Ruslands vicerepræsentant til FN angriber
Obama-politik over kemisk angreb i Syrien;
Kremls talsmand Peskov advarer om provokation

6. april, 2017 – Ruslands permanente vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, angreb Obama-administrationens politik for provokationerne over det kemiske angreb i Syrien og placerede herved den reelle skyld for den oppustede krise, hvor den hører hjemme.

»Den tidligere administrations såkaldte ’røde linjer’ der, hvis de blev overskredet, skulle have udløst en militær indblanding i den interne, syriske konflikt, var en skelsættende begivenhed i giftige kemikaliers historie i Syrien, efterfulgt af fuldt optrappede giftige substanser«, sagde Safronkov. »Denne beslutning blev et omdrejningspunkt for yderligere provokationer fra terrorister og ekstremistiske organisationer, med anvendelse af kemiske våben.«

Vestens interesse i begivenheder, der omfatter kemiske våben, »har desværre en veldefineret, ideologisk drejning«, tilføjede han. »Vi kan sige, at det er uløseligt vævet sammen med stoffet i anti-Damaskus-kampagnen, der stadig trækker i langdrag mht. at ende i den historiens skraldespand, den fortjener.«

»Vore vestlige partnere foretrak på det tidspunkt at forholde sig tavse, inklusive mht. anmodningen fra Damaskus, der blev indgivet i marts, 2013, om at undersøge de militante kæmperes anvendelse af nervegassen sarin i angrebet i udkanten af Aleppo«, sagde Safronkov. »Vi håber, det ikke vil blive gentaget denne gang.«

 

Den russiske præsidentielle talsmand, Dimitry Peskov sagde i en erklæring den 6. april, at der fremkommer anklager mod den syriske regering på baggrund af utilstrækkelige og upålidelige beviser, og han advarede om mulig provokation.

»Det er hævet over enhver tvivl, at der eksisterer kræfter, der satser på at ophæve legitimiteten af det lovmæssige lederskab af den Syriske Republik. Og terrorismens kræfter, og de, der støtter terrorister, eksisterer«, svarede Peskov på et spørgsmål om, hvem, der efter hans mening, stod til at få fordel af at udnytte situationen. »Dette var en farlig og monstrøs forbrydelse, men det ville være ukorrekt at hænge navneskilte på [for at identificere dem, der gjorde det]«, sagde Peskov til reportere under en telefonkonference.

Peskov sagde, at beviser for hændelsen, som blev givet af de Hvide Hjelmes civile forsvarsgruppe, ikke kunne anses for pålidelige, og sagde: »Vi er ikke enige i disse konklusioner.«

»Umiddelbart efter tragedien, havde ingen adgang til denne region … data, som den amerikanske side eller vore kolleger fra andre lande måtte have haft adgang til, kunne ikke have været baseret på objektive fakta«, sagde Peskov til reportere.

»Det væsentlige er at afholde sig fra forhastede konklusioner«, sagde Peskov til journalister. »Vi har brug for udveksling af information for at verificere kendsgerningerne og herefter drage konklusioner, og ikke før. Enhver konklusion, der drages, før en sådan udveksling af information har fundet sted, vil bestemt blive anset for at være en konklusion, der ikke reflekterer kendsgerningerne.«

Peskov sagde også, at uenigheden sandsynligvis ikke ville ændre arten af båndene mellem Rusland og USA.

Foto: Ruslands vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, taler i FN.