Møde mellem USA og Rusland på højt niveau i Washington

Møde mellem USA og Rusland på højt niveau i Washington
image_pdfimage_print

18. juli, 2017 – Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov mødtes med den amerikanske under-udenrigsminister for politiske anliggender Thomas Shannon i to en halv time i går, efter at et tidligere planlagt møde mellem de to mænd var blevet aflyst af den russiske side. Ryabkov sagde til TASS, at han havde fremlagt betingelserne for at forbedre de amerikansk-russiske relationer for Shannon, inklusive, men ikke begrænset til, tilbageleveringen af de to diplomatiske ejendomme, der var blevet beslaglagt under præsident Obamas ordre i december 2016. »Vi kom frem til flere ideer om, hvordan en synlig og mærkbar forbedring i relationerne kan opnås«, sagde han. »Det ville imidlertid være en overdrivelse at sige, at vi er på randen af at finde en løsning og løse denne situation.« Ifølge Ryabkov forløb mødet med Shannon »som det kunne forudsiges«. »Vi forventede store vanskeligheder under konsultationerne med amerikanerne, ikke alene omkring spørgsmålet om ejendommene, men også om de fleste andre spørgsmål, og således skete det«, udtalte han. Han advarede imidlertid om, at, hvis ejendommene ikke blev tilbageleveret, vil der komme gengældelse.

»Samtalerne var hårde, ligefremme og overvejede og reflekterede begge parters forpligtelse over for en løsning«, rapporterede talskvinde for Udenrigsministeriet, Heather Nauert, i en erklæring her til morgen. »Forhandlingerne reflekterede en ånd af god vilje, men det er klart, at der behøves mere arbejde.« Shannon og Ryabkov, rapporterede erklæringen yderligere, er »forpligtet over for at afholde fremtidige Nye START Forhandlinger inden for den Bilaterale Konsulterende Kommission og Strategisk Stabilitet, og vil udveksle forslag til en tidsplan i nærmeste fremtid«.

I Moskva udstedte Udenrigsministeriet en erklæring efter mødet, som sagde, at Rusland er rede til at genoplive en dialog på regelmæssig basis med USA om strategisk stabilitet, men det afhænger af Washington. »Man er kommet ind på nogle spørgsmål omkring strategisk stabilitet«, bemærkede det russiske ministerium. »Vi gjorde den amerikanske partner opmærksom på den kendsgerning, at Rusland står for en fornyelse af en dialog på regelmæssig basis om dette problem, der var blevet suspenderet af den tidligere amerikanske administration.«

»Det er op til Washington«, sagde det Russiske Udenrigsministerium.

Foto: Den russiske viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*