Paris, 12. juni, 2017 (Nouvelle Solidarité) – Første runde af de franske parlamentsvalg bekræftede en massiv sejr til Emmanuel Macrons parti, der, sammen med sine allierede fra centrumspartiet MoDem, fik 32,2 %. De andre partier blev straffet med langt ringere resultater af en befolkning, der er dødtrætte af alle de kendte politikere. På andenpladsen kom den traditionelle højrefløj, Les Républicains, med 18,8 %, og på tredjepladsen kom Le Pens Front National, der blev reduceret fra sine 32 % i præsidentvalgets anden runde til nu blot 13,2 % i valget til Nationalforsamlingen (parlamentet). Ind som nummer fire kom Mélanchon og hans France Insoumise (Frankrigs ’Die Linke’, venstrefløjen), der ligeledes blev reduceret fra sine 19 % i præsidentvalget og til blot 11 % i går, og Socialistpartiet blev beskåret til 7,44 %! Ser man det!

Dette var imidlertid kun en massiv sejr for de folk, der stemte, for partiet af ikke-vælgere var det stærkeste af alle: 51 % af de franske vælgere stemte ikke, rekorden siden 1958 og 7 points højere end ikke-vælgerne i 2012. Det franske folk, frustreret over det, de ser som landets generelle nedgang, besluttede tydeligvis at sparke de siddende ud og satse på den nye og unge Macron.

Den massive valgsejr til Macrons parti mangler stadig at blive bekræftet næste søndag, den 18. juni, i en anden valgrunde. En større valgdeltagelse kunne ændre tingene noget, men ikke fundamentalt. Som det står, er forudsigelserne, at Macron og hans allierede ville få hele 400-470 pladser i Nationalforsamlingen; Les Républicains, 70-130; Mélanchon og PCF (2,8 %) kunne måske danne en ’gruppe’ på 10-15; Front National, 1-5 pladser; Socialistpartiet, 15-40 pladser. Le Pens pladser er få, fordi, på trods af deres 13,2 % (flere end Mélanchon), er de stadig dæmoniseret, så venstre og højre har en aftale om at give stafetten videre til hinanden, om nødvendigt, for at hindre Le Pen i at vinde løbet.

Foto: Den franske Nationalforsamling – parlamentet – får et radikalt andet ansigt efter prognoserne efter første valgrunde. Anden runde til parlamentet finder sted 18. juni. 

13. juni, 2017 – I en tale før en konference for Koordinationsrådet for Russiske Landsmænd i USA (KSORS) i Washington, sagde Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, han forventede, at samarbejde mellem Rusland og USA snarest ville blive genoptaget.

»Jeg er ikke en naiv optimist, men jeg er overbevist om, at livet selv vil få amerikanerne til at forstå, at de, sammen med Rusland, kan opnå meget mere end ved at handle imod Rusland«, sagde ambassadøren.

Ifølge TASS sagde han senere til reportere, at dette »bygger på almindelig sund fornuft. Amerikanerne gennemgår en svær periode i deres politiske liv. Man ser, hvor mange modsigende ting af forskellig art, der er her i USA, og desværre påvirkes de russisk-amerikanske relationer negativt af det hele«, sagde han.

»Men livet går imidlertid videre, og de globale udfordringer er der stadig. De kunne endda vokse. Jeg mener, vi sammen kan bekæmpe mange kriser langt mere effektivt, end hvis vi hver især handler på egen hånd. Vi har faktisk mange fælles interesser, og jeg mener, at dette bliver grundlaget, når det går op for USA, at problemer bør tackles i fællesskab«, sagde Kislyak.

Alt imens han sagde, at Trump-administrationen endnu ikke havde defineret en politik for Rusland, så »er en dialog ikke desto mindre kommet i gang, og vore ministre er i kontakt med hinanden«.

Under sin tale for konferencen påpegede Kislyak de begivenheder, hvorved »Ruslands bidrag til amerikansk historie blev understreget. De er ekstremt nyttige for fremtidige generationer«. Han påpegede også voksende kontakter med russiske videnskabsfolk, der arbejder i USA.

Sputnik rapporterer, at KSOR-konferencen diskuterede måder, hvorpå kontakter mellem USA og Rusland kunne forbedres, sær inden for felter som ungdom og kultur, russisk sprog, historisk arv og forretninger, videnskab og innovation. Dette inkluderer »oprettelsen af bånd mellem russiske og amerikanske universiteter i diverse former«, for at fremme fjernstudier, såvel som forskningsprojekter og innovationer.

Oleg Zhiganov, repræsentanten for Rossotrudnichestvo (Ruslands Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater, Landsmænd i Udlændighed og Internationalt Humanitært Samarbejde) i USA, og direktør for det Russiske Kulturcenter, sagde til reportere, »Det er vores mål at forbedre kontakter mellem folk«. Implementeringen af begivenheder og projekter, såsom fejringen af 210-året for diplomatiske forbindelser mellem Rusland og USA, »vil være med til at forbedre relationerne mellem landene på længere sigt«, sagde Zhiganov. »Her i USA ved folk meget lidt om, hvad Rusland handler om. Jo mere, amerikanere hører om vores store kulturelle og historiske arv, desto mere vil de lære om vort land.«

Foto: USA’s præsident Donald Trump mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov (venstre) og Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, i Det Hvide Hus i Washington, 10. maj, 2017.

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …

Leder fra LaRouche PAC, 12. juni, 2017 – I seks måneder har amerikanske vælgere ventet på, at præsident Donald Trump og Demokraterne skulle handle: Nu skal statskredit udstedes til fornyelse af nationens infrastruktur på et højere niveau. Der har været løfter, men ingen kredit, og ingen plan for, hvordan den skal anvendes.

Meget af Amerikas økonomiske infrastruktur fra begyndelsen af det 20. århundrede er ikke blot i færd med stille og roligt at »smuldre«; den er livstruende. Det farligste tilfælde er sammenbrudskrisen i transport, der rammer flere end 20 million mennesker i New Yorks storbyområde. »Helvedessommeren«, der er indledt i New Yorks transportårer, truer i realiteten hele den amerikanske nationaløkonomi.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har bebudet pause i al »snakken« om infrastruktur:

»Staten må nu omgående udstede finansiering til bygning af ny infrastruktur i New York City«, sagde LaRouche. »Regeringen må gå ind og overtage denne krise; staten er den eneste kilde til en lovmæssig form for kredit for dette problem. Dette er en betydelig national krise, og USA’s nationaløkonomi er afhængig af, at den løses. Vi har haft nok snak uden konkrete detaljer, uden opfølgning af direkte handling.

Det skal på bordet – både finansieringen og en plan for dens anvendelse – nu.«

I mellemtiden har Demokraterne taget regeringens tid med »Russia-gate«, sammensværgelsen om at drive præsidenten ud af embedet for at ville have samarbejdsrelationer med Rusland. Den fyrede FBI-mand James Comeys vidneforklaring har gjort det meget klart, hvad dette gik ud på: et indstuderet forsøg fra efterretningssamfundets side på at opstille en fælde for præsidenten, og afsætte ham; med en politisk veterans ord, en »ynkelig, død sild« for en vildt distraheret Kongres.

Drop »Russia-gate«. Det Hvide Hus og Kongressen må komme i omdrejninger for at forhindre økonomien i at kollapse, og forhindre, at amerikanerne yderligere forarmes og dør. Genindfør Glass/Steagall-loven, så bankerne udlåner penge. Opret en statslig kreditinstitution til byggeri af det, der skal bygges; det være sig en nationalbank i Hamiltons tradition, til infrastruktur og vareproduktion; et nyt ’Reconstruction Finance Corporation, RFC’ – Finansieringsselskab til Genopbygning – baseret på Franklin Roosevelts oprindelige RFC; eller et bevillingskontor for statslig finansiering af projekter. Inviter til samarbejde med verdensmestrene i nye infrastrukturplatforme, Kinas »Bælte & Vej Initiativ«.

Uden at gennemføre disse skridt, sagde LaRouche, »er alle drømme om at genopbygge nationen døde«.

Foto: NTSB (National Styrelse for Transportsikkerhed) undersøger en bil, der var involveret i dødelig Metro North togulykke ved Valhalla, New York, 4. februar, 2015.

12. juni, 2017 – I en artikel med titlen, »USA’s engagement i Bælte & Vej er et strategisk imperativ«, i juniudgaven af Journal of Commerce, advarer Tony Padilla, en seniorrådgiver for internationale anliggender ved USA’s Transportministerium, om, at det er til USA’s eget fordærv fortsat at ignorere Bælte & Vej. »Alt imens den Amerikanske Kongres kæmper med den bedste måde at genopbygge en aldrende, amerikanske infrastruktur på, til dels gennem, hvad der ville være en $1 billion stor investering over 10 år, så indikerer rapporter, at det Kina-ledede Bælte & Vej Initiativ allerede har forpligtet næsten $2 billion i løbet af de seneste tre år fra forskellige kilder, inklusive Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), banker til Kinas politik og multilateral og bilateral finansiering«, skriver Padilla.

Og alt imens Kongressen har afholdt høringer om infrastruktur, så bemærker Padilla, at mange af deltagerne i en reception på Capitol Hill under Infrastruktur-ugen aldrig havde hørt om Bælte & Vej. Dernæst går Padilla videre med at citere tidligere amerikanske diplomat Chas Freeman for, at projekterne er »den største og potentielt mest transformerende ingeniørindsats i menneskets historie«.

Padilla knurrer over, hvordan USA vil blive kørt ud på et sidespor af Bælte & Vej, hvis det fortsat ignorerer og klager over Kinas »aggressive merkantilisme« og citerer endda admiral Mahan og en af vore nutidige Cassandra’er, admiral James Stavridis. Men hans respons synes mindre et krigshyl end en opfordring til, at Amerika står ud af sengen og gør noget, går med i Bælte & Vej snarere end at forsøge at underminere initiativet. »At tackle disse spørgsmål kræver en portefølje af løsninger, der kunne omfatte at udføre lobbyvirksomhed for gennemskuelighed i tilbudsgivningen for kontrakter i Bælte & Vej-relaterede markeder samtidig med en fokusering på de formidable problemer mht. at flytte og levere materialer internationalt«, skriver Padilla.

»Som en magt i Stillehavsområdet med enorme økonomiske og strategiske spørgsmål, der står på spil i Bælte & Vej-området«, fortsætter Padilla, »kan USA ikke tillade sig at sidde på sidelinjen og se på, at disse infrastrukturudviklinger i udlandet går fremad. Ved at acceptere Bælte & Vej kunne USA sikre, at selskaber og investorer bliver i stand til at deltage i det, der kunne blive historiens største, økonomiske udviklingsprojekt. Men det må gå frem med forsigtighed og afbalancere fordelene ved større adgang til udviklende markeder samtidig med, at det tager en førende, komplementerende rolle sammen med vore kinesiske modparter for at være med til at udforme et transparent, gnidningsfrit og ligeværdigt handelsnetværk.« Han slutter med endnu en advarsel om, at, hvis USA ikke bliver involveret, vil det »ultimativt gøre det muligt for Kina ensidigt at trække linjerne op for verdens næste, episke kapitel for geopolitik og geoøkonomi«.

Foto: USA negligerede infrastruktur smuldrer. 

12. juni, 2017 – Det britiske Labour-parti forbereder sig til at vinde det næste valg, der kunne komme allerede i efteråret, og nye opinionsmålinger viser, at de ville vinde.

Labour-partiets leder Jeremy Corbyn, der optrådte på Guardian News, sagde, han forventede et nyt valg før årets afslutning, fordi landet ikke kunne fortsætte med en så ustabil regering: »Vi har et program, vi har støtte og vi er rede til at udkæmpe endnu en valgkamp så snart som muligt, for vi ønsker at kunne tjene folket i dette land på basis af den dagsorden, vi har fremsat, og som er transformerende og har vundet forbløffende stor støtte.«

Forespurgt, om han var parat til at lede partiet på lang sigt, smilede Corbyn og skæmtede, »Se på mig; jeg har ungdom på min side«. Hans henvisning til ungdom var ikke relateret til hans 68 år, men til det faktum, at hans parti lykkedes med at mobilisere de unges stemmer som intet andet parti har kunnet, og som var en afgørende faktor for, at partiet kunne vinde 47 nye pladser i parlamentet.

En ny opinionsundersøgelse udgivet af Mail on Sunday forudsagde 45 % støtte til Labour-partiet og kun 39 % til Tory’erne, og med Theresa May og Corbyn, der stod lige med hver 39 % mht. at blive den bedste premierminister.

