Soros-dossieret: Din fjende, George Soros

George Soros er ikke en højtplaceret financier, han er, ligesom mafia-banditten, uden nogen virkelig samvittighed – som en bandit, der er sendt ud for at dræbe én af ens venner, men kun en hit-man for de virkeligt store finansinteresser, og som er lejet ud for at røve ens venner, og én selv, for stort set alt, inklusive ens nation, og ens personlige frihed.

Det følgende er en af flere artikler, der blev publiceret i Executive Intelligence Review, EIR, 4. juli, 2008. Artiklen har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Hele EIR’s dossier kan læses her: http://www.larouchepub.com/eiw/public/2008/2008_20-29/2008-27/pdf/64-79_3526.pdf

Introduktion ved Lyndon LaRouche:

Tilbage under præsidentkampagnen i 2004 gjorde mine medarbejdere og jeg opmærksom på en betydningsfuld bog, The Confessions of an Economic HitMan. Denne mand havde en samvittighed. Den følgende rapport af LaRouche Political Action Committee (LPAC) omhandler en langt større historie, om George Soros som en politisk-økonomisk hit-man. Den George Soros, vi præsenterer i denne rapport, har ingen samvittighed med hensyn til, hvad han gør, eller hvad han har gjort. Dette er en rapport, der i vid udstrækning er skrevet af Soros’ egen mund.

George Soros er ikke en højtplaceret financier, han er, ligesom mafia-banditten, uden nogen virkelig samvittighed – som en bandit, der er sendt ud for at dræbe én af ens venner, men kun en hit-man for de virkeligt store finansinteresser, og som er lejet ud for at røve ens venner, og én selv, for stort set alt, inklusive ens nation, og ens personlige frihed.

George Soros ejer ikke rent faktisk senator Barack Obama; det er der nogle andre folk, der gør; men, Soros er en nøgle-’controller’, og øjensynligt den bogstavelige ejer af både det Demokratiske Partis formand, Howard »Scream« Dean, dét parti, måske dit politiske parti, og i realiteten, din nation, som begge dele er det, som den politisk-økonomiske hit-man George Soros har til hensigt at ødelægge.

– Lyndon H. LaRouche, Jr., 16. juni, 2008.                              

George Soros: Hit-Man for Det britiske Oligarki

Af Hector A. Rivas, Jr.

Det britiske finansoligarki er desperat forpligtet til den totale tilintetgørelse af alle former for nationalstater fra vores planet, og allervigtigst, De forenede Stater, og George Soros er deres udvalgte hit-man til udførelsen af denne opgave. George Soros finansierede direkte, på vegne af City of London, og med hjælp fra sin marionet, formand for Demokraternes Nationalkomite, Howard Dean, beskidte operationer mod Hillary Clintons præsidentielle primærvalg, for at garantere, at ingen politik, der repræsenterer en genoplivelse af Franklin Roosevelts forpligtelse over for de 80 % af befolkningen med de laveste hustandsindkomster, skulle vinde indpas i Det Hvide Hus efter januar 2009. Soros er ingen nybegynder ud i den kriminelle verden. Ifølge tidligere medarbejdere og offentlige rapporter, fik han sine penge til at starte op for, af baron Edmond de Rothchilds højre hånd, George Karlweiss, der ligeledes hjalp den flygtede narkohandler Robert Vescos karriere i gang. Siden da har Soros været involveret i forskellige, onde operationer, under direktiver fra Det britiske Imperium, såsom spekulativ finanskrig for at ødelægge nationale valutaer, støtte og fremme af en morderisk eutanasipolitik for »unyttige spisere« og en massiv finansiering af internationale kampagner for at legalisere narkotiske stoffer. Men George Soros’ forfærdelige karakter kan selvfølgelig ikke kun tilskrives ham selv, men snarere, at den til dels blev skabt af hans opdragere under hans formative år i ungdommen: nazisterne.

En Golem er født

Den ynkelige skabning, kendt som George Soros, traf tidligt i livet en bevidst beslutning om at blive den karakter, han nu er: en Golem.[1] Som teenager under nazisternes besættelse af sit hjemland, Ungarn, indledte Soros sit eftermæle som folkemorder ved at arbejde for de mordmaskiner, der slagtede 500.000 ungarske jøder under holocaust. Den unge Soros fik et job, hvor han skulle plyndre jøders ejendomme under SS generalløjtnant Kurt Bechers regime, chef for den Waffen-SS-afdeling, der bar det forskønnende navn, SS-kommandoens Økonomiske Afdeling.

