Cyber-angreb: Global forstyrrelse, få løsepenge
28. juni, 2017 – Medierapporter om det, der bliver kaldt et »ransomware-angreb«, der har berørt tusinder af selskaber i hele verden, af hvilke nogle er strategisk vigtige, har efter sigende indsamlet få penge, men afsløret afgørende internetafhængige operationers sårbarhed.
Selv om de første rapporter var centreret omkring ukrainske og russiske operationer, blev det på dag to klart, at angrebet havde berørt tusinder af institutioner i hele verden. Nogle af de vigtigste: vraget af Tjernobyl-kernekraftværket, der var afhængig af IT-overvågning af strålingsniveauerne, måtte skifte over til manuel måling; Ruslands Rosneft; Boryspil, Ukraines internationale lufthavn; Gobain, det franske byggematerialeselskab; Deutsche Post; de tyske Metro-engrosbutikker i Ukraine; det internationale fødevarekonglomerat, Mondelez; den russiske stålfabrikant Evraz; verdens største fragtfirma, det danske Maersk; og den franske bank BNP Paribas.
Angebet krævede løsepenge for $300 ’Bitcoin’ af de berørte foretagender, men rapporter fra firmaer for cyber-sikkerhed indikerer, at de overførte ’penge’ beløb sig til blot et par tusind dollars, og at de endda kan være blevet blokeret fra at nå frem til angriberne. Selv, hvis alle de berørte parter havde betalt det fulde beløb, der blev krævet, er det intet i forhold til truslen om det kaos, der kunne være indtruffet.
Som det kunne forudsiges, så kaster de første rapporter mistanken på Rusland som den skyldige, uden nogen beviser for påstanden.