I en kronik i The Guardian skrev Tom Watson, et ledende Labour-parlamentsmedlem, at partiet er helt mobiliseret til endnu et parlamentsvalg. Alt imens partiet skal vinde yderligere 64 pladser for at danne regering, sagde han, at de allerede havde identificeret 70 pladser, besat af de Liberale Demokrater, det Konservative Parti og det Skotske Nationalparti, som ved sidste valg blev vundet med flertal på under 4.000 stemmer. De vil mobilisere for at vinde disse pladser.

Kommentatorer har kaldt Labours valgsucces for det tredje, politiske jordskælv efter Brexit-folkeafstemningen og valget af Donald Trump til USA’s præsident. Selv om Labour-partiet ikke vandt, så fik det 40 % af stemmerne, den største stemmeandel siden 1945. Desuden er partiets evne til at mobilisere de unges stemmer uden fortilfælde.

Labour-partiets valgmanifest understreger en omstødelse af virkningerne af globalisering med kraftig vægt lagt på infrastruktur, såvel som også sociale hovedspørgsmål, såsom sundhed og uddannelse. Partiet kræver et stop for skolepenge til universiteterne. Alt imens Corbyn tidligere har krævet en Glass/Steagall-bankreform, så kræver manifestet en »stærk« ring-fencing (intern bankopdeling). Med hensyn til Brexit, så kræver de en Brexit, der beskytter arbejdspladser med vægt på forhandling om en ny handelsaftale som prioritet.

Corbyn er den sidste leder fra Labour-partiet, som det britiske ’establishment’ ville ønske at se installeret i Downing Street 10.

Foto: Labour-lederen Jeremy Corbyn under valgkampen.

Politisk Orientering med Tom Gillesberg, uge 24:

Tirsdag, den 13. juni kl. 19

på Schiller Instituttets kontor, Skt. Knuds Vej 11, kld., t.v., 1903 Frederiksbrg.

Kom og vær med i diskussionen, eller deltag via Skype.

Ring: 53 57 00 51

Leder fra LaRouche PAC, 11. juni, 2017 – Da Franklin Roosevelt døde før krigens slutning, var Lyndon LaRouche fortvivlet over, at en stor mand var gået bort og advarede om, at en meget lille mand tog over.

Indser amerikanere, med et tilbageblik på 1945 fra nutidens perspektiv, at USA vandt krigen baseret på FDR’s besejring af de britiske bankierer på Wall Street gennem at genindføre det Amerikanske System for kredit til udvikling, ikke spekulation, gennem Glass/Steagall-loven? Indser de, at »demokratiets arsenal«, der besejrede fascismen, udelukkende var muligt, fordi FDR havde skabt historiens største infrastruktur-boom på ganske få år og herved gav USA en overvældende førerposition inden for produktion og logistik? Indser de, at Roosevelts samarbejde med Kina og Rusland (det daværende USSR) var uundværligt for at redde verden fra fascisme? Eller tror de på myten om, at krigen blev vundet gennem Trumans forbrænding af japanske civile, og at den Kolde Krig var nødvendig for at redde verden fra »Gudløs kommunisme«?

Disse spørgsmål er af afgørende betydning for nutiden. Efter 16 års nedskæringspolitik, permanent kolonialistisk krigsførelse (»regimeskifte«) og kulturel degeneration under Bush, Cheney og Obama, truedes amerikanerne af død gennem pessimisme og fortvivlelse, gennem økonomisk forfald og deres menneskelige værdigheds kulturelle nedgørelse.

Men verden har nu forandret sig. Den Nye Silkevej har, siden den blev annonceret af Xi Jinping i 2013, på ganske få år, ligesom FDR gjorde det med USA, sat hele verden på en kurs for menneskelig produktivitet i hele verden og demonstreret, at fattigdom virkelig kan fjernes, over hele planeten, sådan, som kineserne næsten har gjort det med deres egen nation. Kina og Rusland forener Eurasiens nationer bag dette store foretagende og rækker hånden frem til hele Asien, Afrika og de amerikanske kontinenter om at tilslutte sig.

Der er nu i USA en præsident, der afviser hele denne imperieopsplitning af verden; der afviser regimeskifte og promoverer venskab og samarbejde med Rusland og Kina, både for at besejre terrorisme og for at samarbejde om Bælte & Vej Initiativet med det formål at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Imperiet har svaret tilbage med gengældelse. Med anvendelse af alle til rådighed stående resurser – krigsliderlige neokonservative fra både det Republikanske og Demokratiske parti, de rådne horer fra mainsteam-medierne og de britiske operatører i Bush- og Obama-efterretningssamfundene – har man forsøgt at dæmonisere Putin, påstå, at Rusland stjal valget og at Trump var et redskab for Moskva. Trump skulle ødelægges for enhver pris – en »farvet revolution« mod vor egen nation. Anførerne af denne indsats var de velkendte løgnere og forrædere, der var ledere af Obamas efterretningstjenester: John Brennan, James Clapper og James Comey.

Som Michael Goodwin fra New York Post påpegede i lørdags: »J. Edgar Hoover beholdt sit job, fordi fem præsidenter var bange for at fyre ham. Hans forsikring var det smuds, han i hemmelighed indsamlede om dem. Comey er en alen af samme stykke, men Trump var ikke bange for at fyre ham.«

Nu slår sandheden igennem i det amerikanske folk. Comeys løgne står afsløret. Trump nægter at bøje sig for krigsmagernes løgne om Rusland og/eller Kina.

Det spørgsmål står tilbage: Vil det amerikanske folk genoplive det standpunkt, som var vore Grundlæggende Fædres, Franklin Roosevelts og John F. Kennedys, ved at se tilbage på nutiden ud fra et standpunkt om fremtiden? Vil New Yorkere vedtage en vision for byen med højhastigheds-jernbaneforbindelser, med svævetog (maglev) til erstatning for den svedfyldte, støjende undergrundsbane, der nu er ved at bryde sammen? Vover amerikanerne at tro på, at nationen kan transformeres på nogle ganske få år, som FDR gjorde; som kineserne har gjort i dag?

Hen over de næste par uger vil LaRouche PAC’s Manhattan-projekt sponsorere en række begivenheder, der leverer den kreative ammunition, der er nødvendig for at besvare dette spørgsmål bekræftende. Vores bulletin over kommende begivenheder omfatter invitationen til arrangementet i Carnegie Hall den 29. juni til ære for Sylvia Olden Lee,[1] som efterfølges af et seminar om det klassiske toneleje og stemmeplacering. Der følger snarest yderligere begivenheder med Schiller Instituttet og vore kinesiske venner og andre fra hele verden, som fortsat vil angive retningen for de revolutionære forandringer, der fejer hen over nationen og verden.

Foto: Præsident Donald Trump annoncerer sit initiativ for infrastruktur. 7. juni, 2017.

[1] Se: In Praise of Sylvia Olden Lee,  og biografi.

9. juni, 2017 – Kongresmedlem Marcy Kaptur talte igen i dag for en genindførelse af Glass-Steagall, og imod »Choice«-bankreguleringsloven, hvor hun sagde:

»Hr. formand, jeg taler i dag for at modsætte mig Financial CHOICE Act, der overgiver det amerikanske folk, såvel som også tryghed og stabilitet, til fordel for Wall Street.

Seks storbanker kontrollerer nu to tredjedele af finanssektoren i vort land og høstede rekordstore profitter på mere end $170 mia. i 2016. Det er for meget magt på for få hænder …

I denne uge foreslog kongresmedlem Jones og jeg at suspendere det aktuelle lovforslag og erstatte det med vores tværpolitiske forslag, [Tilbagevenden til] Klog og Forsigtig Bankpraksis, der genindfører beskyttelse gennem Glass/Steagall-loven ved at adskille ’klog og forsigtig’ bankpraksis fra risikabel Wall Street-bankpraksis, der udtømte vores økonomi i 2008.

Rules Committee nægtede at give vores lovforslag mulighed for at komme til afstemning. Vi forbliver dog beslutsomme. Glass/Steagall-loven var en del af præsident Trumps, såvel som Bernie Sanders, valgkampagne, og i 2016 omfattede både Republikanernes og Demokraternes valgprogram politikken for en genindførelse af Glass/Steagall-lovens beskyttelse.

Amerikanere bør vide, at der er en voksende, tværpolitik konsensus for at beskytte de fremskridt, vi har gjort, tøjle Wall Street og holde ulvene borte fra jeres pengepunge.«

Kongresmedlem Tulsi Gabbard (Dem.-Hawai) talte også i salen for at erstatte CHOICE Act med Glass/Steagall-loven. Kaptur og kongresmedlem Walter Jones (Rep.-NC) planlægger, med 50 medsponsorer, mere handling for at intensivere Glass/Steagall-debatten.

Under pres omkring spørgsmålet om Glass-Steagall sammenlignede modstander af Glass-Steagall, kongresmedlem Jeb Hensarling (Rep.-TX) fejlagtigt sin CHOICE Act med en »Glass/Steagall-lov for det 21. Århundrede« i bemærkninger, rapporteret af The Hill.

En respekteret ekspert inden for en genindførelse af Glass/Steagall, forfatter og tidligere investeringsbankier, Nomi Prins, offentliggjorde i dag et stærkt og langt argument for Glass/Steagall, der var stilet til præsident Donald Trump. Artiklen findes på flere sites, inklusive:

https://www.opednews.com/articles/3/Nomi-Prins-In-Washington-by-Tom-Engelhardt-Banks_Glass-Steagall_Government_Washington-Greed-170608-188.html

Se også: Video: Marcy Kapturs fremlæggelse for Rules Committee, for at erstatte CHOICE Act med forslag for Glass/Steagall: http://schillerinstitut.dk/si/?p=19987

11. juni, 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og USA’s udenrigsminister Rex Tillerson talte i dag sammen i telefon om et bredt udvalg af udenrigspolitiske spørgsmål. »De diskuterede konsekvenserne af en række arabiske landes beslutning om at afbryde de diplomatiske forbindelser med Qatar. Sergei Lavrov og Rex Tillerson påpegede behovet for at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger og udtrykte beredvillighed til at bidrage til sådanne bestræbelser«, iflg. TASS, der citerer en erklæring fra det Russiske Udenrigsministerium.

Tidligere på dagen havde Lavrov et møde med Qatars udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani i Moskva. Lavrov indikerede, at det diplomatisk-økonomiske angreb på Qatar, anført af saudierne, var diskussionens hovedspørgsmål. »Som politisk princip blander vi os ikke i hverken andre landes nationale anliggender eller deres bilaterale relationer«, sagde Lavrov. »Vi kan imidlertid ikke være tilfredse med en situation, hvor disse relationer mellem vore modparter forværres.« Moskva går ind for at afgøre enhver konflikt, inklusive den forværrede situation omkring Qatar, ved forhandlingsbordet, sagde Lavrov.

Lavrov understregede, at den hovedtrussel, man bør interessere sig for, er terrorisme. »Det er meget vigtigt at fokusere på samarbejde, på at forene indsatserne for at forhindre og stoppe denne trussel«, sagde han og understregede, at enhed mellem regionens stater og staterne uden for regionen er nødvendig »for maksimalt effektive handlinger« imod terrorisme.

Ud over at takke Rusland for dets støtte – en række russiske selskaber har tilsyneladende tilbudt at erstatte underskuddet af fødevareimport, forårsaget af den arabiske embargo – citeredes al-Thani flere steder for at sige, at Qatar ønsker normale, positive relationer med Iran. Han sagde til RT i et interview, at påstandene mod Qatar ikke kunne stikke særlig dybt, eftersom relationer med de andre stater i Golf Samarbejdsrådet »var venligtsindede selv to dage før optrapningen«. En informationskampagne for at dæmonisere Qatar er pludselig gået i gang«, sagde al-Thani og hævdede, at alle anklager imod Doha hidtil har været »grundløse og improviserede« og uden specifikationer. »Hvis der er klare anklager, var det bedre, om de var blevet diskuteret ved bordet. Før man traf nogen forholdsregler, burde Qatar have fået muligheden for at svare på beskyldningerne«, sagde han.

Foto: Qatars udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani (venstre) og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov i Moskva.

Det vigtigste aspekt af ideen om USA’s tilslutning til Bælte & Vej-initiativet vil imidlertid være at inspirere hele befolkningen med håb for fremtiden, en bedre fremtid for de kommende generationer, noget, der er gået tabt i løbet af de seneste fem årtier. Det ville ligeledes demonstrere, at præsident Trumps løfte om atter at gøre Amerika stort ikke står i modsætning til andre landes interesser, men at et sådant win-win-samarbejde tværtimod kan bevæge hele verden ind i en ny æra af menneskelig civilisation. Hvis de to største økonomier i verden ville samarbejde på denne måde, vil der ikke være noget problem på planeten, der ikke kunne løses.

