11. sept., 2017 – New York ’Slimes’ havde den 9. sept. en lang polemik imod Kinas Bælte & Vej, der er ved at rykke ind i Serbien, med titlen, »Med Kina, der rykker ind, høster Serbien fordele, med vedhæftede betingelser«. Selvom artiklen fokuserer på Serbien, er den mere generelt rettet mod at provokere hele Europa imod Kina.

Hvad er så disse angivelige betingelser, der er vedhæftet?

»Serbien må acceptere Beijings model for statsstyret udvikling«, skriver Times’ Barbara Surk og tilføjer, »Serbien vil sandsynligvis også blive belastet med enorm gæld. De fleste investeringer udgøres af lån fra kinesiske banker, typisk med en løbetid over 20 til 30 år med en rentesats på 2 til 2,5 %. Foreløbig har Kina lånt Serbien omkring 5,5 mia. til byggeri af broer, hovedveje og jernbaner«.

Kinesisk imperialisme, selvsagt. Misdæderen er den Nye Silkevej: »Ved navn den Nye Silkevej skal ruten løbe fra Kina til Tyskland, via den græske havn Piræus, og hen over Balkan-landene«, skriver Surk. Xis angivelige plan skulle være at bryde Europa op og holde Serbien og andre ude af EU: »Hr. Xis beslutning om at forfægte sin signaturpolitik i Serbien, et af de fattigste lande i Europa, var et snu træk, der satte initiativet på kollisionskurs med EU’s projekter i området. Hans strategi udnyttede ligeledes EU’s vanskelige relationer med de vestlige Balkanlande, der søger optagelse i unionen, og signalerede, at, i takt med, at USA trak sig tilbage fra verdensscenen, var det Kinas mål at udvide sin indflydelse direkte ind i Europas hjerte.«

Hun indrømmer, at Kinas opkøb af landets eneste stålværk reddede 5.200 jobs; at Kina planlægger at bygge en højhastighedsjernbane mellem Beograd og Budapest, og mere endnu. The Times himler op om, at dette er i færd med at ødelægge Europas planer om store infrastrukturplaner på Balkan, en plan, der blev udgivet i 2014 »for at forbinde gamle fjender, som Serbien og Albanien, med nye hovedveje og jernbaner for at forøge transporten og strømmen af varer. Initiativet, kendt som Berlin-processen og forfægtet af den tyske kansler, Angela Merkel, er en del af en mere generel integrationsplan for Balkanlandene«. Dette er imidlertid aldrig sket, hvilket Times meget belejligt undlader at nævne.

En anden »frygt«, skriver Surk, er, at »Kinas ambitioner vil bevare de autoritære ledere af lande som Serbien ved magten og efterlade nationerne i dyb gæld og hængende på projekter, der er befængt med miljømæssige mangler«. Alle disse investeringer, siger hun, »rejser frygten for, at Beijings generøsitet i balkanlandene ikke kun handler om forretninger, men også om geopolitik«, på en sådan måde, at »de nye normer i Bælte & Vej Initiativet, sammen med Balkanlandenes gamle regeringsværdier, vil udfordre normerne i den Europæiske Union.

Det må man sandelig håbe.

11. sept., 2017 – Thessaloniki Internationale Messe åbnede i weekenden 9. – 10. sept. med Kina som årets æresland. Den græske premierminister Alexis Tsipras, der talte ved åbningen af Kinas pavillon den 9. sept., hyldede det kinesisk-græske samarbejde og udtrykte sin tillid til de bilaterale bånd, der intensiveres, rapporterede Kathimerini og Nyhedsagenturet for Athen og Makedonien.

Tsipras sagde, at Kina som æreslandet var »en milepæl i de bilaterale relationer, der er blevet styrket i de senere år og har store fremtidsudsigter«. Han roste Kinas Bælte & Vej Initiativ, gentog Grækenlands stærke støtte og understregede den nøglerolle, de kinesiske investeringer spiller for Grækenlands bestræbelser for at overvinde statsgældskrisen og genoprette økonomisk vækst.

»Den kinesiske regerings strategiske initiativ for at investere mere end $1 billion på globalt plan med den ’Nye Silkevej’ sker på et tidspunkt, hvor Grækenland befinder sig i en fase, hvor det skal rejse sig fra den økonomiske krise på et tidspunkt, hvor landet må benytte sin vigtigste, relative fordel, som er, at vort land er det sted, hvor tre kontinenter mødes og bliver et globalt omdrejningspunkt for transport, handel og energi«, sagde den græske premierminister i sin åbningstale.

»COSCO’s store investering i havnen i Piræus fulgtes op af udtryk for betydelig interesse i en række investeringer på et tidspunkt, hvor den græske økonomi er ivrig efter investeringer. De kinesiske selskabers tilstedeværelse er i særdeleshed vigtig og hilses velkommen«, sagde han.

»Vi vil gå hurtigt frem og, via samarbejdet med kinesiske foretagender og kinesiske investeringer her, transformere Grækenland til at blive et internationalt omdrejningspunkt for transport, handel og energi«, sagde Tsipras.

Den kinesiske ambassadør til Grækenland, Zou Xiaoli, sagde i sin tale, at dette var første gang efter 19 år, at Kina var æreslandet ved Messen i Thessaloniki.

»Dette er et klart tegn på de fremskridt, vi har opnået mht. gensidig forståelse og tillid mellem de to lande og folkeslag, og på de fælles bestræbelser på at adressere udfordringer, til alles fordel«, sagde ambassadøren. »Det vil ligeledes udvide udsigterne til udvikling og styrke økonomisk fremskridt i hele Balkanområdet og det sydøstlige Middelhavsområde.«

Zou kaldte Tsipras’ nylige besøg i Beijing for en »milepæl« for de to lande, som gjorde det muligt at skabe en gensidigt fordelagtig relation.

Thessaloniki Internationale Messe er den største handelsmesse i Balkanområdet. Det tiltrækker besøgende fra 17 lande og omfatter 1.500 udstillere. Kina har det største udstillingsområde på messen og dækker 6.000 m². Blandt de kinesiske selskaber, der deltager, er China Cosco Shipping Corp., China Development Bank, Shehua Group Ltd., Huawei Technologies Co. Ltd., Zhingxing Telecommunication Equipment Corp., State Grid Corporation of China og Air China; alle er blandt Kinas største.

Foto: Den 82. Thessaloniki Internationale Messe åbnede lørdag, 9. sept. med Kina som æreslandet. Premierminister Alexis Tsipras (midten) ses her klippe båndet ved indvielsen af den kinesiske begivenhed.

Lørdag, den 9. september, blev Lyndon LaRouches 95-års fødselsdag fejret i Wiesbaden, Tyskland, i en kreativ og glædelig, international festligholdelse af hans livsværk og mission og hans bidrag til menneskeheden og alle hans kolleger. Festen indledtes med Helga, hans hustru, der oplæste sit bidrag til festskriftet, en inderlig, personlig hyldest til hendes mand, der efterfulgtes af Lyn’s inderlige besvarelse. Herefter fulgte seks timer med musik, hyldesterklæringer, poesi, drama, mad og drikke, og dialoger med Lyn (inklusive med Jacques Cheminade fra Frankrig og Elliot Greenspan fra det amerikanske Manhattan-projekt). Alt dette blev delt af medlemmer og venner fra Tyskland, Frankrig, Italien, USA, Sverige, Finland, Danmark, Belgien, Rusland og endnu flere nationer. Det var en vidunderlig fejring af Lyn’s geni og godhed, og af kærlighed til ham fra hele verden.

Leder fra LaRouche PAC, 10. sept., 2017 – Endnu engang vedr. Texas, og orkanen Harveys enorme økonomiske og menneskelige ødelæggelse, finder vi, at virkeligt omfattende infrastrukturprojekter for at forhindre sådanne ødelæggelser blev planlagt i 1960’erne. Dette var JFK-æraen med Apollo og den store »TVA« i det vestlige Amerika ved navn North American Water and Power Alliance, NAWAPA, (Nordamerikansk Vand- og Elektricitetssamarbejde). Disse muligheder blev stoppet, ribbet for pengemidler og forpligtelse, gennem udbruddet af britisk geopolitik i amerikansk politik – Vietnamkrigen. Det, der nu – under Storbritanniens Blair og Bush og Obama – kaldes krige for »regimeskifte«, har lige siden været en fjende af at sørge for det almene vel i Amerika. På grund af manglende dristige infrastrukturplatforme, der ville have kostet et titals milliarder, har vi nu set hele byer hærget af oversvømmelser og tab for hundreder af milliarder i den amerikanske økonomi.

Dette er faldet sammen med Wall Streets voksende dominans over amerikansk økonomisk politik, frem til og inklusive et enormt finanskrak, som vi endnu ikke er kommet os over. Det er ikke naturen, men derimod »grådighed og forsømmelse«, der forårsager orkanernes ødelæggelser.

Med et seriøst lederskab fra præsident Trump har en forståelse for behovet for at genopbygge nu bredt sig blandt amerikanere, sammen med en dybere følelse. Digteren Shelley, der også var en politisk skribent, skrev, at, under kriseperioder, ophørte mange mennesker, folk i stort tal, med kun at tænke på sig selv og deres umiddelbare familie og skifter ret pludseligt over til at rette deres passionerede opmærksomhed mod at hjælpe andre, og mod »det almene vel«.

Dette begynder nu at have en virkning i USA, som det ses i nogle nylige politiske diskussioner og i amerikanernes anskuelse mere generelt.

En del af dette er, at de vil have »Russia-gate« stoppet, og stoppet nu. Denne åbenlyse indsprøjtning fra britisk efterretning af en geopolitisk skræmmehistorie, til stort set at blive en ny McCarthy-isme i Amerika, må nu stoppe.

EIR har bidraget til at afslutte det gennem en betydningsfuld, offentlig begivenhed i New York i lørdags, som begravede svindelnummeret med »Rusland har fikset vores præsidentvalg«. Den særlige anklager, Robert Mueller, som nu endda kræver kommunikationerne fra Air Force One, som om præsidenten var på NSA’s liste over terroristfjender, sker på trods af den overvejende del af det amerikanske folks vilje og fortsætter med forberedelsen til at gennemtvinge en forfatningskrise. Dette må stoppe. Det samme må de gennemskuelige forsøg på at oppiske racekrige, bag hvilke ses George Soros’ og briternes hånd, og Muellers FBI’s hånd og hætte.

Præsident Trump og Kongressen må hurtigt gå frem med en økonomisk genopbygning og besejre Wall Street med en ny Glass/Steagall-lov, samt udstede statskredit for billioner til ny infrastruktur og produktivitet, og nye fremskridt inden for videnskab og varefremstilling.

Dette gør Kina allerede i hele Asien og i Afrika, i klart strategisk partnerskab med Rusland; og Bælte & Vej Initiativet er dér, hvor Trumps USA vil finde partnerskab inden for kredit og udarbejdelse af projekter, samt strategisk samarbejde for at stoppe regionale krige. Det er et nyt paradigme, mod hvilket præsident Trump på visse tidspunkter har været tiltrukket. Det må blive politikken, og »Russia-gate« må ud.

Foto: Præsident Donald Trump ankommer med Air Force One til Ellington Field Joint Reserve Base i Houston, 2. sept., 2017. Trump besøgte lokalsamfund, der var ramt af udbredte oversvømmelser, forårsaget af orkanen Harvey. (Air National Guard photo by Staff Sgt. Daniel J. Martinez.)

New York Times har produceret en 8 min. lang video med titlen »Into the Deluge«, om katastrofen i Houston, og som er centreret omkring Kesha Rogers’ (medlem af LaRouche PAC Policy Committee) forældre, der mistede livet i oversvømmelserne, men som også giver et indblik i nogle af redningsfolkene, de mange tragedier og ødelæggelserne. Kesha skriver: »Her er New York Times’ dokumentar, der dækker Harvey, og hvori min familie og andre optræder. De begynder med mig, der siger, ’Jeg har en mission. Vi har alle en mission.’«

Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Vært Matthew Ogden: God aften. Det er den 8. september, 2017; jeg er Matthew Ogden, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra larouchepac.com. Med mig i studiet i dag har jeg Paul Gallagher, EIR’s økonomiredaktør; og via video har vi Benjamin Deniston fra LaRouche PAC-websiden og vores forskningsteam. Vi vil have en meget rig diskussion, tror jeg. Før vi kommer til det, vil jeg blot sige, at vi nu er to uger, mindre end to uger, inde i katastrofen med orkanen Harvey; og vi har udstedt en nøderklæring, som vi har diskuteret i de seneste par udsendelser, med titlen: »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«

Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Før jeg begynder, vil jeg gerne opfordre alle vore seere til – hvis I ikke allerede har, og LaRouchePAC har tweetet et link til det – at se den 8 minutter lange video, der blev produceret af New York Times. Den har titlen »Into the Deluge« (Ind i syndfloden), og er en kort dokumentar om den hærgen og ødelæggelse, som orkanen Harvey har forårsaget i Houston, Texas, og det omkringliggende område. Videoen fortæller historien om Kesha Rogers (medlem af LaRouche PAC Policy Committee) og hendes familie, og hendes far og stedmor, der mistede livet i oversvømmelserne efter Harvey. Videoen starter med et uforglemmeligt smukt soundtrack af Kesha selv, der synger en spiritual, »Walk With Me«, lagt hen over utrolige optagelser af de dramatiske ødelæggelser efter orkanen Harvey og oversvømmelserne. Den fortæller, som jeg sagde, historien om ikke alene hendes far og stedmor, men også andre ofre, andre overlevende og de første nødhjælpsfolk, der trådte til efter orkanen Harvey. Den slutter med et citat af Kesha Rogers, som jeg mener, bør være temaet for vores udsendelse her i aften. Jeg viser det på skærmen [Fig. 1]. Kesha siger,

»Det er denne form for tragedier, der får folk til at komme sammen. Der har været en utrolig respons fra hele nationen og hele verden. Men man har ikke tid til at sidde hjemme og græde. Jeg har en mission«, sagde hun. »Jeg har arbejde, der skal gøres; det har vi alle. Det er pointen.«

På skærmen kan I se citatet af Kesha, og det er også nævnt i videoen fra New York Times, der har titlen, »Into the Deluge«. Jeg opfordrer jer til at finde den online og se den. Vi har tweetet linket til videoen, og I kan finde det på vores twitter-feed.

Men, dette er netop pointen; at vi alle har arbejde, der skal gøres, og det er denne katastrofe, der skete i Houston – men også andre, der nu truer os, inkl. med stor sandsynlighed orkanen Irma, der nu stormer af sted med retning mod Florida. Brug dette som alarmklokken til den ’bratte opvågning’ for endelig at samle denne nation og til at påbegynde den form for presserende nødvendige, økonomiske handlinger, der kan sikre, at denne form for tragedier aldrig mere kan ske. Disse orkaner er muligvis nok naturfænomener, og det vil vi diskutere lidt senere med Ben Deniston. Men den katastrofale hærgen i deres kølvand bør aldrig få lov at forekomme. Og de er virkelig menneskeskabte katastrofer, fordi vi har forsømt at tage de nødvendige skridt, som vi på forhånd er vidende om, for at forebygge og beskytte os mod virkningerne af denne form for naturfænomener. Vi kan gøre disse ting, fordi vi er menneskelige, og fordi vi kan forstå og tøjle naturens kræfter, og faktisk ikke alene mildne de ødelæggende virkninger, men sætte disse naturkræfter til at arbejde for det gode; som det, hævet over enhver tvivl, blev demonstreret med Tennessee Valley Authority. Vi dækkede TVA sidste fredag og viste et kort uddrag af en video; men dette er et eksempel herpå. Vi kan som nation gøre dette, fordi vi har en Forfatning og et økonomisk system, der blev grundlagt af Alexander Hamilton med netop dette formål.

Som jeg nævnte, så udstedte vi en nøderklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«, og den fremlægger et omgående firepunktsprogram: Genindfør Glass-Steagall, bryd Wall Street og dets magt op; skab nationale kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Hamiltons nationalbanker; investér kredit i ny infrastruktur med helt nye teknologier; og vedtag et forceret program for fusionskraft, der kan lade en stor udvidelse af NASA’s rumforskning blive drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse. Selv om dette er en presserende nøderklæring, der blev udgivet for kun en uge siden, og vi vil gennemgå, hvad der er sket på denne front, siden denne erklæring blev udstedt, så er det ikke nyt. Lyndon LaRouche har krævet dette i mindst et årti, eller mere. Så før vi går over til Paul Gallagher og Ben Deniston, vil jeg gerne vise et kort, 3-minutters klip af Lyndon LaRouche selv, i kølvandet på en tidligere naturkatastrofe. Dette var et webcast, som han holdt i dagene umiddelbart efter orkanen Katrina, der ramte New Orleans. Dette er i august, 2005, og her kan I se præcis, hvad Lyndon LaRouche havde at sige dengang, som de nødvendige skridt, der måtte tages, og hvad der er, og ikke er, blevet gjort siden denne historiske storm i 2005. Lad mig afspille dette for jer:

Lyndon LaRouche (video):

»De fleste mennesker forstår ikke arten af situationen, fordi de ikke tænker ud fra standpunktet om, hvad en præsident for USA bør tænke på et sådant tidspunkt. Vi har nu en krise, der hovedsagligt er en menneskeskabt katastrofe i tillæg til det, der ellers ville have været en kontrollabel, men alvorlig, naturkatastrofe. Det er den menneskeskabte katastrofe, som er det hovedproblem, vi må konfrontere og overvinde.

Det, som vi nu må gøre, og årsagen til, at vi nu har denne krise i Louisiana, Mississippi og Alabama, er, at vi opgav politikken om en forfatningsmæssig forpligtelse til fremme af det Almene Vel. Og derfor, fordi vi indførte nedskæringer, nedskæringer af det Almene Vel, med den måde, hvorpå vi udplyndrede de sociale ydelser (til arbejdsløshed, sygedagpenge, sundhedsydelser m.v.), opretholdt vi ikke længere levestandarden og støtten til disse områder, som ville gøre det muligt for dem at håndtere mange af disse problemer. Vi leverede ikke det, der krævedes, i Louisiana, Mississippi og Alabama, selv om vi vidste, det behøvedes, fordi vi ikke ville bruge pengene, fordi vi forsøgte at skære ned på midlerne til vores sociale ydelser, så vi, lad os sige, kunne føre krig i Irak, eller en ny krig, de vil have i Iran – denne form for ting. Vi har nu denne situation for os, som er skabt af vor befolknings lidelser i disse tre stater i særdeleshed. Men det er ikke problemet; det stiller et større spørgsmål til os. Er vi en nation? Hvad definerer os som nation? Vi kan redde denne nation; vi kan bringe dens værdighed tilbage. Vi kan ikke bringe de mennesker tilbage, der mistede livet pga. embedsmisbrug i denne periode, men vi kan redde denne nation. Vi kan sige, at vi vandt denne krig. Det er op til jer. Vi må gå tilbage til Fortalen til USA’s Føderale Forfatning og anerkende, at denne nations grundlæggende lov findes i Fortalen. Ikke alene mht. det nationale forsvar, men også i fremme af det Almene Vel for de levende, og deres efterkommere. Vi har overtrådt princippet om nationens forsvar, åbenlyst. Vi har endnu mere åbenlyst overtrådt politikken for fremme af det Almene Vel. Vi dømmer os selv til foragt, med mindre vi går tilbage, og nu gør fremme af det Almene Vel for de levende og deres efterkommere til regeringsgrundlaget. Tak.«

Matthew Ogden: Dette var altså et webcast med Lyndon LaRouche fra september 2005. Under den efterfølgende spørgsmål-og-svar-tid, forklarede han faktisk mere detaljeret, hvordan man skulle anvende princippet om det Almene Vel for at redde USA. Det kommer her på skærmen [Figurer 2 & 3], to korte klip, og så læser jeg dem. Hr. LaRouche sagde:

»Der er derfor én løsning; og det er at gå til Fortalen for USA’s Forfatning, om nationalforsvar og fremme af det Almene Vel for de nuværende og fremtidige generationer. Regeringer sætter det nationale banksystem under konkursbehandling og bankerot og forhindrer bankerne i at smække dørene i; går igennem en finansiel reorganisering af systemet for at sikre, at folk ikke bliver smidt ud af deres hjem; deres foretagender fortsat er åbne; deres pensioner udbetales; og vi fortsætter med at vokse …

USA er den eneste nation, der har en Forfatning, der pr. tradition kvalificerer os til at gå over til statslig bankpraksis, som det beskrives af Hamilton. De private banker skal under konkursbehandling … de skal reorganiseres. Man rydder op i værdipapirerne, og man skaber ny kredit, der får økonomien til at vokse, gennem investering i infrastruktur og andre ting, der er tilstrækkelige til at sikre, at det, vi tjener om året, overstiger det, vi bruger om året med hensyn til de nuværende regnskaber. Og dét må vi gøre.«

Som I ser, så var dette for 12 år siden; og Lyndon LaRouche var allerede på scenen med præcis den politik, som er fremlagt i denne nøderklæring, som vi udstedte i sidste uge.

