Kernekraft er den eneste energi til alle vejrforhold
2. sep., 2017 – Kernekraft er den eneste energi, der er immun over for alle ekstreme vejrforhold, som orkanen Harvey endnu engang demonstrerer. Alt imens sol- og vindenergisystemer blev afbrudt, gasledninger lukket og olieraffinaderier slået ud af drift, forsatte kernekraftværkerne, der er specialbygget til at modstå vind af orkanstyrke, tornadoer og ekstrem varme og kulde, med at summe løs. South Texas Project-reaktorer i Houston-området blev bygget inde i landet i 29 fods højde over havet, for at beskytte dem mod oversvømmelse. Men bygningen og dørene er alligevel vandtætte.
Udover det faktum, at de to reaktorer blev designet og bygget til at forblive i drift under ekstreme forhold, er det lige så vigtigt, at, da orkanen Harvey ramte, havde værket fuldført sine beredskabsforberedelser til orkan, som omfattede et depot af forsyninger til et mandskab på 250 arbejdere under stormvejr, som kunne blive lukket inde på værket i flere dage.
Meteorologerne advarede flere dage i forvejen om den kommende storm. Hvorfor var en beredskabsplan på samme niveau som på kraftværket, samt sikring mod vejrforhold for at beskytte infrastruktur, ikke til rådighed for resten af Texas, der notorisk har risiko for oversvømmelse? Det kan tydeligvis gøres.
Foto: De to kernekraftreaktorer på South Texas Project Nuclear Operating Company nær Houston, Texas, har været i fuld drift fra tirsdag og igennem den historiske oversvømmelse og de kraftige vinde, forårsaget af orkanen, og siden den tropiske storm, Harvey, på trods af vindstød, der nåede op på 130 miles/t, da Harvey ramte. Værket er bygget 16 km inde i landet i ca. 8,8 meters højde over havet.