Download (PDF, Unknown)

3. juni, 2017 – Vi er netop blevet opmærksom på en artikel i Bulletin of the Russian Academy of Sciences: Physics i februar måned, i hvilken russiske forskere afviser drivhusgasserne og den globale opvarmning, men i stedet forudsiger en global afkøling i flere årtier pga. et øget skydække. Solen befinder sig i øjeblikket i en solar mindsteudfoldelse med meget få solpletter og relativ lille magnetisk aktivitet, hvilket tillader flere kosmiske stråler at gennemtrænge vores atmosfære, som igen skaber øget skydække. Noget tilsvarende fandt sted under den »lille istid« fra ca. år 1300 og frem til begyndelsen af 1800-tallet.

I artiklen »Cosmic Rays, Solar Activity, and Changes in the Earth’s Climate« (Kosmiske stråler, solaktivitet og forandringer i Jordens klima), skriver forfatterne Stozhkov, Y.I., Bazilevskaya, G.A., Makhmutov, V.S., Svirzhevsky, N.S.,  Svirzhevskaya, A.K., Logachev, V.I., Okhlopkov, V.P.:

»Vore resultater kunne have forbindelse til mekanismen med forandringer i ladede partikler, der øver indflydelse på Jordens klima; det omfatter først og fremmest den virkning, som ladede partikler har på den accelererede dannelse af centre for kondensering af vanddampe, og således på forøgelsen af det globale skydække. Det globale skydække har direkte forbindelse med temperaturen i luftlaget nær ved Jorden.«

(Læs artiklen her: http://notrickszone.com/2017/03/23/russian-scientists-dismiss-co2-forcing-predict-decades-of-cooling-connect-cosmic-ray-flux-to-climate/#sthash.wWesprQV.dpbs)

Titelbillede: Graf af David Archibald: læs mere her: https://wattsupwiththat.com/2013/04/29/russian-scientists-say-period-of-global-cooling-ahead-due-to-changes-in-the-sun/

Matthew Ogden: Jeg vil kort gennemgå, hvad der sker i verden og de udviklinger, der har været i ugens løb. Der foregår virkelig meget i verden; se bare på det tempo, udviklinger finder sted i: fra Kinas Bælte & Vej Forum i midten af maj til Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum, der fandt sted i sidste uge i Skt. Petersborg, Rusland. Vi er nu midt Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) møde, der finder sted i Astana, Kasakhstan. Både Xi Jinping, Vladimir Putin og Narendra Modi er til stede ved dette SCO-møde, der finder sted netop nu. Der finder bilaterale møder sted på sidelinjen af dette meget vigtige topmøde, mellem præsident Xi og Modi, Xi og præsident Putin, og Xi og præsident Nazarbajev fra Kasakhstan.

Det, vi er vidne til i hele denne række af verdenshistoriske topmøder, er i realiteten en konsolidering af det, som Helga Zepp-LaRouche, under sin deltagelse i Bælte & Vej Forum i Beijing, kaldte »dannelsen af en Ny Økonomisk Verdensorden«. Hun sagde:

»Med Bælte & Vej Forum etablerede vi dannelsen af en Ny Økonomisk Verdensorden. Det var et i sandhed historisk øjeblik; en ny æra for civilisationen. Dette er et faseskifte for menneskeheden.«

Det, vi ser, er en reel konsolidering af dette faseskifte for menneskeheden.

Præsident Xi Jinpings artikel, som han offentliggjorde aftenen før SCO-forummet i Astana, gav genlyd af denne karakteristik. Han erklærede, at den Nye Silkevej var blevet en succes i løbet af de fire år, der var gået, siden han oprindeligt annoncerede dette initiativ på præcis samme sted – Astana, Kasakhstan – i 2013. Han sagde, initiativet i løbet af disse fire år med held var gået fra idé til handling; og at dette initiativ nu fungerer som et »globalt offentligt gode«. Jeg mener, at denne karakteristik understreger det faktum, at denne nye, internationale orden ikke alene omfatter de økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige relationer, der nu bliver konsolideret; men også, grundlæggende set, et fælles forpligtende engagement til fundamentalt fremskridt for den menneskelige art. Det, som Xi Jinping kalder for »menneskehedens fælles skæbne«.

Hvis vi ser på de spændende budskaber, der netop er kommet fra det kinesiske rumprogram, mener jeg, dette er en absolut korrekt karakteristik. Det bekræftes nu, at Kina, med deres Chang’e-mission, følger planen for at sende en mission til Månen for at returnere med prøver, få prøver af månejord og vende hjem til Jorden med dem; dette vil ske i november i år. Chang’e IV-missionen til Månens bagside, som man har store forventninger til, vil finde sted til næste år.

Lad os se på, hvad der finder sted her i USA. I denne uge så vi, at der virkelig blev lagt ved på bålet i kampen for Glass-Steagall. Marcy Kaptur og Walter Jones er begge i offensiven i denne uge i forbindelse med den såkaldte »Financial Choice Act«. De fremlagde begge en fremragende begrundelse for Rules Committee tidligere på ugen, for deres lovtillæg til Financial Choice Act, nemlig Prudent Banking Law (loven om ’klog of forsigtig’ bankpraksis), som ville genindføre Glass-Steagall. Selv om dette desværre blev nedstemt i Rules Committee (dvs. komiteen vil ikke lade dette alternative lovforslag komme til afstemning i salen, -red.), så har begge fået mulighed for at tale i Repræsentanternes Hus’ sal imod Henserling-lovforslaget. Walter Jones var den eneste Republikaner, der stemte imod Financial Choice Act og til støtte for Glass-Steagall, sammen med Tulsi Gabbard, der også er medsponsor af Glass/Steagall-loven.

Jeg vil afspille først Marcy Kapturs tale, efterfulgt af Tulsi Gabbards tale:

Her følger videoklippene og resten af webcastet på engelsk:     

MARCY KAPTUR:  Mr. Speaker, I rise today to oppose the
Financial Choice Act, which abandons the American people, as well
as safety and soundness in favor of Wall Street. Six mega-banks
now control two-thirds of the financial sector in our country,
and reap record profits of over $170 billion in 2016.  That’s too
much power in too few hands.  Current law has made progress in
protecting consumers from predatory practices.  Repeal of these
consumer protections is not what the American want.  This week,
Congressman Jones and I proposed to table the current legislation
and replace it with our bipartisan bill, the Prudent Banking Act;
which reinstates Glass-Steagall protections by separating prudent
banking from risky Wall Street speculation that tanked our
economy in 2008.  The Rules Committee refused to allow our bill a
vote; nevertheless, we remain resolute.  Glass-Steagall is
something President Trump ran on, as did Bernie Sanders.  In
2016, both the Republican and Democratic platforms enshrined
policies to restore Glass-Steagall protections.  Americans should
know there is a growing bipartisan consensus fighting to protect
the progress we have made, rein in Wall Street, and keep the
wolves at bay and out of your pocketbook.  I will be voting “no”
on this bill and urge my colleagues to do the same.  I yield back
my remaining time.

TULSI GABBARD:  Thank you, Mr. Speaker.  Rolling back
financial regulations that are in place to protect the American
people will put them and our country’s economic security at risk.
However, the Financial Choice Act that is being considered by
Congress today does just that.  It erodes protections against
dishonest, big bank practices that rob people of their
hard-earned salaries.  The bill repeals the Volcker Rule, it
dismantles the Consumer Financial Protection Bureau, strips
regulations in place to protect the American people’s savings,
and actually lets the big banks maintain even less capital that
they need to absorb catastrophic losses; making it so that
they’re relying once again on the American taxpayer to bail them
out.  We don’t need to remind the families who have suffered so
much about the pain caused by the Great Recession.  In my own
home state of Hawaii, from 2008 to 2010, our unemployment rate
more than doubled; and 11 million people in America lost their
homes.  The big banks of 2008 are even bigger and more powerful
today.  I urge my colleagues to reject this dangerous bill and
instead pass HR790, the Return to Prudent Banking Act, which
would reinstate a 21st Century Glass-Steagall Act.  I yield back.

OGDEN:  So, along with Glass-Steagall, the rest of the
debate around what constitutes the core of Mr. Lyndon LaRouche’s
Four Economic Laws, is also beginning to open up.  While you have
President Trump touring the country as part of his so-called
“National Infrastructure Week”, this has really been put on the
table in a very real way.  The credit for this infrastructure.
How do you increase the productivity of the American workforce?
How do you increase the productivity of the American territory,
and how do you apply the American System — the Hamiltonian
system — to make this happen?
Just to give you flavor of what Mr. Trump has been saying on
the subject over the past week — and we will get into this a lot
more — I’m going to play for you a clip of his speech that he
gave in Cincinnati.  I think you’ll find the setting very
appropriate; right against the backdrop of the Ohio River, with
barge traffic going back and forth behind him as he speaks.  So,
here’s President Trump:

DONALD TRUMP:  [as heard] Thank you all very much.  It is
great to be back in Ohio.  We love Ohio.  You remember Ohio, oh
boy.  It was supposed to be close; it wasn’t close.  So wonderful
to speak on the shores of the very magnificent Ohio River.  We’re
here today to talk about rebuilding our nation’s infrastructure.
Isn’t it about time?  Spending money all over the world, except
here.  We don’t spend our money here, we spend it all over.  And
we’ll do it using American labor, American energy, American iron,
aluminum, and steel.
The American people deserve the best infrastructure anywhere
in the world.  We are a nation that created the Panama Canal, the
Transcontinental Railroad, and if you think about this, the great
highway system — the Interstate highway system.  We don’t do
that anymore, we really don’t.  We don’t even fix the old
highways anymore.  We’ll take even fixing them, but we’re going
to get them going again like they’ve never been before.  These
projects not only open new lanes of commerce, but inspired the
immigration and the dreams of millions and millions of people.
We crafted monuments to the American spirit; it’s time to
recapture our legacy as a nation of builders and to create new
lanes of travel, commerce, and discovery.  We’re going to see all
the way into the future; and the future’s going to be beautiful.
And the future is going to be bright.
In my campaign for President, I travelled all across the
nation.  I saw the crumbling infrastructure.  I met with
communities that were desperate for new roads and new bridges.
The bridges were so dangerous, they couldn’t use them; they were
worried they would fall down.  You’ve seen that happen.  I heard
the pleas from the voters who wanted to know why we could rebuild
foreign countries?  My big thing.  We build in foreign countries,
we spend trillions and trillions of dollars outside of our
nation; but we can’t build a road, a highway, a tunnel, a bridge
in our own nation.  We watch everything falling into disrepair.
It’s time to rebuild {our} country, to bring back {our} jobs, to
restore {our} dreams.  And yes, it’s time — finally — to put
American first; and that’s what I’ve been doing, if you haven’t
noticed.
We’re going to restore America’s industrial might; creating
the jobs and tax base to put new infrastructure all over our
country.  That’s what’s happening.  I’m calling on all Democrats
and Republicans to join together — if that’s possible — in the
great rebuilding of America.  Countless American industries,
businesses, and jobs depend on rivers, runways, roads, and rails
that are in dire and even desperate condition.  Millions of
American families rely on their water and pipes and pumps that
are on the verge of total failure and collapse.
We are pleased to be joined today by representatives from
many, many industries that depend on a truly critical component
of our nation’s infrastructure.  These citizens know firsthand
that the rivers, like the beautiful Ohio River, carry the
lifeblood of our heartland.  Roughly 60% of United States grain
exports travel down these waterways to the Gulf.  More than half
of all the American steel is produced within 250 miles of where
we’re standing right now, and its production depends on the
inland waterway system.  Up to 25% of the nation’s energy cargo
relies on these channels, and the refineries along their shores.
But these critical guarders of commerce depend on a dilapidated
system of locks and dams that is more than half a century old.
And their condition, as you know better than anybody, is in very
bad shape.  It continues to decay.
Capital improvements of this system which is so important,
have been massively underfunded.  There is an $8.7 billion
maintenance backlog that is only getting bigger and getting
worse.  Last December, up the Ohio River near Pittsburgh, one
lock built more than 50 years ago had to be shut down for five
days due to hydraulic failure.  You know what that means.  Five
days means everything comes to a halt.  We simply cannot tolerate
a five-day shutdown on a major thoroughfare for American coal,
American oil, and American steel which is going to get more and
bigger.  America must have the best, fastest, and most reliable
infrastructure anywhere in the world.  We cannot accept these
conditions any longer.
A few years ago, a gate broke from its hinges at the
Markland Locks on the Ohio River in Kentucky.  It took nearly
five months to repair.  Any of you know about that?  Wasn’t a
pretty picture, was it?  I don’t think so.  In 2011, a massive
section of canal wall collapsed near Chicago, delaying
everything; and it seemed like forever.
America built the Golden Gate Bridge in just four years, and
the Hoover Dam in five years.  Think of that.  It shouldn’t take
ten years to get approvals for a very small little piece of
infrastructure; and it won’t.  Because under my administration,
it’s not going to happen like that anymore.
So, I want to thank all of the great workers for being here
today.  I want to thank all of the great business leaders; you
have some business leaders who are legendary people in the
audience.  Running massive, massive companies.  And being slowed
down, but now they’ll be able to speed it up.
Not only are we going to repair much of the depleted
infrastructure, but we’re going to create brand new projects that
excite and inspire.  Because that is what a great country does;
that is what a great country has to do.  America wants to build.
Across the nation, our amazing construction workers, steel
workers, iron workers, fitters, electricians, and so many others
are just waiting to get back to work.  With the talent and skill
they represent — which believe me, I grew up in the building
business.  I know the talent and the skill and the courage and
everything else that they have.  There is no limit to what we can
achieve.  All it takes is a bold and daring vision and the will
to make it happen.
Nearly two centuries ago, one American governor had just
such a vision and a will.  His name was Governor DeWitt Clinton.
As the governor of New York State, he dreamed of a canal
stretching nearly 400 miles to connect the Atlantic Ocean in the
east with the Great Lakes in the west.  He predicted that its
construction would place New York City at the very center of
worldwide commerce.  He took the idea to Washington, but
President Thomas Jefferson — great President — didn’t agree
with him; and he dismissed that concept as total madness.  I’d
like to thank all of the people that helped so much in that
incredible event, and I think that Jefferson simply understood
who he was and who he was dealing with.  If you want a New Yorker
to do something, just tell them — like our great past governor
— that it’s impossible to do.  The governor didn’t give up, and
New York State achieved what they thought was the impossible.
When the Erie Canal opened in 1825, he was on the first boat.  He
personally deposited a bucket of water from the Great Lakes into
the New York Harbor.  The new canal exceeded even the governor’s
bold vision.  It dramatically reduced the time and cost to
transport goods from the heartland.  As a result, new settlers
rushed into the Midwest, including to right smack here.  Probably
some of you indirectly, right?  Definitely some of you.
Just as the daring dreams of our ancestors opened new paths
across our land, today we will build the dreams that open new
paths to a better tomorrow.  We, too, will see jobs and wealth
flood into the heartland, and see new products and new produce
made and grown right here in the U.S.A.  You don’t hear that much
anymore.  We will buy American, and we will hire American.  We
will not — so importantly — be content to let our nation become
a museum of former glories.  We will construct incredible new
monuments to American grit that inspire wonder for generations
and generations to come.  We will build because our people want
to build, and because we need them to build.  We will build
because our prosperity demands it.  And above all, we will build
because that is how we make America great again.
Thank you.  God bless you.  Go out there and work.  You’re
going to see some amazing things happen over the next long period
of time.  Thank you, everyone.  It’s a great honor to be with
you.  Thank you.