Soros giver sin far æren for sit eget held, hvor han undgik koncentrationslejrenes grusomme scener. I en udsendelse på WNET/Thirteen Tv den 15. april, 1993, genkalder Soros sig de oplevelser, der dannede hans dyriske personlighed: »Da tyskerne kom, sagde han [faderen, -red.], »Dette er en lovløs besættelse. Normale regler gælder ikke. Man må glemme, hvordan man opfører sig i et normalt samfund. Dette er en abnorm situation.« Og traf arrangementer for, at vi alle fik falske papirer, alle havde et forskelligt arrangement. Jeg blev adopteret af en embedsmand til landbrugsministeren, hvis job bestod i at overtage jødiske ejendomme, så jeg ledsagede ham, og vi overtog disse store ejendomme. Det var min identitet. Det er et mærkeligt, meget mærkeligt liv. Jeg var 14 år gammel på det tidspunkt.« Soros’ far, Tivadar Soros, bekendte yderligere, at, »som pseudo-kristne var vi ikke helt nået frem til det kristne niveau, hvor vi var indstillet på at give brød for stene.« Soros-familien gav i sandhed masser af stene til de mange fattige, ungarske jøder, der blev sendt af sted til Auschwitz for at møde deres død.[2]

Soros-familien var blandt de ungarske »elite«-jøder, hvilket gjorde det muligt for dem at træffe foranstaltninger til at overleve den nazistiske besættelse. Prins Alexis Scherbatoff, tidligere medlem af den amerikanske hærs kontra-efterretningskorps før og efter Anden Verdenskrig, hævdede, at Soros skabte sin første, lille formue ved at sælge sin andel af det bytte, der blev erhvervet sammen med nazisterne. Han rapporterede, at Soros’ første medsammensvorne var en anden ungarsk jøde, der i Belgien solgte rubiner og andet nazistisk rov efter Anden Verdenskrig.

Ben Hecht, forfatter til bogen Perfidy, dokumenterer nazisternes Økonomiske Afdelings aktiviteter i Ungarn, samt de grusomheder, som den unge Soros’ arbejdsgivere begik. Afdelingen havde ansvaret for at plyndre jødiske ejendomme og »fjerne guldplomberne fra de millioner af tænder hos døde jøder; med at klippe håret af millioner af jødiske kvinder, før de dræbte dem, og afskibe baller af hår til Tysklands madrasfabrikker; med at omdanne døde jøders fedt til badesæbe, og med at udtænke effektive torturmetoder for at få de jøder, der ventede på at dø, til at afsløre, hvor de havde gemt deres sidste ejendele.«

George Soros blev konfronteret med sådanne billeder under et interview med Steve Kroft på CBS’s 60 Minutes den 20. december, 1998:

Kroft: (Voiceover) Dette er billeder fra 1944 om, hvad der skete med George Soros’ venner og naboer. (optagelser fra tiden, der viser kvinder og mænd, der går af sted med sække over skuldrene; menneskeflokke ved et tog)

Kroft: (Voiceover) De er en ungarsk jøde …

Hr. Soros: (Voiceover) Hmm.

Kroft (Voiceover) … der undslap holocaust … (billeder fra tiden, der viser kvinder, der går ved et tog)

Hr. Soros: (Voiceover) Hmm. (billeder fra tiden, der viser folk gå op i tog)

Kroft: Voiceover) … ved – ved at udgive Dem for at være kristen.

Hr. Soros: (Voiceover) Rigtigt. (Billeder fra tiden, der viser kvinder, som hjælper hinanden komme op i toget; togdøren lukkes med folk i godsvogne).

Kroft: (voiceover) Og De så masser af mennesker blive sendt af sted til dødslejrene. 

Hr. Soros: Korrekt. Jeg var 14 år gammel. Og jeg ville sige, at det var dér, min karakter blev skabt.

Kroft: På hvilken måde?

Hr. Soros: At man må tænke fremad. Man bør forstå og – og forudse begivenheder og når – når man er truet. Det var en enorm trussel om ondt. Jeg mener, det var en – en meget personlig oplevelse af ondskab.

Kroft: Jeg forstår, at De gik ud sammen med denne beskytter, der svor på, at De var hans adopterede gudsøn.

