Arktis: Samarbejde eller konfrontation?

Arktis: Samarbejde eller konfrontation?
image_pdfimage_print

26. feb., 2017 – Arktisk Råd, som er sammensat af repræsentanterne for otte regeringer, der har territorium i Arktis, så vel som også af seks organisationer for oprindelige arktiske folk, planlægger at afholde en konference på ministerplan i Fairbanks, Alaska, den 10.-11. maj 2017. Forud for konferencen vil seniormedlemmer af Rådet mødes i Juneau, Alaska, den 8.-9. marts, 2017, for at færdiggøre dagsordenen for ministermødet. Ifølge en pressemeddelelse udstedt den 22. feb. af rådet, vil deltagerne til mødet i Juneau diskutere og gennemgå Rådets igangværende arbejde, inkl. programmer og projekter fra de seks arbejdsgrupper og andre datterselskaber. Blandt spørgsmålene, rapporterer meddelelsen, vil dagsordenen omfatte drøftelser af videnskabeligt samarbejde, telekommunikationer, sundhed, arktiske økonomier, vedvarende energi, beskyttede områder, skibsfart, forebyggelse af olieudslip, marin biodiversitet, invasive arter, den arktiske kryosfære (alt frosset vand på jorden, -red.), sikkerhed for fødevareforsyning, kemiske forurenende stoffer og udledning af kulstoffer. Under det ministerielle møde vil Finland overtage det roterende præsidentskab af det Arktiske Råd fra USA og fremlægge sine mål og planer for de kommende to år. Ud over Finland omfatter regeringsmedlemmerne af det Arktiske Råd Rusland, USA, Canada, Island, Danmark, Norge og Sverige.

Muligheden for samarbejde i Arktis repræsenteret ved det Arktiske Råd er imidlertid udfordret af dem, der ser på verden gennem geopolitiske linser. I særdeleshed har Rusland højt prioriteret udviklingen af sine arktiske territorier til også at omfatte forsvar af Ruslands suverænitet, og dette ses af nogle i Washington som en militær trussel. I et brev af 21. feb. til Det Hvide Hus, fremkom formand for Husets Underkomite for Kystvagten og Maritim Transport, kongresmedlem Duncan Hunter (R-CA), med det argument, at USA må »projicere magt« i regionen og ikke lade Rusland strejfe omkring uden sidestykke. Med projicering af magt mener Hunter Kystvagt-isbrydere, som USA har to af, men den ene er ude af drift. Rusland har på den anden side 40, plus yderligere 11 under konstruktion, og af hvilke én bliver den største isbryder, der nogensinde er bygget. »Rusland overgår ikke alene USA i produktion af isbrydere og tilstedeværelse i Arktis, men de er også i en klasse for sig og sætter en standard, støttet af forstærket kapacitet, uden sidestykke«, skrev Hunter. »Vi må handle med samme fornemmelse for presserende nødvendighed.« Han kræver byggeri af seks nye isbrydere til Kystvagten, der kunne påbegynde tjeneste mellem 2023 og 2026.

Foto: Rusland bygger verdens største, atomdrevne isbryder til indsats i Arktis.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*