People’s Daily sætter fokus på LaRouche i dækning af Transaqua
27. aug., 2017 – I en lang rapport den 21. aug. om de nyligt forhøjede udsigter for det længe planlagte, store »Transaqua«-infrastrukturprojekt, der vil transformere Tchadsøen og Subsaharisk Afrika, satte Kinas China Daily fokus på Lyndon LaRouches og hans bevægelses rolle. Artiklen satte også dette afgørende vand- og energiprojekt i sammenhæng med Kinas Bælte & Vej Initiativ, eller den »Nye Silkevej«, og hvor avisen China Daily den 20. aug. satte fokus på Helga og Lyndon LaRouches historiske rolle.
»40 millioner mennesker, der er afhængige af Tchadsøen for deres levebrød, har fået fornyet håb«, skrev People’s Daily, »i kølvandet på underskrivelsen sidste juni i Hangzhou, Kina, af en aftale mellem den kinesiske byggegigant, PowerChina, og det italienske firma, Bonifica Spa. Disse nyheder blev imidlertid først offentliggjort i begyndelsen af denne måned.«
»Aftalen drejer sig om at udføre forundersøgelser om muligheden for at overføre 100 mia. kubikmeter vand om året fra Congofloden i den Demokratiske Republik Congo, DRC, for at genopfylde den hastigt skrumpende Tchadsø, en strækning på 2.500 km. Projektet kendes også som Transaqua. Ifølge Executive Intelligence Reviews, EIR-magasinets website, blev forståelsesmemorandaet underskrevet ved et møde mellem de to selskabers ledere i overværelse af den italienske ambassadør til Kina, Gabriele Menegatti.«
Under overskriften »LaRouches rolle«, skrev China Daily, »Takket være den kamp, som LaRouche-organisationen og initiativtagerne til Transaqua har taget op i alle årene, er projektet nu ved at blive til virkelighed inden for rammerne af Bælte & Vej Initiativet. EIR-magasinet og Schiller Instituttet arrangerede i 2015 det første møde mellem LCBC [Lake Chad Basin Commission, -red.] og hjernerne bag Transaqua. Dette blev i december 2016 fulgt op af underskrivelsen af MOU’et mellem LCBC og PowerChina og af de efterfølgende kontakter mellem Bonifica Spa og det kinesiske selskab.«
Avisen bemærker ligeledes, at »Lake Chad Basin Commission løste spørgsmålet om finansiering af undersøgelserne af vandoverførsel ved at skabe en Ny Silkevej til Tchadsøen. PowerChina, et af landets største, multinationale selskaber, som byggede de Tre Slugters Dæmning [i Kina], underskrev et forståelsesmemorandum med LCBC sidste december.«
Artiklen i People’s Daily, skrevet af Kimeng Hilton Ndukong, er alt for gennemillustreret og lang til at gennemgå her; artiklen fremlægger detaljeret det eksistentielle subsahara-problem med Tchadsøens skrumpning hen over 50 år; resultaterne heraf i form af økonomisk ødelæggelse og fremvæksten af terrorisme i regionen; og Transaqua-projektets enorme skala, der vil transformere regionen. Dette er potentielt et af Lyndon og Helga LaRouches største værker.
http://en.people.cn/n3/2017/0821/c90000-9258249.html
Foto: Fiskeri er en væsentlig kilde til millioner af menneskers levebrød i Tchadsøens bækken. (Foto: LCBC/People’s Daily)