Jeg vil nu bede Paul Gallagher om at forklare lidt mere om dette. Hvor er vi nu, siden denne nøderklæring blev udstedt, og hvad mangler der at ske?

Her følger Paul Gallaghers indlæg, der efterfølges af Ben Denistons indlæg, i engelsk udskrift:  

PAUL GALLAGHER:  You mean the emergency statement that we
issued about two weeks or ten days ago.  I’ll come to that, but I
just want to point out, Lyndon LaRouche was making that statement
not only at the end of 2005 immediately after the devastation
from Hurricane Katrina, but also in the then-foreseeable — and
he had foreseen it for sure — preparations for the financial
crash of 2007-2008.  He was saying that in regard to that
oncoming crash and the disaster that had occurred in Louisiana,
Mississippi, and Alabama, the reorganization of the private banks
of the United States under a Glass-Steagall standard, enabling
them to be mediators of credit both from savings and from the
Federal government into the businesses of the economy and also
the creation of national banking and large amounts of national
credit in that way precisely for infrastructure, not just
reconstruction.  Construction of infrastructure that never had
been produced, and had to be produced with new technologies then
in order to prevent future such disasters.  So, he was looking to
both.
There is a memory in the United States obviously of three
major cities being devastated.  And when we put out this policy
statement, we were thinking of the fact that the memory of the
devastation of New Orleans, the devastation of the New York-New
Jersey area a few years later, the devastation now of
southeastern Texas a few years after that, and the threat of
another one in Florida.  These are essentially a single memory, a
single thought in the minds of many millions of Americans about
what has to be done that hasn’t been being done.  When we as a
nation have allowed three of the greatest cities of the country
to be effectively, at least temporarily, destroyed.  In the case
of New Orleans and New York, the long-term damage to their
neighborhoods, to their school systems, to their transportation
systems, is still there.  The long-term damage to their economies
is still there, and it’s getting worse.  So, this has shown
something very clear that if you postpone and do not act on a $25
or $50 billion or even $100 billion infrastructure that must be
made, you will shortly be paying, in one way or another, hundreds
of billions of dollars in economic losses.  Losses of wages,
losses of jobs, losses — tragically — of human lives by the
hundreds and perhaps thousands as in Katrina; because you have
not done that.
In the 1930s, there was a kind of thinking which was driven
by Franklin Delano Roosevelt’s leadership.  We’ve seen in the
last ten days the first — as Shelley would say, the locks of the
approaching storm — the first indications of the revival of that
kind of thinking.  The way they thought then about this was made
clear in the government TVA film that you showed on this program
last week, when the announcer said in showing the devastating
flooding, the raging Tennessee River and its tributaries
destroying buildings, destroying agricultural areas, killing
people.  The announcer described it as devastating effects on
human beings of greed and neglect; not of nature, but of greed
and neglect.  And it’s that neglect which LaRouche was speaking
about there, and it’s that neglect which we’ve seen in New
Orleans and the Gulf Coast, then New Jersey and New York, now
again in Texas and the Gulf Coast in the destruction of whole
cities and killing of people, completely unnecessarily.  This was
man-made, and I think there is a video which has come out down in
Houston, put out by the newspaper, the {Houston Chronicle}, of
the former flood control director of Harris County — which
includes Houston — in which he says very strongly right at the
beginning, “This was a man-made disaster”; meaning the flooding
of Hurricane Harvey and everything that it did.  He knew that
because he was personally involved in trying to get one of the
infrastructure solutions — only one of them — right in the city
of Houston that was necessary in order to prevent this kind of
devastating flooding.  He was unable to get it done because of
political and because of greed and neglect.  Neglect of the
Constitution, neglect of the General Welfare of the population,
he was unable to get it done.  He says this was a man-made
disaster.
Now, things are beginning to change.  I was in a meeting
with a senior figure who works for the House of Representatives
Transportation and Infrastructure Committee immediately after
Hurricane Harvey.  He said that they expected that discussion of
legislation on infrastructure funding would start sometime next
year.  This was only ten days ago.  He was saying it would start
sometime next year that they would begin to discuss the
possibility of legislation to fund new infrastructure in the
United States.  We were then in a situation in which the nearly
year-long and in a certain sense with his candidacy year and a
half-long attack on President Trump to attempt to force him out
as a candidate, and then attempt to force him out of the
Presidency.  That attack — the Soros forces, the British
intelligence initiated attack and the way in which the Democratic
Party leadership had gone along with this — had created a
tremendous division in the country; one which people only have to
remember back to the Charlottesville events of a month ago, to
realize how deep and how that implicit racial division in the
country was being pushed at the same time that war was
threatening from many directions.  We have to realize that, going
all the way back to the 1960s when John F Kennedy was
assassinated after having launched this tremendous infrastructure
program known as NASA and the Apollo Project, and having tried to
get started an equally ambitious Earth-based terraforming and
water management project for the entire West of North America —
the North American Water and Power Alliance program.  That it was
war, it was the Vietnam War and the tremendous economic,
budgetary, and political and social effects of that war which
destroyed those things.  It will consider and push them off the
table from then until now — for 50 years.  That kind of
preoccupation with regime change wars, it will push the General
Welfare off the table over and over again unless the American
people realize that, at a point like this, we can’t let that
happen.  Now we have to build.
So, we have seen some changes.  The one that got the most
publicity, of course, was the sudden agreement between President
Trump and the Democrats in Congress.  On the part of the
Democrats, they had already agreed and acknowledged and more or
less admitted in the days before that, that their strategy of
Resist promotes racial divisions.  Resist tried to impeach the
President.  This strategy was a failure and was dangerous to the
country, and they were going to abandon it if Hillary Clinton
would only shut up.  They were going to try and get something
done instead.  That already had dawned on them before the
terrible lesson of Hurricane Harvey and the perhaps $100 billion
in economic losses; clearly more than 100 precious lives being
lost.  This hit them on top of that.  You then had this agreement
that enable $15 billion in a first down payment of recovery aid
to go through, together with a measure to fund the government for
the next three months and a measure to remove the debt ceiling
for the next three months.  Clearing the decks perhaps for
further expansion of what is going to be done to rebuild.  Not
only to rebuild obviously in east Texas, but to rebuild in
Florida and to rebuild in Puerto Rico and some of the smaller
islands.  Puerto Rico has had for some time a very clear
possibility of a development bank needing only the guarantee of
the Federal government in order to turn development of its port
position particularly into development of infrastructure on the
island; electrical and transportation, which is currently in such
bad condition and which has now been knocked out. So, that door
was opened.
Then already yesterday, we saw the President having a
meeting with a large number of members of the Senate and the
House on the so-called Gateway Project, the major necessary
infrastructure step to repair what Hurricane Sandy left behind it
in terms of inoperable or increasingly deteriorating and failing
transportation; subway and freight rail transportation all around
the New York City area, which has famously been turned into the
Summer of Hell this summer in terms of trying to get anywhere.
You’re taking your life in your hands to get anywhere in New
York.
There was a meeting between Trump and the two governors of
New Jersey and New York, the Senators from New Jersey and New
York, a number of members of Congress of both parties, in which
there was a least a tentative agreement made to proceed with this
Gateway Project.  This involves building two new tunnels — each
one way — under the Hudson River from New Jersey to New York in
the general northeast rail corridor of the United States.  Having
done that, then to be able to repair the tunnels which were made
almost inoperable by Sandy; which incredibly have nonetheless
been used in the five years since.  Also, to replace the bridge
which is in such terrible condition in Hackensack, over which all
of the East Coast passenger and freight rail goes from Florida
all the way to New England.  Supposedly, 10% of the GDP is
waiting to fail when that bridge cannot be hammered back into
line so the trains can go over it.  There are other improvements
in this Gateway Project.  It was given a top priority in the
National Governors’ Association list of major new infrastructure
projects in the country, which they issued earlier this year in
January.
The members of Congress coming out of this meeting made
clear that there was an optimism and a thrust, a potential
commitment of the Trump administration to fund all the funding
that remains to be needed for that; this is on the order of up to
$15 billion from the Federal side that needs to be put in that
investment.  They were, at least on the part of the President,
they were ready to make that commitment, and talked about others
as well for that general area; including reconstruction for the
international airports there and connecting those international
airports — which incredibly, are not connected by transportation
now.  This then started people talking about the potentials for
Congress to meet these bills.  There is not a means, and there
hasn’t been a means really since Franklin Roosevelt’s
administration, there hasn’t been a reliable means by which the
Federal government can create this kind of credit that Mr.
LaRouche was talking about, and on that basis actually fund the
new infrastructure that is needed.
Now you have in Texas as well, members of Congress from both
parties talking about a major new building of flood control for
the cities along the southeast coast of Texas on the Gulf.  I’ll
just read you the comment of one Republican member of Congress.
He said, “There’s going to be another Harvey, and we need to
build at least one more reservoir, maybe two or more reservoirs.
We have to figure out how to get the water out of the Houston
area down to the Gulf of Mexico without flooding.”  There have
been plans for at least 50 years which at least expressed in
general, if you have that slide I gave you [Fig. 4], we could
show one of them, which expressed at least in general how this
has to be done.  It’s very small and can only be indicated in the
broadest strokes that what is involved there is, at the lower
right, the construction of an intercoastal canal.  Essentially a
large canal for moving water either from the northeast to the
southwest along the coast, but behind the cities of the coast.
Moving it in either direction by pumping.  Thereby you can see
generally, the numerous rivers which come down to the Gulf, which
are involved always in the flooding of all of these cities
whenever there is a hurricane. What you probably cannot see
clearly on that slide, is that there are nine new reservoirs
specified in that plan on those rivers, which together with the
canal make it possible to control flood waters that are
threatening the cities on the Texas Gulf coast and to move water
in either direction.  Either for drought relief, if that’s
necessary, but more critically here, for flood relief by bringing
the water eventually all the way down to the Rio Grande at the
Mexican border.  This is one element.  At the top of the screen
is shown another main element canal system to bring flood water
from the Mississippi River across northern Texas into the dry
plains where the Ogallala Aquifer is, which could be recharged.
These were plans of the Texas State Water Authority.  These
were state plans typical of those which were made at the time in
Harris County, within which is Houston.  Other plans were being
made for a channel underneath one of the freeways that was being
built, which would discharge water.  A very large underground
channel, tunnel, which would discharge water from those two
reservoirs which everyone heard and saw overflowing ten days ago.
It would discharge and bring that water down to the Houston ship
channel and into the Gulf.  That was, I think, particularly the
plan which the former Harris County Flood Control Commissioner
was referring to in his interview with the {Chronicle} in which
he said, “This was a man-made disaster that we did not get this
done.”
Now these clearly are, as the New York project is, these are
new infrastructure efforts which will require tens of billions of
dollars in investments.  That is exactly what we have been
circulating in Congress, and circulating this statement now with
them in order to get a national bank created, which can generate
$1-3 trillion in national Federal credit for investment in this
new infrastructure.  And in order to get the existing
Glass-Steagall legislation in both Houses to be passed so that
these disasters are not added to by a looming financial crash
which takes the banks to be bailed out again.  But rather, those
banks can be counted on to take part in this kind of rebuilding
effort because they are taking in deposits and they are lending
them into the economy.
Ben is going to talk more about the contributions here of
the space program.  That also must see not just $100 billion or
whatever it’s going to be in recovery aid for Harvey, but a great
deal more money in accelerating and reviving NASA space
exploration, which went the way of the Vietnam War nearly 60
years ago.
So the view of this is changing.  The Texas governor has now
created a commission to rebuild the state.  As a Republican, he’s
appointed a Democrat to head it.  On all of these levels, there
is the potential now that this lesson will actually be learned,
because the country has been put in a different state of mind as
a result of seeing this kind of disaster occur unnecessarily time
and time again, and the tremendous human costs that it has.  So,
let’s really push that to the greatest extent we can, and do it
in exactly the spirit that LaRouche was laying out there 12 years
ago.  He, by the way, is 95 years old today.  He has lived and is
living an incredibly productive human existence, and we wish him
many more.

OGDEN:  And one of the results of what Lyn has done over the
last 40 years alongside Helga is what’s now emerging
internationally.  You can counter pose what hasn’t been done here
in the United States in terms of these great infrastructure
projects with what is being done now by China and the Belt and
Road Initiative.  It’s a necessary counterpoint to draw.  Look at
what Xi Jinping had to say at the BRICS conference which occurred
— this is the 9th BRICS conference — which occurred in China
over the course of last week and the beginning of this week.  You
look at what China is actually now building.  Obviously, the
Three Gorges Dam is an incredible example; that’s the Chinese
TVA, but on an even grander scale in certain regards.  But look
at now what’s being done abroad, including the example of the
Transaqua water transfer program to refill Lake Chad in Africa.
There’s an excellent video update that was published by Alicia
Cerretani on larouchepac.com just a couple of days ago on that
subject.  But that indeed should continue to be the inspiration,
encapsulating the entirety of this emergency program that must be
done nationally, we also have to follow through on the initiative
for the United States to join this great projects dynamic abroad.
What’s being done by China with the New Silk Road and the Belt
and Road Initiative.
What Paul has just been discussing, and even what I
referenced with what China has done, is an element of the
terrestrial infrastructure that indeed must be built, and should
by built by all means.  But there’s an entirely different
dimension that also must be included in this picture when we’re
talking about these great weather episodes and other aspects of
what it means to understand and harness nature.  I decided to ask
Ben Deniston to come on today because he has a bit of an
exclusive breaking report on what the space weather conditions
are right now as we speak, which are coinciding with the
developments around Hurricane Irma and the other approaching
hurricanes that are now tracking across the Atlantic.  So, Ben,
go ahead.

BENJAMIN DENISTON:  Thank you, Matthew.  So, we are seeing a
very interesting situation with respect to certain activities of
our Sun, our Solar System, and what you might call the cosmic
environment that we’re watching very closely; because these could
play into a strengthening of Hurricane Irma, which could push an
already potentially dangerous situation into something even
worse.  I’m going to get into that a little bit more in just a
second, but I think first and foremost, coming off of what was
discussed, these events — the tragedy of Harvey, the major
earthquake just off the coast in Mexico, the largest earthquake
in Mexico in 100 years.  We have Irma as we just said, coming
towards Florida, which hopefully will avoid a dangerous situation
there, but it does look like it could be potentially very
catastrophic.  All of these events should remind us that what
we’re dealing with as a single mankind on one small planet in the
Solar System and in this Galaxy.  These are unfortunate events,
but also an opportunity to bring people together as we discussed,
not just in the United States, but internationally.  To realize
what mankind can uniquely do to defend ourselves against these
kinds of situations.  Some of that includes a better
understanding of what factors actually play into these things.
In passing, just because there’s so much crazy propaganda
about supposed man-made climate change being a factor in these
storms, that’s just bunk; that should just be said outright.
It’s unfortunate that we even have to say it, but given the fact
that this is being pushed as a major top-down propaganda
campaign, we should just say outright that there is no evidence
at all that storm systems and extreme weather has been getting
worse as a function of increasing CO2 levels in the atmosphere.
There is no evidence of that.  Even just look at the history of
hurricanes in the United States.  Since 1970, we’ve had four
Category 4 or higher hurricanes make landfall on the United
States.  In the 40 years prior to that, we had 14.  So, what’s
all this talk about extreme weather getting worse?  We just
recently exited a very anomalous drought of hurricanes, where we
had no Category 3 plus hurricane make landfall on the United
States for almost 12 years earlier at the turn of this century.
So, there’s no evidence that we’re seeing more extreme
situations; there’s no evidence that human CO2 emissions play any
factor at all.  Again, it’s unfortunate that we have to waste our
time to even address this, but just because it’s being pushed
down the throats of the American people and much of the world
population, we should just make that clear outright.
But what we do have is natural weather and natural storms
and natural extreme events.  Instead of this false blaming of
human CO2 emissions, we should instead be taking a higher
perspective on what factors actually do influence extreme weather
and climate change.  These are factors that go beyond the Earth.
These are factors that go to the Sun, that go to the Solar
System.  That again, forced mankind to realize we are one very
unique species on one very small planet; and we know very little
about what actually determines the conditions we live in here on
Earth.  So, it’s about time that humankind as a whole wakes up,
stops playing these insane geopolitical games to try and compete
over some small amount of wealth developed on the planet so far,
and realizes that if we collaborate as one species, we can uplift
the entire population of this planet to a much higher level.  And
we can collaborate on defending our entire planet from disasters
like this.
So, as Matt mentioned, this is a developing situation that I
briefed him on and Mr. LaRouche and Mrs. Helga Zepp-LaRouche on
earlier this morning about possible space weather effects which
could worsen Hurricane Irma.  Again, this is an ongoing process
that is playing out, so we don’t know exactly what’s going to
happen.  But it is worth highlighting what we know so far.  As we
know, Hurricane Irma is now thought to be a couple of days away
from most likely making landfall on the southern coast of
Florida.  It is already a very extreme and intense hurricane.
Just a few days prior, our Sun — if we can switch over to the
graphic animation [Fig. 5] we have here — our Sun released the
strongest solar flare in about a decade.  This was released on
September 6th.  So that bright flash in the lower right central
region is this explosion on the surface of the Sun.  This was
classified as an X-9 flare; a very strong solar flare.  That was
actually the strongest of a series of intense solar flares that
the Sun has released in the last week.  So, the Sun — despite
going into a bit of a slumber — has decided to send out a
barrage of rather strong outbursts.  These outbursts send a
strong wave of gas and plasma from the Sun barrelling at the
Earth.  As we see in this next graphic [Fig. 6], as is a rather
well-known phenomenon, when the Earth’s magnetic field gets
blasted by these outbursts from the Sun, it causes the Earth’s
magnetic field to begin to fluctuate wildly; what’s called a
“geo-magnetic storm.”  So, a storm in the Earth’s magnetic field.
I’m sure most people know, our entire planet is surrounded
by a magnetic field that is critical to supporting and protecting
life on Earth, providing certain unique electromagnetic
conditions to the biosphere on Earth; it’s part of our regular
Earth system we live with day to day, year to year, etc.  When
the Earth’s magnetic field gets blasted with these outbursts of
solar activity, the Earth’s magnetic field goes into these
fluctuations referred to as “geo-magnetic storms.”  What you’re
looking at here [Fig. 7] is an index provided by NOAA of the
level of geo-magnetic activity over the last three or four days.
As you can see, coming into the night of September 7th and into
the very early morning of September 8th, we saw an explosion of a
very intense geo-magnetic storm, corresponding with these
outbursts of solar activity which are referred to as a “coronal
mass ejection”; an ejection of material from the surface of the
Sun, corresponding with that intersecting Earth’s magnetic field.
As you might intuit from this diagram, what we’ve currently
experiencing is a very intense event; a very intense geo-magnetic
storm classified as severe by NOAA’s metrics.
There’s much that can be said about this.  These
geo-magnetic storms are known to be potentially dangerous to the
Earth’s electrical infrastructure.  That’s something that’s
becoming a very well-known and clear point of concern, that when
we have these types of geo-magnetic storms, this can actually
wreak havoc on our electrical grid.  That’s something we actually
want to keep a very close eye on today and in the coming days.
But another aspect of this, which we see in the next graphic
[Fig. 8] is that when the Earth’s magnetic field is compressed
like this, this actually temporarily increases the shielding of
the Earth from galactic cosmic radiation.  So, we temporarily
have a stronger protection from this continuous flow, this
continuous input of radiation coming from our entire galactic
system.  This is also another well-known phenomenon; this is
referred to as a “Forbush decrease,” named after the scientist
who identified this event whose name was Scott Forbush.  But as
you can see here, from the most recent data being provided, this
is an indication of the level of galactic radiation reaching the
Earth’s atmosphere, and we can see this sharp drop coming
immediately in the context of this geomagnetic storm and the
solar outburst.
These are all well-known phenomena.  These are not
mysterious, these are not unexplained or unknown, but there’s an
element of this that does not yet get enough attention; which is
that, when you have this particular type of activity, geomagnetic
storms, reduction of the cosmic radiation reaching the Earth’s
atmosphere, this is known to very likely be a factor in
potentially increasing the severity and strength of hurricanes
and cyclones.  And what we have on the screen here is one study,
showing that in 2005, this tragic event of Hurricane Katrina
which we heard referenced earlier, was actually partially
strengthened by the activity of the Sun in a very similar way to
what we’re looking at right now. [Fig. 9]  This was a study by
Prof. Sergei Pulinets, and some associates as you can see on the
byline there; where they analyzed a very similar situation where,
when Katrina was a few days off the Gulf Coast for its actually
second landfall, there was a coronal mass ejection, there was a
geomagnetic storm, and that led to a strengthening of Hurricane
Katrina at the time.
What we’re looking at now, today, is a potentially similar
situation, where what we see with these cosmic effects on the
weather system, is that when you have these reductions in cosmic
radiation reaching the atmosphere, that actually can lead to a
greater temperature difference between the surface of the ocean
and the top of the atmosphere, which can lead to a greater rate
of convection and a strengthening of the hurricane.
And so those are the conditions we’re immediately watching
now with Hurricane Irma, which is already a very strong
hurricane.  We’re already seeing a geomagnetic storm. Various
people who are aware of these potential cosmic influences on
these events are watching very closely to see if we will see a
strengthening of Irma in response to these conditions.
This is a developing situation; I’m sure we’ll have more on
this in the coming days, but as I said at the beginning, this is
an unfortunate but valid example of the kinds of lessons we
should take to heart as mankind, and realize that this is for
example the perfect area of study that we, the United States.
should be collaborating on with Russia and with China on
developing greater insights into.
This brings back to mind Mr. LaRouche’s work on the
Strategic Defense Initiative and the revival of that proposal
with the “Strategic Defense of the Earth,” where the same
principle was brought forward; namely, that the United States,
Russia, leading powers need to move beyond a system of conflict
and mutually assured destruction and towards a system where we
realize that mankind as a whole, and especially these leading
most powerful nations, have to come together and provide all the
resources we have available as nations, all of our scientific
capabilities, all of our technologies, and actually bring these
together in joint efforts to defend our planet as a whole from
these types of events.  Better understand these cosmic influences
driving our climate and weather systems, and begin to determine
what we can do to defend our populations from these types of
activities.
So we’ll be watching the situation very closely.  We’ll see
what develops over the coming days, and we’ll certainly have more
on this very dramatic situation with these coming hurricanes as
things develop.