OGDEN:  So, to address some of what President Trump covered
in that frankly inspiring speech, I want to hand it over to
Jason.  I know we have some other things to cover, but we’ll get
to those later in the show.  I think this is a good point to let
Jason tell us how we’re going to get to work.

JASON ROSS:  OK, this article that Matt referred to earlier,
that I wrote about New York City’s infrastructure — New York’s a
case-study, but it really says something about the nation as a
whole, namely, that if the biggest, greatest city in the United
States is an infrastructure disaster, what does that say about
our economic thinking, about the way we think about
infrastructure?  How did we let ourselves get into a situation
that’s this bad?
First, from a national perspective, just some of the
numbers, briefly.  The American Society of Civil Engineers every
few years does a report card on American infrastructure.  We got
a D+.  Now, they say that there’s $4.5 trillion of infrastructure
that’s needed and of that, only about half of it actually is
funded.  That over the next decade, there is a little over $2
trillion in infrastructure needs that currently are not provided
for, that won’t happen, that aren’t scheduled to take place:
Things like the locks and dams on our inland waterway system that
President Trump mentioned, which are in terrible shape!  Where
the failure — take one example — the failure of the Soo locks
on the Great Lakes, if that were to go, for the shipping season
during the warmer months, the estimates from the Department of
Homeland Security are that {11 million jobs} would be lost by the
failure of that one piece of infrastructure because it’s so
critical to so much of manufacturing:  Of bringing ore from one
place to another, bringing products from one place to another.
Without it, there’s no alternative way of moving these goods.
You’re not going to ship it by truck.  It won’t happen.  It’s
just going to dramatically collapse our productive abilities.
Now, these estimates are a little low.  The head of China
Investment Corp.  Ding Xuedong estimated U.S. infrastructure
needs at $8 trillion!  What  this really all comes down to,
though is what we consider our needs to be.  Do we think of what
we need to do in the future, in terms of repairing what we’ve
already got, which we certainly should repair locks and dams that
are threatening failure.  But is that what our needs are?
It isn’t.  You’ve got to say what is going to make us proud
a century from now.  What is going to be the groundwork that 100
years from now, we will say, “Oh, this was the basis for the
prosperity that we had over this century; this is what made it
possible.”  And if you look at the past, at things like the canal
that President Trump mentioned, if you look at what Eisenhower
did 51 years ago in setting up the Highway Trust Fund and the
ability to go out and build the Interstate Highway System, which
was a pretty phenomenal thing in its time: 40,000 miles of
expressway were built in a decade and a half.  That’s pretty
fast.  It was a large project.  Every year, 15,000 families were
relocated, 40,000 miles built altogether, at a cost in today’s
terms of about $500 billion —  a big project.  A big project.
Now, for what we need to do today, to make the groundwork
for what we’re going to need over the next century, we’ve got to
think about leapfrogging.  What’s the next level of technology?
Improving Amtrak trains?–ugh.  Instead, think about how are we
going to have a high-speed rail network?  Where will these
high-speed rail stations be?  There’s just no way, for example,
on the route that goes from New York to Boston, it can’t be
upgraded — forget it!  It won’t happen; we’re not going to build
a maglev line that runs along the current Northeast Corridor from
New York to Boston.  Not going to happen.  Too crooked, too
curved, goes through too many downtowns and narrow types of
passageways — not going to happen.  We’re going to build an
entirely new rail network in the United States, new high-speed
rail network.
We should build maglev rail, magnetic levitation is the
leapfrog.  That’s the next level of technology.  It’s more
efficient, it’s safer, it’s quieter, less vibration, less
disruption to people nearby.  Fast, safe, efficient — this is
what would be the next generation of technology, that would be a
basis for a higher potential of our country as a whole.
Think about the history of the United States; think about
the history of any country.  What makes it possible to achieve a
certain level of wealth of economic activity, of development?
Well, there’s a lot of aspects to it, but the primary one that
makes everything else possible, is your infrastructure platform.
Do you have a network of roads?  Do you have availability of
power?  How about water?  Think about where cities are located in
the country, or in other countries — where do cities locate
themselves?  They don’t wind up in the middle of the desert or on
the top of a mountain peak or someplace like that.  It’s based on
the, you might say “natural,” infrastructure.  Is it near a
river?  Why is New York where it is?  The Hudson River isn’t just
an inconvenience to traffic because you have to build bridges and
tunnels above it or below it.  It’s the Hudson River!  This is a
major aspect of shipping that goes into the country.  That’s why
New York is where it is.
Other cities, they are where they are due in large part to
rivers for our older cities; and then when you think about what
the potential is in building rail networks and building road
networks, you create a synthetic environment of infrastructure,
that says, OK, this is a place where we should build a new city;
this is a place where it makes sense to have production.  We can
get materials easily, we can work on them, we can ship them out;
we’ve got water, we’ve got power, we’ve got transportation, that
increases the potential of every bit of land that is developed in
that way.
So when you string electric lines out, as Roosevelt did with
the Rural Electrification Act, with the help from the Federal
government for rural residents to get electricity to their towns,
to their farms, this dramatically increased their productivity.
The building of the Transcontinental Railroad; it didn’t just
mean it as cheaper to ship some thing you ordered from a
manufacturer in New York to San Francisco.  Yes, it was cheaper
and quicker than going by boat, all the way around; but what did
it make possible in the entire rest of the country?  You build a
rail line, all the places along it are now increased in their
potential, increased in their value.
So what we need to do, is take advantage of the incredible
renaissance in infrastructure that’s occurring all around the
world — it’s led by China.  And I’ve got to say, the incredible
success that China’s having with its own domestic infrastructure,
with the building of 22,000 km of high-speed rail over the past
decade.  And let’s think about this:  China is a country, where a
decade ago there was zero high-speed rail in China.  What you see
here [{{Figure 1}}] is a map of a future 8 by 8 grid of
high-speed rail planned by China.  It’s double the length of
current high-speed rail, 45,000 km.  They’re going to have that
in place in 2035.
Where do these lines go?  Does it go to currently existing
cities?  Yes.  It would be silly not to link up currently
existing cities.  Where are the stations? Are they in the
downtowns?  Not necessarily.  Maybe it’s difficult to get there;
there’s already a lot of buildings there.  So new areas are
opening up for development in China, as a result of these
high-speed rail lines.  They’re tremendously successful.  Most of
the trips made along this network, are new trips, ones that would
not have been made if the network did not exist.  So it’s not
just people getting somewhere they were already going more
quickly, it’s actually increasing the transportation throughput
in the country.
That’s what it would be like in the United States as well,
as we develop a national network of high-speed rail [{{Figure
2}}]; this will change the productivity throughout the country.
And another aspect of this, I want to show one more thing we
can learn from China, which is the increase in energy, to take
another metric.  I had mentioned transportation.  Here’s a chart
[{{Figure 3}}]: In blue, you see total per-capita energy use in
China, from 1972-2012, so, 40 years.  Look at that difference:
Total energy use per capita in China is more than four times as
big, almost five times as big.  Now, look especially at the red
line:  That’s the amount of {electricity} used per person in
China.  Now, I know, in this chart the red line goes above the
blue line, because they’re different units, so don’t worry about
that.  The relative change is what’s important:  {Per-capital}
electricity use in China, has gone up {by 25 times}, in past four
decades — 25 times. Think about what that means.  Look at the
percentage of energy use in China, that comes from electricity,
that’s in the form of electricity:  It’s gone from 3% to
15%–that’s a {wonderful} accomplishment!  Because electricity is
a higher form of power than energy in general.  There’s things
that you can do with energy, such as burning fuels for cooking,
let’s say, or heat to power a diesel train engine, or steam
engine or something like this.  Electricity is the next level of
technology.  You can do much more with it:  You can power motors
that are controlled by computer equipment; you can have laser
manufacturing technologies, electric-discharge machining,
electron beam welding.  The next level of productivity is made
possible through the use of electricity as a higher platform.
I think we can definitely learn some lessons from China.
And the speed at which they have been doing this, I think
absolutely — I wouldn’t want to say “vindicates” but it’s a
successful experiment that shows that the method of Lyndon
LaRouche is right!
This proposal that China has made of the Belt and Road
Initiative, whereby China is engaged with multilateral financing
institutions and with its own domestic financial institutions,
like its state banks, its Export-Import Bank, etc., it’s been
involved in {major} infrastructure deals with its neighbors along
the Belt and Road, and even in more distant locations, such as
Africa, where the incredibly new rail opening in Kenya that
reduces travel time from Mombasa to Nairobi from 10 hours down to
4 hours, with the building of the Standard Gauge Railway there,
this is the type of project that is just going to dramatically
improve the productivity of Kenya.  A Chinese-financed project,
by the Chinese Export-Import Bank.
These kinds of deals are wonderful.  It’s a “win-win”
approach where China is able to export its technology, export its
know-how, the train sets that it builds, and the nations in which
the infrastructure is being built, of course, benefit from having
a great new set of infrastructure.  So everybody benefits from
this.  And the speed that this is being done with, the way that
it’s being financed, I think it says, “Hey, we could be doing
this here.”
This isn’t some sort of distant plan.  We should take the
outlook that President Trump expressed in that speech that we
just heard him make and say, we’re going to do this right now.
We can start building these things right now.  The whole
Interstate system was built in 15 years, that’s pretty fast, when
you think about the size of the thing.  What does it look like to
build a high-speed rail network in the United States?  Who’s
going to build the train sets?  Where’s the rail going to come
from? We can gear up to build the rail, but as far as high-speed
trains go, we don’t produce those!  We actually don’t have the
know-how among American domestic manufacturers.  We’re going to
be looking to China, as contractors, to build these kinds of
train sets, and also to assist with the financing.  China has
huge foreign reserves right now, and the head of China Investment
Corp. Ding Xuedong, the guy I had mentioned earlier, he said that
he’d be interested in investing some of the tens of billions of
dollars in U.S. Treasuries that China Investment Corp. holds,
happy to invest that in U.S. infrastructure.
I think from that standpoint, when we look at New York, for
example, and New York is a disaster — it’s on such a thin
thread, the ability for the over 1 million who come into
Manhattan every day for work, the ability for them to get to
work, it is incredibly precarious!  This summer, for two months,
two of the four tunnels heading east from Manhattan are going to
be closed for maintenance.  That’s going to really upset the Long
Island Railroad.  The two tunnels coming into Manhattan from the
west, the rail tunnels going into Penn Station, — which is
operating at over 100% capacity; as many trains as could possibly
fit through that tunnel are already making the trip.  New Jersey
transit commuters going into New York has tripled over the past
couple of decades.  It’s just  — you can’t fit any more people
through that tunnel!  It’s not possible.
These tunnels, the ones that I’d mentioned, these are 100
years old, or older!  {1910}, the Hudson tunnels were opened up!
These are in {desperate} need of repair — but it’s impossible to
close them to do any maintenance, because so many people are
riding on them all the time.
The only way that this can be fixed is to build an entirely
new set of tunnels, to build a new train station — here we go,
[{{Figure 4}}] this is the Gateway Project from Amtrak, where
additional lines would be built so you could have four tracks
going all the way from Penn Station, Newark; there’d be a new
loop built at Secaucus — my apologies if you’re not familiar
with the area, I know this is going fast. You’re going to have
more than double the flow of people and trains that could be
brought into New York.
This is a major and essential project.  Some work was
actually begun on it in 2009, before New Jersey Gov. Chris
Christie killed it in 2010.  But, it’s not enough.  Yes, this
should happen, but this isn’t the real outlook we ought to have.
We need to think, how is New York going to fit in a broader,
regional scheme of things?  What’s the high-speed rail going to
look like in the area?  How can we totally transform the region’s
rail stations so that instead of New Jersey Transit trains coming
into Penn Station and then turning around, they keep going to the
east? [{{Figure 5}}] To Sunnyside, Queens, to a new terminal at
Port Morris, the Bronx; this is a proposal by ReThink New York
City, a public advocacy group up there.  We need entirely new
subway lines, and a national high-speed rail network.
I just want to say one more thing about the Interstate
system here [{{Figure 6}}] which you see on the screen.  This is
the original 1955 plan.  And I’d like to talk a little bit about
how Eisenhower made this reality.  First off, in terms of where
the demand for roads came from: The real push for an improvement
in public roads came in 1880 and it was promoted by bicycle
riders, who  thought rail was great for trains, but people wanted
a smooth way to ride a bike without being quite so bumpy. By the
1930s, trucks only hauled about 10% of freight in the United
States; 75% of freight moved by rail in ’20s, with trucking doing
a small amount at that time, and then inland waterways, the
infrastructure that President Trump mentioned in that clip.
By 1958, when the highway system was starting to get built,
rail was 50% of freight, highways 20%, inland waterways 16%,
pipelines 16%; and the ability to build up a broader expressway
system was hampered by the fact of how are you going to pay for
it? So the Bureau of Public Roads had been getting
appropriations: Congress would vote up some appropriations to the
Bureau of Public Roads to give grants to help build up the U.S.
highway system. It was unreliable, you didn’t know how Congress
was going to vote every year; it made it very difficult to do
long-term planning.
What Eisenhower did was he set up the — and this is lessons
for today for national banking for how to finance these projects
— Eisenhower set up the Highway Trust Fund in 1956.  It was a
separate fund, it wasn’t part of the annual budget.  Congress
wasn’t going to vote on it every year, to say, “gee should we
build the highway system or not?” and re-debate it every single
year.  Forget it!  Eisenhower set up this special fund that had a
dedicated tax system where the money would go straight into it,
as a separate capital budget, not part of the annual operating
budget.  A tax on gasoline — by the way the current gas tax
right now, it’s too low.  It hasn’t been increased in a couple of
decades.  It should be higher.  That’s why the Highway Trust Fund
doesn’t have enough money; the gas tax hasn’t been increased to
keep pace.  What else? Tire taxes, for trucks.  Trucks have big
wear on the roads; a tax for the sale of large trucks, and also a
tax for the yearly registration of large trucks.  So these kind
of indirect taxes ended up sending the money into the Highway
Trust Fund, so that it was able to build out this whole road
system and not be repaid directly.  The emphasis was {not} toll
roads! That was actually a condition for some of the turnpikes to
get Interstate Highway System funding, was they had to get rid of
their tolls. So, along Interstate-95, I-95, a lot of these roads
used to be tollways; in Connecticut that used to be a tollway.
In ’80s, after paying off bonds for repair and upgrade of a
bridge, the tolls had to be taken down, that was in keeping with
the interstate system.
That’s the way we’ve got to think about it.  Not a
public-private partnership, where you say, “I’m going to directly
pay for this project and I’ll make the money back through tolls,”
forget it.  That’ll work for an airport upgrade or something like
that.  But for a national high-speed rail network, for these
other things, what we need is national banking, so that we can
have long-term, low-interest loans, and we can get it away from
the annual squabbles about appropriations; have the ability to
have separate capital budgeting to finance this long-term
outlook.  And of course, none of that is going to happen without
Glass-Steagall.

