Rusland kræver USA til ansvar i saudisk folkemord i Yemen
31. mrs., 2017 – Under sin faste briefing i går anklagede talsmand for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, praktisk talt saudierne for at føre en krig for folkemord imod det yemenitiske folk, men hun lagde det virkelige ansvar for det på USA.
»Jeg bed mærke i en udtalelse fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haley, der sagde, at USA er ’verdens moralske samvittighed’«, sagde hun. »Hvis I virkelig er verdens moralske samvittighed, ville I så lukke øjnene for det, der sker med befolkningen i Yemen? Eller er det en ny hybridform for samvittighed, der ikke sender signaler til hjernen eller andre vitale organer? Det er umuligt ikke at se katastrofen.«
»To års vold, blodsudgydelse, fortvivlelse, hungersnød og ødelæggelse er mere end rigeligt for, at alle sider kan se nødvendigheden af, at det haster med at søge en fredelig afgørelse af konflikten«, fortsatte Zakharova. Det internationale samfunds pligt er at arbejde hen imod et ophør af fjendtlighederne, understregede hun. »Parterne bør vende tilbage til forhandlingsbordet med assistance fra FN’s særlige udsending for Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, og arbejde for en holdbar våbenstilstand og en politisk afgørelse af konflikten.«
Francis Boyle, professor i international lov ved Illinois Universitet, var endnu mere ligefrem.
»I en nøddeskal, så er saudierne, emiraterne og USA i færd med at påføre houthierne et folkemord«, sagde han, rapporterer Sputnik. Og John Kiriakou, tidligere CIA-analytiker og ’whistleblower’, advarede om, at en optrapning af amerikansk militærstøtte til den saudiske krig ikke vil bringe krigen til en hurtig afslutning. »Det kan kun føre til mere ødelæggelse i et land, der allerede er næsten ødelagt«, sagde han til Sputnik. »Det vil øge den menneskelige elendighed blandt yemenitterne, og det vil koste de amerikanske skatteborgere utalte millioner af dollars.«
Som for at understrege anklagerne om en folkemordskrig, rapporterede Al Masdar News her til morgen, at saudierne er i færd med at bombe landbrugsmarker i Yemen. Saudiske krigsfly, rapporterede Al Masdar, ramte en gård uden for hovedstaden Sana’a og fulgte dernæst op på det med angreb mod et beboelsesområde i selve hovedstaden.
Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter, har karakteriseret situationen i Yemen som det værste folkemord på planeten i dag.
Foto: Den saudiske illegale bombning af civile mål, herunder landbrugsmarker og beboelsesområder, fortsætter i det næsten totalt ødelagte Yemen.