OGDEN:  Thank you, Ben.

GALLAGHER:  Actually, I have two questions, Ben.  The
meteorologists are saying now that there’s an extremely high
temperature differential between the upper atmosphere and the
Earth’s surface in the western Atlantic and the Gulf; they’re
connecting that directly to the great strength of these
hurricanes.  Are you saying this is related? In that work that
you just showed [by Pulinets, et al.], that this is related to
the reduced cosmic irradiation of the upper atmosphere?  That’s
one question.
The other has to do with the space assets that are watching
all this.  Do they need to be increased?  I heard, for example,
that in the case of radar satellite observations of the
development of Harvey, that these were German radar satellites
that were doing this.  Are there missing assets or assets that
should be increased in the U.S., in the NASA program?

DENISTON:  Yes, to take the first question.  Generally, over
time the upper atmosphere will be cooler than the oceans in this
region.  So you have a certain temperature differential that’s
already naturally there.
The role that galactic radiation plays, is that actually
helps to facilitate a higher rate of condensation of water vapor,
and release of latent heat, in this region. So the flux of cosmic
radiation actually helps to facilitate a slight warming of the
upper atmosphere in this region.  If you have that process all of
a sudden halted, you’ll get less warming, and obviously cooling
of the upper atmosphere, which could increase the temperature
difference and lead to an even stronger hurricane.
That process is happening now; the conditions that are being
reported on already are before we’re seeing the effects of this.
Now obviously, this is not a simplistic, mechanical, 1, 2, 3,
process.  There are many factors involved, there’s variations in
the cosmic radiation flux coming in already; there’s many other
factors involved in affecting the hurricane itself.  So we’re not
in a position to absolutely say one way or the other exactly what
the effect of this situation is going to be.  But we can
definitely identify Katrina; and then other hurricanes have been
studied as well, where it’s been shown that there formation or
their strengthening often comes a couple days after these types
of geomagnetic storms and drops in the cosmic radiation flux.
Again, the mechanism, the causal relation that Professor Pulinets
and others have presented, is that relates to this heating of the
upper atmosphere by cosmic radiation flux.
But that directly ties into your second question, is that,
yeah, we need many more satellites and other instruments to be
monitoring these conditions, much more extensively and in real
time around the world.  We do have some very impressive assets up
there;  but much more is needed to really better understand, not
just the Earth’s own atmosphere and weather system, but the
relation to the activity of the Sun and the activity of the
Galaxy.  One of our key assets for directly measuring the
activity coming from the Sun towards the Earth, which is called
the ACE satellite, is already many years past its life expectancy
and expected to fail at any time.  As of now, we have no
replacement ready to send up.  That’s just one example.  That’s a
satellite that sits directly in between the Earth and the Sun,
and intercepts the high-energy radiation, especially the plasma,
coming from the Sun before it reaches the Earth, and at least
gives us a little bit of a warning and analysis of what the Sun
is sending at us.  And that thing is ready to go.  That’s just
one example.
I think this also relates to the question of earthquakes and
earthquake forecasting which we’ve covered on this site before
also. [See interview with Prof. Sergey Pulinets
http://archive.larouchepac.com/node/17944]  We could use
dedicated satellites that could help measure the precursor
conditions, that could alert us to coming earthquakes, like this
devastating earthquake that just hit off the coast of Mexico.
So there are certainly more satellite systems that we could
be developing, more ground-based systems as well,  to get some
better understanding of the intersection of solar activity,
galactic activity, the activity intrinsic to the Earth system
itself;  and actually begin to get a better handle on how all
these factors play together in affecting the climate and
affecting the weather.  And really, to get serious about it,
begin to think about how we can manage these situations and
intervene; and obviously, forecast and give early warning, but
potentially even intervene to change these conditions and defend
life on Earth.
And that should be a top, strategic priority of leading
nations of the world. And I think that just goes hand in hand
with this new paradigm that we’re seeing potentially emerging
with the leadership of China, with its Belt and Road initiative,
and with this idea of “win-win cooperation”; in which we can move
beyond, finally, and put behind us this insane geopolitical games
which you’re still seeing attempting to be rammed down Americans’
throats with this crazy lie about Russian “hacking” and
attempting to make the Russians look like the biggest bogeymen in
the world, and play up this crazy game of conflict against
Russia, economic warfare against China. These are our allies!
We’ve got to put all of this behind us and look at them as
collaborators, for our nation, for other nations in the world
that can help us to defend our species as a whole against these
kinds of conditions.

OGDEN:  Let me pick up directly off what you just
referenced, Ben, and put on the screen the advertisement for the
conference that’s coming up in New York City tomorrow, which will
go directly to that point.  This is a conference as you can see
that’s featuring William Binney, NSA whistleblower; Ray McGovern,
the founder of the Veterans Intelligence Professionals for Sanity
(VIPS) and himself a veteran CIA analyst; and William Wertz from
{Executive Intelligence Review}.  The title of the event, is:
“The Russian ‘Hack’ Inside Job:  Who’s Trying To Destroy the
Presidency and Start a World War with Russia?”  As you can see on
the screen there, there’s still time for you to RSVP and register
to attend, that’s going to be available, http://lpac.co/ytvips .
That link is active now, but it’s going to be available in the
description of the video which is immediately below this video in
the YouTube player.  If you’re in New York City also you can get
in contact, and register for the event in person.
This is going to be an historic event, following up on the
memo, which is becoming a controversial memo which was published
by William Binney, Ray McGovern and others from VIPS, which
documented that according to the metadata the so-called “Russian
hack” of DNC emails could not have been a hack, but was in fact
some sort of inside job, a leak in order to set up the conditions
where, now, you have this so-called Russia-gate, and the mad
drive to undermine the efforts that Trump had at least intended
to initiate to restore the kinds of cooperate relation between
the United States and Russia.
It’s this kind of great powers relationship between the
United States and Russia, the U.S. and China, what we now see
developing in terms of the BRICS, with Russia, China, India,
Brazil and South Africa and other national relationships:  This
is what Lyndon LaRouche has been campaigning for for years, in
that form.  To say, now is the time to abandon and discard this
British Imperial mentality of geopolitics, petty competition over
so-called natural resources, or “limited” natural resources, and
perpetual war; and to initiate exactly what you’re saying, Ben,
this kind of cooperation within the species as a whole: To say,
what are the common aims of mankind and how can we collaborate in
a “win-win” modality to achieve those common aims.
And under that category you would say that common defense of
mankind  from these great natural and terrestrial,
extraterrestrial phenomena, which we see expressed in discrete
ways in the form of these hurricanes, those kinds of natural
disasters; also these earthquakes, which are obviously part of
much broader and much larger kind of terrestrial phenomena, which
we have yet to understand.  And what is the connection of that to
the space weather that our planet exists in?
So that’s a fascinating kind of view.
But just in the same way that we have to abandon those
geopolitics abroad, we also have to abandon the kinds of
British/Wall Street mentality here in the United States, which is
this insane negligence of our physical infrastructure, and in the
interest of mere, monetary speculation; and to return to the
general welfare principle, you heard Mr. LaRouche so beautifully
and emphatically say that, in that webcast excerpt that we have
from 2005, in the aftermath of Katrina; return to the general
welfare and restore the system of Hamiltonian national credit.
So I think that’s a sufficient place to conclude our
broadcast here, today.  I’d like to thank you, Ben, for joining
us, remotely there.  And we’ll stay tuned for developments as
they occur on that front.  And I’d like to thank Paul Gallagher
for joining me here in the studio.
So please tune in on this website tomorrow, at 1 p.m.
Eastern Time, for the historic conference out of New York City,
featuring Bill Binney, Ray McGovern, and Will Wertz; and we’ll be
back with you on Monday for our strategic overview.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, 7. september, 2017 – Det er pludselig blevet blændende indlysende, at Ruslands præsident Vladimir Putin – ligesom sin forfader i ånden, Frankrigs Ludvig »den Varsomme« XI – har været i færd med at væve og atter væve et spindelvæv af potentielt tæt økonomisk samarbejde mellem Nord- og Sydkorea og Rusland – og med Kina og også andre partnere. Dette var den oprindelige »LaRouche-plan« for fred i Koreahalvøen, der fungerede frem til den dag i 2002, hvor den blev saboteret via »udefrakommende kræfter«, der arbejdede sammen med daværende vicepræsident Cheney, og bagefter med præsident Obama. Putin har arbejdet på dette spindelvæv med uundværlig støtte fra Kina – men tilsyneladende også fra visse kræfter i Washington.

Da Lyndon LaRouche blev opmærksom på dette, sagde han,

»Lad være med at diskutere det. Ikke noget opkog af de forskellige detaljer. Lad være med at spilde yderligere tid – bare gør det! Og ved at gøre det – NU – vil I tvinge dem, der gør modstand mod det, til at bekende kulør. De vil blive afsløret, klar til at blive uskadeliggjort.«

Netop samtidigt hermed har den værste atlantiske orkan, der nogensinde er registreret, med en vindstyrke på180 mil/t, og 300 mil/t på højdepunktet, hærget igennem hele Caribien og efterladt nogle af de britiske koloniøer i ruiner, der er ufattelige for det 21. århundrede. For eksempel sagde Barbudas premierminister, at 90 % af deres bygninger er blevet ødelagt, og 60 % af deres befolkning var blevet hjemløse. De britiske herrer (Barbuda er en del af Commonwealth of Nations, tidligere Det britiske Statssamfund) havde absolut intet gjort for at forberede sig på syndfloden – men hvorfor skulle de også det?

Men den amerikanske regering, ledet af præsident Trump, er opmærksom og up-to-date om situationen og mobiliserer de relevante resurser for Florida og andre truede områder – og dette vil igen gøre det muligt for befolkningen, både de første nødindsatspersoner (redningsfolk, paramedicinere o. lign.) og frivillige borgere, at udvise den heroisme, de så blændede har demonstreret i Houston. Vi vil respondere, som situationen kræver. Vi vil genopbygge så hurtigt, det er fysisk muligt. Alt er forandret siden Katrina og Sandy.

I Caribien må USA tilbyde det fulde program for Ingeniørkorpset, som Lyndon LaRouche og tidligere præsident Bill Clinton foreslog for Haiti efter jordskælvet i 2010. Monsterpræsident Obama skød denne plan ned, så Haiti, der i dag stadig ligger i ruiner, nu arbejder sammen med Kina hen imod en genopbygning af landet.

Men vores presserende nødvendige hastegenopbygning kan kun være et springbræt til et komplet, nationalt infrastrukturprogram, der nu må indledes med udstedelse af massive mængder statskredit, og i samarbejde med Kina. Ikke alene vil vi begrænse omfanget af stormrelaterede katastrofer i fremtiden, men vi vil også transformere hele vores økonomi fra den katastrofe, vi arvede efter Bush og Obama, og til at blive den store, agro-industrielle magt, som verden, og amerikanerne, nu har brug for.

Om dette sagde Lyndon LaRouche igen:

»Spild ikke tiden på at diskutere det. Bare gør det! Og vi får se, hvem, der forsøger at forhindre det – det vil være åbenlyst!«  

Foto: Pressemeddelelser i kølvandet på forhandlinger med præsidenten for Republikken Korea Moon Jae-in. 6. sept., 2017. (en.kremlin.ru)

7. sept., 2017 – Gunther Schnabl, en økonomiprofessor ved Leipzig Universitet, har givet et langt interview til Deutsche Wirtschafts Nachrichten (DWN), hvor han siger, at den politik, som føres af den Europæiske Centralbank, svækker Tyskland, så Tyskland til slut ikke vil kunne hjælpe andre lande i Europa. Tyskerne er stadig relativt rige, siger han, fordi ECB har bygget en finansboble, og tyske indtægter opretholdes af boblen. Men, når aktieboblen og ejendomsboblen brister, bliver det hårdt.

»Europæisk velfærd er baseret på en høj industriproduktivitet. Efter Anden Verdenskrig var den stejle stigning i produktivitet grundlaget for de stigende lønninger og udvidelsen af de sociale systemer. Fagforeninger tog sig af at honorere produktionsstigninger med korresponderende lønstigninger for alle. Eftersom [gennem ’billige’ penge] selskaber [nu] har mistet incitamenterne til øget produktivitet, kan lønniveauer og sociale ydelser ikke opretholdes for alle.«

ECB-politikken fører til øgede sociale ubalancer i forskellige lande, sagde Schnabl. »På den ene side trykkede politikken med de ekstremt billige penge, som jeg netop beskrev det, lønniveauet for store udsnit af befolkningen, ned. På den anden side promoverer det spekulative faser på finansmarkederne, som vil gøre nogle få meget rige – investeringsbankierer og direktører for hedgefonde. Når boblerne brister, vil centralbankerne stille endnu mere billige penge til rådighed for at sikre, at det rige befolkningsudsnit ikke lider tab, og nye spekulative bølger skabes. Med en sådan pengepolitik er det ingen overraskelse, at ubalancer inden for lønninger og rigdom vokser globalt.«

Selv om BNP »i Tyskland er så højt som nogensinde, så er fordelingen af omkostningerne til bailout – redninger – af bankerotte banker og stater meget uretfærdig. Lønninger, jobsikkerhed og pensioner er stadig høje for de ældre, der også er rigere stillet. Men lønninger og sociale ydelser for unge mennesker falder mere og mere, eftersom billige penge tvinger ejendomspriserne og aktiepriserne mere og mere i vejret, og det ikke længere er muligt for de unge at akkumulere rigdom gennem den sociale stige.«

Ikke desto mindre, siger han, »så har den gode økonomiske situation i Tyskland også en positiv virkning på andre lande. Men dette fungerer kun, indtil boblen brister.«

Schnabl, der er en von Hayek-akademiker, har imidlertid ingen løsning ud over det frie marked.

Interviewet kommer i sammenhæng med en voksende anti-ECB-stemning i Tyskland, på tærsklen til ECB’s bestyrelsesmøde i dag, som igen udsatte beslutninger om gradvis aftrapning til næste måneds møde. Rygter, som blev opfanget af Il Sole 24 Ore, siger imidlertid, at ECB-præsident Mario Draghi har indgået en aftale med sin efterfølger, Bundesbank-præsident Jens Weidmann, om at bevare nulrenter i hele 2018. Bankaktier i Europa faldt efter ECB-pressekonferencen, i forventning om en fortsat nedgang i bankernes profitter.

Læs hele interviewet: https://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/2017/09/06/ezb-politik-schwaecht-deutschland-die-goldene-gans-wird-gerade-geschlachtet/

Foto: Den tyske økonomiprofessor Gunther Schnabl.

Paris, 7. sept., 2017 (Nouvelle Solidarité) – På trods af den kendsgerning, at den ene rapport efter den anden afslører, at den tyske arbejdsstyrke er blevet fuldstændig forarmet af Hartz IV-»fleksibilitetsprogrammet« for arbejdsmarkedet i Tyskland, afslørede den franske præsident Emmanuel Macrons arbejdsminister, Muriel Penicaud, den 31. aug. omsider for offentligheden de »dekreter«, de har vedtaget for at »befri« den franske økonomi og gøre den mere »erhvervskompatibel«, dekreter, der vil føre Frankrig samme vej som Tyskland. Ved at vælge denne fremgangsmåde med »dekreter« har regeringen fuldstændig undgået debat i Nationalforsamlingen.

I en pressemeddelelse karakteriserer tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade dekreterne som »Business France-dekreter«, fordi Muriel Penicaud er tidligere chef for en institution ved navn Business France, der udførte marketing af Frankrig som en god forretningsmodel over for verdens investorer, i modsætning til den økonomi efter Colberts model, landet engang var.

Disse dekreter, siger Cheminade, er ensbetydende med at afmontere det Nationale Modstandsråds sociale program, som blev udarbejdet af den Fransk Modstand under krigen, inspireret af Roosevelts New Deal, som forbedrede levevilkårene for den franske arbejdsstyrke på en stor og langvarig måde. Grundpillerne i dette program var: et anstændigt hjem, et job, et offentligt sundhedssystem og pension for alle. Disse grundlæggende rettigheder er garanteret for alle i fortalen til 1946-forfatningen, som senere blev integreret i de Gaulles forfatning for den Femte Republik.

Denne reform, uden at gå ind i de juridiske detaljer, repræsenterer et reelt brud med den permanente jobkontrakt (CDI), som frem til i dag er blevet vel beskyttet af arbejdsloven. Disse dekreter har nu muliggjort »projektkontrakter«, dvs., kontrakter, der kun gælder i projektets løbetid. Tidligere blev de kun tolereret inden for byggeindustrien; nu bliver de udvidet til andre områder, især til den digitale økonomi. Samtidig er de kompensationer fra arbejdsdomstole (Prudhommes) til arbejdere, hvis permanente kontrakter blev ulovligt brudt, og som hidtil har været høje, nu blevet skåret ned. Sluttelig, for at bryde arbejdsloven, der regulerede alle arbejdsspørgsmål nationalt, og fagforeningerne, har Macron promoveret beslutninger taget på industrielt brancheniveau, eller gennem simple selskabsafstemninger (en venden op og ned på normhierarkiet). Således kunne bonusser, der ofte er en vigtig del af den generelle løn, blive besluttet på det enkelte selskabsniveau gennem afstemning. Alt imens fagforeningerne ønskede at gøre det ulovligt for internationale selskaber, der opererer i Frankrig og overordnet tjener profit, at beslutte at dumpe et fransk datterselskab, eller en del af selskabet, så fastslår disse dekreter, at selskaber, der overordnet set er sunde, har ret til at afskedige arbejdere, hvis en del af et selskab ikke er konkurrencedygtigt.

Bemærk, at den samme Emmanuel Macron, der havde den frækhed at klage over manglen på »heroisme« i den nuværende politik i et interview den 30. aug. til Le Point, og som hævder, han vil inkarnere den, intet siger om den eneste kamp, der ville være heroisk: Kampen for at sparke de finansielle vekselerere ud af templet med en ny Glass/Steagall-lov og genindføre social retfærdighed på arbejdsområdet med stabile og velbetalte jobs til alle. Den selv samme dag, som disse dekreter blev meddelt, meddelte de 40 topgrupper på Paris’ CAC40 aktiebørs rekordhøje profitter på EU51,6 mia. i årets første seks måneder.

