genève i begyndelsen af februar«. 




Problemet med Europa, er Europa, siger italiensk finansminister

20. jan., 2017 – I en tale til Davos Økonomiske Verdensforum i går kom Italiens finansminister Pier Carlo Padoan med nogle nyttige indsigter i Europas stagnation, konfronteret med en skiftende verdenssituation. Som han udtrykte det, »problemet med Europa, er Europa«, rapporterer RT.

Brexit-valget, den italienske folkeafstemning, Donald Trumps valgsejr, reflekterer alle en skiftende vision, sagde han. »Man kan være enig eller uenig i denne vision, men Brexit og Trump er en udfordring.« I Europa »har vi ingen vision, ingen vision, der kan sammenlignes med dets magt«.

Det plejede at være sådan, forklarede Padoan, at Europa repræsenterede en løsning »på mange af de problemer, hvor den europæiske integration var bagud. Nu er det fuldstændig vendt omkring«. Den italienske folkeafstemning og Brexit-valget er »krisetegn«, sagde han.

Den italienske minister fremførte, at, i formuleringen af deres politik, har europæiske ledere en pligt til at håndtere spørgsmål som populisme, »fordi borgere rejser de rigtige spørgsmål«. Han påpeger, at middelklassen er »desillusioneret omkring fremtiden, skuffede over beskæftigelsesudsigterne for deres børn og skuffede over den tryghed, de kan få fra et velfærdssystem, som måske ikke kan opretholdes. … Ikke alle, der stemmer for populistiske ideer, er de slemme; i de fleste tilfælde er det de gode, de er medborgere, og de er meget bekymrede.«




Nye jordskælv, kulde, snestorme skaber ny nødsituation i det centrale Italien

19. jan., 2017 – Fire seismiske chok over grad 5 – det kraftigste var på 5,5 – ramte det centrale Italien i går mellem 10:25 og 14:33 CET. Epicentret lå syd for, men tæt på epicentrene for jordskælvene i august og oktober. Chokbølgerne kunne mærkes i Rom og Ancona. Myndighederne i Rom lukkede metroen for at kontrollere, om der var sket skader.

Dette seneste jordskælv skete midt i en snestorm, der havde ramt det centrale og sydlige Italien og skabt alvorlige problemer for både den af jordskælvet berørte befolkning, og for Italien generelt.

En af chokbølgerne udløste et stort lavineskred, der ramte et hotel under Gran Sasso-bjerget (2.914m), hvor 30 personer blev fanget og muligvis er dræbt.

Det kolde vejr, der bragte de seneste tre dages snestorm, har ødelagt elektricitetsledninger i Abruzzo-regionen og efterlod indledningsvis 300.000 personer uden strøm. Siden er strømforsyningen blevet genoprettet for mindst to tredjedele af dem. Snestormen er særlig voldsom, men nogle har peget på manglen af vedligeholdelse og infrastrukturinvesteringer som faktorer, der har forværret problemerne. Nogle lokale administratorer rapporterer, at deres krav i de seneste år om, at det nationale elselskab Enel skal erstatte elmaster, af hvilke nogle stadig er lavet af træ i de små bjerglandsbyer, ikke er blevet indfriet.

Mens man har spildt milliarder af euro på anti-global opvarmningsidioti, har man intet investeret for at beskytte infrastruktur og mennesker fra kulden.

Snestormen har isoleret mange landsbyer i Appenninerne og er især en trussel for kvægflokke i jordskælvsområderne, der trues af kulden og manglen på vand.    




Lad dette blive Dag Ét – indvielsesdag – for en ny æra
for udviklingen af menneskeheden som helhed!
LaRouchePAC Internationale Webcast, 20. januar, 2017; Leder

Vi har et par emner, vi vil fremlægge her i dag, men vi lægger ud med en umiddelbar gennemgang fra både Lyndon og Helga LaRouche af de begivenheder, der fandt sted i dag, og vore marchordrer for de kommende par dage. Det er i dag naturligvis indsættelsesdag. Vi er nu officielt kommet til slutningen af 16 år med Bush/Obama-æraen. Vi står på tærsklen til noget nyt; vi har et nyt, officielt præsidentskab. Hvad dette nye præsidentskab vil blive, står endnu uklart; det er stadig udefineret, og det er Lyndon og Helga LaRouches vurdering, at vores job ikke har ændret sig. Det er stadig vores opgave at lægge Lyndon LaRouches Fire Love på bordet. Vi er, og må fortsætte med at være, dette lands intellektuelle lederskab, og det er vores ansvar nu at indvarsle et nyt, internationalt paradigme, som USA i høj grad må blive en del af – det, vi kan kalde for det »Nye Paradigme for Udvikling«.

Matthew Ogden: God aften; det er i dag 20. januar, 2017; indvielsesdag. Dette er vores special-webcast på indvielsesdagen fra LaRouchepac.com. Med mig i studiet i dag har jeg to kolleger – Benjamin Deniston her i studiet; og, via video, Michael Steger, som er med os i dag fra Houston, Texas, hvor han har tilbragt nogen tid sammen med Kesha Rogers.

Vi har et par emner, vi vil fremlægge her i dag, men vi lægger ud med en umiddelbar gennemgang fra både Lyndon og Helga LaRouche af de begivenheder, der fandt sted i dag, og vore marchordrer for de kommende par dage. Det er i dag naturligvis indsættelsesdag. Vi er nu officielt kommet til slutningen af 16 år med Bush/Obama-æraen. Vi står på tærsklen til noget nyt; vi har et nyt, officielt præsidentskab. Hvad dette nye præsidentskab vil blive, står endnu uklart; det er stadig udefineret, og det er Lyndon og Helga LaRouches vurdering, at vores job ikke har ændret sig. Det er stadig vores opgave at lægge Lyndon LaRouches Fire Love på bordet. Vi er, og må fortsætte med at være, dette lands intellektuelle lederskab, og det er vores ansvar nu at indvarsle et nyt, internationalt paradigme, som USA i høj grad må blive en del af – det, vi kan kalde for det »Nye Paradigme for Udvikling«.

Dette er nogle af de emner, vi vil diskutere i dybden senere i programmet, med vægt på to, store projekter, der er eksempler på, og paradigmatiske for, dette Nye Paradigme for Udvikling: Kra-kanalprojektet i Thailand og Transaqua-projektet i Afrika – to projekter, som hr. og fr. LaRouche i årtiernes løb har været meget involveret i, og som blot eksemplificerer den form for store projekter for menneskelig udvikling, som må forfølges i de kommende måneder og uger, både internationalt, men også store projekter af den art, som vi må gennemføre herhjemme i USA.

Lad mig begynde med en næsten ordret gennemgang af nogle kommentarer, som både Lyndon og Helga LaRouche kom med umiddelbart efter præsident Donald Trumps indsættelsestale her i eftermiddag, og vi vil så diskutere dette lidt mere i detaljer, før vi går videre med en gennemgang af disse store, internationale udviklingsprojekter.

LaRouche sagde omgående, at det er meget uklart, mht. principper, hvad præsident Donald Trump har i sinde ud fra det, han fremlagde i sin indsættelsestale i dag. Lyndon LaRouche sagde, »De er meget forvirret på overfladen, og vi må vente og se, hvad der ligger under denne overflade. På baggrund af det, der blev fremlagt i denne tale, er der ingen klarhed over principper i det.«

Helga LaRouche sagde: »Det vigtigste på hjemmefronten er, hvordan Donald Trump vil honorere de løfter, han har afgivet. Hvilke handlinger vil han faktisk tage?« spurgte hun. Med hensyn til den internationale front, var Helga LaRouches vurdering, »Trump burde vide, at det ikke fungerer sådan; blot at sige ’Amerika først’. Spørgsmålet er: Hvordan finder man fælles interesser, som er fælles for mange nationer, og ikke kun ’Amerika først’? Hvad er de fælles mål for mange nationer, og hvordan handler man for at forfølge disse mål?«

Dernæst sagde Lyndon LaRouche: »Problemet er, at princippet endnu ikke er klart. Det kunne gå i retning af et forenende princip; men, ud fra det, der blev fremlagt, står det endnu ikke klart, at det nødvendigvis vil blive det, eller præcis, hvad dette princip vil være.« Helga LaRouche gentog, »Generelt set var talen en meget blandet pose. Der er bestemt løfter om, at dette kunne gå i den rigtige retning, men vi må se konkrete planer for handling. Vi, LaRouche-bevægelsen, LaRouche Political Action Committee, må forstærke vores mobilisering for Lyndon LaRouches Fire Love. Det er godt, at Obama er ude. Vi vil få en frisk vind, en frisk brise, men der er brug for langt mere klarhed.«

Sluttelig sagde Lyndon LaRouche: »Vi vil ikke gå for meget ind på deres argumenter. Lad dem selv forklare deres egne argumenter.« Helga LaRouche sagde: »Vi behøver ikke nødvendigvis støtte ethvert aspekt af, hvad præsident Trump siger. Vi behøver heller ikke være overdrevent kritiske, men vi bør fokusere på vore egne principper og vore egne mål.«

Først og fremmest: Hvad er disse mål?

Nummer 1 – og det er stadig dagsordenen – må Glass-Steagall omgående genindføres som landets lov. I løbet af de seneste 24 timer har vi atter set et udbrud, i vid udstrækning pga. den mobilisering, som I, dette webcasts seere, og medlemmer af LaRouche-bevægelsen i USA har været engageret i; Glass-Steagall er nu tilbage i forreste front, tilbage på dagsordenen. Dette sås tydeligst af de spørgsmål, der blev stillet under høringen for godkendelsen af den udpegede finansminister, Steven Mnuchin, og som rejstes af senator Maria Cantwell. Hun har, som folk ved, længe været en støtte af en tilbagevenden til Glass-Steagall, i mange år. Hendes første, og eneste spørgsmål til Steven Mnuchin, var, »Støtter De Glass-Steagall?«

Steven Mnuchins svar – og dette er Helga LaRouches analyse – var, »ægte sofisteri«. »Lyndon LaRouche har været meget klar omkring, at dét, vi har brug for, er den originale Glass-Steagall, uden ændringer. Så kommer denne Mnuchin-fyr og taler om en modificeret Glass-Steagall og blander det med Volcker-reglen«, sagde hun. »Dette er ægte sofisteri. Det er virkelig godt, at Maria Cantwell har meldt klart ud om dette spørgsmål, og nu må vi lægge meget pres på hende og andre, inklusive på præsident Donald Trump, for at få den ægte Glass-Steagall vedtaget. Som Maria Cantwell sagde, så kræver det en klar, skarp linje mellem investeringsbankaktivitet og kommerciel bankaktivitet sådan, som Glass-Steagall oprindeligt blev udarbejdet af Franklin Roosevelt.«

Men Glass-Steagall er blot det første skridt til det fulde program for de Fire Love; og jeg mener, vi vil diskutere dette, ikke nødvendigvis stykke for stykke, men som en generel gennemgang, det princip, der forener Lyndon LaRouches program. Og vi må, som Helga LaRouches analyse siger, tænke på det som blot Dag Ét af de første 100 dage.

