SPIEF: Putin beder amerikanske forretningsfolk om at hjælpe Trump
med at vende tilbage til ’God politisk dialog’ med Rusland
3. juni, 2017 – Ruslands præsident Vladimir Putin lagde ikke fingrene imellem under sin tale for panelet Russisk-amerikansk Forretningsdialog på Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), der fandt sted 1.-3. juni. Putin indledte med at takke de amerikanske deltagere for at komme til begivenheden, i betragtning af »den sørgelige tilstand, som de amerikansk-russiske og russisk-amerikanske relationer befinder sig i«. Han sagde, at »det tog årtier at lægge fundamentet for samarbejde, der næsten er blevet udslettet i løbet af de seneste år. Vore bilaterale relationer forværredes til det absolut laveste punkt, siden den Kolde Krig«. Putin sagde, at der var mange samarbejdspunkter, og at Rusland havde behov for udenlandsk investering. Han sluttede ligefremt: »Jeg vil gerne sende bolden over til jer. Hjælp os med at genoprette en god, politisk dialog. Jeg beder jer på vegne af Rusland. Jeg henvender mig til vore amerikanske modparter. Hjælp den nyligt valgte præsident og USA’s nye administration.«
Forespurgt, om han havde et råd til Trump, svarede Putin, at »en mand som Trump har ikke brug for råd, især ikke, når det drejer sig om interne, politiske spørgsmål. Det er generelt set altid kontraproduktivt at forsøge at belære modparter … Jeg ønsker at etablere en konstruktiv dialog på basis af vore landes nationale interesser, og i behørig betragtning af disse interesser. Jeg mener, det er muligt at opnå dette i fællesskab, med den nuværende præsident. Hvad der vil ske i virkeligheden, ved jeg ikke.«
Foto: Ruslands præsident Putin taler på SPIEF (1.-3. juni).