Foto: Frankrigs arbejdsminister Muriel Penicaud (højre) meddelte de nye arbejdsmarkedsdekreter den 31. aug. Ved siden af hende, Frankrigs premierminister, Édouard Philippe.

7. sept., 2017 – Den tidligere italienske finansminister Giulio Tremonti har lanceret en ny politisk bevægelse ved navn »Rinascimento« (Renæssance; genfødsel), sammen med Vittorio Sgarbi, en kendt kunstekspert, hvor ideen er at genoplive Italiens nationale identitet og suverænitet, baseret på Renæssancens ideer. De har udgivet en bog, Rinascimento, hvor Sgarbi adresserer historien og Tremonti adresserer den nuværende, politiske del. Selv om bogen allerede er ude, vil Tremonti og Sgarbi officielt præsentere bogen og bevægelsen den 13. sept.

Bogen ‘Rinascimento’, skrevet af Tremonti og Sgarbi

Bogen begynder godt: Brunelleschi. Fra dette udgangspunkt, der fremlægges som højdepunktet af renæssanceideen om videnskab og skønhed, gennemgår Sgarbi hele spektret af renæssance- og postrenæssancekunstnere, men mere som et katalog end som et stykke arbejde, der er orienteret mod en opgave.

Med hensyn til den Europæiske Union kræver Tremonti, at man går tilbage til Romtraktaten, hvor suverænitetsindrømmelser blev beskrevet som »undtagelser« og ikke normalitet og kun skulle gennemføres »som sidestillet« (med traktaten, og altså ikke stå over denne, -red.). Han kræver heller ikke udtrykkeligt Glass-Steagall. Man har det indtryk, at det, han ikke siger, er vigtigere end det, han siger:

For eksempel kræver han investeringer for Afrikas vedkommende, som en løsning på migrationskrisen, men den eneste, konkrete forholdsregel, han foreslår, er at afsætte 1 % af EU’s indtægter fra merværdiafgift som hjælp til Afrika. Efter en beskrivelse af dette erkender han imidlertid, at det ikke ville være tilstrækkeligt, og at det, vi virkelig har brug for, er store projekter, men han forklarer ikke dette yderligere.

Med hensyn til Kinas rolle i Afrika er han mere moderat end han har været for nylig, hvor han har advaret om kinesisk ekspansion. Han siger, at Europa må blive involveret med Kina i Afrika og ikke overlade Afrika til kineserne alene.

Denne artikels forfatter har det indtryk, at bogen blev skrevet i hast. Det er f.eks. en spektakulær mangel, at Machiavelli helt er udeladt. EIR spurgte Sgarbi om dette gab, da vi havde lejlighed til at tale med ham på et kulturelt arrangement den 2. sept. Sgarbi, der er en narcissist, men også en anti-snæversynet person (inkl. EU- og LGBT-snæversyn), sagde, Machiavelli »måske manglede«, fordi Sgarbis opgave var at tage sig af den figurative kunst og arkitektur, hvorimod den nuværende, politiske del var Tremontis opgave.

Denne mangel var muligvis utilsigtet, men den reflekterer bogens utilstrækkelighed mht. at repræsentere et faktisk instrument til at opnå det mål, som er bogens forfatteres erklærede mål. Det gode er, at bogen vil fremprovokere en national debat, hvor LaRouche-bevægelsen vil intervenere som en autoritet.

At genoplive Italiens identitet og suverænitet vil sige at fokusere på den røde linje, der gennemløber Renæssancens giganter med det formål at identificere den italienske identitets generelle karaktertræk som imago viva Dei (i Guds billede), som Dante karakteriserede det i sin Guddommelige Komedie, og Brunelleschi i sine arkitekturmesterværker, baseret på anti-empirisk videnskab. I denne forbindelse er Machiavelli det manglende led, som det rammende beskrives af Friedrich List i hans afhandling om den politiske økonomis nationale system (Das nationale System der politischen Ökonomie).

Foto: Giulio Tremonti (venstre) og Vittorio Sgarbi. I midten detalje fra maleriet Den skumfødte Venus, malet af Sandro Botticelli i 1486.  

v/ formand Tom Gillesberg.

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/oversvommelser-i-usa-fulgt-af-demokratisk-samarbejde-med-trump-vil-usa-fa-en-ny-start

Leder fra LaRouche PAC, 6. september, 2017 – Mens katastrofen i Houston, fremkaldt af orkanen Harvey, fortsætter, braser den største, atlantiske orkan i moderne historie, kategori fem-orkanen Irma, tværs over Caribien og forventes at have ramt Haiti, Cuba og Puerto Rico, når du læser denne leder, og vil umiddelbart herefter ramme Florida. En kompetent infrastrukturplan var blevet foreslået for Texas under Kennedy-administrationen, som ville have fjernet den forgangne uges værste rædsler – hvis den var blevet gennemført. I tilfældet med disse caribiske øer, hvor den eksisterende infrastruktur er forfalden eller ikkeeksisterende, er det tvivlsomt, om evnen til at overleve Irma er til stede.

I hele USA blev, under de 16 år med Bush og Obama, billioner af dollars smidt ind i bailouts af spillekasinoer på Wall Street, alt imens yderligere billioner blev spenderet på at ødelægge lande i Mellemøsten og overgive dem til terroristbander og drev millioner af mennesker ud af deres hjem som flygtninge i hele området og ind i Europa. I dag må Koreahalvøen, iflg. neokonservative, der er et levn fra Bush- og Obamaæraen, blive næste mål for deres mislykkede militære eventyr – til trods for, at bogstavelig talt alle mentalt raske mennesker advarer om, at resultatet ville blive en katastrofe for hele den menneskelige art.

Ikke desto mindre lærer størstedelen af verden nu fra første hånd, hvordan Kina har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom på kun tredive korte år, med den Nye Silkevej, der bringer infrastruktur, industri, sundhedsfaciliteter og håb til de nationer og befolkninger, der i løbet af de seneste flere hundrede år har været genstand for udplyndring under koloni- og postkoloniæraen, under vestlig dominans.

Aktivister i LaRouche-bevægelsen i USA rapporterer, at amerikanere i stigende grad nu anerkender det »nye paradigme« (som Helga Zepp-LaRouche kalder det), der nu vokser frem af det kinesisk-russiske samarbejde og skaber nye, globale institutioner som BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen. Disse nye organisationer rækker nu ud til Afrika, Latinamerika og Asien – og endda til Europas døende økonomier – gennem nye, finansielle institutioner (f.eks. AIIB og BRIKS’ Ny Udviklingsbank) og tilbyder kredit til fysisk udvikling uden IMF’s politiske og økonomiske »betingelser«, som har holdt nationer i underdanighed til britiske og amerikanske diktater.

Men disse amerikanere forstår ofte ikke, hvorfor USA ikke gennemgår en lignende udviklingsproces. De er blevet forledt til at tro på den monetaristiske myte, at frihed betyder briternes og Wall Streets frihed til at køre økonomien, og verden, som de ønsker. I takt med, at New York Citys undergrundsbane bryder sammen, hvorfor gør vi så ikke det, kineserne ville have gjort, og bygger et helt nyt system med den absolut nyeste teknologi, i stedet for ynkeligt at forsøge at lappe på denne hundrede år gamle monstrøsitet? I takt med, at Houston drukner, hvorfor så ikke gøre, hvad kineserne gjorde for at redde tusindvis af liv hvert år, og byggede verdens største dæmning og vandkraftsystem, med de Tre Slugters Dæmning? Det samme selskab, der byggede de Tre Slugters Dæmning, udfører nu forundersøgelser til at redde Centralafrika gennem Transaqua-projektet, der vil transportere vand fra Congofloden til den skrumpende Tchadsø. Hvorfor har USA ikke bygget NAWAPA-projektet og vandstyringsprojektet i Houston og lignende storstilede projekter, som Kennedy, sammen med sit rumprogram, foreslog?

For at kende svaret på dette spørgsmål, må vi »få tingene til at bryde frem« i USA, som Lyndon LaRouche i dag sagde. »Vi må gøre det – tal ikke om diverse ’enkeltspørgsmål’; tal om kendsgerningerne. Det må gøres for menneskeheden – intet mindre. Og tiden er inde – sejren vil være inden for rækkevidde.«

Det eneste, der står i vejen, er Det britiske Imperium – hvilket vil sige institutionerne i London og på Wall Street, som har fået lov at bevare »Federal Reserves uafhængighed« og det »frie markeds« fjernelse af Glass-Steagall og relaterede reguleringer af banksystemet. Det var de politikker, som FDR gennemførte, og som gjorde det muligt for ham at dirigere den statslige kredit til den mest massive infrastrukturudvikling, verden nogensinde havde set, eller ville se igen, frem til nutidens Ét Bælte, én Vej, der kommer fra Kina. Nu er den amerikanske økonomi brudt sammen, og Wall Street-bankerne er bankerot og forsøger desperat at redde deres spillegæld ved at udplyndre, ikke alene udviklingslandene, men også den amerikanske økonomi og det amerikanske folk.

Størstedelen af det amerikanske folks respons til katastrofen i Houston var den, at tilsidesætte de medieskabte »spørgsmål«; spørgsmål, der blev skabt med det formål at gøre mennesker små og skabe kunstige konflikter og smålige eller irrelevante bekymringer, alt imens deres verden kollapser i økonomisk forfald og permanent krigsførelse. Men, efter Harvey, tog tusindvis af mennesker til Houston og tilbød deres hjælp for at redde mennesker, der var nødstedte, det være sig Demokrater eller Republikanere, hvide eller sorte eller brune, endda med deres eget liv som indsats.

Trump blev valgt, fordi han var forpligtet over for at afslutte dette økonomiske forfald og politikkerne for de evindelige krige for »regimeskifte«.

Hans bestræbelser på at bygge en arbejdsrelation med Rusland, og for at gå sammen med Kina i den Nye Silkevej, er løfterigt for USA’s deltagelse i dette nye paradigme. Briterne og deres aktiver i USA er desperate for at stoppe ham i at gennemføre denne plan, som ville betyde enden på Imperiet.

I dag påpegede Helga Zepp-LaRouche den inspiration, som alle amerikanere føler, der ser de uselviske handlinger hos de tusinder af mennesker, der handler for at hjælpe dem, der nu lider nød i Houston. Hvis vi skal indgyde i amerikanerne, styrken til at handle imod Imperiet, til at befri nationen og verden for City of Londons og Wall Streets diktater, sagde hun, må vi gøre alt, der står i vores magt, for at opløfte folk til det sublimes, det ophøjedes niveau, i Schillers forståelse – for i sig selv at finde den godhed, der er mere dyrebar end selve livet, den godhed, i hvilken hvert enkelte menneskes evne til at handle til gavn for menneskeheden generelt, findes. Intet mindre end dette vil lykkes, og alligevel, som Lyndon LaRouche sagde, så, hvis vi handler på denne vis, er sejr inden for rækkevidde.

Foto: 2-dages grafisk vejrudsigt for det atlantiske tropeområde. (weather.gov)    

Leder fra LaRouche PAC, 5. september, 2017 – Øjeblikket er stadig modent for amerikanere til at lære af de enorme menneskelige og økonomiske tab som følge af orkanen Harvey: Byg den nye infrastruktur, der burde have været bygget for længe siden, for at forebygge, at disse katastrofer berøver amerikanere deres hjem, jobs, ufortalt rigdom og endda livet. Vend det sammenbrud, der finder sted i slow-motion, af forældede infrastrukturplatforme, på hvilke den amerikanske økonomi har arbejdet.

For henved 50 år siden lavede staten Texas et udkast til planer for et omfattende system til vand- og oversvømmelseskontrol, som ville beskytte statens Golfkyst-byer fra oversvømmelse – og dens yderste, sydøstlige kyst og øvre sletter fra tørke – ved at koble mange damme og reservoirer sammen via en lang kanal langs kysten, der kunne flytte overskydende vand mellem flodbassiner. Dette var i det samme årti, hvor JFK og RFK arbejdede for en vandmanagementplan i det vestlige USA ved navn North American Water and Power Alliance – det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde – et dusin gange større end Tennessee Valley Authority – til overvindelse af ørkendannelse og til kunstig vanding af landbrugsjorder.

Behovet for at bygge sådanne nye og højere teknologiske infrastrukturplatforme mindskes ikke, fordi en økonomi, der køres af Wall Street, og mange krige har blokeret for dem. Der kommer et nyt, historisk øjeblik, hvor de må udføres. Vi er nu blevet bragt til dette punkt, med tre, store amerikanske byer, der er blevet fuldstændig ødelagt af orkaner på lidt over et årti, og med økonomiske tab, der langt overstiger prisen for at bygge disse store projekter.

Dette kræver mere end blot store udgifter, der vedtages af Kongressen til katastrofehjælp – selv om FEMA’s katastrofemidler vil være brugt ved slutningen af denne uge, med endnu en alvorlig orkan, Irma, der nærmer sig. Det vil blive nødvendigt at udstede statslige kreditter for billioner til infrastruktur i de kommende par år, noget, der kun kan gøres gennem statslig bankvirksomhed efter Alexander Hamiltons model og gennem den form for storstilet kredit til projekter, som blev udstedt af præsident Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corporation.

Kongressen må hurtigt skabe begge dele, som det er angivet i LaRouche PAC’s Erklæring om en Nationalpolitik af 30. aug. Kongressen må ligeledes genindføre Glass/Steagall-bankopdeling for at sikre, at private banker trækkes ud af Wall Street-spekulation og er med i en genopbygning af finansiering. NASA må genoplives og spille en førende rolle, som denne udviklings videnskabelige drivkraft.

Dette betyder, at vi må mobilisere for de »Fire Økonomiske Love for at redde nationen« fra 2014, forfattet af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche. Og Kinas og BRIKS-landenes Bælte & Vej Initiativ for globalt samarbejde om finansiering og byggeri af nye, storstilede infrastrukturprojekter, er den ramme, vi må tilslutte os.

Betænk, at USA konfronteres med tre kriser: Wall Street, som trækker det hen imod endnu et finanskollaps; truslen om atomkrig over Koreahalvøen; og sammenbruddet af fundamentet for dets økonomiske liv, infrastrukturplatforme. Præsident Trumps oprindelige plan for sit præsidentskab, som var at samarbejde med Rusland og Kina og koncentrere os om at genopbygge Amerikas infrastruktur, ville have ført til en anden og bedre situation end disse kriser. Amerikanere må skride til handling, og handling nu, for at komme til denne plan.

LaRouche PAC må gå i spidsen for at få denne påtrængende nødvendige politik; andre vil følge efter.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin, Kinas præsident Xi Jinping og hans hustru Peng Liyuan før receptionen, hvor formand Xi Jinping var vært for BRIKS-ledere og lederne af de inviterede staters delegationer. 4. sept., 2017. (en.kremlin.ru)

4. sept., 2017 – Mens verden med bæven ser på Nordkoreas magtfulde demonstration af atomvåben og USA’s trusler om krig, mindede Lyndon LaRouche verden om, at det var sabotage af hans politik for »fred gennem udvikling«, først fra George Bush’ og Dick Cheneys, og dernæst Obamas, side, som forårsagede den nuværende krise. »Rammeaftalen« fra 1994 under Bill Clinton arbejde på at afslutte Nordkoreas atomvåbenprogram, med inspektører fra IAEA på stedet, til gengæld for økonomisk samarbejde, da Bush og Cheney skrottede den til fordel for miltære trusler og konfrontation. Igen i 2002, da den sydkoreanske præsident Kim Dae-jung, med opbakning fra Rusland og Kina, genoptog sin »Solskinspolitik« med at åbne for økonomisk samarbejde med Nordkorea, afviste Bush og dernæst Obama samarbejde, alt imens de beskyldte Nordkorea for at »snyde«.

Kendsgerningen er, at briterne og deres neokonservative kohorter i USA ikke ønsker en løsning, eftersom krisen i Korea retfærdiggør deres bestræbelser på at ramme Kina, økonomisk og militært. Dette bliver klart i dag gennem Washingtons respons til den opfattede trussel fra Pyongyang.

USA’s inkompetente ambassadør til FN, Nikki Haley, sagde i dag ved hastemødet i FN’s Sikkerhedsråd, at Nordkoreas leder Kim Jong-un »tigger og beder« om krig og sagde, at USA er i færd med at udarbejde et udkast til en resolution, der skal til afstemning i næste uge, og i hvilken »USA vil anse ethvert land, der gør forretninger med Nordkorea, som et land, der hjælper deres hensynsløse og farlige atomare hensigter« – dvs., at målet er at ramme Kina, såvel som også Rusland. Finansminister Steven Mnuchin, Wall Streets aktiv i Trump-administrationen, sagde søndag til Fox News, at han arbejdede på sanktioner, der ville medføre, at »enhver, der ønsker at handle eller gøre forretninger med [Nordkorea], ville blive forhindret i at handle eller gøre forretninger med os«. Han taler formentlig om at udelukke visse kinesiske banker og selskaber af USA’s finansielle system – hvilket er sindssygt.

Dette gør det ligeledes klart, at målet også er at ramme Trump, mere bestemt hans bestræbelser på at opbygge et arbejdsvenskab mellem USA og både Kina og Rusland, og som er baggrunden for den igangværende »farvede revolution« imod ham af forrædere i begge partier.

Selv tweetede Trump, at Kina »forsøger at hjælpe, men uden meget held«, og beskyldte Sydkorea for at »formilde«, når det på nogen som helst måde ønskede at indgå i en relation med Nordkorea. General Mattis udstedte en erklæring, der sagde: »En hvilken som helst trussel mod USA eller dets territorier – inklusive Guam eller vore allierede – vil blive mødt med en massiv militær respons, der både er effektiv og overvældende.«

På den anden side udstedte den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins kontor en erklæring, der sagde: »Korea er et land, der har oplevet en krig mellem brødre. Krigens ødelæggelser bør ikke gentages i dette land.« Moon har udtrykkeligt erklæret, at præsident Trump har forsikret ham om, at der ikke bliver nogen militæraktion imod Nordkorea uden Seouls godkendelse. Ikke desto mindre optrapper Moon-regeringen tempoet for deployeringen af THAAD-missiler i dets land (på trods af stærk opposition fra Kina og Rusland) og diskuterer med Washington, deployeringen af amerikansk, strategisk militærudstyr i Sydkorea, inklusive et atomarmeret hangarskib og strategiske bombefly.

Både Kina og Rusland fordømte kraftigt Nordkoreas atomtest, men gjorde det klart, at Washingtons afvisning af forhandlinger med Pyongyang, eller af at indskrænke sine militærøvelser, der truer Nordkorea, ligeledes er ansvarlig for krisen. »Det er min personlig opfattelse, at der slet ikke ville have været nogen konflikt, hvis USA var holdt op med at bevare konflikten«, sagde den russiske vice-premierminister og præsidentielle udsending for Fjernøsten, Yuri Trutnev, til TASS. »Hver gang, Nord- og Sydkorea synes at være ved at komme overens, og spændingerne begynder at lette, begynder der straks nogle flådeøvelser, der endda understreger en plan for øvelser, hvis formål er at angribe Pyongyang, hvilket er en direkte provokation«, sagde Trutnev.

Talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium, Geng Shuang, sagde mandag til reportere, at Nordkorea må være meget klar over, at FN’s Sikkerhedsråds resolutioner forbyder sådanne aktiviteter. Men Geng tog også afstand fra truslerne mod Kina. Han sagde, at Kina anså det for uacceptabelt »med en situation, hvor vi på den ene side arbejder for at løse dette spørgsmål fredeligt, men hvor vore interesser på den anden side udsættes for sanktioner og sættes på spil. Dette er hverken objektivt eller rimeligt.«

China Daily skrev i en leder: »Der er ingen tvivl om, at handlingerne fra den Demokratiske Folkerepublik Koreas side … er grov overtrædelse af relevante resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd og har voldt alvorlig bekymring i området og globalt. Men det hjælper ikke situationen, at Trump tweeter angreb på DFK og kritiserer Sydkorea og Kina.« Lederartiklen fortsætter med at fremføre, at »den fundamentale fiaskofor Trumps strategi er, at den sætter for store håb til en stramning af sanktionerne, en strategi, der i årtier har vist sig at være en fiasko«. Lederartiklen fortsætter »Hvis Trump har ret, når han siger, at Kina ’forsøger at hjælpe, uden meget held’, så skyldes det, at USA ikke har lyttet til Kinas råd, såsom at genoptage sekspartsforhandlingerne og direkte kontakter mellem USA og DFK og acceptere den ’tosidede suspendering’, hvor USA og Sydkorea stopper deres militærøvelser og DFK suspenderer sine atomtests.«

Putin, Xi Jinping, Abe, Moon og andre vil mødes i denne weekend, nogle på det igangværende BRIKS-møde i Xiamen, og dernæst på det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, hvor Korea vil stå højt på dagsordenen.