Hvad vi omgående må få at se, fra dette øjeblik, er en omgående forbedring i de amerikansk-russiske relationer. Det er der allerede positive indikationer på. Der er en invitation til præsident Donald Trump til at deltage, eller sende en delegation til at deltage, i Astana Fredsforhandlingerne i Kasakhstan; fredsforhandlingerne om Syrien. Det kunne ikke være mere presserende, end det er nu, med nyhederne her til morgen om, at ISIS på tragisk vis nu har ødelagt de storslåede, romerske ruiner i Palmyra, det smukke amfiteater og de andre ruiner. Så det er presserende vigtigt.

Men samtidig må der blive et seriøst partnerskab mellem USA og Kina. Den store mulighed for dette – i kølvandet på præsident Xi Jinpings tale om en fremtid for en fælles og almen skæbne, som var temaet i hans tale for Davos Økonomiske Verdensforum under sit nylige besøg i Schweiz – er en konference, der kommer til maj i Kina, om Bælt-og-Vej-initiativet, og som mange statsoverhoveder vil deltage i. En eksplicit invitation er blevet overgivet til Donald Trump personligt for hans personlige deltagelse i denne konference.

Det, der står klart, er, at vi befinder os midt i en global proces for dramatisk og radikal forandring. Der kommer et betydningsfuldt skifte i dynamikken, som allerede finder sted, men som vil fortsætte med at udkrystallisere sig i de kommende måneder. De franske valg er i horisonten. Ifølge nogle beregninger er 75 % af vælgerne nu for at reducere sanktionerne mod Rusland. Dernæst er der de tyske valg, der kommer lidt senere efter de franske. I løbet af disse måneder kunne vi få at se en meget anderledes verden komme til syne. Det står klart, at det ikke længere er »business as usual«. Bush/Obama-æraen er forbi, og vi står nu på tærsklen til noget helt nyt.

Jeg vil gerne invitere Michael [Steger] og Ben [Deniston] til at sige lidt mere om dette, før vi går over til disse projekter, men, lad mig blot sige, om denne nye æra, som Helga LaRouche refererer til som nødvendigheden af at definere fælles interesser blandt mange nationer, og dernæst at samarbejde om at opnå disse interesser, eller, som præsident Xi Jinping udtrykker det, en fremtid for en fælles skæbne.

To store projekter, som jeg nævnte det, og som eksemplificerer mulighederne for at engagere sig på et sådant niveau og indvarsle dette Nye Paradigme for Udvikling, er Kra-kanalen i Thailand, der nu er meget konkret tilbage på dagsordenen – jeg kommer med flere detaljer senere – og Transaqua-projektet i Afrika. Det, vi ser, er, at den Nye Silkevej, Bælt-og-Vej-initiativet, går støt fremad og nu bærer frugt efter årtiers arbejde fra LaRouche-bevægelsens side internationalt. Senere i aftenens udsendelse vil vi vise et kort klip af en video, vi har lavet, og som belyser Kra-kanalens historie, og som i de kommende dage vil blive ledsaget af et interview med en af hovedarrangørerne af dette projekt, Pakdee Tanapura. Og så får vi en slags generel præsentation af dette Transaqua-projekt i Afrika.

Men dette er store projekter, der blot eksemplificerer det, der, kan man sige, må blive det »nye normale« i dette Nye Paradigme for Udvikling, og for det, som USA som en presserende sag må deltage i.   

Engelsk udskrift af hele webcastet:

LET'S MAKE THIS DAY ONE — INAUGURATION DAY —
OF A NEW ERA FOR DEVELOPMENT FOR MANKIND AS A WHOLE!

LaRouche PAC International Webcast, January 20, 2017

        MATTHEW OGDEN: Good evening! It's January 20th, 2017. Today
is Inauguration Day, and this is our Inauguration Day Special
Webcast from Larouchepac.com. I'm pleased to be joined today by
two of my colleagues — Benjamin Deniston, here in the studio;
and, via video, Michael Steger, who is joining us today from
Houston, Texas, where he's been spending some time with Kesha
Rogers.
        We have a few items that we're going to present to you
today, but we're going to begin with an immediate overview from
both Lyndon and Helga LaRouche of the events that occurred today,
and our marching orders for the days to come. Obviously, today is
Inauguration Day. We've come now, officially, to the end of 16
years of the Bush/Obama era. We're on the verge of something new;
we have a new Presidency, officially. What that new Presidency
will be, is unclear; it is very much still undefined, and Lyndon
and Helga LaRouche's assessment is, our job has not changed. We
still have the task of putting Lyndon LaRouche's Four Laws on the
table. We are, and must continue to be, the intellectual
leadership in this country, and we are having the responsibility
now of ushering in a new international paradigm of which the
United States must very much indeed be a part — what we can call
the "New Development Paradigm."
        That will be some of what we will discuss in substance later
in this broadcast with an emphasis on two major projects which
are exemplary and paradigmatic of that New Development Paradigm:
the Kra Canal Project in Thailand, and the Transaqua Project in
Africa — two projects with which the LaRouches have been very
much involved over decades and which are merely exemplary of the
kinds of great projects for {human} development that must be
pursued in the coming months, in the coming weeks, both
internationally, but also great projects of that type which we
must carry out here at home in the United States.
        Let me begin with an almost verbatim overview of some
comments that both Lyndon and Helga LaRouche had, immediately
following President Donald Trump's inaugural speech this
afternoon, and then we will discuss that in a little bit more
detail before we get to the overview of these great international
development projects.
        What Mr. LaRouche said, right off the bat, is that it's very
unclear, in terms of principle, what President Donald Trump has
in mind, just based on what he presented in his inaugural speech
today. Lyndon LaRouche said, "It's very confused on the surface,
and we will have to wait and see what is underneath that surface.
On the basis of what was presented in that speech, there is no
clarity of principle there."
        Helga LaRouche said, "The most important thing on the
domestic front is how Donald Trump will deliver on the promises
that he's made. What are the actions that he will actually take?"
she asked. Regarding the international front, Helga LaRouche's
assessment was, "Trump should know it doesn't work that way;
merely saying 'America First.' The issue is: how do you find
{common} interests, shared among {many} nations, not just
'America First'? What are the common objectives of multiple
nations, and how do you act in pursuit of those objectives?"
        Lyndon LaRouche then said, "The problem is that the
principle is not clear yet. It could go in the direction of a
unifying principle; but from what was presented, it's not yet
clear that it necessarily will, or exactly what that principle
will be." Helga LaRouche's reiterating remarks were: "Overall,
the address was a very mixed bag. There are certainly promises
that this could go in the right direction, but we need to see
concrete plans of action. We, the LaRouche Movement, the LaRouche
Political Action Committee, must increase our mobilization on
Lyndon LaRouche's Four Laws program. It is good," she said, "that
Obama is out. We will get a fresh wind, a fresh breeze, but a lot
more clarity is still needed."
        And then, finally, Lyndon LaRouche said, "We don't want to
get too close to their arguments. Let them clarify their own
arguments." And Helga LaRouche said, "We don't necessarily need
to support every aspect of what President Trump says. We also
don't need to be overly critical either, but we should be
focusing on our own principles and our own objectives."
        Now, first and foremost, what are those objectives?
        No. 1 — and the agenda still stands — Glass-Steagall must
be immediately reinstated as the law of the land. We saw, over
the last 24 hours, an eruption again, largely due to the
mobilization that you, the viewers of this webcast and members of
the LaRouche Movement in the United States have been engaged in;
Glass-Steagall is now back in the forefront, back on the agenda.
This could be seen most clearly by questions that were raised
during the confirmation hearing of Treasury designate-Secretary,
Steven Mnuchin, that were raised by Senator Maria Cantwell. Maria
Cantwell, as people know, has been a long-standing supporter of a
return to Glass-Steagall for many years now. Her very first
question and her {only} question of Steven Mnuchin was, "Do you
support Glass-Steagall?"