OGDEN:  I think that’s the vision that people are looking
for, and you even heard President Trump say, “this is the kind of
bold vision.” People are ready to work!  People are ready to
build and it is true, that if you look at the history of the
American System, what is it that conquered the West?  It was the
spirit of building; this is a nation of builders.  This is the
kind of spirit that Gov. DeWitt Clinton, a strong advocate of the
American System was a believer in.
This article that you wrote, Jason, it’s available in the
current issue of {Executive Intelligence Review}
[http://www.larouchepub.com/eiw/private/2017/2017_20-29/2017-23/
pdf/12-28_4423.pdf]
and we’ll make a link available.  But I want to ask our viewers
at this point, what have you been reading in the press this week?
What have you been seeing on television?  Have you been seeing
coverage of National Infrastructure Week?  Did you see coverage
of this inspiring speech by President Trump in Cincinnati?  Did
you see coverage, unless you’re a C-Span wonk, [laughter] did you
see the speeches that Marcy Kaptur [D-OH] and Tulsi Gabbard
[D-HI] made on the floor of the House for Glass-Steagall?  This
is one of the most historic fights in present history:  Did you
see the coverage of this fight in the Rules Committee, which was
very dramatic, over their proposal to repeal the “Financial
CHOICE Act,” a Dodd-Frank, and replace it immediately with
Glass-Steagall?  That’s a {real} repeal and replace!
Did you hear coverage of this new international order that’s
being consolidated in Eurasia?  These three back-to-back summits
with world leaders: The Belt and Road Forum, the St. Petersburg
International Economic Forum, and the Shanghai Cooperation
Organization summit that’s happening now?  Have you see coverage
of these unprecedented missions that China is sending to the
Moon? The same return mission, lunar sample return? The mission
to the far side of the Moon?
Or even, did you see coverage of this absolutely historic
election, general election that happened just last night in Great
Britain, when Theresa May got completely trounced and Jeremy
Corbyn shocked everybody, and gained unprecedented seats for
Labour Party and consolidated his control over Labour, despite
all of the opposition from within his own party.  Did you see
coverage of that?  No!
What have you been seeing?  Twenty-four hours a day, around
the clock, you’ve been seeing Comey, Comey, Comey, Comey.  This
is the sideshow, — it really reminded me of an episode from the
“People’s Court” or something. [laughter]

ROSS:  Or, “Twilight Zone.”

OGDEN:  Right.  I actually want to point your attention to
an article which is available as the lead of the LaRouche PAC
website today, called “LaRouche: Stop the FBI Fraud, Stop the
Coup against the President — What the Lying Media Is Not Telling
You”
[https://larouchepac.com/20170609/larouche-stop-fbi-fraud-stop-
coup-against-president-what-lying-media-not-telling-you].
And that’s a screenshot there from the LaRouche PAC website; this
is the lead for today. And it begins as follows:  “Lyndon
LaRouche called upon the American people to shut down the coup
underway against President Trump which was fed Thursday by the
lying testimony of fired FBI Director James Comey before the
Senate Select Committee on Intelligence. LaRouche said that the
coup is an FBI-type operation attempting to destroy the United
States, and if it is not stopped, the world will face general
warfare.”
And then it goes on to say the following: “On June 7, former
Director of National Intelligence Clapper revealed the actual
motivation for the coup against Trump in remarks in Australia. He
said that Trump’s openness to peace with Russia–the platform
upon which Trump was elected by the American people–was itself
wholly against U.S. national security interests, in effect,
equivalent to treason.”  And then the article goes on to say: “It
was already known in official Washington well before the
election, that President Obama, in collusion with the British,
candidate Clinton, DNI head Clapper, CIA head Brennan, and FBI
head Comey, had steered the U.S. on a war course with Russia and
China, which was meant to be fully activated with Clinton’s
election. Trump was elected instead, triggering the coup which
has followed.”  And then it makes the very clear point:
“President Trump has kept his promise and established better
relations with both Russia and China, who are seeking cooperation
with the United States in developing the world based on great
infrastructure projects. That is the only issue here.”
Again, that’s the beginning of the article, “LaRouche: Stop
the FBI Fraud, Stop the Coup against the President — What the
Lying Media Is Not Telling You” which is available on the
LaRouche PAC website.  And then it goes on from there, and goes
through a very detailed examination of what this process really
has been ever since Inauguration Day; so we encourage you to read
that article. And let me put on the screen again, the link to the
petition: http://action.larouchepac.com/lets_rebuild_the_country.
It’s called “Congress, Suck It Up and Move On — It’s Time To
Rebuild the Country.”  And the url is http://lpac.co/rebuild ,
that’s where you can sign this petition online.  And we also have
a mobile phone app that you can text the word REBUILD to
2025248709.
And that petition continues to accumulate signatures, and
it’s your opportunity to get involved.
I just want to let Jason say a little more in terms of the
process that’s ongoing.  The opportunity that we have ahead of
us, — Helga LaRouche’s attendance at the Belt and Road Forum
that occurred in Beijing, the campaign which we’ve been running
for the United States to join this Silk Road — what better
opportunity do we have than now, when you actually have your
President, whatever you want to say about him, is strongly
advocating a modernization of U.S.  infrastructure and an
exciting program to give Americans the opportunity to build a new
era of U.S. infrastructure.