5. sept., 2017 – Præsident Xi Jinping holdt en afsluttende pressekonference ved slutningen af BRIKS-topmødet i Xiamen i dag. Han sagde, at BRIKS-lederne havde opnået »bredt samtykke om den aktuelle, internationale situation, global styrelse og BRIKS-samarbejde«. På Kinas initiativ, sagde Xi, havde de inviteret fem andre lande, Thailand, Egypten, Tadsjikistan, Mexico og Guinea til at deltage i Dialogen mellem Fremvoksende Markeds- og Udviklingslande sammen med BRIKS-lederne. Under temaet, »At styrke gensidigt fordelagtigt samarbejde for fælles udvikling«, sagde Xi, »diskuterede ledere måder til styrkelse af internationalt samarbejde om udvikling og aftalte at skabe et bredt baseret udviklingspartnerskab og optrappe gennemførelsen af 2030-Agendaen for Bæredygtig Udvikling, for fælles udvikling af alle lande«.

Der har været spekulationer om, at BRIKS kunne blive udvidet på topmødet til BRIKS-Plus med tilføjelse af disse andre fem lande fra forskellige regioner, men ikke alle medlemmer var favorabelt indstillet over for et sådant projekt. Især havde Indien, der i de seneste par uger har haft en ophedet uoverensstemmelse med Kina over grænsespørgsmål, åbent modsat sig denne udvidelse.

Det stod ikke desto mindre klart, at dette praktiske samarbejde med andre udviklingslande ville skride hastigt fremad. Xi sagde: »Det er en fin tradition, at BRIKS har dialog og samarbejder med andre fremvoksende markeds- og udviklingslande. Under de nuværende omstændigheder er en sådan dialog og et sådant samarbejde blevet endnu vigtigere. Dialogen mellem Fremvoksende Markeds- og Udviklingslande, som Kina var vært for, har sendt et stærkt budskab om tættere syd-syd-samarbejde og samarbejde om global udvikling. Ledere, der deltog i dialogen, er enige om, at fremvoksende markeds- og udviklingslande, der oplever et momentum for god vækst, er velplaceret til at spille en større rolle, når det kommer til at gennemføre 2030-Agendaen for Bæredygtig Udvikling og forbedre global, økonomisk styrelse. Vi må intensivere syd-syd-samarbejde, skabe en fremgangsmåde for BRIKS-Plus samarbejde, i vid udstrækning række ud til andre lande for at skabe partnerskaber for udvikling og etablere et åbent og afvekslende netværk af partnere i udvikling.«

Xi rapporterede ligeledes om BRIKS-landenes forpligtelse til at intensivere deres politiske og sikkerhedsmæssige samarbejde og styrke gensidig, strategisk tillid. »På topmødet er vi BRIKS-ledere enige om det synspunkt, at, med BRIKS-samarbejdet, der nu går ind i sit andet årti, må opbygning af institutioner gå fremad i overensstemmelse med de skiftende tider, hvis vi skal sikre stærk støtte til dybere og mere materielt samarbejde generelt.«

Han beskrev, at, i det forgangne år, havde de fem lande afholdt et møde mellem højtplacerede repræsentanter for sikkerhedsspørgsmål og det første, uafhængige møde mellem BRIKS-udenrigsministre. »Vi har udviklet køreplaner for samarbejde inden for områder som fremme af handel, handel med tjenesteydelser, valutaveksling, betaling i lokal valuta og partnerskab mellem det offentlige og det private, etableret det Afrikanske Regionale Center for den Ny Udviklingsbank og udarbejdet BRIKS Handleplan for Innovationssamarbejde«, sagde Xi. Han fortsatte, at BRIKS-ledere har aftalt at lægge mere vægt på innovation og på denne måde »gribe de historiske muligheder, som en ny runde af industriel revolution tilbyder og forbedre økonomisk struktur i et højere tempo med det formål at sikre mere robust og bæredygtig vækst og kvalitetsvækst for alle«.

I sin indledende formandsberetning på plenarmødet den 4. sept. havde Xi annonceret, at Kina bidrog med $4 million til projektforberedelsesfonden for BRIKS’ Ny Udviklingsbank, for bankens operation og langsigtede udvikling. Derudover afsatte Kina $75 mio. til økonomisk og teknologisk samarbejde og udvekslinger mellem BRIKS-lande. Kina vil også forpligte sig til $500 mio. til Hjælpefonden for Syd-Syd-samarbejde. I sin formandsberetning citerede Xi en kinesisk talemåde for at udtrykke betydningen af solidaritet i BRIKS og sagde, »et partnerskab, der er skabt med den rette fremgangsmåde, trodser geografiske afstande; det er tykkere end lim og stærkere end metal og sten«.

Hele teksten:

Afsluttende pressekonference: http://news.xinhuanet.com/english/2017-09/05/c_136586311.htm

Hovedtale til plenarforsamling: https://www.brics2017.org/English/Headlines/201709/t20170904_1906.html

Foto: Kinas præsident Xi Jinping møder pressen efter BRIKS-topmødet i Xiamen, Kina.  

Leder fra LaRouche PAC, 4. sept., 2017 – De aftaler, der nu indgås på BRIKS-topmødet, der finder sted 3.-5. sept. i Xiamen, Kina, og som er forbundet med det umiddelbart efterfølgende Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, i det fjernøstlige Rusland, vil få stor betydning for udformningen af menneskehedens fremtid i resten af dette århundrede. BRIKS er, som Kinas præsident Xi Jinping påpegede her, en helt ny skabelse inden for verdenspolitik – det er ikke en alliance, men et partnerskab, på vegne af interesserne hos både partnere og dem, der ikke er partnere. Og selv om dets medlemmer alle er lande under udvikling, så er BRIKS nu ansvarlig for 60 % af al vækst i verdensøkonomien i officiel målestok – og for meget mere i en sand videnskabelig målestok. BRIKS eksemplificerer, ligesom Bælte & Vej Initiativet, som det er nært forbundet med – såvel som også Shanghai Samarbejdsorganisationen – det nye paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har været de intellektuelle fortalere for. Geopolitik har totalt slået fejl. BRIKS er den bølge, der fører til fremtiden. Hvor er det uheldigt, at amerikanere og vesteuropæere ikke må læse om dette og stifte bekendtskab med det; i så fald ville den stærke tendens mod en fornyet moral og enhed i nationen, som vi nu ser bryde ud i hælene på katastrofen med orkanen Harvey, være endnu stærkere.

Det er ikke tilfældigt, at endnu en farlig Koreakrise bryder ind på netop dette håbefulde øjeblik, som signaleres af BRIKS-topmødet og disse forandringer i USA, der finder sted fra det ene øjeblik til det næste. Se på, hvor det finder sted – på Kinas grænse, og på grænsen til Rusland, og til USA’s traktatpartner Sydkorea, og tæt på Japan. Vil vi give lov til, at dette potentiale bliver sprængt i luften? – evt. sammen med en hel masse andet? Under diskussioner om denne seneste Koreakrise i dag sagde Lyndon LaRouche, at det var et direkte resultat af »udefrakommende kræfters« ødelæggelse af den succesfulde politik til at forebygge krig gennem udvikling, som han havde fastlagt i 1990’erne.

Under diskussioner i dag påpegede medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Diane Sare, det potentiale, der pludselig mærkes i USA, for, at Kongressen, præsidenten og det amerikanske folk kan komme sammen på vegne af dette lands reelle behov, som det udtrykkes i Lyndon LaRouches Fire Love fra juni 2014, og i USA’s tilslutning til den store verdensmission for menneskehedens fremme, som nu anføres af Kina og Rusland.

Vi nærmer os det historiske momentum for fundamentale forandringer, som vi i så lang tid har forberedt.

Foto: Et møde mellem BRIKS-ledere og ledere af delegationer fra inviterede stater. Xiamen, Kina, 5. september, 2017. (en.kremlin.ru)

4. sept., 2017 – Lederne af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika har udstedt deres Xiamen-erklæring under BRIKS-topmødet i Kina, som opfordrer til styrket og udvidet samarbejde.

»Idet vi understreger den rolle, som et styrket handels- og investeringssamarbejde spiller i udløsning af BRIKS-økonomiernes potentiale, har vi aftalt at forbedre og udvide mekanismer og omfang til forbedring og udvidelse af handels- og investeringssamarbejde, med henblik på at styrke BRIKS’ økonomiske komplementaritet og BRIKS-landenes diversificering«, lyder dokumentet.

De opfordrer til fremme og indbyrdes opkobling af handel og investering og styrkelse af fælles politik; udveksling af information; og opbygning af kapacitet, inklusive fælles samarbejdsbestræbelser inden for handel og energi. De hilste ligeledes initiativet for at etablere BRIKS’ E-Port Netværk, som vil operere på frivillig basis, og for at etablere en BRIKS E-handel Arbejdsgruppe, velkommen.

»Vi hilser ligeledes Kinas initiativ om at være vært for en International Import Expo i 2018 velkommen og tilskynder vore erhvervssamfund til aktivt at deltage i det«, lød erklæringen.

Med hensyn til spørgsmålet om korruption, siger erklæringen: »Idet vi er intenst bevidste om den negative virkning, korruption har på bæredygtig udvikling, støtter vi indsatsen for at styrke BRIKS-samarbejdet om antikorruption. Vi bekræfter vores forpligtelse til at intensivere dialog og udveksling af erfaring og støtter skabelsen af et kompendium om bekæmpelse af korruption i BRIKS-lande«, lød Xiamen-erklæringen, der blev vedtaget af gruppen mandag.

Erklæringen lagde særlig vægt på udviklingen af kernekraft. »Vi vil samarbejde for at promovere den mest effektive anvendelse af fossile brændstoffer og udvidet anvendelse af gas-, vand- og kernekraft, som vil bidrage til transformationen hen imod en økonomi for lav udledning; bedre adgang til energi og bæredygtig udvikling. I denne henseende understreger vi betydningen af en pålidelig tilgang til teknologi og finansielle midler til udvidelse af den civile kernekraftkapacitet, som ville bidrage til bæredygtig udvikling i BRIKS-lande.«

»Vi vil handle på basis af principperne om innovation, partnerskab, synenergi, fleksibilitet, et åbent og favorabelt erhvervsmiljø, tillid og sikkerhed, og beskyttelse af forbrugerrettigheder med det formål at sikre betingelserne for en blomstrende og dynamisk, digital økonomi, der vil nære global, økonomisk udvikling og være til fordel for alle«, lød dokumentet.

I en tidligere separat erklæring fordømte ledere kraftigt Nordkoreas atomtest.

»Vi beklager stærkt atomtesten, udført af den Demokratiske Folkerepublik Korea. Vi udtrykker vores dybe bekymring over den nuværende spænding og det forlængede atomspørgsmål på Koreahalvøen og understreger, at det kun bør afgøres gennem fredelige midler og direkte dialog mellem alle berørte parter«, sagde dokumentet, der blev vedtaget på BRIKS-topmødet.

Foto: BRIKS-ledere deltog mandag i en underskrivelsesceremoni under BRIKS-topmødet i Xiamen, Kina. Fra venstre: Sydafrikas præsident Jacob Zuma, Brasiliens præsident Michel Temer, Ruslands præsident Vladimir Putin, Indiens premierminister Narendra Modi og Kinas præsident Xi Jinping. (AP Photo)

Leder fra LaRouche PAC, 3. september, 2017 – En verden, der trues af den aktuelle fare for atomkrig, som det for nyligt blev understreget af Nordkoreas sjette atomvåbentest i denne weekend, og med økonomisk ødelæggelse, frembragt af, at man har forsømt at investere i nødvendige fremskridt inden for infrastruktur og videnskab, som i Texas og på hele den Mexicanske Golfkyst, ville gøre klogt i at koncentrere sig om BRIKS-topmødet, der er begyndt i Xiamen, Kina, og som finder sted 3.-5. sept.

Kinas præsident Xi Jinping, der er vært for topmødet, erklærede, at »fred og udvikling«, og ikke »konflikt og konfrontation«, er den politik, planeten har brug for. Han påpegede de »voksende finansielle risici«, der konfronterer verden under det nuværende system, og opfordrede i stedet til, at »vi forfølger en innovationsdrevet udvikling«. For at opnå dette, holdt han Kinas Bælte & Vej Initiativ frem som eksempel og angreb sladderen om, at det blot skulle være endnu en geopolitisk plan for dominans:

»Lad mig udtrykke dette klart: Bælte & Vej Initiativet er ikke et instrument, der skal fremme nogen som helst geopolitisk dagsorden, men er derimod en platform for praktisk samarbejde. Det er ikke en plan for ulandshjælp, men derimod et initiativ for indbyrdes forbunden udvikling, der kræver ekstensiv rådslagning, fælles bidrag og fælles fordele. Jeg er overbevist om, at Bælte & Vej Initiativet vil udgøre en ny platform for, at alle lande kan opnå win-win-samarbejde.«

Og, for denne verdens Thomas Tvivlere, har vi Kinas fænomenale og igangværende præstation med at løfte over 700 millioner af sin egen befolkning ud af fattigdom, og landets indsats for at gøre det samme i planetens mest udfordrende og forarmede områder – Afrika, Haiti osv.

Rusland under Vladimir Putin er helt enig i forpligtelsen til denne Xi Jinpings win-win-politik – samt til den underliggende idé om menneskets kreativitet, der driver den fremad. I en dialog den 1. sept. med flere end 1 million unge russere i klasseværelser i 24 regioner i hele landet, fastlog Putin pointen med veltalenhed og enkelhed:

»Dit mål er ikke bare at lave noget nyt. Det er selvindlysende. Det vil faktisk blive noget nyt, baseret på, hvad der tidligere er skabt. Dit mål er at tage et skridt fremad … I, som nu begynder på et nyt liv, må lægge jer dette på sinde, være opmærksom på det og ikke kun gøre det bedre end forudgående generationer, men gøre det bedre på et nyt niveau … For at vi kan bevare vores suverænitet og gøre livet for vort folk og de fremtidige generationer, jeres børn og børnebørn, bedre end i dag, er det bydende nødvendigt at gøre kvalitativt nye fremskridt.«

Der er således en grund til, at Lyndon LaRouche bliver ved med at påpege den globale lederskabsrolle, som i dag præsteres af Rusland og Kina, og behovet for, at USA bliver helt integreret i Bælte & Vej Initiativet. Præcis, som der også er en grund til, at Det britiske Imperium er fast besluttet på at gøre netop disse to nationer til mål for udslettelse, og ligeledes på at gøre Trump-administrationen i Washington til mål for ødelæggelse, for at Trump ikke skal leve op til sin forpligtelse om at forbedre båndene til, og samarbejde med, Kina og Rusland. For den idé, som Putin forelagde for disse millioner af unge russere, er selve den hjørnesten, på hvilken selve USA blev grundlagt.

Foto: BRIKS-ledermøde i det udvidede regi. (en.kremlin.ru)

3. sept., 2017 – Hovedbegivenheden i BüSo’s, Bürgerrechtsbewegung Solidaritäts, valgkampagne i delstaten Hessen fandt sted i Frankfurt lørdag eftermiddag, den 2. sept., hvor partiets landsformand Helga Zepp-LaRouche holdt hovedtalen. Hun sagde til publikum, at, i betragtning af de særdeles dramatiske udviklinger på det globale, strategiske niveau, har etablissements partier, med den valgkampagne, de fører, gjort sig selv totalt irrelevante. De ignorerer, at det haster med det nye paradigme med Kinas Bælte & Vej; de ignorerer det almene vel, og de anser disse begivenheder for at være en trussel mod deres eget globaliseringssystem, der er dømt til undergang, fordi det er ondt, afskyeligt og endda farligt.

Zepp-LaRouche beskrev den sammensværgelse, der oprindeligt kom fra britiske imperiekredse allerede i 2015, for at sikre, at Hillary Clinton blev valgt som USA’s nye præsident i november 2016 – dette mislykkedes, og Donald Trump vandt på trods af den udbredte smædekampagne, der blev iscenesat imod ham, en kampagne, der endda er eskaleret siden hans valgsejr.

»Russia-gate«-narrativen er en fabrikeret historie, hvilket blev tilstrækkeligt dokumenteret i Veteran Intelligence for Sanity’s (VIPS’) memorandum til præsidenten. Det, som kredsene bag anti-Trump-kampagnen frygter, er, at han skal genindføre Glass-Steagall og stoppe finansspekulationen; at han måske ville lancere det største, amerikanske infrastrukturprogram nogensinde, med de nødvendige investeringer, der langt overstiger $1 billion. De frygter, at Trump kunne få USA til at samarbejde med den Nye Silkevej – et koncept med LaRouche-bevægelsen som en vigtig medforfatter: Fra 1988-forslaget om den Produktive Trekant, til 1989-forslaget om den Eurasiske Landbro og den Nye Silkevej, som for første gang blev adresseret i 1996 i Beijing af Helga Zepp-LaRouche. Hun er siden dengang kendt som »Silkevejs-ladyen«.

EU-bureaukratiets massive sabotage af infrastrukturudvikling i Øst- og Sydeuropa har sit sidestykke i Tyskland med sabotage af byggeri af jernbaner ved alle de afgørende forbindelser over grænserne, til Tysklands nabolande. Denne økonomiske degeneration står i modsætning til Kinas koncept med Bælte & Vej Initiativet, med gensidigt win-win-samarbejde med andre stater og et nyt paradigme med en ny og retfærdig, økonomisk verdensorden. Kampen for også at gøre dette til en realitet i tysk politik er på BüSo-partiets dagsorden, som fortsætter ud over valgdagen, den 24. september, sagde den tyske statskvinde. Den offentlige diskussion, der i disse dage er blevet genoptaget vedr. Transaqua-projektet for at genopfylde Tchadsøen, og vedr. Kra-kanalprojektet i Thailand, udgør to af de store projekter, som har haft en fremtrædende plads på LaRouche-bevægelsens dagsorden i flere årtier; hertil kunne man føje diskussionen om genopbygningen af Syrien som startskuddet til udviklingen af hele Mellemøsten, som også i årevis har været på LaRouche-bevægelsens dagsorden.

Zepp-LaRouche fortsatte med, at, ud over den økonomiske sfære, er en genoplivning af klassisk kultur, en ny, kulturel renæssance, lige så vigtig, idet det, der sluttelig vil gøre menneskeheden menneskelig, er en livslang opdragelsesproces, sammen med de idealer, som Konfucius, såvel som også Friedrich Schiller og Nicolaus Cusanus, formulerede. En harmonisk orden i naturen er afhængig af menneskets konstruktive, moralske impuls, sagde hun og fremførte, at kunst, som nu om dage er blevet grim, med computerspil og lignende modkulturer, atter må blive virkelig kunst, som tilskynder til skønhed og opløfter mennesket.

Hovedtalen, forud for hvilken Wiesbadens Schiller Institut-kor opførte Verleih uns Frieden (Giv os fred) af Mendelssohn, og Arirang (navn på et bjergpas), den uofficielle nationalsang af begge Korea’er, blev efterfulgt af to medlemmer af den amerikanske LaRouche-bevægelse, der opførte tre klassiske, tyske Lieder: Mainacht (Majnat) af Brahms, sunget af Ema Reuter; Nachtlied (Nattesang) af Mendelssohn, og Die Hoffnung (Håbet), sunget af Sarah Ciampini.

Efter Zepp-LaRouches hovedtale kom en tale om det afrikanske fremstød for udvikling, der understregede Kinas konstruktive rolle, og som blev holdt af Melaku Almau, en etiopier, der har boet i Tyskland i 26 år og har udviklet en god indsigt i tyske anliggender.

Følg BüSo’s valgkampagne på valgportalen

BüSo’s valgbrochure 

Fredag, 1. sept., 2017 – Den 25. aug. godkendte Ralph Youri Chevy, borgmester i Haitis hovedstad Port-au-Prince, formelt et forslag fra Kinas Sydvestlige Kommunale Institut for Ingeniørteknisk Design og Forskning til renovering og genopbygning af denne by, inkl. dens havn, hen over de næste tre år, og som vil levere al den infrastruktur, der behøves for at modernisere hovedstaden og løfte dens forarmede befolkning op – som stadig lider af eftervirkningerne af det ødelæggende jordskælv i 2010.