Steven Mnuchin's answer — and this is Helga LaRouche's analysis
— was "real sophistry." "Lyndon LaRouche has been very clear
that what we need is the {original Glass-Steagall, without
modification}. And here comes this Mnuchin guy, going on about a
{modified} Glass-Steagall, mixing it in with the Volcker Rule,"
she said. "This is real sophistry. It is very good that Maria
Cantwell has now put herself on the spot on this issue, and now
{we} have to put real pressure on her and on others, including on
President Donald Trump, to get the real Glass-Steagall in place.
As Maria Cantwell said, that requires a clear bright line between
investment banking and commercial banking in the way that
Glass-Steagall was originally designed by Franklin Roosevelt."
        But Glass-Steagall is merely the first step in the full Four
Laws program; and I think we're going to discuss that, not
necessarily piecemeal, but in terms of the broad overview, the
principle which unifies Lyndon LaRouche's program. And the way to
think about that is what Helga LaRouche's analysis was, that this
is merely Day One out of what must be the First 100 Days.
        What we have to see, immediately, from this moment on, is an
immediate improvement in U.S.-Russian relations. There are
already positive indications of that. You have the official
invitation of now-President Donald Trump to attend, or to send a
delegation to attend, the Astana Peace Talks in Astana,
Kazakhstan; the peace talks for Syria. This could not be more
urgent than it is right now, with the news that we received this
morning, that ISIS has, tragically, now destroyed the grand Roman
ruins of Palmyra, the beautiful amphitheater, and the other ruins
there. So, this is of urgent importance.
        But, simultaneously, there must be a serious partnership
between the United States and China. The grand opportunity for
that, following President Xi Jinping's keynote speech on the
future of shared and common destiny — that was his theme at the
Davos World Economic Forum during his recent trip to Switzerland.
[http://america.cgtn.com/2017/01/17/full-text-of-xi-jinping-
keynote-at-the-world-economic-forum] The most immediate
opportunity is a conference that's coming up in May, in China, on
the subject of the Belt and Road Initiative, which many head of
state will be attending. There has been an explicit invitation
extended, for Donald Trump, himself, to attend this conference.
        What is clear, is that we are in the midst of a global
process of dramatic and radical change. There will be a major
shift of dynamic which is already ongoing, but which will
continue to crystallize in the coming months. The French
elections are on the horizon. According to some calculations, 75%
of the electorate are now in favor of rolling back the sanctions
against Russia. Then you have the German elections coming later
after that. Over the course of these months, we could see a very
different world emerging. What is very clear is that this is no
longer "business as usual." The Bush/Obama era is over, and now
we're on the verge of something completely new.
        Now, I would like to invite Michael and Ben to say a little
bit more about this, before we get into these projects, but let
me just say, this new era, what Helga LaRouche is referring to as
the necessity of defining common interests among multiple
nations, and then working together to achieve those interests,
or, as President Xi Jinping put it, a future of shared destiny.
        Two great projects, as I mentioned, which exemplify the
opportunities to engage on that kind of level and to usher in
this New Development Paradigm, are the Kra Canal in Thailand,
which is now back on the agenda in a very real way — and I'll
get into some of the details on that later — and the Transaqua
Project in Africa. What we see is that the New Silk Road, the
Belt and Road Initiative, is steadily moving forward, and it's
coming to fruition after decades of work by the LaRouche Movement
internationally. Later in this show, we will be playing a brief
clip of a video that we made highlighting the history of the Kra
Canal, which also will be accompanied in the coming days by an
interview with one of the key organizers of that project, Pakdee
Tanapura. And then we will have sort of an overview presentation
of this Transaqua Project in Africa.
        But what these are, are great projects which are merely
exemplary of what must become, you could say, the "new normal" in
this New Development Paradigm, and what the United States must
{urgently} become a participant in.
        Let me leave it at that. We can have a little bit more
discussion and then get into some of the bulk of those projects.

MICHAEL STEGER: Well, I think everyone's fairly happy watching
this broadcast, given the fact that especially the last eight
years under Obama were a kind of psychological terror. There's
definitely a relief. The one thing that's clear, is that it's a
moment of action. Perhaps President Trump understands that. As,
Matt, you indicated, as Lyn said, himself, we have to see what
this actually means. But we, the LaRouche PAC and the LaRouche
Association internationally know very well what this means. It's
largely determined by the actions that both Russia and China have
taken over the last three years around the New Silk Road
initiative and a real collaboration, as Vladimir Putin himself
called for in the 2015 United Nations General Assembly — an
anti-Nazi coalition, like you saw in World War II — has to be
brought together, a collaboration of nations.
        And what that means — I think President Putin understands
this — and I think it's very important that the American people
grasp this. The eradication of this kind of terrorism, is the
elimination of the British Empire, in the essence of a
construction orientation; that you're actually building up the
civilizations again, you're building up the populations. You're
taking the areas of Southwest Asia, North Africa; the project of
the Transaqua is in a key area to begin to develop many parts of
Africa that are right now threatened by this terrorist scourge.
The same is true from India through Pakistan, the Kra Canal. The
areas of Myanmar and Thailand and into Malaysia are also
threatened. The Philippines.
        So these questions of development are really the means by
which an international coalition eradicates the terrorism;
eradicates the drug trade; and begins to collaborate on mankind's
true destiny, which is really much greater than simply solving
some of these basic problems.
        I'll say that for now. I think Ben might have more to say.

        BEN DENISTON: That's exactly the issue. Maybe we can get it
to it a little bit more, but you look at the United States, you
look at the issue of Mexico and our relation to Mexico, for
example, which has been a big subject of discussion. But what
hasn't been put on the table, is, again, the kind of campaign and
the programs that the LaRouche Movement has led up for major
development projects. Mr. LaRouche, again, has a very rich and
high-level history of relations with top Mexican officials,
including one-time President José López Portillo of Mexico,
with whom he had a direct personal relationship around this idea
of common development.
        This can be directly taken to one of the key issues we'll
get into — the issue of water development, as we'll discuss in
the case of Africa; but that can serve as a model for the kind of
projects that we could bring back to the United States. What
Michael is saying here is critical: development is the key;
development is the future; development is what's needed to
actually {solve} these problems, not just address immediate
crises, not just deal with catastrophes as they occur. But
actually how do you move the world in many of these regions that
have been plunged into years if not decades of horrific
activities led by the Saudis, Obama, Bush — all of these
factions? How do you actually bring that into some real solutions
and resolutions that will create a long-term substantial change?
        I think what Mrs. LaRouche said was very right on, in terms
of her response to the inauguration speech; is that it's a new
world.  We can no longer be thinking about individual nations
alone; that's just part of the natural state that mankind is at,
at this point.  Mankind has developed to the point where we're a
global force; the level of development and growth needed is
something that goes beyond individual national boundaries.  You
have to do it with respect to nations and their interests and
their boundaries and their cultures; but it's also undeniable
that we're at a point where we have to think as a global species
— and really, an interplanetary species.
        That's the basis for the future of mankind now.  Where do
you define these common areas of mutual benefit, mutual interest
that nations can participate in; which creates a net higher
amount of wealth and growth for all participants involved?
There's a principle!  Mr. LaRouche was raising the issue of
where's the principle; that's an actual scientific principle
rooted in the scientific nature of mankind as a creative species,
and rooted in the very historical view of the point of human
development that we're currently at.  That is a principle; that
is something which you can continue to come to as the defining
point for policy and what's needed now.

        OGDEN:  Absolutely!  There is obviously a sense of dramatic
change which is sweeping the country; and I think that President
Trump addressed what is a reality.  That there is a desperation
among the American people; and that is obviously what rendered
this election.  The forgotten men, the forgotten women who feel a
desperation and a despair as they look at these old abandoned
factories, as he said, standing like tombstones scattered across
the territory of this country.  People who feel like they have no
voice; and the sense that they now have the opportunity to
participate once again in the policies of the United States.  But
participating in the policies of this country means a necessity
for a deeply held education and profound understanding of
principle, not just policies but a principle around which those
actions can be taken.  The sentiment of saying we're going to
look at ourselves as standing on the threshold of a new
millennium and unlocking the mysteries of space; and using
American labor to build infrastructure across the United States,
and roads and railroads and tunnels and bridges, is a positive
one.  But the understanding of where mankind is at in our history
as a species right now, and what are the true scientific
challenges that are facing us that require our creativity [in
order] to be solved.  That is where the real questions lie in
terms of clarity of principle.  And great leaders of the United
States always had an understanding of what the principles were
that mankind as a whole must resolve; the principled questions
which are there to be solved.
        So, we're going to take a look at these two case studies
which we're selecting because of, first of all, their magnitude
in terms of the importance of their role in this interconnection
of a World Land-Bridge or a new land-based and maritime Silk
Road, as it's being called with the initiative from Xi Jinping;
but also because of the role that Lyndon and Helga LaRouche have
played in these two projects over a number of decades, and the
fact that their progress at this point does actually represent a
milestone in terms of the coming to fruition of a campaign of
inaugurating this new era of development for mankind.
        So, we're going to start with a short excerpt from a video
that LaRouche PAC made a number of years ago on the Kra Canal;
the Thailand canal which has a long history going back over a
century in terms of people looking at the different possible
routes of cutting a canal through the isthmus of Thailand.  But
it's also something that Mr. Lyndon LaRouche personally was
involved in, in the 1980s.  There are a lot of new developments
and hopeful developments around this, including a new book that
just was published called {Kra Canal: The Strategic History of
Thailand}, which Pakdee Tanapura, who is an associate of the
LaRouche Movement in Thailand and who was one of the prime
organizers in the 1980s, is a contributor to this book; but also
a number of generals and admirals and other high-ranking and
leading figures inside Thailand.  This book is now being printed
in 10,000 copies and is being circulated among some of the
leading government institutions.  With the passage of the
previous king and the new king coming to power in Thailand, there
is a strong openness; not to mention that there is a strategic
shift now underway in Asia as a whole.  The abandonment of the
Obama Asia Pivot, the crumbling of the TPP; there's a strong
potential in terms of the possibility of this project moving
forward.
        So, I'll have a little bit more to say about this after we
play this clip; but again, this project — taken together with
the other project we're going to talk about today — are merely
exemplary of the type of new era of development that we must
inaugurate today.

VIDEO voice [begins mid-sentence]:  century, the concept of the
preferred location for the canal route generally shifted towards
southern Thailand, as compared to the earliest proposed routes.
        We can compare the dimensions of a proposed Kra Canal with
other well-known canals.  The width of the Kra isthmus at its
narrowest point is around 27 miles.  Compare this to the width of
the Panama Canal — about 48 miles.  The length of the various
Kra Canal proposals range from between 30 and 60 miles.  The Suez
Canal, for comparison, has a length of 119 miles.  The height of
the interior mountain chain where the Kra Canal would be
constructed is about 246 feet.  Compare this to the height of the
Gaillard Cut of the Panama Canal, which is slightly lower at 210
feet.
        The Straits of Malacca are not sufficiently deep for many
large ships to pass through; the straits are 620 miles long, but
very narrow — less than 1.6 miles at the narrowest, and only 82
feet deep at the shallowest point.  Currently, large ships are
required to travel much further south to the Lombok Straits near
Java; which have a depth of 820 feet.

        OGDEN:  This is the beginning of the clip that we're going
to play for you.  We're going to explore a little bit more of the
advantages of cutting this Kra Canal through the Thailand
isthmus.  What Mr. LaRouche has emphasized, is that you're
linking together two very crucial oceans in the world — the
Pacific Ocean and the Indian Ocean; this is a key connection in
terms of this new Maritime Silk Road, and will completely
transform the potential relationships between the countries in
the Asia-Pacific region as a whole.  So, we'll continue playing
this clip for you right now.

