Putin og Trump opfordrer alle nationer til at støtte Syrien
11. nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump underskrev en fælles erklæring, der opfordrer alle lande til at opbygge humanitær hjælp til Syrien. Selv om præsidenterne ikke havde noget formelt møde på sidelinjen af APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam, 10.-11. nov., mødtes de kort flere gange og godkendte denne fælles erklæring, hvor de enedes om nødvendigheden af at afhjælpe de humanitære lidelser i Syrien og opfordrede alle FN-medlemslande til at bidrage til indsatsen. Dokumentet blev udarbejdet af de to landes eksperter og aftalt mellem den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, der mødtes tidligere i dag i Da Nang.
Erklæringen gentog, at konflikten i Syrien »ikke har nogen militær løsning«.
Erklæringen siger også: »Præsidenterne aftalte at opretholde åbne, militære kommunikationskanaler mellem militære folk for at være med til at sikre sikkerheden for både amerikanske og russiske styrker og dekonfliktion af partnerstyrker, der er engageret i kampen mod ISIS. De bekræftede, at disse bestræbelser vil fortsætte, indtil den endelige besejring af ISIS er opnået.«
Præsidenterne roste »den succesfulde, styrkede amerikanske og russiske indsats for dekonfliktion mellem amerikanske og russiske, militære professionelle, som i de seneste måneder på dramatisk vis har optrappet ISIS’ tab på krigsskuepladsen …
De gennemgik fremskridt i våbenstilstanden i det sydvestlige Syrien, som blev færdiggjort sidste gang, de to præsidenter mødtes i Hamborg, Tyskland, den 7. juli, 2017«, lød det i deres erklæring. De to præsidenters sidste formelle møde fandt sted under G20-topmødet i Hamborg.
De hyldede ligeledes memorandaet fra 8. nov. mellem USA, Rusland og Jordan, som »forstærker successen med våbenstilstandsinitiativet« i det sydlige Syrien.
De aftalte, at den sluttelige, politiske afgørelse bør finde sted inden for rammerne af Genève-processen i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254 og bemærkede den syriske præsident Bashar Assads erklæring, hvor han forpligter sig til at holde sig til Genève-processen, en reform af forfatningen og valg, i overensstemmelse med nævnte FN-resolution.
Talsmand for Kreml, Dimitrij Peskov, sagde til Sputnik, at erklæringen specifikt var blevet udarbejdet til mødet i Da Nang.
Præsidenternes erklæring er udlagt på hhv. USA’s Udenrigsministeriums webside https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2017/11/275459.htm
og på Kremls webside http://en.kremlin.ru/supplement/5252.
Foto: Præsidenterne Trump, USA, og Putin, Rusland, samtaler under en fotosession på APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.