Sats på Rex Tillersons 3-punktsplan for amerikansk-russisk
aftale om Syrien, siger Tysklands general Kujat

10. april, 2017 – Den tidligere formand for NATO’s militærkomite, general Harald Kujat (pensioneret fra Bundeswehr), en udtalt kritiker af krige for »regimeskifte«, sagde, at historien om kemiske våben som en retfærdiggørelse af USA’s angreb mod Syrien er ildevarslende, for hvis den ikke bevises, som den nu står, må historien ikke bruges som påskud for en overtrædelse af folkeretten; dette er ikke inden for rammerne af FN. Luftangrebet blev styret af følelser, men de bør ikke udgøre grundlaget for sådanne interventioner. En uafhængig ekspertkommission må først undersøge kendsgerningerne og afgøre, hvem, der bærer skylden for det, der skete i Idlib, hævdede Kujat.

Den vrede, russiske respons på den amerikanske bombning af Syriens flybase, hvor de annullerer aftalen om dekonfliktion med USA i Syrien, øger faren for sammenstød i luften mellem amerikanere og russere i det syriske luftrum og øger herved faren for en direkte krig mellem de to supermagter.

Kujat, der var chef for den tyske generalstab (2000-2002) før sin stilling i NATO (2002-2005), har stadig et vist håb om, at dette kan undgås: Han referer til en »konstruktiv 3-punktsplan«, som han siger, den amerikanske udenrigsminister Tillerson stadig har i sin lomme til forhandlingerne med den russiske udenrigsminister Lavrov i Moskva, den 12. april:

1) bekæmp ISIS;

2) stabiliser Syrien gennem forhandlinger med deltagelse af regeringen dér;

3) gennemfør en våbenstilstand og fredskonsolidering.

At satse på en plan uden en aftale mellem Rusland og USA, er en illusion, advarede Kujat.