        VIDEO voice:  Clearly, a Kra Canal poses a more reasonable
option than travelling so much further south for larger ships; or
for any ship taking the 620-mile detour through the congested and
pirate-infested Straits of Malacca.
        The 600-plus-mile Malacca Straits are by far the most
heavily travelled of the world's canals, with more than twice the
traffic of the Suez and Panama Canals combined.  By a recent
estimate, one-fifth of world trade goes through the Malacca
Straits; congestion or obstruction of the straits would
dramatically increase the cost of trade.  The maximum capacity of
the Singapore-Malacca Straits being 200,000 ships annually.  A
more recent assessment estimates that the traffic of the straits
has been increasing at an annual rate of 20%.
        In 1973, Tams Engineering had conducted a study of choices
of Kra Canal routes, and suggested that route 5-A was the most
suitable for the construction of a Kra Canal.  At either end of
the canal would be located industrial zones estimated to span
collectively about 100,000 acres.  A decade later, in 1983-84,
the Fusion Energy Foundation and {Executive Intelligence Review},
together with the Thai Ministry of Communication, held two
successful conferences on the Kra Canal project.  FEF updated the
earlier feasibility study done by Tams, and developed further on
the project's economic and industrial benefits.  The Fall 1984
conference entitled "Industrialization of Thailand and the Kra
Canal" took place in Bangkok, Thailand.  The conference brought
together businessmen, engineers, and government officials from
all of the ASEAN countries, to hash out the feasibility of
building the canal.
        PAKDEE TANAPURA:  The idea of building the canal, of course,
was picked up again in 1983 when Lyndon LaRouche travelled to
Thailand and organized an international conference on the Kra
Canal.  The participation was very good; we had representatives
from India, representatives from Indonesia, representatives from
Malaysia, representatives from Japan.  In 1983, we didn't have a
representative from China, but the Chinese are very observant
about what we were doing.  We had participation of the Ministry
of Transport and Communications of Thailand, the Minister, Mr.
Samatzu Tamaraif [ph] himself came to deliver a speech at the
conference along with Lyndon LaRouche.  Also, we had the
participation of the GIF, the Global Infrastructure Fund group;
from Japan, we had Dr. Yamamoto from the GIF group, as well as
participation from Japan; a very prominent figure, Mr. Nakajima
of the Mitsubishi Research Institute — a very prominent figure
from the Mitsubishi Group.  We had Mr. Saito also from the
Toshiba Group, and we had lots of participation from [inaud;
28:55].  So, that was back in 1983.
        VIDEO voice:  The four panels covered all aspects, including
a presentation by EIR/FEF researchers on the use of PNEs — or
peaceful nuclear explosions — as the fastest, most efficient and
cost effective method of construction.

        OGDEN:  So, the full video that that was just an excerpt
from, is available on YouTube — "The Kra Canal; The Development
of Southeast Asia"; and the link to that video is available in
the description of this YouTube video.  But as you heard Mr.
Pakdee Tanapura mention, Lyndon LaRouche was a keynote speaker at
both the 1983 conference and the 1984 conference that were
organized there in Bangkok, Thailand with very high-level
representation from almost every Asian country and from the Thai
government itself.
        What Lyndon LaRouche said in a recent interview, and he
continues to emphasize, is the absolute critical nature of the
Kra Canal.  But he delivered an interview in 2014 to the {Fortune
Times} of Singapore, on the Kra Canal project.  I'm just going to
read a short excerpt of what Mr. LaRouche said, which will
clarify, I think, why this is such a key project in the overall
global development perspective that we're talking about.  Mr.
LaRouche said the following:
        "Divide the maritime region of East and South Asia into
three principal categories: China — a giant; India — a giant;
and the maritime connection throughout Southeast Asia's maritime
regions.  Add the impact of such a triadic maritime and related
connection to the physical economic relations to the Americas to
the east, and the Middle East's underbelly and Africa.  Then, the
potency of a Kra Canal development appears not only as an
eminently feasible feature, but as a strategic, political,
economic force for the planet."  He went on to say, "The sheer
volume of maritime trade between the two great nations of Asia —
China and India — and their connections through the South Asia
maritime regions make the canal probably the most potentially
beneficial and also efficient project for the entire region of
the Pacific and Indian Oceans regions; and the co-development of
the major regions of planet Earth as a whole."
        Then, later, the following year, in 2015, some comments in
an informal discussion, but here's quote from those comments:
"With the completion of the Kra Canal, on top of the Suez Canal
expansion which is ongoing in Egypt, there will be no longer a
separation between the Atlantic and Pacific economies.  China and
India will greatly benefit from those two canal projects, along
with the smaller nations along the Southeast Asian Rim.  This
must be pushed, hard.  This will end the British geo-political
games in the Eurasian region; it will change the economic
character of the entire world."
        So, I think that's the key here.  What we're looking at;
{this} is what Helga LaRouche was referring to when you identify
a vision of common destiny or principles which are shared for the
mutual benefit of many nations, of an entire region, or
potentially even, the entire globe; and then work together to
achieve those benefits.  That's the era of development; that's
the new era of development which we have to inaugurate here.  And
I think that's exemplary — as Mr. LaRouche was just saying — of
these kinds of global visions of how we can bring mankind to the
next platform in terms of our development of the planet for the
mutual benefit of all nations.
        So, let's take that as one project; and then, shift over to
Africa and look at what is now progressing around this really
unprecedented project in terms of water transfer in terms of the
magnitude and the potential benefits for that continent also.

DENISTON:  Regular viewers of our website might have seen this,
but it was just this past December that there was a new
Memorandum of Understanding signed between the Lake Chad Basin
Commission, the Nigerian government, and also a major company out
of China, called China Power.  This is now a new, formal, serious
step towards a feasibility study, a detailed engineering study of
what it would take to actualize this Transaqua project, as it has
been called in its earlier designs.  As it now stands, as the
designs stand and even a slightly smaller version which was cited
in this new Memorandum of Understanding would be the single
largest water transfer project ever created on the planet Earth;
being brought right into Central Africa to address some of major
needs of that region.  This has been on the table for decades —
we'll get into that in a second — but what stands out now,
again?  We're in a new global paradigm, and what appears to be
the key change that's now bringing this out of design and
discussion and general acknowledgement of it being important; but
into actual realization?  Again, we have China's role.  China
Power is the company that led the construction of the Three
Gorges Dam in China.
        So again, we're seeing China playing a key role in bringing
these much-needed, much-discussed mega-projects of development
into fruition.  While it might not technically be included as
part of the whole New Silk Road or what they are now calling the
Belt and Road initiative; it is intimately part of that entire
perspective, that entire program.  This design to bring water
from the Congo River Basin, not necessarily the end of the Congo
River where all the tributaries become the Congo River itself,
but many of the upper tributaries that are at higher elevations
further inland; to bring a fraction — 5%, 8% of this water flow
— divert it to the north and to the west into Lake Chad to begin
refilling Lake Chad.  This was designed in the early 1980s by
certain Italian engineers; in particular, Dr. Marcello Vichi, who
has worked with the Bonifica Engineering Consulting Firm, who has
been very happy to collaborate with the Schiller Institute and
Lyndon and Helga LaRouche in the past and recently in his
promotion of this project.
        But again, this would be an incredibly amazing contribution
to this entire region.  Just compare it to the level of
discussion you still get in the West around poverty in Africa;
you still just get disgusting discussions of how we need to
provide them with gravity-powered light bulbs because they don't
have electricity, so you can create a mechanism to provide light
by a certain gravity-powered mechanism.  And that's some kind of
amazing contribution to the people of Africa who need
electricity.  That's just such a disgusting low level of thought
from this whole anti-development, Green perspective.  And you
look what China is saying:  Let's bring the most modern, the most
advanced, the largest water infrastructure project ever built on
the planet Earth; and let's engage Africa in building it there.
Just to clarify, despite some of the lies that are put out, this
would not be China coming in and building the entire project with
their own people and their own labor force.  That's often stated,
but it's not the case, and it's being demonstrated that it's not
the case.  Just look at what's already happened and what's
ongoing with the rail projects that China is working with various
African nations in developing.  New standard rail lines in Kenya,
for example; just look at the figures on that.  About 3000
Chinese are employed on that project there; 30,000 Kenyans are
employed, and Kenyans are being trained to run these rail systems
in addition to the skill sets being developed to construct these
things.  It's similar with other rail lines in other African
nations.  So, just to clarify that, this is not China coming in
and employing their own people and exploiting these African
nations.  This is coming in with this "win-win" perspective of an
investment; engaging with the populations there and developing
the region for the benefit of all parties involved.
        Just to emphasize, we have a first slide here [Fig. 1] just
to show a couple of examples; but this is a project and a general
idea that Mr. LaRouche and his associates have been advocating
for decades.  Prior to the design of the Transaqua itself, which
is the name given by this Italian engineer who did a more
detailed initial engineering study for this project, the general
idea was recognized as feasible and made sense if you just look
at the region — which we'll look at in a second — you can see
where there's an abundance of water; you can see where there
might regions where you can transfer it.  It was recognized,
going back to Mr. LaRouche's famous 1975 International
Development Bank, that these kinds of investments into
large-scale water transfer is exactly typical of the kinds of
projects we need for Africa, for example; for nations in Africa.
Similar ideas were featured in the Fusion Energy Foundation
report, "The Industrialization of Africa", just to cite another
example.  This has been often discussed and developed and
proposed in various other publications by {Executive Intelligence
Review}, by LaRouche PAC, by the Schiller Institute.
        But it's probably also worth just highlighting that in March
2016, {Executive Intelligence Review} held a seminar in
Frankfurt, Germany to discuss the development perspective needed
to solve the refugee crisis in northern Africa and stretching
into the Middle East; which has been something that Mrs. LaRouche
has campaigned on for well over year now.  That the solution to
this refugee crisis is to reverse the destruction that's been
caused by Bush's wars, Obama's wars in that region, the support
of terrorism through support of Saudi Arabia and more directly.
But do the complete opposite and engage in large-scale
development of this region to ensure that there's a future for
people; especially for the younger generation.  That's the only
way you're going to fundamentally get rid of terrorism; the exact
opposite of Obama's drone strike policy, where every wedding
party he drones, he creates ten times more future terrorists —
because their lives have been destroyed — than he killed with
his drone strikes.  So, this was a very high-level seminar on
that topic; and one of major projects that was featured, was this
Transaqua project.  It featured two of the leading engineers;
again this Dr. Marcello Vichi — and one of his associates who's
also involved and is an expert on the project — as well as a
representative of the Lake Chad Basin Commission.  This is the
level of promotion and discussion that our organization
{Executive Intelligence Review}, Mrs. LaRouche, also our friend
over in France, Jacques Cheminade who's currently running a
campaign for the Presidency in France, has been a major supporter
of this project.  So, we have a very close history with this
entire thing.  Now again, with China actually taking the lead,
this is becoming a reality.
        Just to put that in a little bit of context, I want to
briefly look at this map; because it's well known that water is a
major issue for many parts of the world.  And it's expected to
become a growing issue for many regions as water use increases,
population grows; and under the assumption that we're not going
to have the level of water infrastructure that we need.  If you
just look at this map, put out by a United Nations report on
global water issues, you can see in the lighter blues, you see
regions where there is water scarcity due to the physical
availability of water; and that's probably not a surprise in the
regions you see.  In the west and southwestern United States, we
see physical water scarcity.  But you see much of Africa is not
light blue, it's dark blue, which indicates economic water
scarcity; meaning the water is there, but the infrastructure
hasn't been developed to utilize the water supplies that are
there.  So, I think that's an immediate reference point that's
worth making.  You have major water supplies available throughout
the African continent; what's been lacking is the ability to
facilitate the kind of projects needed to develop and take
advantage of those.
        Here [Fig. 2] is just a global depiction of river run-off
globally for all the major coastal watersheds combined that run
into different oceans and basins.  Here, you can see where I'm
indicating, the Congo Basin has a very large and significant
water flow out into the South Atlantic Ocean there.  So, it's a
major — maybe not the largest — but a major region of water
flow that's available; the vast majority of which is not being
used for any economic purposes.  The Congo River itself, if
people don't know, is the second largest river on the planet in
terms of discharge into the ocean.  It's kind of hard to compete
with the Amazon itself, but the Congo is the second globally
largest river; running at 1300 cubic kilometers per year of
outflow.  For a comparative reference for Americans, the
Mississippi is 500 [cubic km].  So this is over 2.5 times the
size of the Mississippi River.  The Nile River, another major
river in Africa, that obviously supports a very large population
and development, is more in the range of 80-90 cubic km per year.
So, we're talking about an order of magnitude plus larger than
the Nile River.