Hr. Soros: Ja. Ja.

Kroft: Gik ud og hjalp med ved konfiskeringen af jødernes ejendom.

Hr. Soros: Ja. Det er korrekt. Ja.

Kroft: Jeg mener, det – det lyder som en oplevelse, der ville sende en masse mennesker til psykiaterens behandlingsleje i mange, mange år. Var det svært?

Hr. Soros: Nej, slet ikke. Slet ikke. Måske ser man som barn ikke forbindelsen. Men – det skabte slet ingen problemer.

Kroft: Ingen følelse af skyld?

Hr. Soros: Nej.

Kroft: For eksempel, at ’Jeg er jødisk, og her står jeg og ser disse mennesker gå af sted. Jeg kunne lige så godt være blandt dem. Jeg burde være blandt dem.’ Intet af dette?

Hr. Soros: Jeg kunne selvfølgelig være på den anden side, eller jeg kunne have været den, fra hvem tingen blev taget. Men jeg havde ingen følelse af ikke at skulle være der, for det var – altså, på en sjov måde, så er det ligesom med markederne – at, hvis ikke jeg var der – så gjorde jeg det jo ikke, men så var der bare en anden, der ville – ville – ville tage det alligevel. Og det var – om jeg var der eller ej, jeg var blot en tilskuer, ejendelene blev fjernet. Så det – jeg havde ingen rolle i at fjerne disse ejendele. Så jeg følte ingen skyld.

Skabt og sluppet løs

Nazikollaboratøren George Soros tog af sted til England i 1947, hvor han blev protegé af den radikale positivist Sir Karl Poppers, der underviste ved London School of Economics, som var blevet initieret af Fabian Society, i 1950’erne. Dette er samme Karl Popper, der i vid udstrækning lagde skylden for udviklingslandenes krise på deres lederes »politiske dumhed«. Popper udtaler selv, at »Vi [Imperiet, -red.] har befriet disse stater for tidligt og på en for primitiv måde. De er stadig stater uden lov. Det samme ville ske, hvis man overlod en børnehave til sig selv.« Dernæst argumenterer Soros’ mentor med, at den »civiliserede verden« har ret til at lancere krige mod den Tredje Verden for »fredens« skyld. Soros adlød, hvad hans herrer forlangte og udførte denne krig.

Soros brugte sin Quantum Fund til at føre finansiel krig gennem derivater og valutaspekulation. På den europæiske front vandt Soros, i 1992, en afgørende kamp mod den Europæiske Kursmekanisme (European Rate Mekanism, ERM), der var Europas finansielle struktur for at opretholde stabile vekselkurser blandt de europæiske valutaer. Soros skabte en finansiel krise, så systemet kunne blive erstattet af Maastricht-traktaten, der etablerede euroen som den europæiske enhedsvaluta og lagde den finansielle myndighed i hænderne på én centralbank, der kontrolleredes af det anglo-hollandske oligarki. Denne plan begyndte, da repræsentanter for Soros mødtes den 2. juni, 1992, med britiske og anglo-hollandske, finansielle top-rovdyr på Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II’s yacht, Britannia.[3]

En del af denne operation kan forstås ved at undersøge hans angreb mod den italienske lire i begyndelsen af 1990’erne, hvor han tjente 400 mia. lire ($280 mio.) i løbet af få dage, alt imens den italienske centralbank Banca d’Italia, mellem juni og september 1992, blev tvunget til at bruge $48 mia. af sine reserver i et forgæves forsøg på at forsvare sin valuta. Inden for et par år var Soros underkastet kriminelle undersøgelser for disse skumle angreb. Medlemmer af Movimento Internazionale per Diritti Civili Solidarietà indgav som de første beviser imod Soros til domstolen i Milano i 1995, og året efter blev der indledt undersøgelser i Rom og Napoli, som blev rapporteret den 24. dec. 1995 i Corriere della Sera: »Undersøgelsen er lige begyndt, men resultaterne kunne blive eksplosive, og navnet på den person, der officielt undersøges, giver en idé om, hvor følsom denne undersøgelse er: Navnet er George Soros. … Forbrydelsen er spekulativt køb og salg af værdipapirer (’stock-jobbing’). … Det drejer sig om angrebet mod liren.«

Det er selvfølgelig ikke alle de penge, der blev brugt i denne operation, der kan tilskrives »Golem« Soros, men drejede sig blot om penge, man gav ham fra London. Når alt kommer til alt, så skaber en Golem ikke sig selv, han bliver skabt og, sin vane tro, er det Soros’ naturlige instinkt at gøre, hvad han får besked på, for at overleve.