En smuk, optimistisk video af renoveringsprojektet blev udgivet af det haitianske firma Bati Aiyiti, som vil gå i partnerskab med kinesiske firmaer for at fuldføre projektet, for at skabe »en strålende fremtid« for byen, som videoen siger.

Se den her.

Selv om finansieringen af renoveringen endnu ikke er på plads, bemærkede journalist Georgeanne Nienaber i en artikel den 27. aug. i Huffington Post, at »Kina har godtgjort lignende projekter i sit skønsmæssigt billiondollar-Silkevejsinitiativ, for ikke at nævne 30 futuristiske infrastrukturprojekter i sit eget land. Måske er fremtiden endelig kommet til Haiti, og som et resultat vil en caribisk korridor blive transformeret«. Telesur-nyhedsagentur rapporterer i dag, at den oprindelige idé til projektet blev undfanget på Bælte & Vej-topmødet i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Dette forslag står i stærk kontrast til den kriminelle forsømmelse hos Obama-administrationen og allierede »vestlige donorer«, der afviste de nødforslag, som blev foreslået at den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche umiddelbart efter jordskælvet i 2010, og som, hvis de var blevet gennemført, kunne have afværget de menneskelige katastrofer, inkl. den forfærdelige koleraepidemi, som har plaget Haitis befolkning i løbet af de seneste syv år.

Renoveringsprojektet, der er en del af en pakke på $30 mia., som Kina har tilbudt Haiti til udvikling, er opdelt i seks separate underprojekter, der involverer vandværker og installationer til vandafledning, forbedringer af veje, miljøbeskyttelse, kloakering og sanitetsinstallationer, et kommunikationsnetværk, transport og genopbygning af Port-au-Princes historiske »gamle bydel«. Ifølge Nienaber vil tekniske installationer til vandafledning blive primære, med kanaler til afværgelse af oversvømmelser og systemer til udledning af regnvands-afstrømning i floder og havet. Et vandrensningsanlæg, der kan håndtere 225.000 m³ vand dagligt, vil blive bygget for at sikre forsyning af sikkert drikkevand. Et nyt spildevandsanlæg vil behandle 180.000 m³ om dagen i en nødvendig standard og blive udledt langs floder og i havet, iflg. projektets ingeniører, der citeres i den ovenfor nævnte video. Et nyt, gasfyret elektricitetsværk er planlagt til at producere 2000 MW. Planerne omfatter installering af 450 offentlige toiletter og gennemførelse af et offentligt system til indsamling af affald, der deponeres på lossepladser; sidstnævnte vil tage 1500 tons husholdningsaffald om dagen.

Nienaber rapporterer, at arbejdet forventes at begynde i december, med diverse arbejder inden for sanitet, elektricitet, kommunikationer og andre projekter i hovedstaden. Hertil vil man få brug for at ansætte 20.000 arbejdere.

… denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser … dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

… det må genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Vært Matthew Ogden indleder webcastet med at oplæse Lyndon LaRouches erklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer: Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’«

Det efterfølges af en rapport fra repræsentant for LaRouche-bevægelsen i Texas, Brian Lantz, om den aktuelle situation i Houston og en analyse af de nødvendige forholdsregler, der må tages.

Herefter vises et klip fra en film, der blev produceret under Franklin Roosevelts præsidentskab, om det store infrastrukturprojekt, kaldet TVA – Tennessee Valley Authority.

Her følger en dansk oversættelse af dette videoklip og Matthew Ogdens kommentarer.

Efter dette følger komplet engelsk udskrift af hele webcastet.

Min. 31:20 (FDR-klip minuttal 35:15):

Brian Lantz (slutning): Hvor skal pengene komme fra? Det er selvfølgelig det forkerte spørgsmål at stille. Spørgsmålet er, hvad er det for institutioner, vi må skabe? Det er præcist, hvad LaRouche foreslår: Glass-Steagall, statslig kredit, en nationalbank, der kan finansiere strømmen af statslig kredit til at bygge de nye TVA’er, de nye projekter, der kræves for at sikre ikke alene kysten her, men også for at påbegynde en stor, økonomisk genrejsning af USA til dets position i verden.

Matthew Ogden: Netop, og denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser, som du gjorde det meget, meget klart, Brian – dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

Og, som du sagde, så må det genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Hvis vi går tilbage til før Franklin Roosevelt og før New Deal, havde vi hele områder af landet, der var underkastet såkaldte naturkatastrofer, og som simpelt hen var forsømte. Det måske mest signifikante område i landet, det mest bemærkelsesværdige, var den såkaldte Tennessee-dal. Det er meget ironisk, at Tennessee-dalen, der er et helt område ikke blot i Tennessee, men omfatter alle disse tilgrænsende stater, er det område, der har den største totale regnmængde på det amerikanske kontinent.

Og hvad er så den årlige regnmængde i Tennessee-dalen? Den er på 51 inches (ca. 130 cm) om året; det, vi netop har oplevet i Houston, er 51 inches på fem dage eller mindre. Det er simpelt hen en svimlende mængde vand, der kom ned fra himlen! Men Tennessee-dalen var også udsat for meget lange perioder med voldsomme regnmængder, for det meste som følge af orkaner, der spredte sig – virkningen af orkaner, der kom op fra Golfkysten (den Mexicanske) og så fortsatte ind over denne centrale, sydøstlige del af USA.

Hvad skete der? Franklin Roosevelt, der blev citeret i vores nøderklæring, sagde, at det, der behøvedes, er »handling, og handling nu. Nationen kræver handling«. Han sagde: Vi vil ikke tillade denne ødelæggelse, som Tennessee-dalen oplever år efter år, og som skaber et af de mest forarmede områder i hele verden: Dette var Appalacherne – evnen til at læse og skrive var i bund, malaria, det øverste jordlag, der blev vasket bort. Man havde virkelig vilkår som i den Tredje Verden, lige midt i kontinental-USA. Roosevelt sagde, nej, vi vil gøre noget, som ingen før har gjort, og vi vil ikke blot forsøge at kontrollere en enkelt flods strøm, men vi vil tage et helt flodbækken, og vi vil ikke alene kontrollere dette vand hydrologisk, men vi vil indsamle energien fra dette vand og sætte det til at arbejde til gavn for de mennesker, der bor dér.

Jeg har en video, jeg gerne vil vise vore seere, et ca. 4 min. langt klip, som blev lavet af Roosevelt-administrationen. Den blev ironisk nok produceret det år, Roosevelt døde, i 1944. Men den viser, hvad Tennessee-dalen var udsat for, og det bør faktisk minde jer om de videoklip, I netop så fra Houston; men den viser også, hvad der blev gjort fra Roosevelt-administrationens side og filosofien, der lå bag TVA. Her kommer klippet:

Fortæller: Ødelæggelse fra himlen. Sådan var det, år efter år, i et glemt område af USA. Dette var den ødelæggelse, der var forårsaget af grådighed og neglekt, med mænd, der arbejdede alene og uden hjælp mod naturens kræfter. Landbrug, byer, industri – smadret; hundreder druknede, tusinder blev hjemløse. Flodens energi, der gik til spilde – og menneskenes energi ligeså.

[Landmand] Henry Clarks problemer var 3 millioner amerikaneres problemer i Tennessee-dalen. Det blev 130 millioner amerikanere i 48 staters direkte anliggende, en udfordring for demokratiet og dets evne til at drage omsorg for sine egne folk.

Tennesseefloddalen [kort] ligger i det sydøstlige USA. Det dækker et område på 40.000 kvadratmil, næsten lige så stort som England. Det var et problem, der handlede om genopbygning; genopbygning af land og af mennesker. Demokratiet bestod prøven: Det fandt mændene, der kunne overvåge jobbet – James P. Polk, national senator fra det vestlige USA; Harcourt Morgan, præsident for Tennessees Universitet, og som havde udarbejdet et landbrugsprogram for hele området; David Lilienthal, administrator og fortaler for en lov om kooperativ elektricitet; George Norris, en stor, amerikansk statsmand, der længe havde drømt om regional planlægning, om at etablere et nationalt eksperiment i én region, der kunne fungere som målestok for alle regioner. Dette var planen [kort over progressiv udvikling], at tøjle floden gennem en række gigantiske dæmninger, der kunne kontrollere oversvømmelserne, og åbne floden for sejlads fra dens udspring til dens bifloders tilstrømning; at lade fordelene ved moderne videnskab og forskning komme farmerne til gode; at hjælpe dem til at kontrollere vandet på deres jorder og genoprette jordens frugtbarhed, at genbeplante millioner af acres med skov på de hærgede bjergsider, at udvinde områdets mineralresurser; at bruge elektriciteten, skabt af dæmningerne, til at udvikle og rehabilitere industri i byerne, at føre elektricitet til landbrugsejendommene gennem et landligt kooperativ; og frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse.

Tennessee-dalen skulle atter engang blive en fremskudt grænse, denne gang for at blive udviklet, ikke udplyndret; denne gang ikke til fordel for de få, men for de mange, som boede dér. Disse mennesker var de nye pionerer, arkitekterne, forsknings-kemikerne, landbrugseksperterne, elektricitetsfolkene, ingeniørerne, der designede vandkraftværker: Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den som i den ødsle fortid, men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …

(Slut video)

Ogden: Det var sådan, amerikanere plejede at tænke; dette var Franklin Roosevelt-administrationen, dette var New Deal. Lad mig blot lige gentage for jer, hvad I netop har hørt: Fortælleren sagde, hvad var formålet med Tennessee Valley Authority, dette projekt over alle projekter? »Frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse. Tennessee-dalen skulle atter engang være en fremskudt grænse … for at blive udviklet … ikke til fordel for de få, men for de mange … Disse mennesker var de nye pionerer … Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den … men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …«

Det er sådan, amerikanere tænker.

Engelsk udskrift:

HOUSTON, WE HAVE A SOLUTION’: WHAT MUST BE DONE NOW

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s September 1, 2017.  My
name is Matthew Ogden, and I’d like to welcome you to our Friday
evening webcast here on larouchepac.com; our strategic overview
for the end of this week.
This has been a very dramatic week, and I’ve asked Brian
Lantz, who is a LaRouche PAC organizer in Houston, Texas to join
us for our broadcast here today.  He’s been on the ground; thank
you Brian.  Welcome.  He’s been on the ground there in Houston.
He survived Hurricane Harvey, and he has seen firsthand the
devastation.  Those of you who were on the LaRouche PAC Fireside
Chat last night, got to hear a preliminary overview report from
him.  Also, Brian Lantz will be the featured guest at the
LaRouche PAC Manhattan Town Hall meeting tomorrow afternoon in
New York City on Saturday.  But we’ve asked Brian here to review
with us the extent of the devastation and the necessary solutions
that Hurricane Harvey should prompt us to usher in for the
nation.
Before I get to Brian, I am going to read to you in full the
emergency policy statement that has been issued by LaRouche PAC,
which is available at the LaRouche PAC website.  You’ll see the
text here right on the screen from larouchepac.com [Fig. 1].  The
title of this statement is “No More Houstons!  Lyndon LaRouche
Says What Must Happen Right Now!”  So, the statement reads as
follows:
“The catastrophe in Texas is a man-made disaster
accomplished by the criminal negligence of this nation’s elected
officials, who have continued to support Wall Street’s
speculative economy and imperial ambitions while arguing that the
nation cannot afford to rebuild and replace its ancient and
broken-down economic infrastructure. For the third time since
2005, major American cities have been flooded and their people
devastated, because the plans for new infrastructure to protect
the people, requiring tens of billions in investments, have been
ignored and turned down. Hurricane Harvey now looms as the worst
national disaster in our nation’s history and it is a disaster
which did not have to happen.
“In 2005, Hurricane Katrina killed nearly 2,000 people and
wreaked $130 billion in economic losses. Only then, slowly, new
flood-control and sea gate infrastructure was built — at last —
for New Orleans, at a fraction of the human and monetary costs of
the damage inflicted by the storm. How many unnecessary deaths
and suffering could this project have averted?
“Four years later, the American Society of Civil Engineers
met in Manhattan to discuss several storm surge barrier options
for the New York City region. The estimate for the largest of
these was $9 billion. The government decided to do nothing. Then,
in 2012 Superstorm Sandy killed more than 100 people and caused
$65 billion in economic losses. New York area residents now are
going through a ‘Summer of Hell’ as the 100-year-old regional
transportation system, flooded and damaged five years ago, also
was not repaired or replaced at the necessary pace.
“The staggering economic and human suffering caused by
Hurricane Harvey in the Texas and Louisiana Gulf region are not
yet known, and will grow in magnitude as the water recedes; but,
what has been known for many years, is that Texas Gulf cities are
flood-prone, and have repeatedly flooded. Yet, no flood control
or storm protection infrastructure has been built since the end
of World War II. Plans for a new system for the Houston area had
been drafted, but their $25 billion cost was deemed ‘too high’ a
price tag for our Wall Street-dominated agencies and elected
officials. Now, hundreds of billions of dollars, and priceless
human lives, are lost.
All of these disasters, and others in the recent period, could
have been averted for a fraction of their eventual cost in lost
wealth, let alone in lost lives. The media insist to Americans
that each city’s disaster is caused by its particular economic
habits, its choice of location, its squabbling jurisdictions, its
ignoring of climate change, or its being close to water! This is
nonsense. Wall Street, which has been bailed out repeatedly to
the tune of trillions of dollars, with nothing but increased
impoverishment of the American people to show for it, must no
longer be allowed to dictate the economic policy of the United
States of America.
“|’The nation calls for action, and action now!’ in
President Franklin Roosevelt’s words. During his presidency, and
through the 1940s, the new infrastructure to prevent such
‘natural disasters’ — such as the Tennessee Valley Authority —
was funded by national credit, as through the Reconstruction
Finance Corporation and the Works Progress Authority.
“Hurricane Harvey drowning cities in East Texas should be
the national alarm which ends 70 years in which the country has
been without any such national credit institutions.”
The next subhead is titled “A Sea Change Is Required”.
“Lyndon LaRouche on August 30 called for a ‘sea change’ in
policy ‘right now.’ He called for the immediate creation of a
national credit institution for new, high-technology
infrastructure, like that employed by Franklin Roosevelt when the
vast majority of our current infrastructure was built. There is
no alternative to creating a national credit institution, like
that employed by Alexander Hamilton and in accord with our
Constitution, to fund the necessary trillions in new
infrastructure investment.
There must also be action on reinstating Glass-Steagall banking
separation right now, as a new financial crisis looms and Wall
Street speculation continues to prevent actual productive
investment. Allowing Wall Street to eliminate the Glass-Steagall
Act in the 1990s led to a crash that caused {$10 trillion} in
lost wealth, mass unemployment, and untold loss and shortening of
human lives.
“LaRouche insists that his ‘Four Economic Laws To Save the
Nation’ must be implemented right now if this country is to
recover from Hurricane Harvey and prevent similar disasters
stemming from our rotting physical economy now ticking like a
time bomb:
1. Re-institute Glass-Steagall: break up Wall Street and its
power;
2. Create national credit institutions based on FDR’s
Reconstruction Finance Corporation and Alexander Hamilton’s
national banks;
3. Invest the credit in new infrastructure with frontier
technologies, including high-speed rail, fourth-generation
fission and fusion power technologies, and modern storm
protection and water management systems;
4. Adopt a fusion-driver ‘crash program’: Let a great
expansion of NASA space exploration provide a driver for
productivity and productive employment.”
Then, the final section is titled “A New Paradigm Takes
Hold”.
“China’s Belt and Road Initiative, an international program
of new rail ‘land-bridges’ and great projects of infrastructural
development, offers immediate cooperation for the credit and the
building of a new infrastructure in the United States. This
initiative is now moving on great projects they have long
identified as absolutely essential, such as the Kra Canal in
Southeast Asia, and the revival of Lake Chad in sub-Saharan
Africa; projects long championed by Lyndon LaRouche and his wife,
Helga Zepp-LaRouche.
“Helga and Lyndon LaRouche are leading a national
mobilization focused on moving President Trump to immediately
bring America into the China-initiated Belt and Road Initiative
of worldwide building of new infrastructure. That ‘win-win’
initiative, and the United States joining in its worldwide
projects and also building its own new infrastructure, means the
revival of the United States as an industrial power.”
The statement goes on to quote Helga Zepp-LaRouche in her
speech to the Manhattan conference on August 26th.  Then, after
that quote, it concludes by saying:
“LaRouche PAC has taken the responsibility to drive
President Trump and the Congress into this action. But this is
also the responsibility of all Americans that think of themselves
as citizens: those who have been actively supporting the
President, or supporting Sen. Bernie Sanders; those who supported
no one, out of disgust at the manipulation, and continued
manipulation of the election, but who have wanted a drastic
change in the deindustrialization and Wall Street speculation
policy ruling the country; those who know people killed, or made
homeless and impoverished by Wall Street’s induced ‘natural
disasters.’ All must now act and make their voices heard.
Because, watching what is happening, again, to great American
cities, leads anyone sane to the same conclusion: {There is no
alternative}.”
So, that statement, which is available in full on the
LaRouche PAC website, again, under the title “No More Houstons!
Lyndon LaRouche Says What Must Happen Right Now!” is available
for you to circulate.  That is our call to action, which we’re
here to discuss today.
So Brian, I’d like to just introduce you and give you a
chance to give us an overview of what the conditions are on the
ground in Houston; what the impact is on the national economy,
and what must be done.  While you begin, we’re just going to play
some drone footage that was taken and was posted on Facebook by a
user chaseboogie; and we thank him for the permission to use this
footage.  It will just give our viewers a very visceral
on-the-ground sense of what exactly the conditions look like
there in Houston as you speak.  So, Brian, thank you for joining
us here today.