Here [Fig. 3] we have a quick breakdown of the different water
basins in Africa.  This graphic is actually labelled in German,
so my German-speaking friends can read this just fine. But the
entire Congo River Basin, as I'm indicating here, so you can get
a sense of the size; all funneling down into the Congo River out
into the Atlantic again.  Then, just bordering it to the north
and to the west, is the Lake Chad Basin.  So this entire region,
all water deposited in here filters into Lake Chad itself.
Currently, this basin and the water in this basin, the water in
the Lake Chad system supports somewhere in the range of 30-40
million people.  Over the past 40-45 years, Lake Chad — in terms
of total surface area — is now only one-tenth of its former
size.  So, if you compare 1972 to today, it's one-tenth of the
size it was then.  There have also been issues of rainfall
decreasing in the past 20 years or so on the order of 15% to 20%.
        So, none of these figures are new or a surprise; this has
been known since our organization has been campaigning for the
development of this project.  But it is a very real and
developing crisis in the region, and it can be alleviated. Here's
a depiction [Fig. 4] of the actual change in the size of the
lake; it's rather dramatic.  The total outlying area here is the
1972 level; it had a low record in 1987, and it's recovered just
a little bit.  But it's still a tenth of its original, expected
size.
        So this rather brilliant, beautiful proposal is to create a
canal — again, that would not connect all the way down to the
headwaters of the Congo River itself; but it would feed off many
of the tributaries up in the highland regions and collect the
water through a series of dams and reservoirs and canals in that
region in the Democratic Republic of Congo and in the Central
African Republic.  You can see here an indication of the Congo
River Basin as a whole, and the catchment region, and this is the
canal that would be developed.  Once it captures the water in
that region, it could then be funneled into canals and existing
rivers crossing the Congo River divide into the Lake Chad Basin,
and then funneled directly into Lake Chad.  What is being
proposed here is something in the range of 50-100 cubic
kilometers per year for the diversion.  The original designs by
the Italian leaders who originally did the engineering studies on
this project, were looking at 100 cubic kilometers per year.
Again, that's something on the order of 8% of the total water
flow of the basin.
        It's also worth noting that this would also provide flood
control for the Congo Basin itself; so you could alleviate some
of the periodic flooding which itself can be very problematic
with the lack of infrastructure in the region.
        So, the original designs are looking on the order of 100
cubic kilometers a year; this new Memorandum of Understanding
threw out the figure of half of that — 50 cubic kilometers per
year.  Both of which are massive figures.  You're talking about
on the order of a Nile River of flow, created by man, refilling
Lake Chad over some number of years.  Again, just to help to get
a sense of some of these figures and what they mean, if you take
all of the western water projects in the United States:  the
Central Valley Project; the Franklin Roosevelt projects of the
'30s; the Pat Brown projects of the '60s; the projects to divert
from the Colorado River into various regions.  You combine all of
that, and you look at what is the total functional capacity of
all these projects; you're talking about a maximum of 20 cubic
kilometers per year.  So, this is already 2.5 if not 5 times
larger than all of California's water projects combined.
        You take China's beautiful brand new South Water North
project; they've completed two of the three routes for that
project; the so-called eastern route, and the so-called central
route.  Those combined are going to be transferring about 30
cubic kilometers a year.  When the western route is added on,
that'll be closer to 45.  But again, even the lower estimate of
the Lake Chad Transaqua diversion project is 50 — is larger than
the South Water North project in its entirety; and it could be
even twice that if the full extent is developed.
        Hydropower will be developed along this region to provide
much-needed electricity; and obviously the water will be used not
just for refilling the lake, but an entire development of this
region.  If the full design is developed in its entirety, you can
have a navigable canal that will be part of that; along with
which, you can have inland ports, new industrial development, all
kinds of economic activity along the canal itself.  The level of
land irrigation for farming that's being discussed — even with
the current proposal of 50 cubic km per year — is equivalent to
the entire California Central Valley.
        If you know what the California Central Valley means for
food production for the United States, this should tell you
something.  You're going to have a California Central Valley
potential of food production right in the central heart of
Africa.  So this is an amazing project that will not just benefit
the immediate nations touching the project; it will have
spreading effects throughout [Africa], and is typical of the type
of principle of development that is needed in this current
period.  You look for these large-scale actions that can benefit
all the partners involved.  China is making an investment;
they're going to benefit from the project by being able to
participate in its construction, but also getting new markets to
work with as these African nations are able to grow and develop.
All these African nations are going to get power, water, skilled
training to construct and operate these projects, the related
industry that can go along with these development corridors.
        This is exemplary of the type of programs that are needed
today.  I think it deserves a very high level of support and
praise for the potential of this thing becoming a reality. Again,
it should serve as a reference point for the level of discussion
needed for the United States.  Much could be said — we've
already taken up a fair amount of time with this, but the United
States' relation to Mexico; you have the entire NAWAPA design in
principle of managing the entire — and then potentials to add in
southern contributions from Mexico itself.  So, you have similar
ideas of joint development that can not only alleviate current
drought conditions that are ravaging California, the southwest
United States, and much of northern Mexico; you can actually
create a qualitatively higher level of ability to support
completely new levels of agriculture development.  You turn
entire territories that are now uninhabitable into potentially
some of the best land that you're going to want to get your hands
on.
        It's this future-oriented level of development on this
scale, rooted in these types of principles, that I think is only
reference point and the only standard that we should really be
holding ourselves to at this point.  So, you take, this is
exemplary; what we just discussed with the Kra Canal.  These are
just a few keystone projects that really signify a new era for
mankind, and define the level of discussion that we need to rise
to in the United States.

OGDEN:  So again, this is the paradigm which we wish to
inaugurate today.  This is something that the United States must
be a part of, when we talk about a vision of common destiny for
mankind; which was the way that Xi Jinping put it in his speech
at Davos.  When we talk about the mutual benefit among nations,
it's defining these sorts of principles of the future and
scientific challenges that can be overcome; and doing that
together among nations, which is the paradigm of the 21st
Century.  We cannot retreat from that.
        I think it's very clear, as President Trump said in his
inaugural address, the time for empty talk is over; now is the
hour of action.  True!  But the question is, what form will that
action take?  And according to what principle will that action be
conceived?  We go back to the Four Laws document of Lyndon
LaRouche.  The principle is very clear in that document; this is
not just a policy paper.  This is document which is formed around
the principle that makes mankind different from animals; that we
can master nature and improve it for the benefit of all mankind.
Increasing the productive powers of the labor force through new
technologies and new principles that are discovered; that's the
core principle of Mr. LaRouche's Four Laws document.  But I think
that's what defines this hour of action which must be taken.
        I'd like to put up on the screen right now the link to our
petition — which we are still circulating — this is
lpac.co/trumpsotu.  Again, this is a petition demanding that
Trump act on his words promising Glass-Steagall, which he said in
his campaign; and it must be a strict Glass-Steagall as LaRouche
has defined it.  This is between now and the State of the Union
address.  So again, if you haven't signed that petition, this is
still the active, leading campaign from LaRouche PAC here in the
United States.
        But let me let Michael say a little bit — if you wish to.

        MICHAEL STEGER:  I think what Ben indicated is that what are
possible today are platform-like projects; and that's sort of the
question for this new administration.  Are we going to take
actions which don't simply address the problems which we
currently face?  But as President Trump said, are we going to
move into the future?  That's not characterized by some linear
notions of time; that requires a physical leap in mankind's sense
of productivity and mankind himself as a species.  The kind of
projects that need to be taken up in the United States, being
here in Houston with Kesha Rogers, we had a chance to meet with
about 25 former rocket scientists from NASA.  Leading figures,
some of whom worked their entire careers in the manned space
program.  They are ready to move forward; they see the potential,
but I think what defines the Apollo-like project today is to
conquer the fusion energy program.  That's something mankind has
yet to do; we've clearly got a capability internationally with
robotics, and combined with the manned space program to begin to
really advance our abilities of exploration on the Moon and Mars.
        But the real question for mankind on Earth, and for mankind
throughout the Solar System, is going to be this fusion platform.
That's the kind of clear and distinct action that, if this
administration takes, we will certainly move into the future in
an un paralleled way.