Hans far lærte sin dreng, hvordan man skal adlyde sine herrer, vældig godt under nazisternes besættelse i Ungarn: »Den mest rationelle fremgangsmåde er, efter min mening, en total adskillelse, efterfulgt af en stilfærdig bestræbelse på at falde ind i den almindelige befolkning. Det er sådan, dyr gør: når de fornemmer en fare, så er det, i stedet for at udgøre et tydeligt mål for deres fjender, deres naturlige selvopholdelsesdrifts fremgangsmåde at falde sammen med sceneriet og simpelt hen forsvinde. Zoologer og biologer kalder dette fænomen for ’efterligning’.«[4]

Soros blev opdraget til at opføre sig som et dyr, og det gør han så. Med ødelæggelsen af ERM, der satte scenen for Maastricht og, uvægerligt, Lissabon-traktaten, havde Soros blot dette at sige: »Jeg er temmelig sikker på, at spekulative handlinger har haft nogle negative konsekvenser. Men det ændrer slet ikke min tankegang. Det kan det ikke. Hvis jeg afholdt mig fra visse handlinger pga. moralske skrupler, så ville jeg ophøre med at være en succesrig spekulant. Jeg har ikke skyggen af anger over at have skabt en profit.« Han fortsætter, »Jeg gjorde det udelukkende for at tjene penge.«[5]

Projekt død

Den 30. november, 1994, talte Soros for et publikum i Columbia Presbyterian Medical Center, hvor han annoncerede sin nye fond, Project on Death in America (Projektet om død i Amerika), der skulle ændre uddannelsen af hospitaler, sygeplejersker og læger, væk fra kostbare, livreddende behandlinger og over til at give den korrekte behandling til de døende. Med sin promovering af lovgivning for eutanasi gjorde Soros nazisternes politik over for »nytteløse spisere« lovlig i USA.

Et Soros-sponsoreret program for assisteret selvmord (også kaldet mord), der tilbød patienter dødbringende medicin, var Oregon Death with Dignity Act (Oregons lov for en værdig død), der sluttelig blev vedtaget i 1998: »Som den første stat i USA, der gør det muligt for læger at hjælpe terminalt syge patienter med at gøre en ende på deres liv, bliver Oregons erfaringer nøje fulgt af andre stater.«[6]          

Gennem Open Society, Døden i Amerika-projektet og andre organisationer, der interesserer sig for spørgsmål om »livets slutning«, begyndte der et samarbejde om at »transformere kulturen om at dø«. Soros promoverede på sin webside et endags seminar, der blev koordineret af Balfour Mount, M.D. fra Royal Victoria Hospital, i midten af 1990’erne, med titlen, »En søgen efter eutanasiens sjæl«. Soros gav sine personlige tanker om spørgsmålet: »Anvendelsen af teknologi for at forlænge livet, når livet er meningsløst, giver ingen mening … Det kan meget vel være mere negativt end positivt, fordi det forårsager unødvendig smerte og lidelse, for ikke at tale om omkostningerne«. (Kursivering af red.)

(Fra redaktionen: George Soros holdt som finansiel ’ekspert’ en tale på det nylige Davos Økonomiske Verdensforum, 2017. Han blev siden interviewet af Bloomberg. Hvad han dér sagde, bl.a., at han ønskede, at præsident Trump ville blive en ’fiasko’ (?), kan høres på denne video: https://www.youtube.com/watch?v=Cz3MTcEqJ54) 

[1] En Golem er en mytisk skikkelse, der oftest ses som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. (wiki)

[2] Masquerade, Dancing Around Death in Nazi Occupied Hungary, Tivador Soros, Arcade Publications, New York, 2001.

 

[3] Dette er selvsamme Dronning Elizabeth, som EIR i 1990’erne opdagede var på den eksklusive klientliste af George Soros’ multimillion-dollar offshore Quantum Fund, i hvilken han nu atter er aktiv.

 

[4] Masquerade, Dancing Around Death in Nazi Occupied Hungary, Tivador Soros, Arcade Publications, New York, 2001.

 

[5] London Guardian Dec. 19, 1992.

 

[6] http://www.soros.org/initiatives/pdia