BRIAN LANTZ:  Good to be here.  I think first of all, I
should emphasize that this hurricane and hydrological disaster is
still unfolding.  Just a matter of a few hours ago, this is
Friday; Mayor Sylvester Turner requested more evacuations from
the Atticks Reservoir area, the Atticks Dam area, because of the
continued releases of water in the spillway.  Uncontrolled
releases into the area, which are necessary to relieve pressure
behind these dams.  These dams are in Houston on the Buffalo
Bayou.  Here today, the sun is out; but that doesn’t change
really the picture you’re seeing in this video, this drone
footage.  Just the extent, and what you’re seeing really is only
a small portion of Houston; the devastation extends over 50
counties — {50 counties}.  An area encompassing some 11 million
people.
Now, besides continued rising water on the Buffalo Bayou —
slowly rising; which runs through Houston itself, right through
the downtown area and so forth.  That’s what this footage largely
covers is the area around downtown.  You also have rising water
still coming down the San Jacinto River, but also from the
broader San Jacinto Basin, draining into the San Jacinto River
and on down to the ship canal.  You have the Brazos River and the
Colorado River on the west side of Houston; these are still
continuing, particularly the Brazos, to rise.  There’s been
ruptures of the levees along the Brazos River; that’s something
they’re combatting.  There are mandatory evacuation orders and so
forth that have been placed in parts of that for days.
This all continues to unfold.  Smaller towns, over 300
smaller towns and cities are dramatically affected.  Off to the
east, roughly let’s call it two hours east of Houston down I-10,
going towards New Orleans, is Beaumont and Port Arthur.  You may
have been seeing some footage from there.  Beaumont lost its
water supply.  This is a city of 120,000 people; they’ve lost
their water supply.  They’re now evacuating their evacuation
centers because of the rising Natchez River.  This is a disaster
that’s still unfolding.  Beaumont is largely under water.  Port
Arthur, next door, is under water.  Rescue efforts are ongoing.
Here in Houston, we have over 30,000 people registered in
various evacuation centers around the city.  But of course, far
more are staying with neighbors or relatives.  You can imagine,
hotels and so on and so forth.  Also, out of some of the
surrounding areas down by the coast; Dickinson, for example.  You
had military cargo planes flying people out of the area through
Galveston up to Dallas.  This is still all unfolding.
I guess I could give a couple of just simple examples.  It’s
thought that at least 500,000 cars are lost in the flooding.  I’m
sure that’s an underestimate when you take in the broader area.
I think those figures are regarding Houston itself.
I think also to go to the heart of this, you’ve got to go to
the industrial side of this picture.  So, I’ll do that in just a
second.  But first, I want to just bring forward the other side
of this; which there has been reporting on.  That is, the
outpouring of aid that Houstonians and Texans have provided to
their fellow citizens and our neighbors from as far away at least
as New York.  I believe the first responders who came into
Houston were from New York City; fire teams from New York City to
take part in the rescue.  So, we have them here from Kansas, we
have them of course Fort Worth, Texas; 4.5 to 5 hours to the
north.  We have them from Dallas.  Hundreds of police have now
come in, arriving really as brigades into the city to relieve
policeman who, up until yesterday, hadn’t slept for days and
days.  A tremendous rescue effort; you might have heard about the
“cajun navy”; loosely organized, bringing over their boats, their
high-rise trucks and behind them pulling their boats.  This is
thousands of people, and hundreds and hundreds of boats coming
in, that have been playing a critical role at the request of law
enforcement, of the mayor, or the first responders here in
southeast Texas.
So, if you go to some of the slides, just the first [Fig. 2]
you have a still of some of the damage in downtown Houston.  I
think if you follow that up, you’ll see what Hurricane Harvey
looked like coming in [Fig. 3].  Partly I’m putting that up just
to give you a sense of the extent of this hurricane in terms of
its length and breadth.  Those outer bands — that picture was
taken basically at landfall down near Rockport, which is just
close to Corpus Christi to the south.  Those outer bands,
particularly as you see them on the east side; this is the “dirty
side” as they say, of the hurricane.  This was coming in
simultaneously more or less into the rest of the coast to the
east of landfall there in Rockport; which was, of course, this
small town just devastated along the coast.
If you go to the next picture [Fig. 4], I’m putting these up
partly to give you a sense of the geography in terms of where
we’re talking about relative.  You see there the state of Texas
off to your left, the broader state of Texas.  You see the swath
of area; that was a prediction early on. You see the top of the
monitor there, the peak they’re expecting is 15 inches [of rain].
Well of course, we got between 30 and 50 inches in rainfall in
the course of just a few days.  The next slide [Fig. 5] gives you
a sense of how this process has then trailed off to the east up
through Louisiana; now moving off into Arkansas and Tennessee.
But again, that’s to give you just a kind of sense of the
geography of this.  And all along there, you’re talking about,
across the bottom, you see the Gulf Coast.
So, having spoken a bit about the tremendous effort and so
forth, I want to return to the physical economic impact of this,
if I can.  Think of a compromised human body from disease or
aging, you name it.  Then think of that body being slammed by
some new effect, a shock to the system.  You have to ask, how
many shocks can that person take?  Well, think of our US economy
and the world economy in a different way, but related, in that
context.  For example, as some of you know, the Colonial
Pipeline, which is the largest pipeline in the United States,
which carries oil and gas and so forth; that an other pipelines
have stopped because the refineries are shut down.  20% to 30% of
the nation’s refining capacity is right now shut down here along
the Gulf Coast.  Particularly in Houston, but extending over to
New Orleans, Baton Rouge, the South Louisiana port — which is
the largest port by tonnage in the United States.  All of these
are affected to varying degrees.
That means that New York right now is not getting oil from
the major pipeline serving the New York area; but also serving
Atlanta, Washington DC, and so forth.  Gas prices are spiking and
so forth and so on as a result of this.  That pipeline, the
Colonial Pipeline, is not going to be back online until at least
the end of the weekend.  So, this is not disconnected; we’re
talking about one systemic process here, already weakened by the
horror stories of the Bush and Obama years, the financial
blow-out of 2008, Wall Street’s predatory speculation. The
British Empire’s choking off of the American System increasingly
since the passing of Franklin Roosevelt in 1944.  So, this is
having consequences across the United States.
Just to give you a sense of this, if you skip forward to the
last slide [Fig. 6], you’ll see a map of the ports along the Gulf
Coast.  Just so you have a fair assessment of this, eight of the
twelve largest ports in terms of tonnage are along this coast,
the third Coast, the Gulf Coast.  You see those in red, but also
now of course, Port Arthur; those ports are all still closed,
including the little barge port of Victoria, Texas.  Corpus
Christi is a major port.  You see Houston, it’s also next to it
in that same block as Texas City, which is a separate port also
on the Galveston Ship Canal to Houston.  So, those ports are all
closed down.  This is a long-term disruption.  Rail lines are
disrupted, the Union-Pacific Corporation, Berkshire Hathaway’s
BNSF — Burlington Northern Santa Fe — they are currently closed
for operations.  Likewise Kansas City Southern or regional
railroad.  This is going to have follow-on repercussions, not
only in terms of cargo moving out of the United States, but cargo
moving into the United States.  The Port of Houston just opened
up today for truck traffic; but this is not easy.  You can
imagine the amount of muck they’ve got to clean out of there.
Containers have shifted; they’ve got to be restacked.  This is
not an easy process to put some order back into this chaotic
situation.
The ship canal itself, the currents coming down the ship
canal are such that that itself interferes with the possibility
of ships coming in.  That’s coming down from the San Jacinto
River and the San Jacinto Basin and so on and so forth.  There’s
debris in the ship canal.  How much has shifted underwater?  The
Army Corps of Engineers has got to go in; they’ve got to make
sure that the ships can get up that canal safely.  Is there going
to be emergency dredging required?  All of these things have to
be worked out.
Corpus Christi has opened up to small traffic today; smaller
ships.  But at last report, you still have a major obstruction at
the port there in Corpus Christi.  A ship that broke loose.  Not
some sailing skiff or something; but a major merchant ship broke
loose and is blocking part of the harbor.  So again, these have
knock-on follow-on effects; and I’m hoping that I’m giving you at
least some sense of that.
In terms of the ranking of ports, the port of South
Louisiana, which is 54 miles long, the breadth of it, between New
Orleans and Baton Rouge, is the largest port in the United
States.  The second largest is Houston, Texas — by tonnage.
Third is New York-New Jersey.  Fourth is Beaumont, Texas; that
wasn’t even on that map.  That’s now also shut down.  Then comes
Long Beach, California; then Corpus Christi, which we mentioned.
New Orleans; Baton Rouge; Mobile, Alabama; Plaquemines,
Louisiana; a little bit further down, Texas City.  So, this is
enormous.  This whole area, this entire area is lowlands; people
live on coasts because it’s close to cheap transport and
communications and all the rest.  If you ask people to move, as
some Greens would like to say, “Well, people should move away.”
Well, excuse me, where are they?  Montana?  What are you
suggesting? The lifeblood of the country, its arteries of its
body are still largely these three coasts; and then of course,
the river systems and the canals and so on, including the Great
Lakes and all the rest.  This is what what’s left of the entire
US economy depends on today.  The compromise that’s been made,
the disastrous bloody compromise that’s been made has been to
withhold the resources to build the kinds of systems that would
protect from storm surges and hurricanes like Hurricanes Sandy,
Katrina, Ike and so forth.  That’s one issue; we can take that
up.
But also what we’re talking about here is not simply
meteorology and storms and hurricanes coming in.  Most of the
damage from Hurricane Harvey has been from rainfall; as we
mentioned, 30-50 inches of rainfall in the course of a few days.
All of these low-lying areas — the high point in Houston is 50
feet above sea level.  A dam built here, say on Lake Conroe on
the San Jacinto River, it holds 14% of what the Oroville Dam
holds in northern California; because it’s built on flat land.
It’s a low-lying dam; broad, but shallow.  The capacities of
these dam structures are limited.  What’s required is an enormous
investment in canal building, retention ponds, and a whole
hydrological approach; which the Army Corps of Engineers has
engaged in, but under increasingly tight budget restrictions.
And of course, with this blind-sided approach of politicians and
policymakers looking the other way and ignoring the consequences.
Well, the consequences are now here.
Maybe I should stop there, and we can have some discussion
on this.  But I hope that gives people an essential overview of
what we’ve got to deal with now as a nation; with the Four Laws
of Lyndon LaRouche, with national credit.  This storm is going to
cost more than Katrina that hit New Orleans in 2005.  That was
$130 billion simply in terms of Federal funds; simply in terms of
Federal funds essentially after the fact.  This is going to
outstrip that by far.
Where’s that money going to come from?  Well, obviously,
that’s the wrong question to ask.  The question is, what are the
institutions we have to create? And it’s exactly what LaRouche
has proposed: Glass-Steagall, national credit, a National Bank to
finance that flow of national credit, to build out the new TVAs,
the new projects required to safeguard not only the coast here,
but to begin a major recovery of the United States to its
position in the world.

OGDEN:  Yeah, exactly, and this Hurricane Harvey, which is
really unprecedented in its devastation, as you made very, very
clear, Brian, this must be the moment of initiating an entirely
new attitude among the American and an entirely new change in the
policy of our Federal government, and that’s the purpose of this
emergency statement that we put out on
https://larouchepac.com/20170831/no-more-houstons-lyndon-larouche
-says-what-must-happen-right-now.
And, as you said, it must recall an attitude which we lost in
this country at least going back to the assassination of John F.
Kennedy, but really going back to the death of Franklin
Roosevelt.  And perhaps the most significant case study that we
can use would be the TVA, as you mentioned it, the Tennessee
Valley Authority.
Going back to before Franklin Roosevelt and before the New
Deal, you had whole regions of the country which were subject to
so-called natural disasters, and which were just neglected.  And
perhaps the most significant region of the country, the most
notable, was the so-called Tennessee Valley.  And what’s very
ironic is the Tennessee Valley, which is an entire region, not
just in Tennessee, but it’s all of these bordering states, is the
area of the highest annual rainfall total of any watershed in the
continental United States.
Now, what’s the annual rainfall in the Tennessee Valley
watershed?  It’s 51 inches per year; what we just experienced in
Houston was 51 inches in five days or less.  It’s just
mind-boggling the amount of water that came out of the sky!  But
the Tennessee Valley was also subject to very extended periods of
high rainfall, mostly because of the dissipating hurricanes —
the effect of hurricanes that were coming up off the Gulf Coast,
and then going into this Central Southeast region of the United
States.
But what happened?  Franklin Roosevelt, who as we quoted in
this emergency statement, said what’s necessary is “action, and
action now.  The nation calls for action.”  He said:  We’re not
going to allow this devastation that the Tennessee Valley
experienced year-in and year-out, creating one  of the most
impoverished areas of the entire world:  This was Appalachia —
literacy was through the floor, malaria, top soil was washing
off.  You had a really Third World kind of conditions, right
there in the continental United States.  And Roosevelt said, no,
we’re going to do something that has never been attempted before,
and we’re going to not just try to control the flow of one river,
but we’re going to take an entire river basin, and we’re going to
not just control that water hydrologically, but we’re going to
harness the power of that water, and put it to work for the
benefit of the people who live there.
I have a video I just want to show our viewers, a roughly
four minute excerpt, a video that was put out by the Roosevelt
administration.  Ironically, it was produced the year before
Roosevelt died in 1944.  But it shows you what the Tennessee
Valley was subjected to, and it should actually remind you of the
video footage that you just saw from Houston; but it also shows
you what was done by the Roosevelt administration and the
philosophy that was behind the construction of the TVA.  So,
here’s a clip from that video
[https://www.youtube.com/watch?v=SfJt-W7fwTY]:

[BEGIN VIDEO]
NARRATOR:  Destruction from the sky.  This is the way it
was, year after year, in a forgotten part of the United States.
This was the havoc caused by greed and neglect, and men working
alone and unaided against the forces of nature.  Farms, towns,
industry — smashed; hundreds drowned, thousands made homeless.
The energies of the river running to waste,  — the energies of
the people, too.
[Farmer] Henry Clark’s trouble was the trouble of 3 million
Americans in the Tennessee Valley.  It became the direct concern
of 130 million Americans in the 48 states, a challenge to
democracy and its ability to care for its own.
The valley of the Tennessee River [map] lies in the
Southeastern United States.  It covers an area of 40,000 square
miles, nearly as large as England.  It was a problem of
reconstruction, reconstruction of land, reconstruction of people.
Democracy met the test: It found the men to supervise the job —
James P. Polk, United States Senator from the West; Harcourt
Morgan, president of the University of Tennessee, who had worked
out an agricultural program for the whole area; David Lilienthal,
administrator and champion of legislation for cooperative
electric power; George Norris, a great American statesman who
long had dreamed of regional planning, of setting up a national
experiment in one region which could serve as a yardstick for
every region.  This was the plan [progressively developing map],
to chain the river through a series of giant dams, checking the
floods, to open it to navigation from its mouth to its
headwaters; to give the farmers the benefit of modern science and
research, to help them control the water on their land and
restore the fertility of the soil, to reforest millions of acres
on the ravaged hillsides, to exploit the mineral resources of the
area;  to use the electric power generated by the dams to develop
and rehabilitate industry in the cities, to electrify the farms
through a rural cooperative; above all, to prove that human
problems can be solved by reason, science, and education.
The Tennessee Valley was to be pioneered again, this time,
to be developed, not plundered, this time not for the benefit of
a few, but for the many who lived in it.  These were the new
pioneers, the architects, the research chemists, the agricultural
experts, the power men, the designers of hydroelectric dams:
Their method was to control nature, not by defying her as in the
wasteful past, but by understanding her and harnessing her in the
service of humanity….
[END VIDEO]

OGDEN:  This is how we as Americans used to think, this was
the Franklin Roosevelt administration, this was the New Deal.
Let me just repeat back to you, what you just heard:  The
narrator said, what was the purpose of the Tennessee Valley
Authority, this project above all other projects?  “Above all, to
prove that human problems can be solved by reason, science, and
education.  The Tennessee Valley was to be pioneered again … to
be developed … not for the benefit of a few, but for the
many….  These were the new pioneers… Their method was to
control nature, not by defying her  … but by understanding her
and harnessing her in the service of humanity….”
That’s how Americans think.
So Brian, what lessons can we learn from what Franklin
Roosevelt did?  What do we have to do right now, what should have
been done before this disaster of Harvey, but what do we have to
do now to rebuild the United States?

LANTZ: Well, we’ve already touched on it in terms of Lyndon
LaRouche’s Four Laws, and that’s what’s required. But
specifically, it is up to us, we Americans who understand
ourselves to be citizens of the United States, to now mobilize at
this moment where there’s a receptivity among Americans to face
what has been building as a crisis across the nation, in many
dimensions,  — the opioid epidemic, the crises generated by
continuing storms — not the storms themselves, but the
inadequacy of our ability to respond and defeat them; all of this
and more requires that we step up to the plate and create a
future looking 50 to 100 years into the future, beyond our own
life spans.
I think we have, in the example of China, China that’s
lifted 700 million people out of poverty in the last three
decades.  Looking at the TVA dam footage, obviously, the Three
Gorges Dam that China built on the Yangtze River, an enormous
project exactly to continue the process of taming that river for
mankind, and the upcoming projects for Lake Chad and related
projects throughout Africa.  This should be an inspiration:  We
can unite with the Belt and Road Initiative  of China.  This is a
very important element.
We now have, with the Trump administration, we have a sea
change, at least relatively speaking, from what we have with Bush
and Obama.  Think back to Bush’s response to Katrina in 2005.
Ike hit here in Texas in 2008.  Trump, working with the governor
of the state, Governor Abbott, enormous resources have been
mobilized.  There’s at least 12,000 National Guardsmen in here,
now; there’ll be as many as 24,000, Governor Abbott has stated in
the coming weeks. I spoke earlier about the influx of first
responders as well as volunteers.
That’s a start, but we cannot allow the United States to now
dish out on itself the Haiti treatment:  Look at the island of
Haiti.  What was proposed there by the Joint Chiefs of Staff at
the time, by the LaRouche organization, by Mr. LaRouche himself,
was a massive mobilization of the Army Corps [of Engineers], C-5
cargo planes to rescue Haiti, move people out of the flood areas,
the earthquake areas in 2010, get them onto high land.  Build new
cities, build new infrastructure that never existed there, and
pick up where Roosevelt had left off with his projects in Haiti
among other nations.  Instead, a cold shoulder was given to
Haiti. Obama turned his back on Haiti, and instead, all we had
was NGOs and various private relief efforts — band aids applied
to Haiti, and it’s arguable that the situation in Haiti today is
no better off, fundamentally, than it was before the 2010
earthquake, perhaps worse.
We have to rectify that.  We have to rectify the situation
in Puerto Rico.
So this is a wake-up call to mobilize a national effort.  If
this is left to sports figures and Hollywood stars and a few
billionaires to wave around their largesse in millions of
dollars, and we have “GoFundMe” accounts and the Red Cross and
that’s the extent of it, the whole nation will be further
damaged!  New Orleans has never recovered, has never been allowed
to recover, much less develop.  So we have to address that, as
you said, Matt:  We have to address this now, the American people
have got to mobilize now:  Our congressmen, our senators,  and
President Trump have got to hear very clearly from the American
people that the Four Laws have to be implemented now.

OGDEN:  Well, the truth is that there is a development
dynamic which is already sweeping the globe and you mentioned it,
it is the Chinese New Silk Road: It’s the Belt and Road
Initiative, which frankly was something which was originally
initiated and conceptualized by the LaRouche movement, going back
30 years.  But this is now the policy of the most populous nation
on the planet, and not only are they using it for the development
of China and for the development of the Chinese people, but it’s
also being something which is for the general welfare of the
people of the planet as a whole!
You mentioned the Three Gorges Dam, this really could be
characterized as the Chinese TVA, but if you look at the history
of China and the amount of devastation that the Chinese people
have suffered because of flooding, exactly what you saw in that
drone footage which is happening right now in Houston, exactly
what you saw in that eerily familiar footage from the Tennessee
Valley, prior to the TVA, that we showed just now  — going back
hundreds of years you had that kind of devastation in China.
There’s a very famous flood in 1954, which was the flood of the
Yangtze River, and you’ll see on the screen here a memorial to
the victims of that flood. [Fig. 7]  The Yangtze River flooded,
and killed 33,000 people and displaced 18 million people!  The
city of Wuhan, which is where this memorial is, was a city of 8
million people, and it was literally under water for over three
months.  So, 1954, that was only ten years after that video that
we just saw about the TVA was made.  But this was an absolutely
unprecedented natural disaster.
There was another flood in 1998 in China, which killed over
1500 people and was equally devastating in terms of the flooding
of the Yangtze River.  But the next item that I just had on the
screen there, this is an image of the Yangtze River, before
[1987] and after [2006] the construction of the Three Gorges Dam,
[Fig. 8]. You can see the extent of the engineering marvels that
the Three Gorges Dam is: This is a picture from space.  There was
another flood of the Yangtze River in 2010, but that time, the
Three Gorges Dam and the reservoir created by it was able to
absorb that excess run-off, and in fact, not only did it
alleviate the flooding and the effects of the flooding
downstream, but it was able to hold that run-off for later to be
distributed downstream during the dry months of the year.  So at
the time there was a drought and a necessity for water, the water
was available, and not only was it available for farming and for
use in the cities downstream, but it was also available to
produce electricity, through this magnificent hydroelectric dam
that’s been built there.  The Three Gorges Dam produces almost
100 terawatts of electric power.
So you’re harnessing the power of this river, which before
was a menace, and you’re putting each one of those little water
droplets to work. There’s no unemployed water in the Yangtze
River any more.  Every single water droplet has a meaningful
purpose to its existence.
But that’s what China has built domestically, and then look
at abroad.  You also mentioned what’s being done in Africa.  I
have a slide here from the proposal which was put together by the
Schiller Institute for the Transaqua program. [Fig. 9]  You’ll
see here, this is the Transaqua water transfer project which
would refill Lake Chad, which has been drying up over the past
several decades, by transferring 100 billion cubic meters of
water, a distance of 2,500 km from the Congo River, all the way
northwest to Lake Chad and replenish Lake Chad.  So this is not
just on the books, but in fact, we’ve had the really optimistic
news over the past few weeks that a deal has been reached by a
Chinese corporation, PowerChina, which was involved incidentally
in building the Three Gorges Dam, and an Italian firm, Bonifica
Spa.; they’re going to conduct the feasibility studies, they’re
going to get started with making this Transaqua project a reality
on the ground.  Again, this is something that the LaRouche
movement has been fighting for for decades.
So these are the kinds of projects that are already ongoing.
We could also take a page out of Japan’s book:  There’s a
wonderful project in Tokyo, which is called the Metropolitan Area
Outer Underground Discharge Channel, and Tokyo is very similar to
Houston, in the fact that urbanization has created a very dense
population, but there’s monsoons which creates these flooding
conditions.  So you’ll see a picture here [Fig. 10].  This is one
of the engineering marvels of the world:  This is Tokyo’s
underground floodwater diversion facility.  You could say it’s
the Notre Dame cathedral of flood-water control infrastructure.
There’s some videos you can watch, but it’s the magnitude of what
Tokyo has built underground, under that city, is amazing.  You
have five concrete containment silos, each one of them
distributed at various strategic points around the city; each one
of them could fit the Space Shuttle inside, or the entire Statue
of Liberty. Those containment silos are then connected by 6.5 km
of underground tunnels that are buried 50 meters under the ground
level of the city and then all of those empty into that chamber
that you just saw, which you could see the proportions of it,
with the human being standing in there; it’s 65 meters high.  And
the magnitude of this kind of containment tank has caused every
storm since it was built in 1992, to be something that could be
— they were still devastating storms, but they could be
controlled, through the powers of science and the powers of this
engineering marvel.
So why hasn’t something like that been built in Houston?
Why hasn’t something like that been built in New York City?  Why
hasn’t something like that been built in the various areas of the
continental United States, which are just as much under threat as
Tokyo was?  So all of these projects, the Three Gorges Dam, the
Transaqua water transfer project, which really should be the
model for what we do with the NAWAPA project — the North
American Water And Power Alliance — which is an equal
water-transfer project; and then this Metropolitan Discharge
project in Tokyo, these are things that can be built!  We’ve
already built them!  This is the power that engineering and
mankind have if we just put our minds to it, and if we direct the
necessary national credit to the construction of these.
So you know, President Trump has called for $1 trillion in
infrastructure in the United States. The magnitude of the
investment should be far beyond that, $8, $9, $10 trillion is the
estimate that some people have given, but it’s not a problem, if
you use Hamiltonian credit.  The question has to be asked, could
we have already built some of these necessary projects and
mitigated the disaster, if you hadn’t had 16 years of failed
presidencies, with the Bush/Obama years, and if you hadn’t had
the full-scale mobilization for a political coup against this
current Presidency, in his six months in office up to this point.
But this is now the point of decision:  We have to make the
decision now, this is a sea change in U.S. policy.  Let’s now get
onboard with the great development dynamic which is sweeping the
planet, and {join} with this One Belt, One Road initiative, not
only to build projects abroad, for the benefit of people across
the planet, such as in Africa, but also to build these great
projects right here at home.
So Brian, is there anything that you want to say just in
terms of maybe the specifics of what could be done in Houston,
but also just some of the broader, actual physical projects that
could be built here in the United States?