        OGDEN:  We do see some references in this inaugural speech.
As President Trump said, we're standing on the verge of a new
millennium; and it's one in which we can unlock the mysteries of
space, free Earth from the miseries of disease, and harness the
energies, industries, and technologies of tomorrow.  Fusion power
as my example of what that could be.  But, it's not enough to say
those words; there has to be a clear pathway to achieve that, and
the clear intention from the leadership of the United States to
make that happen.  But it requires an entirely new paradigm of
thinking among the American people and among the nations of the
planet generally.
        We must maintain a sense of common destiny, a shared future
of common benefit; and I think if we take this as an Inauguration
Day, but in a much broader sense of the word.  Not just the
inauguration of a new President in the United States; but
potentially the inauguration of a new era of development for the
planet.  One which is already in motion; that paradigm is already
underway, but it's waiting for the United States to become an
active and willing participant in that new economic and strategic
paradigm.
        So, let me go back to the remarks that Lyndon and Helga
LaRouche made earlier today which I cited in the beginning. Helga
LaRouche was very clear; we must be focussed on our own
principles and our own objectives, and proceed as we have been
proceeding.  We are very clear in terms of the fact that yes, the
Bush and Obama era is over; a fresh breeze could be blowing
through.  A lot can change; this could potentially be the end of
business as usual, but more clarity is still needed.  And that
clarity can only come from the leadership exemplified by the
LaRouche Movement, defined and informed by clear scientific
principle.
        So, let's take these two great projects that we discussed
here today — the Kra Canal and the Transaqua project in Africa
— as paradigmatic of what the new era of development can be.
Let's make the decision that this is not just Day One of the
First 100 Days of new Presidency of the United States.  It's not
just Day One of a new administration, but let's make this Day
One, Inauguration Day, of a new era for development for mankind
as a whole.
        Thank you very much for joining us here today.  Please be
sure to watch the video of the Kra Canal project in full; the
link is available in the description.  And watch out for an
interview with Pakdee Tanapura that will be coming very soon. And
also hopefully, we will have more elaboration of the great and
optimistic vision that Ben laid out in terms of this potential to
develop the African continent as a whole.
        Thank you very much for joining us here today, and please
stay tuned.  We're in for, I think, a wild ride; and we have a
lot of work to do.  Sign up to our email list if you haven't yet;
subscribe to the LaRouche PAC YouTube channel; and stay tuned to
larouchepac.com.           




Ghana lægger grunden til sit kernekraftprogram

19. januar, 2017 – Et team af forskere og kernekrafteksperter er på et otte-dages IAEA-besøg i Ghana for at overvåge første fase af dette lands udviklingsprogram for kernekraft. Dette sker hovedsagligt for at sikre, at regler, manpower, sikkerhedsprotokoller og love er på plads. Generaldirektør for Ghanas Planlægningskommission for National Udvikling, dr. Nii Moi Thompson, sagde, at det var vigtigt at huske, at kernekraft ikke er noget nyt i landet, rapporterede graphic.com den 17. januar. Han sagde, at Ghanas første præsident, dr. Kwame Nkrumah, initierede programmet i 1960’erne, da præsident Kennedy aktivt promoverede udviklingen af kernekraft for nye, afrikanske nationer. »På en vis måde«, sagde Thompson, »er formålet med dette møde i dag og alt andet, der kulminerer i det, ikke nyt. Vi kræver ganske enkelt det tilbage, som vi opgav for mange år siden.«  

Foto: Ghanas præsident Kwame Nkrumah og præsident John F. Kennedy under en pressekonference i Det Hvide Hus den 8. marts, 1961.

(I februar 1966, mens han var på statsbesøg i Nordvietnam og Kina, blev Nkrumahs regering væltet af et militærkup.)




Ny tysk Afrikapolitik: Investeringer, Mittelstand, Fair Trade

19. jan., 2017 – Tysklands udviklingsminister Gerd Müller har udgivet sit udkast til en ny Afrikapolitik for Tyskland. Vægten er ikke længere lagt på pengeoverførsler og finansiering af mange isolerede, små projekter, men snarere på jobskabende investeringer i afrikanske lande med den aktive deltagelse af den tyske Mittelstands selskaber. Hvis sidstnævnte investerer, vil Ministeriet bevilge risikogarantier og skattelettelser. Flere penge end mængden af traditionel udvikling vil blive nødvendigt, men Afrika ville også få mere at skulle have sagt i dets egne udviklingsperspektiver – hertil må FN’s Sikkerhedsråd reformeres, således at Afrika (dvs., Den afrikanske Union) får et sæde som permanent medlem.

Hvis Afrika ikke får den støtte, det har behov for, vil millioner af unge afrikanere komme til Europa hvert år, og ikke 170.000, som i 2016, advarede Müller. I et interview på ARD Tv morgenshow sagde han, at fokus helt sikkert ville ligge på at samarbejde med de stater i Afrika, der er stabile og forpligtende engageret til samarbejde, men debatten om korruption bør altid huske, at alvorlig korruption også findes i Europa – hvor den igangværende undersøgelse af Volkswagen om deres dieselsvindel er et fremtrædende eksempel netop i disse dage.

Denne nye fremgangsmåde over for Afrika er endnu ikke officiel politik; udkastet til forslaget skal diskuteres med Ministerierne for Udenrigsanliggender, Økonomi og Finans. ’De Grønne’ og hele deres følge af NGO’er er utilfredse med udkastet – hvilket afslører dem alle som værende fjender af afrikansk udvikling.




Med Obamas afgang dukker nukleart plasma atter op rundt omkring på globen

Paris, 19. jan., 2017 (Nouvelle Solidarité) – For et par uger siden annoncerede den tyske stellarator i Griefswald nogle særdeles lovende resultater inden for videnskaben om plasmafysik. I Frankrig, den 14. dec., ved lokaliteten for den Franske Atomenergikommission (CEA) i Cadarache, i det sydlige Frankrig, hvor ITER er ved at blive bygget, annoncerede forskningsteams stolt, at de opnåede det første plasma i WEST-tokamakken, søsterreaktoren til den kinesiske EAST (Eksperimental Avanceret Superledende Tokamak), der satte en milepæl en måned tidligere med en 60 sekunder lang, fuldt ikke-induktiv/stabil lang puls H-modus plasma under strålefrekvens opvarmning. (!) (for nærmere forklaring, se evt. http://west.cea.fr/en/index.php)

I Frankrig er WEST-projektet (Tungsten (W; wolfram) Miljø i Stabil Tokamak) en gen-konfiguration af den franske »TORE Supra« superledende tokamak til et prøveanlæg for ITER. Siden dens konstruktion i 1980’erne er Tore Supra tokamakken videreudviklet til at forbedre plasmaydeevnen og har endda sat verdensrekord med en stationær plasma, der varede over 6 minutter med en injiceret og ekstraheret energi på 1 gigajoule (GJ).

I dag tilsigter både EAST og WEST, i et eksemplarisk samarbejde for menneskehedens fælles mål, at kvalificere »teknologiske byggesten«, dvs., gennemføre tests på forhånd, på en mindre skala, af en ny komponent ved navn »divertor« (EU300 million), som vil være afgørende for ITER. Denne divertor, der befinder sig på bunden af vakuumkammeret, er en afgørende komponent, da den modtager det meste af varmen og partikelstrømmen, der kommer fra det centrale plasma. Dens funktion er at ekstrahere »asken« (helium) og en del af varmen, der produceres af fusionsreaktionen, samtidig med, at den minimerer kontamineringen af plasmaet af de andre urenheder.

Nu, hvor denne store milepæl er passeret, fortsætter man med forberedelserne af WEST-tokamakken til den første, eksperimentale kampagne i foråret 2017, med hensyn til at validere flere andre nye komponenter og teknologier for den 54 meter høje, gigantiske ITER fusions-tokamak.

Læsere i dag bør mindes om, at ITER begyndte i 1985 som et Reagan-Gorbatjov initiativ med ligeværdig deltagelse af Sovjetunionen, EU, USA og Japan. Dengang mente to forskere, Alvin Trivelpiece (USA) og Jevgenij Velikhov (USSR), at det næste skridt i fusionsforskning ville overstige budgettet for enhver nation, og at samarbejde ville være internationalt fordelagtigt. Siden da har USA skåret sin finansiering af ITER ned, alt imens Kina, Indien og Sydkorea har tilsluttet sig, og andre, såsom Iran, er i færd med at tilslutte sig.        




Sergei Lavrov: Det er de vesteuropæiske ledere,
der forsøgte at influere på USA’s valg, ikke Rusland

19. jan., 2017 – Under en pressekonference i Moskva den 18. jan. med den østrigske udenrigsminister, Sebastien Kurz, og den russiske udenrigsminister Lavrov, fandt følgende ordveksling sted:

Spørgsmål: På det seneste har de vestlige medier svirret med historier om kompromitterende materiale, læk, skræmmehistorier om spionage og plantede historier. Rusland nævnes og anklages for ikke alene hackerangreb, men for næsten alt muligt. Kunne De kommentere på dette?

Sergei Lavrov: Vi er ærligt talt blevet trætte af at diskutere spørgsmålet og russisk indblanding i USA’s interne anliggender, i særdeleshed valgkampagnen, der endte med Donald Trumps valgsejr til præsident. Fordi disse grundløse, ikke-beviste bagtalelsesanklager fortsætter med at cirkulere, vil jeg gerne sige, at det kyniske i denne situation er, at vi bliver anklaget af dem, der rent faktisk selv intervenerede i valgkampagnen.

Rusland har gentagne gange erklæret, at vi er rede til at arbejde sammen med enhver præsident, som det amerikanske folk vælger i overensstemmelse med amerikansk lov … Men, ulig os, så talte flere ledere af USA’s allierede lande imidlertid til fordel for Hillary Clintons kampagne. Den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident François Hollande, UK’s premierminister Theresa May og ledere af andre europæiske stater var aktivt involveret i dette. Hvad mere er, udover direkte at føre valgkampagne for Hillary Clinton, så havde regeringsrepræsentanter for europæiske lande ingen skrupler ved at dæmonisere Donald Trump. For eksempel kaldte min tyske modpart, Frank-Walter Steinmeier, ham for én, der prædikede had. UK’s udenrigsminister Boris Johnson sagde endda, at Donald Trump var utilstrækkelig, alt imens daværende franske premierminister Manuel Valls udtalte, at den Republikanske kandidat blev afvist af hele verden. Og alt dette blev sagt, ikke som en hvisken i en snæver kreds, men højt og for hele verden.

