Trumps møde med Lavrov var ’meget, meget godt’

Trumps møde med Lavrov var ’meget, meget godt’
image_pdfimage_print

11. maj, 2017 – Både præsident Donald Trump og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov kommenterede, at de var meget tilfredse med deres møde. Bagefter, rapporterer TASS, sagde Trump til journalister, »Vi havde et meget, meget godt møde. Vi vil stoppe drab og død. Jeg tror, vi kommer til at få et meget godt resultat mht. Syrien. Jeg mener, at ting finder sted – de er virkelig meget, meget positive«.

TASS rapporterede betydningsfulde kommentarer fra Lavrov.

»Jeg havde et bilateralt møde med Rex Tillerson; dernæst blev vi begge modtaget af præsident Trump«, sagde Lavrov. »Vi drøftede først og fremmest vort samarbejde på den internationale scene.

Vores dialog i øjeblikket er ikke så politiseret, som den plejede at være under Obamas præsidentskab. Trump-administrationen, inklusive præsidenten selv og udenrigsministeren, er handlingsmennesker, der er indstillet på at forhandle.«

Lavrov beskrev baggrunden for deres relationer: »Grunden til, at vore relationer forværredes til dette stade, er ingen hemmelighed. Den foregående administration gjorde desværre alt, den kunne, for at underminere grundlaget for vore relationer, så vi må nu begynde fra et meget lavt udgangspunkt. Præsident Trump har forklaret sin interesse i at opbygge gensidigt fordelagtige og praktiske relationer, såvel som også at løse spørgsmål. Dette er meget vigtigt.«

Om Syrien sagde Lavrov, at han mente, USA kunne bidrage til operationen med deeskaleringszonerne. »Vi er rede til dette samarbejde og har i dag drøftet i detaljer de skridt og mekanismer, som vi kan håndtere i fællesskab. Vi har bekræftet vores interesse i, at USA er særdeles aktiv i disse spørgsmål. Jeg vil tro, at amerikanere også er interesseret i dette.

Vi vil gå frem ud fra den kendsgerning, at de vil acceptere initiativet«, sagde han. »Vi har drøftet det syriske spørgsmål grundigt, især ideerne, der relaterer til at etablere deeskaleringszonerne. Vi er enige i forståelsen af, at dette bør blive et fælles skridt, der tilsigter at afslutte volden i hele Syrien.

På det nuværende stadie er vi enige om konceptet, og endda praktiske skridt, mht. geografien for deeskaleringszonerne. Memorandaet, der blev underskrevet i Astana, skitserer yderligere skridt, der vil være med til, at de involverede parter kan komme overens om, hvem, der skal garantere for de sikkerhedsspørgsmål, der er omkring deeskaleringszonerne, og hvordan.

Præsident Trump har gentaget, at nedkæmpelse af terrorisme er USA’s førsteprioritet mht. Syrien. Her ligger vi helt på linje.

Vi har aftalt at arbejde sammen i Astana-forhandlingsformatet, som USA deltager i som en observatør. Vi har rost USA’s konstruktive bidrag under det seneste møde.

Vi vil samarbejde i Genève-formatet, som, iflg. (FN’s særlige udsending til Syrien) Staffan de Mistura vil blive genoptaget allerede i næste uge«, sagde han.

Med hensyn til anti-russiske sanktioner, sagde han: »Vi diskuterede ikke sanktionerne. Dette er ikke vores problem; dette er ensidige handlinger, som man tog imod os.«

Lavrov sagde, at deres forhandlinger adresserede spørgsmålet om en palæstinensisk-israelsk afgørelse, situationen i Afghanistan og ligeledes opfyldelsen af Minsk-aftalerne for en politisk afgørelse i Østukraine. »Vi aftalte at fortsætte arbejdskontakterne om disse spørgsmål og søge måder, hvorpå alle de involverede parters holdninger kan bringes til at nærme sig hinanden.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*