Præsident Vladimir Putin kalder Bælt & Vej-initiativet for
et projekt, der omfatter hele civilisationen

14. maj, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putins tale i dag ved åbningen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, begyndte med en henvisning til den historiske Silkevej, der forbandt »store civilisationer i området … der i århundreder var engageret i handel«, og han sluttede med en opfordring til en ny alliance, der skulle blive til »et projekt, der omfatter hele civilisationen for menneskehedens fremtid«.

»De historiske erfaringer om samarbejde og gensidig forståelse igennem århundreder« er »lige så vigtig for os her i det 21. århundrede, hvor verden konfronteres med meget alvorlige udfordringer og trusler«, sagde Putin. »Vi har udmattet mange tidligere modeller og indikatorer for økonomisk udvikling. I mange lande er konceptet med socialstaten, der blev opfundet i det 20. århundrede, nu i krise.« Det er »ikke alene ikke i stand til at sikre den støtte vækst af folks rigdom, men kan knap nok fastholde de nuværende niveauer for vækst«, udtalte Ruslands Putin.

Putin angreb »protektionisme og illegitime restriktioner, inklusive mht. forsyningen og distribueringen af teknologi … « Han sagde, »Fattigdom, fravær af finansiel tryghed og det massive svælg i udviklingsniveauet mellem lande og regioner bærer alle sammen ved til bålet for terrorisme, ekstremisme og illegal migration. Vi vil ikke kunne tackle disse udfordringer, med mindre vi overvinder denne stagnation i den globale udvikling … Ingen af de gamle fremgangsmåder til løsning af konflikter bør anvendes til at løse moderne problemer. Vi har brug for nye ideer, der er fri for stereotyper.«

Putin fortsatte: »Ved at foreslå Kinas initiativ for Ét bælt, én Vej har præsident Xi vist et eksempel på en kreativ fremgangsmåde henimod skabelsen af integration inden for energi, infrastruktur, transport, industri og humanitært samarbejde … Vi ville byde vore europæiske kollegers involvering i dette partnerskab velkommen.« Putin uddybede: »Det er nødvendigt for integration at eliminere infrastrukturbegrænsning – hovedsagligt gennem at skabe et system med moderne transportkorridorer, der er vel forbundne«, og han understregede behovet for, at alle de regionale blokke – EAEU, Bælt & Vej-initiativ (BVI), ASEAN, SCO – arbejder sammen om at bygge disse forbindelser.

»Vi forventer, at de nyligt etablerede finansinstitutioner, som den Nye Udviklingsbank og AIIB, tilbyder en hjælpende hånd til private investorer, og interaktionen mellem universiteter og erhvervsskoler må styrkes. Min invitation er fortsat åben over for fælles arbejde mellem store videnskabscentre og forskningsprojekter, inklusive udviklingen af store, internationale forskningsfaciliteter og laboratorier til kollektivt brug.«

»Jeg vil gerne understrege«, sluttede Putin, »at Rusland ikke kun ser fremtiden for det eurasiske partnerskab som en blot og bar etablering af nye bånd mellem stater og nationaløkonomier. Dette partnerskab må ændre kontinentets politiske og økonomiske landskab og bringe fred, stabilitet, fremgang og en ny livskvalitet til Eurasien … Storeurasien er ikke et abstrakt, geopolitisk arrangement, men, uden at overdrive, et projekt, der virkelig omfatter hele civilisationen, og som mod fremtiden.«

(Hele Putins tale kan læses på engelsk her: http://rusemb.org.uk/fnapr/6086)