LANTZ:  First, thanks for correcting me on Three Gorges as
being on the Yangtze, not the Yellow.  But I wanted to say, this
is what great civilizations do, reaching back to the Grand Canal
that connected the Yellow and Yangtze Rivers back 600 A.D. or
thereabouts.  You can go back further to Egypt.  This is what
great civilizations do as opposed to empires, the defining
distinction, this question of the development of mankind.  When
we look today, at the United States, why not build, as Helga
Zepp-LaRouche has proposed, 50 new cities in the United States,
rather a sprawl of concrete that only increases the dangers?  It
does the opposite, by mitigating the danger of these hurricanes
and storms.  For instance, why not build the equivalent of the
Tokyo facility for the greater Houston area?  Why not really
conquer this problem?  We can channel water, we can store it, but
we’ve really got to move it off the area, fast. And what Tokyo
has done is an exemplar.
Likewise, as we’ve discussed on prior programs, Hurricane
Sandy and what has to be done, not just for New York City, but
for essentially a 100-mile diameter area reaching down to
Philadelphia as one great, mega-city of development, modeled on
similar projects in China.  Their process of building mega-cities
and transforming regions into mega-cities.
This is some of what’s occurred.  All of this requires
energy:  It requires nuclear energy, it requires the development
of fusion energy.  And I just wanted to conclude, if Kesha Rogers
could be here today, she would stress the role of science, as you
brought it up in regard to the approach to the TVA project, but
also brought up otherwise.  This hurricane — just think about it
— this hurricane would have been far worse, if we didn’t have
the kind of satellite capacity that we have, the kind of
resolutions in terms of cameras and all of that:  The whole space
program gave us a capability.  Just imagine if this had hit
without forewarning.
And that leads into the broader question of the broader
development of the U.S. space program and our cooperation again
with countries, including the leading country of China, in
advancing mankind’s knowledge of our relationship to our
planetary system, but beyond that to the galaxy, to these larger
processes that we know are at work, that man needs to gain
control of.  And really, it’s from that standpoint that we can
really begin to measure the projects we need to build now.

OGDEN: And that’s reminiscent of the point that was made in
exactly that video produced by the Roosevelt administration on
the TVA, that our human problems can be solved by “reason,
science, and education,” and we can harness nature, control
nature, not by “defying her, but by understanding her,”  and
harnessing those powers for the benefit of mankind and the entire
planet.  So this is done not just through infrastructure on the
ground,  — which absolutely must be built, the hardcore physical
infrastructure on the ground — but also through, as you
mentioned, understanding what are these meteorological processes,
what are the atmospheric processes, how do you direct these
atmospheric water flows?  Is that possible through ionization and
other ways?  And also, how do you understand how Earth’s weather
is created through our interface with the cosmic environment that
we exist in.  And how does this impact the actual large changes
in cycles in terms of our climate and how climate changes over
time, and the relationship that mankind plays to that, in a
positive way?
And we can see instances of that positive power of mankind
to improve nature, in the Tennessee Valley, in the Yangtze Valley
with the Three Gorges Dam, and now what’s happening in Africa
with the Transaqua project:  That’s mankind’s nature and I think
that’s the ultimate point here:  When will mankind recognize what
we are as a species, and change our view of ourselves, in order
to harness the full powers of that unique creative quality that
mankind as a species possesses, which really lies at the core of
all of the science of economics as Lyndon LaRouche has defined
it.
So I would recall for people, these Four Economic Laws,
which are contained in the emergency statement which I read at
the beginning of this broadcast, this is embedded in a larger
policy document that Lyndon LaRouche wrote in which he explores
exactly this question:  What is the noëtic characteristic of
mankind?  How have we progressed over our history as a species?
How have we harnessed the powers of nature, not just through
water control, but also through different forms of fire and
energy; and what is this Vernadskyian idea, the ideas of Vladimir
Vernadsky, of the planet as a “noëtic planet” — the noösphere —
shaped by the creative powers of man?  How can we initiate that
noëtic age of man through these types of great projects which are
typified by the One Belt, One Road initiative out of China, but
which we must now initiate here in the United States, in the wake
of this {horrible} devastation, wrought by Hurricane Harvey.
So, thank you so much Brian for joining us here today.  I’m
glad that you could join us from on the ground there in Houston,
and give us this very visceral picture  of what’s happening, but
also what must be done.  And I’d like to ask all of our viewers
to take this as your call to action, as was said in the statement
on the LaRouche PAC website:  “No more Houstons.”  We must now
initiate this revolution in U.S. economic policy, we cannot watch
and wait for the next Harvey to happen, but we must act now.
“There is no alternative.”
I’d like to invite people to tune in to the broadcast of the
Manhattan Town Hall meeting tomorrow, where Brian Lantz will also
be the featured guest, and it will be the opportunity for some
dialogue with him if you’re there in person in New York City.
And otherwise, please stay tuned to larouchepac.com, as we
issue marching orders over the coming days and weeks.
So thank you one more time, Brian for joining us.  And we
give our condolences to the family of Kesha Rogers, who lost her
father and her stepmother, tragically, in the floods there in
Houston, in the wake of Hurricane Harvey, and we dedicate our
future mission to the memory of not only her father, but also all
who have been lost in these preventable manmade, natural
disasters.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

2. sep., 2017 – Kernekraft er den eneste energi, der er immun over for alle ekstreme vejrforhold, som orkanen Harvey endnu engang demonstrerer. Alt imens sol- og vindenergisystemer blev afbrudt, gasledninger lukket og olieraffinaderier slået ud af drift, forsatte kernekraftværkerne, der er specialbygget til at modstå vind af orkanstyrke, tornadoer og ekstrem varme og kulde, med at summe løs. South Texas Project-reaktorer i Houston-området blev bygget inde i landet i 29 fods højde over havet, for at beskytte dem mod oversvømmelse. Men bygningen og dørene er alligevel vandtætte.

Udover det faktum, at de to reaktorer blev designet og bygget til at forblive i drift under ekstreme forhold, er det lige så vigtigt, at, da orkanen Harvey ramte, havde værket fuldført sine beredskabsforberedelser til orkan, som omfattede et depot af forsyninger til et mandskab på 250 arbejdere under stormvejr, som kunne blive lukket inde på værket i flere dage.

Meteorologerne advarede flere dage i forvejen om den kommende storm. Hvorfor var en beredskabsplan på samme niveau som på kraftværket, samt sikring mod vejrforhold for at beskytte infrastruktur, ikke til rådighed for resten af Texas, der notorisk har risiko for oversvømmelse? Det kan tydeligvis gøres.

Foto: De to kernekraftreaktorer på South Texas Project Nuclear Operating Company nær Houston, Texas, har været i fuld drift fra tirsdag og igennem den historiske oversvømmelse og de kraftige vinde, forårsaget af orkanen, og siden den tropiske storm, Harvey, på trods af vindstød, der nåede op på 130 miles/t, da Harvey ramte. Værket er bygget 16 km inde i landet i ca. 8,8 meters højde over havet. 

Fredag, 1. september, 2017 – I en artikel med overskriften, »BRIKS: Mod nye horisonter for strategisk partnerskab«, som skal udgives i de førende medier i de fem BRIKS-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, forud for BRIKS-topmødet, der finder sted 3. – 5. september i Xiamen, Kina, har Ruslands præsident Vladimir Putin fremlagt sine diskussionsforslag.

»Vi foreslår, at vi på det forestående topmøde diskuterer en pakke af forholdsregler til at reducere truslen om smitsomme sygdomme og skabe nye mediciner til forebyggelse og bekæmpelse af epidemier«, skrev Putin. »Vore lande er i besiddelse af et stort potentiale i denne henseende, som omfatter en solid og indbyrdes komplementær forskningsbase, enestående tekniske præstationer, uddannet personel og enorme markeder for videnskabsintensive produkter.«

Med et forslag om at skabe en platform for forskning i energi, skrev Putin, »Vi mener, at dette vil gøre os i stand til at koordinere vores information, analyse og forskningsaktiviteter i de fem BRIKS-landes interesser, og som sluttelig ville fremme gennemførelsen af fælles projekter for investering i energi.«

Han opfordrede til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er), »vi mener, at vi bør integrere de nationale SMV’ers online-resurser til indførelse af crosslinks og anden kommerciel information, og til udveksling af data mellem pålidelige partnere.«

Hans forslag anbefalede ligeledes BRIKS’ udkast til generelle regler for global informationssikkerhed: »Vi foreslår, at vi slår vore bestræbelser sammen for at skabe en juridisk basis for samarbejde og efterfølgende at udarbejde og vedtage generelle regler for staternes ansvarlige adfærd i denne sfære. Et betydeligt skridt i denne retning ville være underskrivelsen af en mellemstatslig BRIKS-aftale om international informationssikkerhed.«

Om internationale finansforhold skrev han: »Vi er rede til at arbejde sammen med vore partnere for at fremme reformer for internationale finansregler og overvinde det begrænsede antal reservevalutaers dominans. Vi vil også arbejde hen imod en mere afbalanceret fordeling af kvoter og stemmeandele inden for IMF og Verdensbanken.

Jeg er overbevist om, at BRIKS-landene vil fortsætte med at handle på en konsolideret måde imod protektionisme og nye barrierer i global handel«, sagde han.

»Målet er at skabe en pakke af forholdsregler for samarbejde for at modarbejde store, multinationale selskabers restriktive forretningspraksisser og krænkelser af konkurrenceregler tværs over grænserne.«

Med hensyn til den strategiske situation, adresserede han Ruslands succes i Syrien og skrev: »Takket være Ruslands og andre berørte landes bestræbelser, er betingelser for at forbedre situationen i Syrien blevet skabt. Vi har leveret et alvorligt slag mod terroristerne og lagt fundamentet for lancering af en bevægelse hen imod en politisk afgørelse og en tilbagevenden til fred for det syriske folk«, og fortsatte, at »kampen mod terrorister i Syrien og andre lande og områder må fortsætte. Rusland opfordrer til, at man går fra debatter til den praktiske skabelse af en bred kontraterrorisme-front, baseret på internatonal lov og under FN’s ledelse.« Han fortsatte, »Vi påskønner naturligvis højt vore BRIKS-partneres støtte og assistance i denne henseende.«

»Rusland anser det multifacetterede samarbejde, der er udviklet inden for BRIKS, for meget værdifuldt. Vore landes konstruktive samarbejde på den internationale scene har til formål at skabe en fair, multipolær verden og lige udviklingsbetingelser for alle«, understregede den russiske leder.

»Rusland står for tættere koordination af BRIKS-landenes udenrigspolitikker, primært i FN og G20, såvel som også i andre internatonale organisationer«, sagde Putin. »Det er indlysende klart, at kun de kombinerede bestræbelser af alle lande kan være med til at frembringe global stabilitet og til at finde løsninger på mange akutte konflikter, inklusive dem i Mellemøsten …«

Om Koreahalvøen skrev han: »Rusland mener, at politikken med at lægge pres på Pyongyang for at stoppe deres atommissilprogrammer, er vildledt og forgæves … Områdets problemer bør kun afgøres gennem en direkte dialog mellem alle de berørte parter, uden forhåndsbetingelser. Provokationer, pres og militaristisk og fornærmende retorik er en blindgyde.« Han beskrev situationen på Koreahalvøen som »balancerende på randen af en storstilet konflikt« og gentog, at Rusland og Kina »har skabt en køreplan for en afgørelse på Koreahalvøen, der er designet til at fremme den gradvise lettelse af spændinger og skabelse af en mekanisme til varig fred og sikkerhed«.

Erklæringen blev udlagt på præsidentens website, http://en.kremlin.ru/events/president/news/55487

Jeg talte med nogle mennesker i Europa i de seneste par dage i forskellige lande, og de siger alle: »Jeres politik vinder. Det kommer. I ved, I var en meget vigtig indflydelse. Dette er jeres politik.« Så folk, der har kendt os længe, ved dette, og derfor skal I blot sikre jer, at mange folk kender til dette alternativ, for når folk først ved, at der er et helt andet system, begynder de at tænke på en helt anden måde, og de bliver vrede over, at man fortæller dem løgne, eller at sandheden holdes tilbage fra dem. I øjeblikket er det væsentlige, at være overbevist om, at, når folk først kender til dette, så forandrer de sig. Jeg mener, vi har et fantastisk moment, for det eneste, der behøves, er, at præsident Trump annoncerer noget stort, som Roosevelt gjorde med New Deal. Jeg ville ikke forsværge, at Trump ikke kan gøre det. Jeg mener, at Trump har karakteren til det, han har temperamentet til at overraske sine modstandere, og jeg mener, at vi skal skabe betingelserne i landet, der kan tilskynde ham til at gøre dette. Vi må øge presset på befolkningen for, at Trump skal satse på et overordnet design for USA, som er større end presset fra Wall Street på ham, for at blive inde i kassen. De ønsker at inddæmme ham. De truer ham; hvis han ikke kapitulerer, så vil de dræbe ham eller impeache ham.

Download (PDF, Unknown)

Fredag, 1. sept., 2017 – I en erklæring, der blev givet til EIR den 29. aug., besvarer direktør for Bonifica, Romina Boldrini, kritik og bagvaskelse, som for nylig er fremkommet mod Transaqua-projektet for infrastrukturudvikling og overførsel af vand fra Congoflodens bækken til Tchadsøens bækken. »Med hensyn til nyligt fremkomne rapporter om Transaqua-projektet«, lyder erklæringen, »har jeg, som juridisk repræsentant for Bonifica Spa, ment det opportunt at i det mindste fremlægge vore synspunkter om sagen.

At udtrykke sin egen mening og sit eget synspunkt er en menneskeret, selv, når det går imod en andens ideer og holdninger.

Jeg mener imidlertid, det er nødvendigt at undgå sterile polemikker for deres egen skyld, uden en løsning: Jeg mener, at en objektiv analyse af kendsgerninger er vanskeligere, men mere konstruktivt og etablerer de kontraktlige klausuler, og er det bedste tilbud til læseren og til dem, der er direkte involveret i processen.

I denne henseende har Bonifica merit: Vi har i nu over 30 år afsløret dimensionen af denne nødsituation, udforsket en myriade af mulige løsninger og identificeret én mulig, organisk løsning, efter, på et tidligt stadium, at have advaret om demografisk vækst i Nigeria og om den socialøkonomiske krise i et meget stort område. Dette gjorde Bonifica alene.

Lad os nu for et øjeblik glemme, at vi er ’Transaqua-projektets fædre’ og forsøge at tilbyde det mest muligt objektive synspunkt.

Kendsgerningerne:

Det er uomtvisteligt korrekt, at Tchadsøen er i færd med at undergå en irreversibel ørkendannelsesproces. Man behøver blot se på satellit-data med relation til Tchadsøens bækken. En sådan proces skabes af en række indbyrdes forbundne årsager og kan kun afbrydes gennem en ekstraordinær og permanent intervention;

Det er uomtvisteligt korrekt, at denne situation er i færd med at føre til klimaforandringer, der har indvirkning på både vegetation og dyreliv i området;

Det er uomtvisteligt korrekt, at befolkningen – og ikke kun befolkningen – trues af hungersnød pga. den progressive udtørring af Tchadsøen; de manglende muligheder for livsopretholdelse og jobs og den voksende fattigdom har tragiske konsekvenser, både mht. folkesundhed og rent samfundsmæssigt, med udviklingen af terroristfænomenet:

Det er uomtvisteligt korrekt, at befolkningen i dette område har en fortsat demografisk vækst; dette forværrer ikke alene situationen, men er i stigende grad årsag til strømmen af migration mod andre områder.

Konfronteret med disse kendsgerninger, er der følgende muligheder:

Muligheden for, mere end tidligere, at forlade sig på international hjælp. Immigration og terrorisme rammer voldsomt den såkaldte ’vestlige verden’, der, endelig og måske af dens egne, selviske grunde, i dag ser på Afrikas problemer, som var de dens egne;

Muligheden for at undersøge og udvikle nogle projektideer, heriblandt Transaqua, med det formål at overveje, hvad der er den bedst mulige løsning eller løsninger at vedtage, med det formål at være med til at løse ét af mange problemer i Afrika. Her må vi åbne et nødvendigt kapitel:

Transaqua er ikke et projekt, der blev udviklet uafhængigt af de involverede landes vilje;

Transaqua er ikke et projekt, der blev påtvunget afrikanske lande, der er involveret i selve projektet.

Transaqua er en projektidé, hvis forundersøgelser blev studeret og udviklet allerede i 1980’erne, og som den daværende præsident af Congo (tidligere Zaire) på det tidspunkt godkendte og var enig i.

Transaqua er et ambitiøst projekt, fordi nødsituationen i Afrika har en dimension, der er global, således, at det ikke kan adresseres af beskedne projekter eller, hvad der er værre, kortsigtede løsninger.

Transaqua er en mulig løsning ’på bordet’, der bør udvikles gennem forundersøgelser med det formål at forstå og vurdere en række aspekter:

Hvorvidt projektet rent teknisk kan udføres

Hvorvidt projektet rent økonomisk-finansielt kan udføres

Dets indvirkning på miljøet

Aftale mellem de berørte stater

Dets økonomiske og sociale fordele

Dets kritiske aspekter.

I øjeblikket er Transaqua ikke et udviklet og godkendt projekt, der, uden hensyntagen til landes og befolkningers vilje, blev påtvunget afrikanske lande: Det er en mulighed. Muligheden for at vurdere og udvikle en løsning, der kunne gøre det muligt for alle berørte parter omhyggeligt at kritisere, modificere, acceptere og blive enige om den foreslåede løsning – eller foreslå en anden løsning.

Muligheden; det er hjørnestenen. Uden muligheder er der ingen chancer, ingen løsninger.

Dette er, hvad vi ønsker at tilbyde afrikanske lande: muligheden for i deres hænder at have en forundersøgelse af projektet, finansieret af vestlige lande og / eller internationale organisationer, der kunne gøre det muligt for os at tilbyde en potentiel løsning.«

Foto: (Fra øverst venstre) Satellitfoto, 1973, 1987, 1997, 2001.

Udtørringen af Tchadsøen: »At forhindre, at Tchadsøen forsvinder og at genoprette den til sit 1963-niveau på 25.000 km², er ikke alene af stor betydning for Sahelzonens nationer og resten af Afrika, men er af strategisk betydning for planeten.«

Se også: EIR-artikel, 5. dec., 2014 (3 dele): EIR Brings Transaqua Plan, BRICS to Lake Chad Event http://www.larouchepub.com/eiw/public/2014/eirv41n48-20141205/28-36_4148.pdf