Tiden er måske inde til at indrømme, at det ikke var Rusland, men USA’s allierede, der groft intervenerede i USA’s interne anliggender i valgkampen. Og flere af dem kan i øvrigt stadig ikke beherske sig og dæmpe sig ned. Vi blander os ikke i disse skænderier. Vi holder os, som en principsag, ude af det, der i øjeblikket foregår i USA mellem den afgående administration og Donald Trumps team. Men angrebene fra Barack Obamas team imod den nyvalgte præsident synes imidlertid til tider hykleriske. For blot et par dage siden, den 15. januar, i et interview med The Times og Bild, hvor Donald Trump udtale sin mening om den tyske migrationspolitik, sagde min amerikanske modpart John Kerry, at det var uetisk og udgjorde indblanding i tyske interne anliggender. Og dette siges af mennesker, der forsøgte at prædike for andre lande, inklusive Europa, (f.eks. talte Barack Obama personligt mod Brexit), ikke blot i ord, men som intervenerer i andre landes interne anliggender på en måde, der langt fra er uskadelig, med anvendelse af militærmagt, der har til formål at fremtvinge regimeskifte. Dette er derfor udtryk for ikke alene dobbelte standarder, men sandsynligvis tredobbelte standarder. Vi mener, at de folk, der fremkommer med sådanne anklager imod os, hvor de forsøger at lægge skylden (for egne handlinger) over på en andens skuldre, bør rødme af skam, i det mindste.

Foto: Sergei Lavrov holdt en fælles pressekonference i Moskva med den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, der er på statsbesøg i Moskva efter indbydelse fra Lavrov.       

 




Det næste stadium i menneskets evolution

Leder fra LaRouchePAC, 19. januar, 2017 – De næste dage vil se mange revolutionære udviklinger, kvalitativt nye udviklinger, der ikke ligner noget som helst andet, som tidligere er set i menneskehedens historie. Men én ting ved vi, som allerede er uundgåelig og ubestridelig. Deres system er færdigt. Det er forbi, og kommer aldrig tilbage. Jo, de kan lave ballade, som de netop gør. De kan lave et blodigt rod, hvis de får lov – men de vil aldrig være i stand til at bringe dette system tilbage fra graven. Gud ske tak og lov, at vi er færdige med det, for altid.

Så snart, vi kendte resultatet af præsidentvalget, sagde Lyndon LaRouche, at det ikke var USA, der havde afvist Hillary Clinton, Barack Obama og alt, hvad de stod for – det var hele verden, der havde afvist dem. Det var et globalt fænomen. Uanset, hvad Angela Merkel måtte mene, så havde verden fået nok af deres myrderi og udplyndring – af Det britiske Imperiums uforskammethed og hybris igennem tre århundreder. Verden havde besluttet at lade dem tilbage i mudderet, og gå videre. Videre til det næste stadium i menneskehedens evolution, som allerede er begyndt.

Det næste stadie i evolutionen er et helt, indbyrdes forbundet kompleks – moralsk, fysisk, psykologisk og videnskabeligt – alle disse aspekter tæt sammenvævet, som det altid har været i Lyndon LaRouches tankegang. Ét ord for dette nye stadium af vor arts evolution er det »Nye Paradigme«. Det Nye Paradigme, hvor, som Helga Zepp-LaRouche så mindeværdigt har sagt det, »vi bliver virkeligt menneskelige«. Dets nye »platform« for økonomisk udvikling inkluderer Verdenslandbroen, som hr. og fr. LaRouche for første gang lancerede som en idé for omkring tredive år siden, og som nu er i færd med at blive virkeliggjort under lederskab af Kina og Putins Rusland.

Med seneste nyt-udviklinger, der vælter frem for hver dag, der går, er projektet for Kra-kanalen igennem Thailand, som Lyndon LaRouche har kæmpet for siden 1980’erne, pludselig kommet tilbage på toppen af dagsordenen. Det forestående nummer af EIR, dateret den 27. januar, vil citere ham fra et interview i Singapore-avisen Fortune Times fra 2014, om Kra-kanalen:

»Opdel Øst- og Sydasiens maritime område i tre hovedkategorier: Kina, en gigant; Indien, en gigant; og så den maritime forbindelse, i hele Sydøstasiens maritime områder. Tilføj indvirkningen af sådanne tre-i-én maritime og relaterede forbindelser, til de fysisk-økonomske relationer til de amerikanske kontinenter mod øst, og til Mellemøstens underside og Afrika. Så kommer udviklingen af Kra-kanalens potens til syne som ikke alene et eminent muligt træk, men som en strategisk, politisk-økonomisk kraft for hele planeten.«

LaRouche bemærkede også, at den primære opposition til Kra-kanalen internt i Asien er Singapore, og at hovedkilden til modstand fra Singapore er helt igennem globale, britisk-imperiale, militærstrategiske interesser. Men, tilføjede han:

»Den blotte volumen af maritim handel mellem Asiens to store nationer [Kina og Indien], samt deres forbindelser gennem Sydasiens maritime områder, gør Kanalen til sandsynligvis at være det potentielt set mest fordelagtige, og også mest effektive, projekt for hele Stillehavsområdet og Det indiske Oceans område, samt for den samtidige udvikling af de store områder af planeten som helhed.«

Kina og Japan har lagt projektet for Kra-kanalen[1], der er en hovedforbindelse i den Maritime Silkevej, frem på bordet igen. Samtidig, som en del af Silkevejen for Afrika, har Kina engageret sig i Transaqua-projektet, det største infrastrukturprojekt, Afrika nogensinde har overvejet, som det rapporteres i EIR-magasinet fra 6. januar. Som Cladio Celani her skrev, så handler denne idé om »en vandvej, der vil være i stand til at genopfylde Tchad-søen og samtidig skabe en gigantinfrastruktur for transport, energi og landbrug i Centralafrika. Byggeriet af et sådant infrastrukturprojekt ville tilbyde jobs til millioner af afrikanere og lægge fundamentet for fremtidig udvikling.«[2]

Vidtrækkende, som det er, så er Verdenslandbroen blot en del af dette Nye Paradigme. Til dette hører også den nye, »økonomiske platform«, som udgøres udviklingen af det umiddelbare rum (dvs., Solsystemet). Det er fuldt ud opnåeligt, at, i den umiddelbare fremtid, vil nationer gå sammen om et rumprogram, hvis amerikanske komponent alene vil blive langt større end Kennedys Måneprogram. Og vi kan og må have et succesfuldt, internationalt program for at producere stort set gratis energi til menneskeheden, på basis af kernefusion. Disse programmers nødvendige grundlag er et statsligt banksystem og en statslig kreditpolitik, der er målrettet herpå, og som må begynde med en genoplivelse af Franklin Roosevelts beskyttelse gennem Glass/Steagall-bankopdelingsloven.

Lyndon LaRouches »Fire Nye Love« (til USA’s, og verdens, omgående redning) er således den ene, enkeltsående forudsætning for USA’s tilslutning til det Nye Paradigme.

Hele det overordnede design har ligeledes integrerede moralske og kulturelle dimensioner. Snarere end blot et forsøg på at beskrive dem, kan vi henvise læserne til Lyndon LaRouches »Manhattan-projekt«, som er disse dimensioners førende organisation i nutidens verden. Manhattan-projektets fejring af Martin Luther King sidste weekend legemliggør dette på den meste intense måde.

Der er ingen garanti for succes – meget langt fra. Kreativ, fri vilje – din skabende, frie vilje – kræves, hvis menneskeheden skal bevæge sig opad til dette næste trin, der vinker forude.

Vi slutter med Krafft Ehrickes ord fra 1966, som vi tidligere har citeret her i lederartiklen:

»Fødselstimen, det være sig for et nyt liv eller en ny æra, er sandhedens time, hvor vi udfordres af smerte, tvivl og frygt, og intensiteten af deres angreb forårsager de kompenserende kræfter af styrke, tillid og mod at rejse sig til sjældne toppunkter af intensitet og kraft. Verden synes at bryde sønder under smerten fra denne nådesløse konfrontation af det gamle og det nye.«

Vi kan vinde dette her.

Foto: USA's præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1933 satte Glass/Steagall-bankopdelingsloven i kraft, som indledte USA's udtræden af 'Den store Depression' og en udvikling, der ved slutningen af hans præsidentskab, ved hans død i 1945, havde gjort USA til den største fysisk-økonomiske magt, verden havde set.   

[1] Se også: ’Major Breakthrough on Kra Canal Project’ inkl. video:

  https://larouchepac.com/20170117/major-breakthrough-kra-canal-potential




POLITISK ORIENTERING den 19. januar 2017:
Dagen før Trumps indsættelse

Med formang Tom Gillesberg.

Lyd:

Kom til koncerten:

En Musikalsk Dialog Mellem Kulturer 

Fredag den 17. februar 2017, kl. 19,

Det Russiske Center for Videnskab og Kultur 

Vester Voldgade 11, København.

Gratis adgang.


Kontakt os!: +45 35 43 00 33; 53 57 00 51




Xi Jinping til FN i Genève: Intet er for vanskeligt

18. jan., 2017 – Præsident Xi Jinping holdt i dag en hovedtale i FN-bygningen i Genève efter et møde tidligere på dagen med dr. Margaret Chan, direktør for Verdenssundhedsorganisationen, og med chefen for den Internationale Olympiske Komite. Man afventer et udskrift.

Xis præsentation skitserede de højeste mål for verden af nationer, på en måde, der var rig på metaforer. Han sluttede med at fastslå sine fem, vigtige prioriteter.

Blandt de understregede ideer var nødvendigheden af at opgive krig og gå ind i en diplomatisk og politisk dialog for at løse problemer. Han fik spontan applaus, da han sagde, ’Selv den tykkeste is kan brydes’.