ROSS:  Well, Trump’s initiative is right.  His direction on
this is right.  He likes to build things;  you’ve heard that
speech, this is a good direction for this country.  What is
really not very present is how to finance it.  And that’s the big
weakness and that’s what we are responsible for correcting.
That’s what Lyndon LaRouche has been working on for decades, is a
real science of economics and doing that in opposition to what
has taken over United States policy: monetarism.
The Trump idea is that $200 billion in Federal financing is
going to be leveraged to create a total of $1 trillion over a
decade for U.S. infrastructure. That’s the Trump outlook. That’s
grossly insufficient.  The idea that you’re going to leverage
$200 billion into a total of $1 trillion is a difficult thing if
you don’t have the ability to capture the indirect value of
infrastructure.  Because, look, think about the value of building
up a platform.  The value of building up an infrastructure
platform, isn’t to make money by charging people to use it.  Now
you open up some business where you’re making cookies, well sure,
you sell your cookies; people pay to eat your cookies or
whatever, that’s fine, that’s how a business works.
That’s now how an infrastructure platform works:  The return
is indirect, the return isn’t local to the place where the
infrastructure is built.  It changes the nation as a whole.  And
when we think about linking in to the full World Land-Bridge
proposal, crossing the Bering Straits, not only will we be able
to ship things from the Americas over to Asia more quickly than
you can by ship, but you’re opening up the Arctic.  There’s tons
of resources in the Arctic!  There’s petroleum, we know about
that; but mineral resources, all sorts of potential up there.
It’s not worth anything if you can’t get to it.  So building up
that whole network, as Dr. Hal Cooper has put forward in his
engineering proposals on this, tremendous change.  To the south,
bridging the Darién Gap, connecting North, Central and South
America as one: These are tremendous potentials.
The value of infrastructure, it’s indirect, it’s not local;
{and}, it’s not commensurable.  A dollar into infrastructure,
maybe has, you might calculate $2.5  of benefit or something like
this.  It’s not the same dollars.  That chart I had showed
earlier about China’s use of electricity as a percentage of its
total power, this represents a transformation of the economy.
The fact that total power went up five times, but electrical
power went up 25 times, China’s not doing five times more of what
it used to do, or leaving the lights on longer, or something like
this.  This represents {a change in the structure of the economy
as a whole.}  And it’s made possible by building out a network of
power. China needs {much} more power into the future; China is
building nuclear power plants into the future, and this is really
the next level of platform of energy, just as high-speed and
maglev rail is the future of transportation, nuclear power,
developing fusion power, that’s the next level of electricity.
So we’ve got to think of those leapfrogging type steps.  And
our message to Trump is:  Good direction, we’ve got some very
serious proposals for you about how to make it all possible;
Glass-Steagall is absolutely essential, as you, Mr. President,
promised in your campaign.  And then, we need national banking,
as a way of indirectly financing these projects that just won’t
give money back to a private investor, it’s not how they work.
{And} finance fusion, so we get that next level, the next
platform will be possible

OGDEN:  Yeah, absolutely.  OK.  I think that’s an exciting
and very direct message.  We’ve got a lot going on, clearly.
This has been a very, very eventful week! And I think we can just
expect the pace of the things to continue to increase.
So thank you very much for watching today, and please
encourage other people to watch this broadcast; there is a lot of
material, and it’s a lot to absorb and a lot to teach others
about.
Thank you very much, Jason.  I know you’re going to be up in
New York City next week, and presenting some of this, for our
friends who are up there, I encourage you to directly participate
in that discussion with Jason. And please read Jason’s article,
“Case Study New York City: A Future Platform of U.S.
Infrastructure.”  We’re making that available in the description
for today’s broadcast.
Thank you Jason, and thank you for watching.  Please stay
tuned to larouchepac.com.  Good night.

8. juni, 2017 – I en tale 1. juni for det Økonomiske Forum i Bruxelles, krævede George Soros »initiativer fra toppen og ned og fra bunden og op« for at forsvare EU mod dens fjender: »Eksternt er EU omringet af fjendtlige magter – Putins Rusland, Erdogans Tyrkiet, Sisis Egypten og det Amerika, som Trump gerne vil skabe, men ikke kan.«

»Jeg er overbevist tilhænger af momentum … og jeg kan se et momentum, der ville forandre den Europæiske Union til det bedre. Dette ville kræve en kombination af elementer fra toppen og ned og fra bunden og op, og jeg kan se begge dele vokse frem.« Han roste dernæst initiativet fra bunden, »Europas Puls«, der fødtes i Frankfurt sidste november »og bredte sig til henved 120 byer over hele kontinentet«.

»For at forsvare åbne samfund (Open Society)«, siger Soros, »er det ikke nok at stole på regering ved lov; man må også kæmpe for det, man tror på«.

»Europas Puls« har afholdt demonstrationer i flere tyske byer, hvor de samlede et par hundrede zombier med viftende flag. Det blev stiftet af Daniel Roeder, en Frankfurt-advokat, der har gjort karriere i Freshfield advokatfirmaet, et af fire firmaer i den »magiske kreds« i London. Dernæst skabte Roeder sit eget advokatfirma ved navn Greenfort, med partnere, der også kom fra Freshfield.

Den »magiske kreds« i London er den gruppe, bestående af fire advokatfirmaer, der har den største indkomst af alle. Af disse fire er Freshfield (fulde navn Freshfield Bruckhaus Deringer) det firma, der havde den største profit sidste år; hver af partnerne hev gennemsnitligt £1,48 mio. hjem.

Freshfields kunder inkluderer ikke alene de store banker og fonde og selskaber i City of London og andetsteds, men også regeringer. Faktisk lavede Freshfield udkastet til den tyske regerings bailout-love (statslig bankredning), såsom i tilfældet med Hypo Real Estate (over 100 mia. euro af skatteborgerpenge) og selv den lov, der etablerede den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM). I 2012 bekræftede den tyske regering, som svar på en undersøgelse i parlamentet, at »forbundsregeringen fik ekstern ekspertise fra advokatfirmaet Freshfield Bruckhaus Deringer i form af rapporter, undersøgelser eller anden rådgivning til det følgende aspekt af den såkaldte omfattende pakke til sikring af finansiel stabilitet i Eurozonen: introduktion på europæisk plan af klausuler i de generelle betingelser for statsobligationer, der muliggør en ændring af den aftalte betaling, så vel som debitorers og kreditorers rettigheder og forpligtelser (obligationsbetingelser) gennem flertalsbeslutninger«.

Så meget for det såkaldte »fra bunden og op«, pro-EU-initiativ, som Soros fremsætter!

Barack Obamas deployering til Europa i sidste måned må ses som en del af Soros’ promovering af pro-EU, anti-Putin og anti-Trump farvede revolutioner. Han sagde offentligt, at han er med til at opbygge ungdomsbevægelser imod »populisme«. Han fortsatte sin turné med at mødes med den canadiske PM, Justin Trudeau.

Se også: Soros-dossieret: Din fjende, George Soros 

Følgende er Karen Ellemanns tale, som blev holdt på engelsk. 

Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann, blev sendt til Bælte & Vej Forum i Beijing som statsminister Lars Løkke Rasmussens særlige repræsentant. Taletid: 4 min.

Deres excellence, transportminister Li Xiaopeng; ærede kolleger,

Tak for invitationen til at tale i dag som statsminister Rasmussens særlige repræsentant for Bælte & Vej Initiativet.

Bælte & Vej Initiativet er lige så betydningsfuldt, som det er ambitiøst. At gøre over 60 lande og 70 procent af verdens befolkning mere gensidigt forbundne er ikke en nem opgave. Men, gennem at bringe lande sammen – og især gennem at bringe Asien og Europa tættere sammen – skaber vi en platform for at bringe fremgang og udvikling til alle dele af det eurasiske kontinent.

Bælte & Vej Initiativet er en mulighed for at skabe bæredygtig udvikling i området, og for at forbinde Asien og Europa.

Danske selskaber har erfaringer og resultater inden for bæredygtige løsninger for byplanlægning, infrastruktur og energi.

Danamark er blandt verdens førende som søfartsnation og inden for vedvarende energi med selskaber, der er globalt førende, og vi ser os selv som en naturlig partner, både i initiativets dele for Bælte og for Vej.

Danmark besidder også førende ekspertise inden for vej- og jernbaneplanlægning, såvel som også andre hovedelementer for transportinfrastruktur. Disse globalt førende danske selskaber er allerede engageret i Asien, og nogle er til stede her på forummet.

Bælte & Vej Initiativet har et lovende potentiale for fremme af frihandel, skabelse af bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse i mange lande. Men vi må sikre et ligeligt spillefelt for investeringer og sikre, at investeringer er baseret på de højeste standarder for gennemskuelighed.

Forbundethed handler også om at bringe mennesker sammen. Mellemfolkelige kontakter skaber bedre gensidig forståelse og gensidig afhængighed og fører til nye ideer og innovation, der er nødvendig for en bedre og mere bæredygtig verden for kommende generationer. Til dette formål er turisme et vigtigt redskab, og Danmark er stolt af at have sit første turismeår med Kina i år.

Jeg takker igen for muligheden for at tale på dette vigtige forum. Danmark ser frem til at deltage i den fremtidige implementering af Bælte & Vej Initiativet.

Mange Tak.

Foto: Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann. Foto fra 2010.

Leder fra LaRouche PAC, 8. juni, 2017 – Lyndon LaRouche lancerede en appel til det amerikanske folk om at stoppe det igangværende kup imod præsident Trump, som torsdag fik yderligere næring gennem den fyrede FBI-direktør, James Comeys løgnagtige vidneforklaring for Senatets Efterretnings-Udvalgskomite. LaRouche sagde, at kuppet er en FBI-operation, der forsøger at ødelægge USA, og hvis det ikke standses, vil verden stå over for generel krig.

Den 7. juni afslørede tidligere direktør for Nationalt Efterretningsvæsen, James Clapper, den faktiske motivation for kuppet imod Trump, med bemærkninger i Australien. Han sagde, at Trumps åbenhed over for fred med Rusland – det valprogram, som Trump blev valgt på af det amerikanske folk – i sig selv var totalt imod USA’s sikkerhedsinteresser og i realiteten at sidestille med forræderi. Det var allerede før valget almindeligt kendt i det officielle Washington, at præsident Obama, i aftalt spil med briterne, kandidat Clinton, DNI-chef Clapper, CIA-chef Brennan og FBI-chef Comey, havde styret USA på en kurs for krig med Rusland og Kina, som efter planen skulle aktiveres fuldt ud med valget af Hillary Clinton. I stedet blev Trump valgt, hvilket udløste kuppet, der fulgte. Præsident Trump har holdt sit løfte og etableret bedre relationer med både Rusland og Kina, der begge søger samarbejde med USA omkring udvikling af verden, baseret på store infrastrukturprojekter. Det er det virkelige, og eneste, spørgsmål her. Comey bakkede op om dette torsdag i en lang tirade imod Rusland som værende en dødsfjende, som svar på et spørgsmål fra senator Joe Manchin.

Her er de generelle linjer for, hvordan den reelle sammensværgelse virkede. Ifølge Comeys egne ord og disses faktiske implikationer, så udpeges, den 6. januar, FBI-direktør Comey af Obamas efterretningschefer til at gennemføre en »J. Edgar Hoover« mod Trump og briefe ham om slibrigt afpresningsmateriale, fabrikeret af britisk efterretning og agent for Clinton-kampagnen, Christopher Steele. Det er en ren Hover-afpresningsoperation. Comey giver Trump et signal om at »opgiv din fantasi om at samarbejde med Rusland, og vi udgiver ikke dette«. Trump rokker sig ikke en tøddel. Dagen efter lækkes hele Steele-dossieret til alle de internationale medier, med anklager mod den nyvalgte præsident om perverse seksuelle handlinger med russiske prostituerede. Dette indrømmede Comey i sin vidneforklaring torsdag og sagde, at han var klar over, at denne briefing kunne fortolkes som et »J. Edgar Hoover moment«, som svar på et spørgsmål fra senator Susan Collins fra Maine. Under det pgl. møde forsikrede Comey Trump om, at præsidenten ikke blev efterforsket af FBI. Så går Comey ud og skriver et hemmeligt memo om briefingen og præsidentens svar. Blev dette memo videregivet til briterne? Hvem andre blev det givet til?

Comey hævder, han skrev dette op, fordi han troede, præsidenten ville lyve. Dette er pladder. Comey var allerede blevet udvalgt til at bringe præsidenten til fald, til at få ham i en fælde, hvis Trump ikke trak næsen til sig mht. at søge bedre relationer med Rusland og Kina. At James Comeys plan var at opsætte en fælde for præsidenten er den eneste, logiske konklusion, man kan drage af Comeys vidnesbyrd som svar på spørgsmål fra diverse Republikanske senatorer.

Først, senator Risch: Jeg husker, du talte kort med os kort efter 14. februar, hvor New York Times skrev en artikel, der indikerede, at Trumps valgkampagne var aftalt spil med russerne … denne rapport fra NYT var ikke sand. Er det fair at sige sådan?

Comey: Det var i hovedsagen ikke sandt.

Med hensyn til samtalen om Michael Flynn:

Risch: Du citerede ordret, hvad præsidenten sagde, »Jeg håber, I kan finde en vej til at lade dette passere, til at lade Flynn i fred. Han er en god mand. Jeg håber, I vil slippe det.« … Han gav dig ikke besked på at lade det passere?

Comey: Ikke med hans ord, nej.

Risch: Han gav dig ikke ordre til at slippe sagen?

Comey: Igen, hans ord var ikke en ordre.

Risch: Du har ikke kendskab til nogen, der anklages for at håbe på noget?

Comey: Nej, ikke som jeg sidder her.

I ethvert sandfærdigt scenarie burde dette have afsluttet sagen her.

