Enestående muligheder og store farer i dag
– Et LaRouche-øjeblik for lederskab
Leder fra LaRouche PAC, 17. august, 2017 – Der er både enestående, nye muligheder og store farer i det aktuelle, hidtil usete historiske sammenfald af begivenheder.
Til en begyndelse, så ses mediehistorierne om Charlottesville, og at præsident Trump skulle være racist, som ’fake news’ af flere og flere amerikanere, på trods af, at denne kupoperations britiske afstamning endnu ikke er gået op for dem. Der har været et skifte i denne retning, med at fatte aspektet med ’fake news’, blot fra tirsdag og frem til i dag. Mange har set Trumps pressekonference den 15. aug., hvor han ikke fik lov at tale om infrastruktur, men blev overdøvet af pressens mænader. Men han kæmpede imod meget effektivt og sandfærdigt. Trump kæmper, og det er med til at vende befolkningen fra frygt til vrede. »Vi støttede ham. Vi er ikke racister. Vi mener ikke, han er racist.«
Men økonomien er Akilleshælen. Livsbetingelserne er faldende for millioner af mennesker, og der synes ikke at være nogen lettelse i sigte. Det er fortsat vores opgave at udbrede kendskabet til de handlinger – som det skitseres i Lyndon LaRouches »Fire Love« – der vil genoprette kursen mod fremskridt. Folk kan løftes til at forstå Alexander Hamiltons principper om statskredit. Man kan se dette princip virke i Eurasien, langs den Nye Silkevej! Store og skønne projekter. Amerikanere bør stille sig selv spørgsmålet – som der nu også er nogle, der gør: Hvis Silkevejen kan bygges derovre, hvorfor så ikke her?
Folk søger et lederskab, der kan dirigere løsningen på krisen. Dette er et »LaRouche-øjeblik«. For, mange mennesker, især dem, der var blandt de første til at respondere til LaRouchePAC’s nye appel (»Præsident Trump, efterforsk britisk underminering af USA«), har allerede kendt til Lyndon LaRouches lederskabsrolle og historie, som går mange år tilbage. Det er, som om LaRouches identitet som en stor leder nu er i færd med at tone frem, nærmest spontant, gennem denne stormfulde periode.
Da Lyndon LaRouche i dag blev briefet om dette, svarede han, i store træk: »Ja. Eftersom folk roser mig lige nu, bør jeg igen lade min stemme høre. Eller i det mindste gennem nogen, der er i det her. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få en indvirkning på de ændringer, som folk nu efterspørger. Jeg lever, og jeg kan gøre det, jeg hidtil har gjort i hele mit liv. Og det har ikke ændret sig. Det er ikke bare mig, som person. Det er det, jeg repræsenterer, som en akse for at slå til der, hvor det er nødvendigt. Det er det eneste, jeg faktisk nogensinde har gjort, som var vigtigt. Og jeg gjorde det – og jeg håber, vi kan gøre det nu.«
USA burde for længst have tilsluttet sig den Nye Silkevej – det største program for infrastruktur og udvikling i menneskehedens historie. Blot fordi det ikke bliver rapporteret i de amerikanske medier, betyder det ikke, at det ikke eksisterer!
Foto: Lyndon og Helga LaRouche under en Schiller Institut-konference i Berlin, juni, 2016.