Da han sagde fra over for nejsigernes idé om, at visse problemer er for umedgørlige, og at et forsøg på at løse dem blot medfører ballade, sagde han, at kinesernes overbevisning er den, at »man skal ikke opgive at spise, fordi man tror, man måske får maden galt i halsen … «

I en smuk behandling af verdens forskellige kulturer og religioner, citerede han igen et gammelt, kinesisk ord, der siger, ’den rigeste suppe er lavet af det højeste indhold af forskellige ingredienser’ …

Før Xi afsluttede med sine fem punkter, udtrykte han sin egen metafor for at fokusere på, hvordan man skal tænke på økosystemet, når der med sikkerhed vil opstå problemer, selvfølgelig, med forurening og andre lignende ting i takt med, at menneskeheden gør fremskridt med nye teknologier. Xi sagde, at han husker, da han fik sin første schweizerkniv, og hvordan den kunne gøre så mange forunderlige ting. Han sagde, »Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi havde en schweizerkniv, og når der opstår et problem, så tager vi bare kniven frem og fikser det …«

Xi blev varmt introduceret af FN’s generalsekretær Antonio Guterres og af generalforsamlingspræsident Peter Thomson.

Foto: Xi Jinping taler i FN, 18. jan., 2017. (Hele talen kan, med engelsk speak, høres her: https://www.youtube.com/watch?v=voSm7E7UP0o)

 

 




Sergei Lavrov: Vestens post-kristne
messianisme har bragt kaos til verden
– Vi må genindføre menneskelige værdier

Leder fra LaRouchePAC, 18. januar, 2017 – Med blot to dage tilbage under den morderiske, degenererede Obama-administration, og med nyvalgte præsident Trump, der lover at gøre en ende på »regimeskifte« og genoprette relationerne med Rusland, har den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og præsident Vladimir Putin taget fløjlshandskerne af med hensyn til den trussel mod menneskeheden, som Obama og hans controllers repræsenterer.

På en årlig pressekonference tirsdag begyndte Lavrov med en erklæring om det internationale samfunds svigt med hensyn til at forenes imod terrorisme. Det er et »systemisk problem«, sagde han, »sammensat af grundlæggende uoverensstemmelser mellem på den ene side den objektive orientering hen imod dannelsen af en polycentrisk verden, og på den anden side, handlingerne fra dem, der forsøger at holde fast ved det forældede koncept om unipolaritet. Jeg refererer til dominansen af, ikke engang så meget én stat, som af en gruppe af stater med deres egne værdisystemer«.

Og hvad er det for værdier, spørger han, som Vesten konstant kræver, at Rusland og verden må vedtage?

»Det er sandsynligvis ikke de værdier, som bedstefædrene til nutidens europæere proklamerede«, sagde Lavrov, »men noget nyt og moderniseret, frit slag, ville jeg sige. Disse værdier kunne man kalde post-kristne. De er radikalt og fundamentalt i strid med de værdier, der er nedarvet fra generation til generation i århundreder i vort land, og som vi ønsker at værdsætte og videregive til vore børn og børnebørn. Når vi og mange andre, under udenrigspolitiske kampe, konfronteres med et krav om at acceptere disse nye, post-kristne, vestlige værdier, inklusive eftergivenhed og en universalitet i en liberal tilgang til den enkelte persons liv, mener jeg, at det er uanstændigt på et menneskeligt niveau. Men, som professionelle diplomater, er det en kolossal fejltagelse og en totalt uacceptabel overvurdering af jeres egen indflydelse på internationale relationer.«

Lyndon LaRouche responderede på disse udtalelser med fuld enighed. »Dette er ligesom Første Verdenskrig«, sagde han. »Værdierne af det 19. århundredes Amerika blev ødelagt i Første Verdenskrig«, en krig, skabt af briterne med det formål at ødelægge amerikansk samarbejde med Europa, især Tyskland, omkring international nations-opbygning. Den optimisme, der karakteriserede Alexander Hamiltons, John Quincy Adams’ og Abraham Lincolns Amerika, druknede i pessimismens og geopolitikkens blod.

Putin advarede ligeledes om, at det »messianske« hysteri i Vesten er gået så vidt, at de nu forsøger at gennemtvinge en ’farvet revolution’ mod den nyvalgte præsident i deres eget land, en præsident, der har brudt med det kontrollerede miljø.

»Man har det indtryk«, sagde Putin tirsdag, »at, efter en testkørsel i Kiev, er de nu parat til at organisere et ’Maidan’ i Washington, for at forhindre Trump i at indtage embedet.«

Hertil bemærkede LaRouche, at det var truslen om at blive myrdet, der tvang den valgte præsident i Ukraine, Viktor Janukovitj, til at flygte, konfronteret med de amerikanskstøttede, neonazistiske bøller på Maidan. I dag er truslen om mord, for at stoppe Trump, en meget virkelig fare. I hele Amerikas historie har det kun været de præsidenter, der trodsede briterne og Wall Street, som blev ofre for politiske mord. I dag er Londons rolle i at orkestrere en »farvet revolution« imod Trump åbenlyst afsløret. Trump selv, i et interview med Londonavisen Times mandag, gjorde nar ad MI6-agent Christopher Steele for dennes vilde fabrikationer om Trump, der skulle være kontrolleret af Moskva, og som blev taget op og faldbudt af den amerikanske presse. Trump sluttede ved at sige til Times-reporteren: »Hvis denne fyr er en britisk fyr, så har I en masse problemer.«

I sit interview sagde Lavrov, at »vore relationer med Kina er de bedste nogensinde i vore to landes historie« og påpegede Putins besøg i Kina i juni 2016. I denne uge er den kinesiske præsident, Xi Jinping, hvis Silkevejsprogrammer er i færd med at transformere verden, i Schweiz, hvor han i sin hovedtale til Davos Forum sagde, at den finansielle krise var forårsaget af »finanskapitalen, der udtog overdrevne profitter, og af, at den finansielle lovgivning ikke havde håndteret dette«. Dette er præcis LaRouchePAC’s budskab til Kongressen – hold Donald Trump fast på sit valgkampløfte om at vedtage Glass-Steagall, omgående, for at underkaste det bankerotte, finansielle system lovmæssig konkursbehandling, før det bryder sammen og trækker den vestlige verden ind i depression, og krig.

Det Nye Paradigme er inden for rækkevidde, hvis det lidende folk i USA og Europa kan række ud efter stjernerne og, som Wilhelm Tell i Schillers drama, sige til verden: »Nej, der er en grænse for tyranens magt.« Den revolutionære gæringsproces, som frembringer Brexit, Trumps valgsejr og flere valg i Europa imod EU-diktaturet og de vanvittige, anti-russiske politikker, frembyder det rette momentum for en sand, international renæssance, der udløser menneskehedens kreative evne til at skabe en fremtid, der er mennesket værdigt.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov holder sin årlige pressekonference med en gennemgang af året 2016. (Kan ses med engelsk speak her: https://www.youtube.com/watch?v=YLl8t4XehXI) 




Kinesisk medie rapporterer, at »Bælt-og-Vej«
får støtte fra indflydelsesrig tysk politiker,
Helga Zepp-LaRouche, på seminar i Stockholm

17. jan., 2017China Radio Internationals engelske webside, CRIEnglish.com, rapporterer i dag, at »Kinas Bælt-og-Vej-initiativ har fået støtte fra en indflydelsesrig, tysk, politisk aktivist, Helga Zepp-LaRouche, medstifter af Internationale Schiller Institut, sagde, at Bælt-og-Vej-initiativet ikke alene var en god idé, men også meget praktisk. Gennem at bygge infrastruktur, sagde hun, forbedres folks levestandard og fattigdom lettes, gennem et fokus på udvikling.

»Zepp-LaRouche talte på et indflydelsesrigt seminar (11. jan.) i den svenske hovedstad Stockholm, med deltagelse af henved 100 personer, de fleste af dem honoratiores fra diverse ambassader i byen.

’Geopolitik har været årsag til de to verdenskrige, og jeg mener, vi må gå over til menneskehedens fælles mål; jeg mener, det absolut er den substantielle udfordring for os at løse. Og jeg mener, at det kinesiske tilbud om at få en win-win-situation for alle lande i verden er det eneste, praktiske initiativ på bordet’«, sagde LaRouche.

»Det kinesiske forslag om Bælt-og-Vej-initiativet bringer henved 60 lande sammen i Asien, Europa, Mellemøsten og Afrika, for at fremme handel og samarbejde. Det blev først fremlagt som forslag af den kinesiske præsident Xi Jinping i 2013 og består af to hovedgrene – det Økonomiske Silkevejsbælte, og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.«

»Helga Zepp-LaRouche optrådte på seminaret som medforfatter af en ny bog, Fra Silkevejen til Verdenslandbroen [sic], der er blevet oversat til kinesisk, arabisk og flere andre sprog. I denne bog udtrykker hun sin stærke overbevisning om, at strategien med Bælt-og-Vej er et godt paradigme, der vil erstatte geopolitik.«

»’Jeg mener, at det er en udvikling i den rigtige retning, for i begyndelsen tænkte folk, at det er enten Kina eller Rusland, eller Centralasien; enten nord eller syd, øst eller vest, men i mellemtiden har det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina løst dét problem.’«

»LaRouche mener, at kun gennem udvikling kan krige og konflikter undgås, som hun føler, er de største fjender af udvikling og byggeri af infrastruktur, der i sig selv er befordrende for udvikling og forbedring af menneskers liv. Medforfatter Hussein Askary sagde, at deres bog havde til formål at udarbejde nogle meget praktiske planer, for eksempel, hvordan Irak kunne finde sin plads i ideen om Bælt-og-Vej.«

»’Man behøver ikke at sende penge til Irak eller selv Afrika, for disse lande har resurser; det, som disse lande behøver, er teknologi. Og det er, hvad Kina stiller til rådighed. Kina leverer teknologi og spørger ikke, om man har penge eller ej, for, når ens naboer bliver rigere, vil man selv drage fordel af det, man skaber et marked, man skaber ny teknologi og innovationer.’«

»Helga LaRouche forsatte med at sige, at hun mener, at Kina vil blive en virkelig model for relationer landene imellem, gennem samarbejdende udvikling.«

Artiklen ledsages af to fotos, der viser Zepp-LaRouche tale ved arrangementet, samt dias-billedet, der viser »Bælt-og-Vej-initiativet og LaRouche-planer«.

(Se Helgas tale i Stockholm her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=17330)