Diverse Republikanske senatorer spurgte gentagne gange Comey, hvorfor, hvis præsidenten havde bedt om hans loyalitet, havde bedt ham droppe efterforskningen af Flynn (som var en efterforskning på baggrund af falske erklæringer, som præsidenten efter al sandsynlighed ikke engang vidste noget om), hvorfor aflagde du ikke rapport til justitsministeren? Alternativt, hvorfor truede han så ikke med at indgive sin afsked, som han tidligere havde gjort under en konfrontation med præsident George W. Bush? Hvorfor blive ved med at mødes med præsidenten og fortælle ham, at han ikke blev efterforsket samtidig med, at han nægtede at fortælle offentligheden det samme og vendte tilbage for at lægge strategi med FBI-agenter om, hvad der blev sagt, og hvad de næste skridt ville være. Comey indrømmede under sin vidneforklaring, at der var logiske ting, han ikke gjorde, inklusive at sige til præsidenten, at han skulle stoppe al upassende opførsel, fordi FBI havde besluttet, at disse samtaler var af »interesse for en efterforskning«, dvs., at Comey, der agerede som en hemmelig informant, endnu ikke helt havde haft held til at lægge en fælde for præsident Trump.

Comey inkluderer FBI-vicedirektør McCabe i kredsen af personer, som han briefede om alle sine udvekslinger med præsidenten. Uheldigvis for Comey og hele dette scenarie med at »lægge hindringer i vejen for rettens udøvelse«, så forklarede McCabe under ed for Kongressen i kølvandet på alle disse tildragelser, at der ikke havde været noget forsøg fra Trumps eller nogen andens side på at blande sig i eller forhindre FBI’s efterforskning. Faktisk forklarede Comey selv for Senatet torsdag, at der, forud for hans fyring, ikke havde været nogen efterforskning af præsident Trump, hverken for at hindre rettens gang eller for aftalt spil med russerne.

I en erklæring i kølvandet på Comeys indstuderede optræden, benægtede præsident Trumps advokat, Marc Kasowitz, at præsidenten nogen sinde skulle have bedt Comey om at droppe sagen mod Michael Flynn, nogen sinde skulle have lagt pres på Comey eller blot udbedt sig Comeys »loyalitet«. Kasowitz understregede korrekt disse dele af Comeys vidneforklaring:

– Den angivelige russiske hacking flyttede ingen stemmer.

– Præsidenten sagde til Comey, at, hvis nogen af hans satellit-medarbejdere gjorde noget forkert, ville det være godt at finde ud af det.

– James Comey indrømmede, at han lækkede alle sine memoer om sine samtaler med præsident Trump til New York Times, med det formål at fremprovokere udnævnelsen af en særlig anklager. Mindst ét af disse memoer var hemmeligt.

Denne kamp vil ikke blive bragt for retten. Om den skal fortsætte eller ej er det amerikanske folks og deres repræsentanters afgørelse. Som LaRouche sagde, så er tiden kommet til, at folk taler ud og afslutter dette forstyrrende og særdeles farlige kupforsøg. Tiden er ligeledes kommet til at efterforske kupmagerne, inklusive de forræderiske nyhedsmedier.

Foto: Comey aflægger forklaring for Senatet, 8. juni, 2017.

Kongresmedlem Marcy Kaptur (Dem.-Ohio), med støtte af kongresmedlem Walter Jones (Rep.-NC), havde her til aften foretræde for Husets Rules Committee (der afgør, hvilke alternative lovforslag, der kan komme til afstemning i salen, -red.) og anmodede om, at komiteen »etablerer en fair debat om genindførelse af Glass/Steagall-loven« i Repræsentanternes Hus (’Huset’), for at vende tilbage til et »sundere, mere konkurrencedygtigt, mere solidt banksystem i stedet for grasserende [Wall Street] spekulation«. Hun sagde, »Dette hviler på en opdeling af risikabel spekulation og ’klog og forsigtig’ bankpraksis … en Glass/Steagall-bankopdeling.«

Kaptur sagde til komiteen, at de årtier, hvor Glass-Steagall udgjorde nationens primære banklov, »refereres til som guldalderen« for økonomisk vækst, rigelig udlånskredit og fair renter til forbrugerne på deres bankindskud. Hun sagde, at næsten to tredjedele af de lokalbanker, der tjente denne æra, var forsvundet siden 1990’erne, hvor Glass-Steagall blev fjernet (endegyldigt i 1999), og at antallet af kreditforeninger var halveret. Kaptur fordømte de seks største, amerikanske banker, der tjente $141 mia. om året i profit, mens »Bedstemor Moses intet tjener på sit kontoindskud«.

»Bernie Sanders førte kampagne for at bryde disse banker op«, sagde Kaptur. Det samme gjorde Donald Trump. Begge partiernes valgplatforme støttede det, og Republikanernes Nationale Komite brugte færre ord end Demokraterne: ’Vi støtter genindførelsen af Glass/Steagall-loven af 1933’.«

»Vores nation har muligheden for at gøre dette rigtigt, før endnu en overhængende finanskrise, der måske har rod i private foretagenders gæld (altså ikke statsgæld), rammer«, sluttede Kaptur. »Kongressen må ikke vente; muligheden for at genindføre Glass-Steagall, er nu.«

Kongressens ’Rules Committee’, i en afstemning blandt Republikanere, nedstemte Kaptur-Jones forslaget som en del af den forestående debat om Republikanernes »Lov om finansielt VALG« (CHOICE Act). Kaptur vil få mulighed for at anke dette, når CHOICE-loven kommer til afstemning i salen, muligvis i denne uge.

8. juni, 2017 – Den europæiske Centralbank, ECB, gennemførte en vidtgående bail-in (ekspropriering af visse typer af bankindskud) og et tvunget salg (formedelst 1 euro) til Spaniens største bank, Santander. Aktieindehavere i Banco Popular og CoCo-obligationsindehavere mistede omkring 97 % af deres investering. Santander vil forsøge at rejse 7 mia. euro i ny kapital for at støtte Banco Populars meget giftige værdipapirer til en ’værdi’ af 150 mia. euro. Santander ligner mere og mere en losseplads for giftaffald, inklusive bankens store eksponering til amerikanske subprime auto-værdipapirer. Men af betydning er også dette ECB-signal om bail-in til Italien og det faktum, at ECB måske ændrer sin forventede beslutning og at sætte diskontoen op torsdag.

5. juni, 2017 – Kina udskiber mere end 2.821,75 tons ris til FN’s Verdensfødevareprogram (VFP) i Somalia via den Maritime Silkevej, rapporterede Sixi Qu, Kinas VFP-repræsentant, den 2. juni. Xinhua kalder denne beslutning for »et konkret resultat i kølvandet på Kinas forpligtende engagement over for fødevarehjælp under Bælte & Vej Forum, der afholdtes i maj i år«.

Halvdelen af Somalias befolkning, inklusive 363.000 akut underernærede børn under fem år, har behov for akut fødevarehjælp. Risen vil give fødevarehjælp til 18 regioner i Somalia, der er ramt af tørke. Sammen med Kinas bidrag af ris, durra (sorghum) og Plumpy Sup (en næringsrig puré) er der tilstrækkeligt med mad til at ernære henved 223.500 mennesker i fire måneder, rapporterer Xinhua.

»VFP er meget taknemmelig over for Kinas regering for dens mangeårige engagement over for humanitær nødhjælp, som i betydelig grad vil styrke vores indsats for at levere vital fødevarehjælp til sårbare mennesker på randen af hungersnød. Fødevarer fra Kina vil nu tage rejsen ad den Maritime Silkevej for at støtte somaliere, der er ramt af tørke«, sagde Sixi.

Kina udvider ligeledes sit samarbejde med Etiopien, Somalias nabo på Afrikas Horn, efter Bælte & Vej Forum. Meles Alem, talsperson for Etiopiens Udenrigsministerium, rapporterede den 1, juni, at PM Hailemariam Desalegn i maj måned mødtes med folk fra 17 store, kinesiske selskaber med en anmodning om, at også de investerede i Etiopien. Kinesiske firmaer har investeret $4 mia. i Etiopien i løbet af de seneste to årtier.

Efter han havde deltaget i og talt på Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, besøgte Desalegn flere kinesiske provinser, underskrev en låneaftale til $250 mio. til en industripark og underskrev formelt Etiopiens medlemskab i AIIB med håbet om at fremme lån til diverse planlagte infrastrukturprojekter«, sagde Alem.

Foto: I det tørkeramte Somalia på Afrikas Horn trues millioner af mennesker i hele landet af hungersnød.

7. juni, 2017 – Den russiske Sputnik News nyhedstjeneste har, i løbet af de seneste 24 timer, haft en stor satsning med at sætte fokus på hykleriet i saudiernes påstand om, at Qatar er sponsoren af terrorisme i regionen. (Bemærk, at følgende rapport går forud for terrorangrebet i Teheran torsdag.)

En tidligere CIA-efterretningsagent Phil Giraldi sagde i et interview til Sputnik, at den amerikanske beslutning om at fokusere på Qatar for at promovere terror, når landet samtidig er vært for en betydningsfuld amerikansk base i regionen, ikke gav nogen mening, eftersom det ignorerer den rolle, saudierne spiller i finansiering af ekstreme islamister.

»Hvis hensigten var at standse støtte til terror, så virker det dumstædigt at angribe kun én af parterne, især, når denne part samtidig gør én en tjeneste ved at støtte ens betydningsfulde, militære tilstedeværelse«, sagde han. »Det er i efterretningskredse almindeligt kendt, at Qatar støtter terrorister, men det gør Saudi-Arabien også, og Saudi-Arabien er ensidigt ansvarlig for at skabe den særligt ondsindede form for islam, der kaldes wahhabisme, [1] og som tjener til at legitimere terrorgrupperne«, udtalte Giraldi.

I endnu en artikel rapporterer Sputnik, at saudiske anklager mod Qatar for at støtte islamiske terrorgrupper er særdeles hykleriske og udtryk for falsk forargelse, fordi Riyadh gør det samme, på større skala.

»Med hensyn til saudiernes anklager om Qatars finansiering af terrorisme, så er det svært at tage dem alvorligt, eftersom Saudi-Arabiens aktiviteter i denne henseende er særdeles velkendte, skrev Dan Lazare, udenrigspolitisk analytiker og politisk kommentator. Lazare påpegede Hillary Clintons to e-mails fra Udenrigsministeriet, som WikiLeaks offentliggjorde, og som viser, at amerikanske efterretningstjenester i årevis har vidst, at saudierne er hovedstøtterne bag terrorgrupper i Mellemøsten. I september 2014 skrev Clinton i en e-mail, at »Qatar og Saudi-Arabien giver hemmelig finansiel og logistisk støtte til ISIL [Daesh] og andre radikale sunni-grupper i regionen«, bemærkede han. »Skal vi nu virkelig tro på, at saudierne er oprørte, fordi Qatar også finansierer dem?«, spurgte Lazare.

Og i en tredje artikel gennemgår Sputnik en artikel af den russiske, politiske kommentator, Gennadi Petrov, som blev udgivet i det russiske erhvervsblad, Expert.ru. Petrov bemærker, at, da præsident Donald Trump besøgte Riyadh 20.-21. maj, accepterede han den saudiske fortolkning af terroristproblemet, hvor Iran har hele skylden. Man kan jo bl.a. erindre sig 11. september, 2001, og de angivelige forbindelser mellem terroristerne, der sprængte Tvillingetårnene i luften, og regeringsfolk fra det saudiske monarki (hvilket Trump i øvrigt nævnte under sin valgkampagne).«

https://sputniknews.com/middleeast/201706071054382966-saudis-qatar-islamists-funding/

Foto: Saudierne er dybt chokeret over at opdage, at Qatar finansierer islamister, ligesom de selv gør …       

[1] Læs EIR-radaktør for arabiske spørgsmål Hussein Askarys dybdegående artikel: »Den islamiske renæssance var en Dialog mellem Kulturer«

Korte artikler fra hele verden; i dette nummer bl. a.:

• Visioner om fremtidens rumforskning kontra realisering
• Samarbejde med Europa fører USA nærmere Månen
• Putin afviser globalt opvarmnings-nonsens

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 7. juni, 2017 – I dag mødtes den kinesiske præsident Xi Jinping med Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev, i Astana, hvor Xi, i september 2013, havde annonceret sit forslag for initiativet for det Økonomiske Silkevejsbælte. I en artikel, Xi skrev til sit aktuelle besøg, sagde han, at forslaget med succes var gået »fra idé til handling«, og at det nu virker som et »globalt offentligt gode«.

I dag i USA blev det samme iboende princip om offentligt gode – et gode, der er for alle – fremlagt, som konceptet for at genopbygge USA, i en præsentation af præsident Donald Trump, i en tale på bredden af Ohiofloden i Cincinnati.

