Mindst én stat vil blive transformeret af
det nye paradigme, men det bliver fortsat
udelukket i amerikanske medier
Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. nov., 2017 – USA’s præsident vil måske ’benåde en kalkun’ til Thanksgiving (23. nov.), men ingen kan benåde de amerikanske mediers ’kalkuner’, der nægter amerikanere ethvert kendskab til det, deres præsident mødte og opnåede på sine topmøder i Asien, samt med Ruslands præsident Putin.
Kina spreder et nyt, økonomisk paradigme i verden, og, med de handels- og investeringsaftaler, præsident Trump indgik dér, vil mindst én stat – Vest Virginia – blive transformeret til det bedre, og med et langsigtet perspektiv. De forærer ikke skattelettelser og ejerskab af aktiver bort, som stater så ofte gør, når de er så desperate efter økonomisk fremgang, som Vest Virginia er; og staten får investeringer i kraftværker, energi og teknologier til kemisk produktion, specialiseret beskæftigelse – måske mere end $80 mia. hen over 20 år.
En fagforeningsmand fra Vest Virginia sagde, »Vi har faktisk ingen indflydelse eller magt her, så jeg finder det interessant, at han [Trump] alligevel holdt sit løfte til os, noget, som jeg tror, han sandsynligvis vil få meget lidt kredit for i de nationale nyheder.«
Faktisk har præsident Trump ikke alene ikke fået nogen dækning; men denne investering – og den, der sandsynligvis vil redde GE, og de andre investeringer i andre, amerikanske stater – nævnes knap nok i medierne. En investering i Vest Virginia, der er tre gange størrelsen af USA’s Energiministeriums budget, bliver slet ikke, eller kun sparsomt, rapporteret – for det meste selv i medier i Vest Virginia.
Præsidentens Asientur involverede ham i de vidtstrakte, økonomiske infrastrukturinitiativer, der kommer fra Kina, sekunderet af Rusland og i stigende grad endda i konkurrence/samarbejde med Japan. Han har fulgt op på dette ved at erklære sin plan om fortsat at være fuldt og helt engageret med den russiske præsident Putin om Syrien, Nordkorea og kampen mod terrorisme i Mellemøsten som helhed.
Præsident Trump gør det klart, at han har til hensigt at forfølge fornuftigt diplomati mellem stormagterne, uanset, hvad »Russiagatorerne« siger eller gør. Amerika vinder stort i dette, og det samme gør udsigten til fred efter en æra med »evindelige krige«. For at citere Helga Zepp-LaRouche om denne beslutning om bedre relationer mellem USA og Rusland i særdeleshed, »Dette er lovende, men endnu ikke opnået«.
USA ville vinde endnu mere, hvis præsidenten går med i Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter.
Og Amerika ville vinde mere endnu, hvis det vedtager den økonomiske transformation som helhed, som loves gennem Lyndon LaRouches »Fire Love til nationens redning« – et forceret program, langt om længe, for fusionskraft og en tilbagevenden til rumforskningens store foretagender, såvel som ikke mindst, en tilbagevenden til Glass/Steagall-loven.
Denne udelukkelse i medierne må omgående brydes: Amerikanerne bør vide, hvad det nye paradigme er, som præsident Trump mødte i Asien – og hvad han foreløbig gør ved det.
Foto: Præsident Donald J. Trump, førstedame Melania Trump og Barron Trump deltager i ceremonien for kalkunens benådning i anledning af den nationale helligdag, Thanksgiving.