Trump krævede en opgradering af amerikansk infrastruktur og jobskabelse. Der lå et fokus på renovering af sluserne og dæmningerne i Ohio-systemet og af alle USA’s indlands- og kystvandvejes 12.000 miles. Han berettede om fortidige amerikanske infrastrukturpræstationer, inklusive byggeriet af Hoover Dam på fem år, og Golden Gate-broen på fire år. Se på Erie-kanalen – som var New York-guvernøren DeWitt Clintons drøm. Thomas Jefferson, sagde Trump, mente ikke, det kunne gøres. Men sig det til en New Yorker, og han finder en måde at gøre det på! Trump sagde, »Vi var engang en nation af byggere … [Men] vi gør det ikke længere … Reparerer ikke engang ting …« Det må ændres, sagde han.

Vores udfordring i USA er at lykkes med at frembringe »handlings«-delen i »fra idé til handling«. Vi må fremtvinge en amerikansk frigørelse af Wall Street/City of Londons kollapsende, monetariske rod og skabe betingelser for bankvirksomhed, kredit og fremgang inden for produktivitet og videnskab, der har til formål at tjene nationen. I denne uge har vi to initiativer inden for dette program.

For det første vil en ny plan for USA blive udgivet af LaRouchePAC’s Videnskabsteams medlem, Jason Ross, med titlen, »En fremtidig platform for USA’s infrastruktur – case study: New York« (se EIR, 9. juni, 2017). Ross har samarbejdet med dr. Hal B.H. Cooper, transportingeniør, og andre, om specifikke projekter for New York City, der er én stor infrastrukturkatastrofe. I sin introduktion erklærer Ross, »Vi indleder med at fremlægge løsninger på ignorerede spørgsmål om infrastrukturens rolle i økonomien. Og således udstyret med disse koncepter, går vi frem mod USA’s nationale infrastrukturbehov i lyset af internationale infrastrukturudviklinger i Kina. Og sluttelig vender vi tilbage til New York City, i sammenhæng med byens nationale og internationale placering, og diskuterer de nødvendige, næste stadier af dens infrastrukturudvikling, idet vi ser frem, ikke 10 eller 20 år ind i fremtiden, men derimod flere generationer.«

Det andet initiativ i denne uge er handlingen for den nødvendige forudsætning for, at denne økonomiske søsætning kan finde sted – nemlig, genindførelsen af Glass/Steagall-loven fra 1933 for at adskille og beskytte kommerciel bankpraksis fra spekulationsvirksomhed, og som fungerede i 66 år frem til 1999, hvor loven uretmæssigt blev ophævet. To hovedsponsorer af lovforslaget til genindførelse af Glass-Steagall (H.R. 790, Loven om tilbagevenden til klog og forsigtig bankpraksis af 2017) i Repræsentanternes Hus – Marcy Kaptur (Dem.) og Walter Jones (Rep.) – briefede i går aftes Husets ’Rules Committee’[1] om nødvendigheden af Glass-Steagall og behovet for at få en fair debat i Huset om lovens genindførelse. Kapturs 8 minutter lange tale cirkulerer nu nationalt på de sociale medier.[2] Det forventes, at Kaptur vil forsvare den i debatten den 8. juni i Husets sal om H.R. 10, Loven om det finansielle VALG – en dum lov til Wall Streets fortsatte lancering.

Der er ingen tid at spilde; farerne er mange. Med hensyn til vores nationale infrastruktur, så er vi gået ind i en forfaldsfase à la »Minneapolis-broen«, som refererer til katastrofen for 10 år siden (1. august, 2007), da en bro over Mississippifloden pludselig kollapsede midt i myldretiden og dræbte 13 mennesker og sårede yderligere 145 i kollapset. Det kunne ske, ikke alene i USA, men hvor som helst, og hvornår, det skal være, i hele landet.

På den internationale scene er situationen i Sydvestasien kaotisk, kompliceret og farlig. I dag angreb terrorister det iranske parlament, med 12 døde til følge. Som den russiske præsident Putin gentog i sit kondolencebrev til det iranske folk, så »bekræfter angrebene endnu engang nødvendigheden af at intensivere internationalt samarbejde om bekæmpelse af terror«.

Video: Marcy Kaptur briefer Husets ’Rules Committee’ om lovforslag til genindførelse af Glass-Steagall, H.R. 790, der ønskes bragt til afstemning i salen.

Foto (Kasakhstans regering): Kasahkstans præsident Nursultan Nazarbajev mødes med formand for Folkerepublikken Kina, Xi Jinping, 6. april, 2013.

[1] I Repræsentanternes Hus har komiteen ansvaret for reglerne for, at andre lovforslag kommer til afstemning i salen. (-red.)

[2] Se: Reinstate Glass-Steagall To Restore ‘Golden Age’ of American Growth

7. juni, 2017 – Irans Revolutionsgarde-Korps (IRGK) har anklaget Saudi-Arabien for at stå bag dagens to terrorangreb i Teheran. Ifølge iranske nyhedsrapporteringer dræbte de to angreb, ét på den iranske parlamentsbygning og det andet på stifteren af den Islamiske Republik, Imam Komeinis mausoleum, 12 mennesker og sårede 42 andre. ISIS tog ansvaret for angrebene og stiller det ildevarslende spørgsmål, »Tror I, vi forsvinder? Vi er kommet for at blive, om Gud vil«, i en video, udlagt på ISIS’ Amaq-nyhedssite.

Erklæringen fra IRGK lød, »Dette terrorangreb fandt sted blot en uge efter mødet mellem den amerikanske præsident [Donald Trump] og de [saudiske] tilbagestående ledere, der støtter terrorister. Det faktum, at Islamisk Stat har taget ansvaret, beviser, at de var involveret i det brutale angreb.«

Ifølge to embedsfolk fra det Iranske Efterretningsministerium blev medlemmer af en tredje terroristcelle arresteret, men »flere« er rejst ind i Iran, hvilket indikerer, at der kan komme flere angreb.

Den russiske præsident Vladimir Putin udstedte en kondolenceerklæring til iranerne, der også understregede »nødvendigheden af at styrke internationalt samarbejde i kampen mod terrorisme«. Han »bekræftede ligeledes Ruslands beredvillighed til flere fælles indsatser med Iran på dette felt«. USA’s Udenrigsministerium udstedte ligeledes en erklæring, der fordømte angrebet og overbragte kondolencer. »Terrorismens fordærvelse har ingen plads i en fredelig, civiliseret verden«, lyder det.

Kun få timer før terrorangrebene erklærede den saudiske udenrigsminister Adel Al-Jubier i Paris, at Iran »må straffes« for sin (angivelige) indblanding i regionen og støtte til terrororganisationer såsom al-Qaeda, rapporterer Al Arabiya.

Foto: Iranske styrker under et terrorangreb mod parlamentsbygningen, 7. juni, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 6. juni, 2017 – Til amerikanere og europæere, der døgnet rundt, og alle ugens syv dage, udsættes for en spærreild af rapporter om globale katastrofer, om Trump, der står over for afsættelse ved rigsretssag, om verden, der snart brænder op pga. global opvarmning og flere og flere ’fake news’ – falske nyheder – og ’fake’ videnskab og bevidst fremkaldt pessimisme – kom videre i teksten! Verden har forandret sig.

Momentum i vor samtids historie defineres af den enorme sejr for menneskeheden, der blev konsolideret på Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde den 14.-15. maj i Kina, efterfulgt af Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum den 1.-3. juni, i Rusland.

Disse fora gik langt videre end til at fremlægge en håbefuld vision om en fjern fremtid, men fremlagde også en kortlægning af den transformation af hele planeten, der har fundet sted i løbet af de seneste par år gennem processen med den Nye Silkevej samtidig med, at man har opnået et forpligtende engagement på vegne af det store flertal af den menneskelige race, for at fortsætte denne udvikling i et forhøjet tempo.

USA var deltager i denne proces, med præsident Trump, der sendte en seniordelegeret til Beijing, og med 300 førende industrifolk, der deltog i Skt. Petersborg. Helga Zepp-LaRouches deltagelse på Bælte & Vej Forum, og på fora og i presseinterviews i hele Kina i to uger efter BVF-begivenheden, demonstrerede anerkendelsen i Kina af, at hun og hendes mand, Lyndon LaRouche, tilbage i 1990’erne havde initieret processen med at erstatte den Kolde Krig med udviklingsprojekter, der fysisk og kulturelt forbinder nationer, ligesom den oprindelige Silkevej havde gjort det i fortiden.

I dag talte Helga Zepp-LaRouche til de amerikanske medlemmer af LaRouche-organisationen om det presserende nødvendige i at løfte befolkningen ud af det kontrollerede miljø, som er skabt af de desintegrerende politiske partier, de neokonservative og de mislykkede massemedier. Er infrastrukturen i din by ved at smuldre, som den er i New York City? Stil dig selv spørgsmålet: Hvad ville Kina gøre? Inden for et eller to år ville Kina erstatte forfaldet med nye højhastighedsjernbaner, svævetogs- (maglev-) undergrundsbaner, produktion af elektricitet ved hjælp af kernekraft og nye faciliteter til uddannelses- og sundhedssektor. Og, med initiativet for Bælte & Vej, sammen med de udviklingsbanker, de har skabt, bringer Kina denne proces til resten af verden – inklusive (hvis vi accepterer) til USA.

Dette er, hvad Franklin Roosevelt og John F. Kennedy ville have gjort. Dette er, hvad LaRouche, meget detaljeret, har foreslået hen over de seneste 50 år, siden Kennedy blev dræbt af dem, der foragtede hans vision og videnskabelige optimisme. I dag gennemgik Zepp-LaRouche, hvordan denne organisation har udarbejdet udstrakte udviklingsprojekter for Afrika, for Latinamerika, for det Indiske Hav/Stillehavsbækkenet og for Nordamerika, og ligeledes for en tilbagevenden til Hamiltons, Lincolns og Roosevelts politikker for udstedelse af statskreditter, der ville fremme sådanne store projekter. Men dette er præcis de forslag, der i dag bliver implementeret under Kinas og Ruslands lederskab!

Der er ingen tid at spilde med hensyn til at vække den amerikanske befolkning og de europæiske befolkninger til at gå med i det nye paradigme, der står lige foran dem, men som er skjult af den løgnagtige presse, og af deres egen frygt og pessimisme. Hidtil har præsident Trump nægtet at bøje sig for den nye ’McCarthy-isme’, som er orkestreret af briterne og deres aktiver i USA, og som tror, at befolkningen er blevet så »fordummet«, at den vil acceptere den absurditet, at et venskab med Rusland og Kina er en forbrydelse mod amerikansk frihed og demokrati.

Det vil ikke virke. LaRouche-organisationen er, med løsningerne på hånden, strategisk placeret til at bryde igennem moradset for at bringe USA og Europa fuldt og helt ind i den Nye Silkevej, for at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingslov og statsbankpraksis i Hamiltons tradition, og for at gå sammen med resten af verden i forceringen af den menneskelige videns fremskudte grænser og skabe en fremtid, der er menneskeheden værdig, her på Jorden, og i vore fremtidige kolonier i rummet.

6. juni, 2017 – Indiens premierminister Narendra Modi, der talte på en paneldiskussion på Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), der fandt sted 1.-3. juni, sagde, at den aktuelle, gensidigt forbundne verden og lande – hvilket betød Kina og Indien – kunne have nogle uoverensstemmelser og nogle samarbejdsområder. Press Trust of India (PTI) rapporterede hans kommentarer den 3. juni.

Modi blev spurgt, om Indiens opposition til Kinas Bælte & Vej Initiativ reflekterer dyb uoverensstemmelse i deres relation. Den indiske PM, der var på scenen sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin og den østrigske kansler og Moldovas præsident, sagde: »Det er rigtigt, at vi har en grænsetvist med Kina. Men, i de seneste 40 år er der ikke affyret ét eneste projektil pga. af grænsestridigheder.«

Modis udtalelse om både Indiens og Kinas – de to mest folkerige nationer på Jorden – evne til at holde tingene i det rette perspektiv, blev hilst velkommen i Beijing. »Vi har noteret den positive bemærkning fra den indiske premierminister Narendra Modi om den kinesisk-indiske (situation). Vi hilser dette velkommen«, bemærkede talsperson for det Kinesiske Udenrigsministerium, Hua Chunying, under sin faste mediebriefing den 5. juni, rapporterer The Hindu. »At de to, store lande, Kina og Indien, opretholder solide og støtte, bilaterale relationer, er af stor betydning.«

The Hindu rapporterede ligeledes 5. juni, at Kinas assisterende udenrigsminister, Li Huilai, havde hilst velkommen de mange møder mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og premierminister Modi og sagde, at »sunde relationer« mellem Kina og Indien ville bidrage »til fred og stabilitet i Asien, så vel som også i Verden.«

Foto: Sammen på scenen på SPEIF: (fra venstre) Ruslands Putin, Indiens Modi, Kinas Xi.